Horner forventer at tabe trøjen igen

Med små 4,6 kilometer tilbage af dagens finalestigning satte 41-årige Chris Horner et ryk ind, som ingen af de øvrige klassementsryttere havde en chance for at svare igen på. Selvom de prøvede at køre ham ind igen, blev han ved med at øge helt til målstregen, hvor han var 48 sekunder foran Vincenzo Nibali og yderligere 14 sekunder foran resten af favoritterne.

Det store forspring kom dog på ingen måde som en overraskelse for amerikaneren. “Jeg så, at ingen af mine konkurrenter havde holdkammerater tilbage. Jeg så, at Valverde havde det svært. Jeg vidste, at hvis jeg kunne få et lille forspring, så ville det taktiske spille ind, og de ville kigge på hinanden, og så ville de ikke fange mig igen,” forklarer han her til aften, samtidigt med at han understreger sig topform.

“Jeg føler mig meget god, det er helt sikkert. Jeg ved ikke, om jeg er den stærkeste, men jeg er en af dem. Lad os sige, at jeg er med blandt favoritterne.”

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Trøjen ryger igen på onsdag

Da Chris Horner vandt sin første etape i Vueltaen, overtog han samtidigt den røde førertrøje. Dengang mistede han den allerede dagen efter til Vincenzo Nibali. Og nu forudser RadioShack-rytteren så, at det gentager sig igen på onsdagens enkeltstart.

“Jeg ved ikke, om ruten på onsdag passer mig godt. Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst kørte en god enkeltstart. Så jeg forventer at tabe trøjen til Nibali. Jeg er jo en lille rytter, som kører godt i bjergene. Nogle gange kører jeg dog en god enkeltstart og måske sker det onsdag…,“  siger han håbefyldt.

Skulle han tabe trøjen igen, så håber Chris Horner, at han kan tage den tilbage, når rytterne sidst i Vueltaen rammer Pyrernæerne. Han ved dog ikke, om han kender de store udfordringer, som venter på rytterne.

“Efter holdmødet i morges fortalte jeg journalisterne, at jeg ikke kendte dagens stigninger. Men da jeg lå på hjul af Popovych inden finalestigningen, kunne jeg godt genkende den. Jeg tror, at jeg kørte den i 2006 eller 2007. Jeg kender ikke navnene på stigningerne, men lige så snart jeg ser dem, så ved jeg, om jeg har kørt dem før. Så måske kender jeg ingen af stigningerne i Pyrenæerne, eller måske kender jeg dem alle sammen, “ slutter Chris Horner.