Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d'Italia korte - 9. maj 2006

Giro d'Italia korte - 9. maj 2006

09. maj 2006 00:260
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Sunderland: Der kan nemt tabes minutter
- Koen de Kort: Der bliver flere muligheder
- Holdtidskørsel: Team CSC eller Discovery Channel
- Billeder: 4. etape
- Manager: Etapevinderne indtil videre
- Team CSC: Flyver til Parma i aften
- Nicki Sørensen: Spændt på holdtidskørsel
- Tom Danielson: 10 sekunder betyder ingenting
- Alessandro Petacchi: Brud på knæskallen - Touren i fare
- Startlisten: Opdateres med udgåede ryttere
- 4. etape: Følg etapen fra 14:30

De korte nyheder opdateres løbende



Sunderland: Der kan nemt tabes minutter


Efter en ”hviledag” i morgen, skal rytterne på torsdag ud på en 38 kilometer lang enkeltstart, og mens CSC føler sig klar til den øvelse, mener sportsdirektør Scott Sunderland, at andre hold kan tabe meget tid, endda minutter. Især Damiano Cunego og Gilbero Simoni kan ifølge Sunderland komme i problemer.

”Hold som Discovery og os selv er okay. Men hold som Saunier Duval og Lampre har satset mere på klatrere, så de kan få problemer. Jeg tror, at hold nemt kan tabe tæt på to minutter,” udtaler han til Velonews.com

Tilbage til toppen



Koen de Kort: Der bliver flere muligheder


Den 23-årige hollænder, Koen de Kort, fra det spanske Liberty Seguros-Würth hold, får i Giroen sin debut i en af de tre store tours, og han er glad for at der sker netop her og ikke i Touren eller Vueltaen.

”Jeg foretrækker at have min debut i Giroen, da hele feltet siger, at det er den mindst hårde af de tre løb. Årsagen er, at de her kører mere roligt fra start, så du har større mulighed for at gennemføre løbet.” Favoritløbet for den unge hollænder er dog Touren. ”Jeg foretrækker Touren, da det er den bedste. Efter Giroen håber jeg, at jeg også kan få debut der.”

Omkring chancerne for etapesejrs muligheder tror de Kort, at Petacchis fravær kan give resten af rytterne flere muligheder i feltet. ”Helt sikkert, både på de flade og medium bjergetaper. Alt afhænger at sprinterholdene og efter Petacchis styrt i går, er der kun McEwen tilbage som storfavorit til spurterne. Jeg tror ikke at Davitamon holdet, vil kunne kontrollere det hele, så det vil give os flere muligheder for udbrud.”

Tilbage til toppen



Holdtidskørsel: Team CSC eller Discovery Channel


Når der i overmorgen skal køres 38 kilometer holdtidskørsel, er der to hold som er favoritter. Det er Team CSC og Discovery Channel.

“Begge er stærke. Det vil blive en meget tæt afgørelse, men en god duel, for de ved begge at de kan vinde meget tid, måske mere end de kan gøre på en bjergetape,” udtaler Liberty Seguros-Würth rytteren Marcos Serrano.

Holdkammeraten Koen de Kort er enig med Serrano angående holdtidskørslen, men ser Lampre som det stærkeste hold generelt.. “Hvis man kigger på navnene, er de (Discovery og CSC) stærkest. Men Lampre ser mere kompakte ud omkring deres kaptajn Cunego, så jeg tror, de vil være stærkest. De to andre vil være bedst på holdtidskørslen, men det er jo kun 38 kilometer, i modsætning til alle bjergene.”

Begge ryttere ser positivt på sit eget holds muligheder. “Nøglen bliver at forblive samlet og ikke miste nogen ryttere før til sidst. Jeg tror, vi kan gøre det godt, da vi har flere ryttere, som er specialister i dette,” udtaler Koen. Serrano mener holdtidskørslen bliver vigtig for holdets moral. “Vi har et godt mix af unge og rutinerede ryttere, så hvis vi kører sammen, kan vi gøre det godt. Vi skal køre en god holdtidskørsel, så vi kan få noget selvtillid. Det er vigtigt at de unge ryttere får noget selvtillid og de ældre bliver frigjorte, så vi alle føler os okay.”

Tilbage til toppen



Billeder: 4. etape













Fotos: Sirotti

Tilbage til toppen



Manager: Etapevinderne indtil videre


De fire første etapevindere i Feltet.dks store Giro d’Italia managerspil er: Jakob Høy, Bjarne Søndergaard Christensen, Torben Patsche og Kim Kjestrup.

Feltet.dk ønsker vinderne tillykke.

Tilbage til toppen



Team CSC: Flyver til Parma i aften


Team CSC havde ellers bebudet, at man kun køre for Ivan Basso, men kort før mål på dagens etape stak Team CSC’s Jens Voigt af sted.

”Jens forsøgte sig, men stigningen var ikke helt hård nok til, at han kunne komme fri for alvor, og feltet skød en høj fart langs de sidste, flade kilometer ind mod mål. Men han viste igen angrebsvilje, og man kan se, at han har formen til at lave et stort nummer, hvis chancen opstår”, sagde Scott Sunderland efter den 193 kilometer lange etape fra Wanze til Hotton.

Her til aften flyver Team CSC og resten af feltet til Parma, hvor løbets første hviledag afholdes i morgen, inden Giro’en fortsætter torsdag med et 38 kilometer langt holdløb.

Tilbage til toppen



Nicki Sørensen: Spændt på holdtidskørsel


Efter lørdagens indledende enkeltstart og gårsdagens første udfordrende stigning på Citidella Namur, rettes blikket nu mod torsdagens 38 km. lange holdtidskørsel. Nicki Sørensen har længe glædet sig til denne disciplin, da den markere en af de få muligheder for lidt personlig succes i det italienske etapeløb.

”Men jeg aner ikke, hvad der vil ske. Vi håber at vinde, men selv hvis vi gør det, er det ikke sikkert, vi vinder nok til at gå i lyserødt”, siger Nicki Sørensen til Ekstra Bladet.

Skulle det danske mandskab køre sig i den førertrøje er det planen, at det er Nicki Sørensen og Michael Blaudzun, der skal arbejde i fronten af feltet. ”Så det kan godt blive et hårdt løb”, siger Nicki Sørensen.

Holdets bedste bud på at overtage førertrøjen er tyske Jens Voigt, der er 38 sekunder efter den førende Stefan Schumacher.

Tilbage til toppen



Tom Danielson: 10 sekunder betyder ingenting


Amerikanske Tom Danielson har forsøgt at forberede sig optimalt til dette års Giro d´Italia. Han har igennem hele vinteren arbejdet på at optimere sin enkeltstartsevner, startet sæsonen lidt lettere ud, gennemkørt samtlige vigtige etaper i løbets sidste uge, samt tabt sig en smule så han møder op med 59 kilo.

Selvom det på gårsdagen etape blev til et lille tidstab mener han ikke, at det får nogen betydning i den sidste ende. ”Det handler om at beskytte Paolo (Savoldelli, red.). Og den sidste uge er så hård, at 10 sekunder ikke kommer til at betyde noget - du køre enten stigningerne med i front eller også gør du ikke. Hvis du ikke gør er du 30 minutter efter, hvis du gør er du 30 minutter foran, så det bliver spændende,” skriver han til Cyclingnews efter gårsdagens etape.

Tilbage til toppen



Alessandro Petacchi: Brud på knæskallen - Touren i fare


For supersprinteren Alessandro Petacchi er det ikke bare Giro d’Italia, der er slut før tid. En røntgenundersøgelse på hospitalet viste, at han pådrog sig et brud på knæskallen under sit styrt på tredje etape af årets Giro d’Italia, og nu er Tour de France deltagelsen måske også i fare.

Trods sit styrt gennemførte Petacchi de sidste 45 km af etapen med et tidstab på 15 minutter til vinderen, og det var en smerteforpint italiener, der krydsede målstregen.

"Knæet er hævet, jeg har smerter, men jeg håber, at jeg kan køre i morgen," lød det i første omgang fra Petacchi. Men efter undersøgelserne på hospitalet i Namur fulgte den bitre meddelelse: Fraktur i knæskallen. Petacchi rejser tirsdag til Italien, hvor han skal gennemgå en operation. Hvor lang pause, han skal holde er endnu uklart, men der er ingen tvivl om, at hans Tour de France deltagelse er i fare.

"Lægerne kan endnu ikke sige noget om, hvor længe han skal holde pause. Dertil kræves der yderligere undersøgelser. Men det synes næsten sikkert, at han ikke kan køre Tour de France i juli," udtalte en repræsentant for holdet.

"En rytter fra Euskaltel styrtede foran mig. Jeg bremsede og troede, at det gik, men så kørte Cioni op i mig og jeg faldt hårdt ned på knæet," fortalte Petacchi til italiensk tv. "Jeg følte smerter med det samme. Knæet er hævet, og jeg havde det svært, men til slut kunne jeg forcere en smule igen. Det giver mig håb," fortsatte han. Det var imidlertid før røntgenundersøgelsen.

Det mest bitre for den italienske superstjerne er, at han faktisk slet ikke ville køre giroen, fordi der var for få sprinteretaper i årets udgave.

Tilbage til toppen



Startlisten: Opdateres med udgåede ryttere


Som en service til vores brugere, så kan du i vores Giro d'Italia menu til venstre på forsiden se en fuld opdateret startliste med de ryttere, som stiller til start og dem som er udgået. Allerede nu er det meldt ud, at to ryttere ikke kommer til start på dagens etape. Alessandro Petacchi (Milram) og Christophe Brandt (Davitamon - Lotto) kommer ikke til start.

Du finder startlisten her

Tilbage til toppen



4. etape: Følg etapen fra 14:30


Feltet.dk vil have direkte opdatering af alle Giroens etaper, og dagens opdatering starter kl. 14:30, hvor du kan følge etapen frem til målstregen.

Du finder den direkte opdatering ved at klikke på "LIVE" i menuen til venstre.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger