Artiklen fortsætter efter videoen.
Tyske Jens Voigt overtog den gule førertrøje i
Deutschland Tour efter dagens holdtidskørsel, og han er dermed nået det første stykke i sit titelforsvar.
"Det kørte rigtig godt for os. Set i bakspejlet ser man, hvor vigtig et sekund er. På grund af tidsbonussen fredag havde vi en god startplacering, og jeg kunne overtage den gule trøje. Jeg vil forsøge at forsvare den så længe som muligt," udtalte CSC-rytteren efter dagens etape.
Jens Voigt betegnede i øvrigt dagens rute som særdeles krævende. "At starte som favorit øger presset ufattelig meget. Vi har nogle unge ryttere med her og er meget glade for vores præstation. Ruten var meget ’sportslig’, og man måtte passe på ikke at miste ryttere allerede fra starten."
Sejren i dag var hans fjerde etapesejr i Deutschland Tour, og i det samlede klassement ligger han nu foran seks af sine syv holdkammerater.