Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Guimard: Andy Schleck kan vinde Touren

Guimard: Andy Schleck kan vinde Touren

29. maj 2007 10:530

Hvis man skal pege på en sportsdirektør, der virkelig må siges at vide, hvad det kræver at vinde Tour de France, så må det være franskmanden Cyrille Guimard, der med ryttere som Hinault, Fignon og LeMond står bag ikke mindre end 10 sejre i det store franske løb. Og iflg. Guimard kan Andy Schleck vinde en gang i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter videoen.
Arrangørerne af dette års Giro d’Italia har fået deres ønsker opfyldt om debut for en ny generation af ryttere. I søndags vandt den 23årige Riccardo Ricco kongeetapen til Tre Cime Di Lavaredo, men det er i allerhøjeste grad den kun 21årige luxemburger Andy Schleck, der primært har tiltrukket sig opmærksomheden og imponeret med sin kloge taktiske og kraftfulde kørsel.
Guimard har været sportsdirektør for unge Schleck på amatørholdet VC Roubaix, så han har et grundigt kendskab til rytterens styrker og svagheder. Svagheder er der dog efter Guimards mening ikke mange af:

”Han er ikke nogen god sprinter, og han mangler også styrke på nuværende tidspunkt. Men det sidste kommer helt af sig selv i takt med, at han bliver ældre. Hvis man fx sammenligner med motorcykler, så er der 1200, 1000, 750 og 500-kubikmaskiner i feltet. Og har du 1000 kubikmeter, så kommer du på podiet. Andy Schleck har 1200 kubik”, siger Guimard til radsport-news.com.

Da Andy Schleck i sommeren 2004 fik en stagiairekontrakt med Bjarne Riis og Team CSC, mente Giumard, at det var at forcere tingene. Han mener også, at Andy Schlecks Giro-deltagelse er ”at kaste ham ud fra badebroen uden hjælpere”.

”Det havde været bedre at lade ham køre Dauphiné Libéré eller Tour de Suisse i år, og så først en Grand Tour i 2008. Men – der er ingen tvivl om, at han er en etaperytter til de store tours. Han kan køre flade etaper; han kan klatre; han er sund og rask; han har den rigtige mentalitet og det rigtige temperament. Andy Schleck er på niveau med både Bernard Hinault, Laurent Fignon og Greg LeMond, Man må bare ikke presse ham for hurtigt frem”, sagde den gamle mester.
DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#267#' ' at line 1