Artiklen fortsætter efter videoen.
Glud & Marstrand Horsens slutter næsten på hjemmebanen i dag i Horsens, hvor feltet kommer til Århus. Jacob Nielsen håber derfor også på at kunne forsvare bakketrøjen, som han vandt på gårdagens etape.
”Jeg håber på, at jeg kan forsvare trøjen, men det bliver vanskeligt, der er fire bakkespurter. Jeg vil tro, at feltet bliver sprængt. 2. etape er altid farlig, og vi har kørt netop den etape en gang før, og det er en meget svær etape, hvor vi både skal køre i Rebild Bakker og Pøt Mølle, som er nogle ret store stigninger i Danmark. Så der er rig mulighed for at angribe i hvert fald. Vi har kørt den etape før, hvor 20 ryttere kørte hjem med 35 minutter,” forklarer Jacob Nielsen til Feltet.dk.
Glud & Marstrand Horsens ved endnu ikke om, han vil angribe, men han mener selv, at han har nu været i udbrud 76 gange, hvor det er mislykkedes, og han har en teori om, at det lykkedes en gang ud af 100, så nu må det snart ske, at udbruddet rent faktisk holder hjem.
”Hvis jeg har nogle kræfter, så prøver jeg det bedste, som jeg kan. Det er svært, men jeg vil gøre mit bedste.
Dagens etape køres fra Aars til Århus over 196,8 km.