Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det bliver Uno-X og Israel-Premier Tech, som fuldender feltet til Tour de France 2023. Warner Bros. Discoverys cykelekspert Brian Holm kalder invitationen for fortjent.
Annonce
I dag er der blevet skrevet skandinavisk cykelhistorie, da Uno-X er det første norske hold nogensinde til Touren.
Warner Bros. Discoverys cykelekspert Brian Holm glæder sig over, at han kan se frem til at kommentere Tour de France med forhåbentligt et par ekstra danskere til start.
"Det er velfortjent. Sidste år var der lidt tale om, at de skulle med. Det er et flot og meget sympatisk hold, de har," siger han til Eurosport.
"Det har et lille pift af en danskervinkel, og der kommer nok et par ekstra danskere til start. Det er klart, det er et norsk hold, men der er også mange danskere.
Kristoff har gjort en forskel
Især tilføjelsen af Alexander Kristoff har haft betydning for invitationen, vurderer Holm.
"Kristoff er en fantastisk cykelrytter og måske en af de mest undervurderede. Det var manden, de havde brug for. De manglede simpelthen en stjerne, og det fik de i Kristoff. Det er jo en manden, der kan køre med om etapesejrene."
Kristoff skal dog ikke regne med at få etapesejrene foræret, og cykeleksperten forventer, at Uno-X får svært ved at vinde en etape. For Brian Holm vil det også være nok, hvis holdet kan blande sig i nogle af afgørelserne.
"Om de vinder eller ej, det gør ikke så meget. Det er jo svært at vinde, selvom Jumbo-Visma og Soudal Quick-Step nogle gange får det til at se let ud. Hvis de kan køre med om en etapesejr eller måske endda komme ud med en enkelt vil det være en succes."
"Han drømte om det"
Der er hele ni danske ryttere på Uno-X at vælge imellem, men vi skal alligevel ikke sætte næsen op efter at se flere end to-tre stykker. Især Jonas Gregaard bør have gode muligheder, fortæller Holm.
"Jeg var ude at køre med Gregaard her den anden dag. Der kørte han også og drømte om det."
"Jeg har kendt Gregaard i lang tid, men det afhænger meget af formen. For en dansker vil det altid være sværere at køre sig på et norsk hold, og sådan er det. Men man kunne drømme om at se ham og måske Anthon Charmig eller Niklas Eg."
Uno-X har danskerne Louis Bendixen, Anthon Charmig, Niklas Eg, Jonas Gregaard, Lasse Norman, Jacob Hindgaul, Niklas Larsen, William Blume Levy og Marcus Sander Hansen på holdet.
Du kan se Tour de France 2023 på discovery+, hvor cykelsæsonen allerede er godt i gang. I den kommende uge kan du blandt andet se cykelcross, franske mesterskaber i banecykling og australske landevejsmesterskaber uden afbrydelser på discovery+.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Lykkelig Uno-X-chef reagerer på Tour-plads
Eksperten analyserer Vingegaards Tour-tab af Roglic
Kristoff tager ikke Tour-deltagelse for givet
Powless: Vil have succes i Touren
Eksperten: Disse Uno-X-danskere kan køre Tour de France