2. afdeling af Bell Cuppen foregik i dag i Odder, hvor juniorerne skulle køre 9 omgange af 13,5 kilometer.
Hos juniorerne herrerne blev der kørt stærkt lige fra starten af. Efter 4 omgange var feltet dog fortsat samlet, men på 5. omgang begyndte de første angreb. Det lykkedes tre ryttere at komme af sted, det var Jesper Thomsen (Esbjerg CR), Morten Leth Jensen (Kvickly Odder) og Mikkel Schiøler (Team GLS). De tre ryttere fandt ind i et godt samarbejde og havde på et tidspunkt 2 minutters forspring ned til feltet.
Jesper Thomsen valgte siden hen at køre alene og på et tidspunkt lignende det også en sejr til Esbjerg-rytteren, men med 2 omgange igen angreb først Morten Høberg Nielsen (Team GLS) fra feltet og på sidste omgang fik han selskab af Jesper Mørkøv (CK Fix). De to fandt ind i et godt samarbejde og hentede Jesper Thomsen, som på et tidspunkt havde et minut ned til de to ryttere.
I finalen spurtede Morten Høberg Nielsen sig til en suveræn sejr foran Jesper Mørkøv, imens Jesper Thomsen kørte en flot 3. plads hjem. Mark Blaabjerg Christensen (Odder CK) blev nummer fire efterfulgt af Morten Reckweg (Team Festina Vejle). I den samlede stilling forsvarede Morten Reckweg den samlede føring.
Morten Høberg vinder / Foto: Feltet.dk
Morten Høberg vinder / Foto: Feltet.dk
Morten Reckweg i førertrøjen / Foto: Feltet.dk
”Det var et hårdt løb, men vi kørte et næsten perfekt løb. Vi rykkede på skift. Jeg kom godt af sted i et hug. Det er klart et af vores bedste løb i år. Jeg kørte en halv omgang alene, hvorefter Jesper Mørkøv kom op til mig, og vi fandt ind i et godt samarbejde, og vi fik hentet Esbjerg-rytteren. Så det var perfekt,” forklarer Morten Høberg efter løbet til Feltet.dk.
Næste mål for Team GLS-rytteren er forsøge at vinde en etapesejr i Polen, hvor holdet kører næste weekend.
Jesper Mørkøv, Morten Høberg og Jesper Thomsen / Foto: Feltet.dk
Resultat
1 Morten Høberg Nielsen (Team GLS) 3.14,48
2 Jesper Mørkøv (CK Fix) 3.14,50
3 Jesper Thomsen (Esbjerg CR) 3.15,02
4 Mark Blaabjerg Christensen (Odder CK) 3.15,10
5 Morten Reckweg (Vejle CK) 3.15,12
6 Nicolaj F. Olesen (Team GLS) s.t.
7 Guytan Lilholt (Hvidovre CK) s.t.
8 Kristian Sobota (Amager CR) s.t.
9 Nicolai Lykke H. Nielsen (Esbjerg CR) s.t.
10 Morten Brinch Jensen (Herning CK) s.t.
11 Morten Øllegaard (Team Python Pro Næstved) s.t.
12 Rasmus Guldhammer (Vejle CK) s.t.
13 Mikkel Lund (Team GLS) s.t.
14 Anders Meinecke (Amager CR) s.t.
15 Niki Østergaard (Team GLS) s.t