Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Selvom han har været langt fra den vante standard og også har været i asfalten et par gange, så skal man ikke forvente at se Chris Froome droppe ud af Giro d’Italia.
Annonce
Chris Froome har ingen planer om at forlade Giroen før tid på trods af styrt og tidstab. Sky-kaptajnen tabte allerede tid fra starten og inden løbets første hviledag, og på sin træningstur i dag på løbets anden hviledag havde han lejlighed til at fundere over de 2:27 minutter, han lige nu er efter manden i den rosa førertrøje, Simon Yates (Mitchelton-Scott).
“Nej, nej. På ingen måde. Jeg har ikke skænket det så meget som en tanke,” lød det fra briten, da han på hviledagen blev spurgt, om han havde tænkt på at droppe ud af årets Giro d’Italia og i stedet forberede sig på en jagt på den femte Tour-sejr i juli måned.
Chris Froome har kun to gange tidligere kørt Giro d’Italia (i 2009 og 2010), men efterfølgende har hans fokus primært ligget på Tour de France og Vuelta a España. Desuden er han aldrig udgået af en grand tour, pånær ved styrt (Tour de France 2014 og Vuelta a España 2015).
Netop med tanke på, at han nu to gange har været i asfalten i årets Giro d’Italia, første gang under rekognosceringen af første etape i Jerusalem, og anden gang på en våd opkørsel på Montevergine di Mercogliano på 8. etape, kunne det være nærliggende at tro, at han ville opgive sit første forsøg på at vinde den itallienske grand tour.
”Ja, afstanden er stor. Men, vi har stadig nogle hårde etaper, og vi har en lang enkeltstart,” forklarede han i et interview med Radsport News på holdets hotel og lod dermed vide, at han bestemt ikke har givet op.
“For et par år siden var der en, der havde et tidstab på tre minutter, men som alligevel vandt Giroen. Jeg ved, at det bliver hårdt. Men i cykelsport er der sket vildere ting.”
Skulle det ikke lykkes ham at indhente det tabte, så skal man altså ikke forvente, at han kaster håndklædet i ringen.
“Nej, jeg udgår ikke. Jeg gør mit bedste, og hvis det betyder en 20. plads, eller enden andenplads eller en sejr, så er det sådan, det er. Jeg havde en vanskelig start, det har alle kunne se. Nu er jeg i en uvant position. Men vi har stadig mere end halvdelen af løbet foran os. Jeg er stadig motiveret,” lød det.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce