Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
En af cykelsportens mest elskede karakterer, den tyske tempomaskine, speedsnakker og standupkomiker, Jens Voigt, kommer til Danmark med sit nye onemanshow ”Shut Up Legs Tour”.
Annonce
The Jensie tager i sit humoristiske foredrag publikum med igennem sin karriere, som udødeliggjorde hans navn i cykelkredse, og han lover danskerne masser af anekdoter fra livet på to hjul.
Ifølge den pensionerede cykelstjerne Jens Voigt er cykelløb faktisk ganske simpelt. Det handler om at presse sig selv helt til grænsen - og så lidt mere. Lidelserne og smerterne skal man kunne klare. Ellers må man jo bare bede sine ben om at holde kæft!
Tyskeren er blevet verdenskendt i cykelsporten for netop sætningen ”Shut Up Legs”, og den lægger nu navn til hans nye onemanshow.
The Shut up Legs Tour gæster i februar og marts 2023 henholdsvis Odense, Aarhus, Aalborg og København. Her lover Jens Voigt gæsterne en aften, hvor lattermusklen bliver rørt, men at der også bliver stof til eftertanke.
”Cykling er i sin essens meget simpel. Man kan næsten skære det ind til, hvor god man er til at udholde smerte. Men sporten fortæller os også noget, som er langt mere komplekst og kan bruges i alle andre dele af livet. Så jeg håber, at jeg både får folk til at grine, men også giver stof til eftertænksomhed, ” siger cykellegenden, der i en stor del af sin karriere kørte for Bjarne Riis’ mandskab og var vejkaptajn og skattet hjælperytter på det, der dengang var verdens bedste cykelhold.
The Shut Up Legs Tour
I sit underholdende, sjove og åbenhjertige foredrag kommer Jens Voigt naturligvis ind på årene i dansk tjeneste. Men fokus er på en lang karriere blandt stjerner og vandbærere på cykelsportens ypperste niveau. ”The Jensie” nåede selv at deltage i ikke mindre end 17 Tour de France. Tre gange har han vundet en etape i den franske rundtur, og i to omgange bar han den gule trøje.
Voigt tager sit danske publikum med rundt om alle de ting, der formede hans fortælling. Om at tage rejsen gennem det østtyske system i hæren til den første professionelle kontrakt. Om op- og nedture. Om særlige oplevelser og personer samt en masse af karrierens sjove anekdoter, som kun Jens Voigt kan fortælle dem.
Og så runder han, om han nogensinde har fortrudt, at han sagde de berømte ord til sine ben.
DU KAN ALLEREDE NU KØBE BILLET TIL FOREDRAGET
Fire unikke aftener med Jens Voigt
27. februar 2023: Magasinet, Odense
28. februar 2023: Hermans, Aarhus
1. marts 2023: Musikkens Hus, Aalborg
2. marts 2023: Scandic Falkoner Auditorium, København
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Vind billetter til Verdens Bedste Cykelhold - En aften med Voigt, Cancellara, brødrene Schleck og Riis
Riis genforener sit stjernehold
Verdens bedste cykelhold - en aften med Voigt, Cancellara, brødrene Schleck, Riis og Ritter
Jens Voigt lancerer podcast og uddeler prisen "Shut Up, Legs!"
Jens Voigt kommer til Danish Bike Awards