“Tour de
France er ikke alt,” lyder det fra den tyske rytter. Alligevel var det franske etapeløb en af grundene til, at han valgte at forlade Gerolsteiner, hvor han ellers havde kørt lige siden starten på karrieren som professionel. Han var simpelthen ikke tilfreds med den måde, han blev behandlet på igennem de seneste to sæsoner. ”Jeg fokuserede udelukkende på Tour de France. Og så blev jeg vraget to gange. Jeg fik det først at vide en uge før starten,” forklarer han på sin hjemmeside.
Han er godt klar over, at han på Astana heller ikke er sikret en plads på Tour-holdet, men netop det er forskellen. ”Nu kan jeg indstille mig på det. Naturligvis vil jegf gerne med. Men hvis Andreas Klöden eller Alexandre Vinokourov skal køre med om den samlede sejr, så skal de bruge en hjælper i bjergene.” Og da stigninger ikke lige er hans speciale, er det logisk, at han i så fald ikke kommer med. Helt anderledes var det ifølge Haselbacher på Gerolsteiner, som ikke havde nogen decideret podiekandidat. ”Gerolsteiner har i de forløbne år ikke haft nogen mand til klassementet. Målet var derfor etapesejre,” erklærer han og tilføjer, at han netop derfor havde været den rigtige at tage med.
Selvom han da fortsat gerne ville vinde en Tour-etape, så ved han, at det måske aldrig bliver til noget. ”Jeg er godt klar over, at jeg måske aldrig mere kommer til at køre et Tour de France.” Men i modsætning til tidligere, så tager han det ikke længere så tungt. Faktisk synes han, at Tour de France spiller alt for stor en rolle for mange og dermed ødelægger meget for andre.
Hans eget løbsprogram er fastlagt til og med Paris-Roubaix, som køres den 15. april, og det bliver en travl periode. Han sæsondebuterer i Tour of Quatar, og derefter hedder det Volta ao Algarve, Het-Volk, Tirreno-Adriatico, Milano-Sanremo, Ronde van Vlaanderen, og det er så også meningen, at den tyske rytter skal prøve kræfter med Paris-Roubaix. ”Jeg er aldrig trænet så meget grundform, og har aldrig været så motiveret. Holdet er perfekt organiseret, alt er førsteklasse,” lyder det optimistisk. ”Efter otte år på Gerolsteiner var jeg puttet i en kasse, som det var svært at komme op af. Jeg er bedre, end jeg har haft mulighed for at vise de seneste år.”
Anderledes lyder det, når han skal beskrive sit nye hold, som han mener kan vinde både Tour, Giro og Vuelta. Men det er ikke kun sportsligt, at Team Astana får ros, det gælder også materiel, organisatorisk (”Vi blev fløjet ind i privat jet til holdpræsentationen”) og de nye kolleger, herunder specielt den nye holdkaptajn, Alexandre Vinokourov. ”Han er helt anderledes, end han fremstår i offentligheden, hvor han altid virker meget lukket. Som holdkammerat har jeg imidlertid lært ham at kende som et meget hjerteligt menneske. Han er helt anderledes end for eksempel Jan Ullrich, som altid kun var fokuseret på sig selv,” lyder det.