Jeppe's Verden: Ting Vi Lærte af Denne Sommer

nullCykelsporten har aldrig været tættere på ragnarok end i den forløbne sommer. Jeg måtte derfor foretage min årlige pilgrimsrejse til cykelsportens Asgård for i ro at meditere og opnå kontakt med Cykelguderne. Jeg plejer som regel at vente med denne tur til vinterpausen, men sommerens dopingafsløringer fremskyndte min afrejse.

Det lykkedes igen i år for mig at komme ind i det cykelsportens allerhelligste; Asgård Cykelgudernes hjem. Hvor aflagte verdensmestertrøjer danner broen fra denne verden til det sagnomspundne rige hinsides. Hvor mænd barberer deres ben, og kvinder overrækker pokalerne, mens brostensspecialister og bjergryttere sidder bænket ved det samme bord og skåler hinandens sejre og nederlag.

Her fik jeg et smugkig på podiepigernes Cykelgudinde, som fik mig til at glemme alt andet omkring mig. Og for en kort stund glemte jeg også alt om cykelsportens problemer. Men de vendte desværre tilbage, da jeg igen kunne trække vejret normalt.

Jeg er ikke sur, deprimeret eller apatisk. Jeg er bare ligeglad. Lige nu føler jeg mig som en far, hvis teenagedatter lige har fået sin anden abort. Det er barskt at gå igennem, og man kan kun ryste på hovedet af det. Det fordrer en vis form for apati, for hun har jo ligesom prøvet det før, og derfor ved hun også, hvordan tingen hænger sammen. Alligevel kan man heller ikke rigtig blive sur på hende, for hun har ligesom bekymringer nok i forvejen.

Og anden gang er det faktisk nemmere. Meget nemmere. Man har været igennem det hele en gang før, ved hvad der sker, har prøvet alle de emotionelle op- og nedture i denne forbindelse. Men det vigtigste af det hele er, at man Ved Man Kommer Igennem Det. Der er lys for enden af tunnelen, selv om vi ikke længere orker at kigge efter det.

Nå men, I har jo læst overskriften, så lad os kaste os ud i det...

* Er du hundeejer og personlig ven med Bjarne Riis, er det slet ikke utænkeligt, at du snart vil befinde dig midt i en seriøs dopingefterforskning. Hvis jeg starter listen, fortsætter du så? Tugboat, Birillo ...

* Tom Boonen er ikke supermand. Alt var lagt til rette for ham, men det lykkedes ikke for Tornado-Tom at vinde en eneste sejr i Tour de France 2006. Han havde førertrøjen et par dage, men det er langt fra det samme.

* Cykelsport foregår i to forskellige hastigheder, men det er ikke så farligt ... Da Ullrich, Basso og Valverde måtte udgå på grund af styrt og dopingefterforskninger, var det deres løjtnanter, der overtog førerrollen. Med undtagelse af Landis, som forhåbentlig snart bliver frataget sin Tour de France-sejr, lykkedes det løjtnanterne at slå de ryttere, som deres kaptajner skulle have kæmpet imod. Når de næstbedste fra et hold er bedre end modstandernes bedste bud, er der grund til panderynker.

Når der ikke er grund til at være vildt bekymret over denne observation hænger det sammen med, at løjtnanterne, der klarede sig godt, kører for hold, der også hører til blandt de mest løntunge i cykelsporten. Ergo har de også råd til at købe både de bedste og de næstbedste ryttere. Det er derfor de tredjebedste ryttere kan få lov at blive holdkaptajner på mindre hold.

* Det er ikke pænt at slå på sin egen tromme, men ... i klummen med Tourforudsigelser ramte Jeppe's Verden rigtigt på 8 ud af 9 citaterne.

* De lader åbenbart hvem som helst tale på podiet i Paris. Da Lance Armstrong i fjor vandt Tour de France for syvende gang i træk og effektivt trak sig tilbage fra cykelsporten, anmodede han om at få mikrofonen, så han kunne tage ordentligt afsked. Det var første gang i løbets historie, at vinderen fik lov at tale fra podiet til publikum, men det var helt på sin plads i kraft af Armstrongs ekstraordinære bedrifter i løbet.

Men efter Floyd Landis' sejr i år, fik også han lov at tale fra podiet. undertegnede vil derfor gerne foreslå Tour de France-societetet, at man for fremtiden sætter en grænse på minimum 4 sejre, før det er tilladt at tage mikrofonen. Ellers ender det jo bare med at minde om en familiefest i afsidesliggende forsamlingshus, hvor den pinlige onkel absolut skal synge karaoke kort før han går under.

* Olaf Ludwig kan ikke gøre noget rigtigt. Da det viser sig, at Jan Ullrich er indblandet i Operacion Puerto-sagen, suspenderer han med det samme Det Fede Kraftværk fra Rostock. Det var en modig og dristig beslutning, som skabte præcedens og medførte stor anerkendelse fra hele cykelsporten. Men det brød T-Mobile sig ikke om, så derfor kuppede man Ludwig og fik ham afsat fra sit eget firma.

* Floyd Landis frasagde sig sin tro for at køre cykelsport på højeste plan. Den her tager vi i haiku-form:

Novo er nordisk
Cykelgud for ekstra fart
Floyd har problemer

* Tour de France 2006 var den længste udgave i løbets historie - der er endnu ikke fundet en vinder. Generelt skaber doping meget mere interessante cykelløb, fordi de tilføjer endnu en ubekendt faktor. Man ved for eksempel aldrig, hvornår en given rytter tester positiv i en dopingprøve. Og så er løbene også blevet længere, fordi man skal vente, til den sidste prøve er blevet analyseret, før man kan kåre en vinder. Som tilfældet Floyd Landis viser, kan det godt tage lang tid. Landis' positive prøve blev offentliggjort ugen efter Tour de France, men sidst jeg checkede var det stadig ham, der stod som den officielle vinder af Tour de France. Det bliver spændende at se, hvor længe han kan holde den føring.

* Giro d'Italia 2006 var den længste udgave i løbets historie - der er endnu ikke fundet en vinder. Hvis beviserne i Fuentes-sagen viser sig at holde stik, har Ivan Basso modtaget en blodtransfusion, mens han deltog i Giro d'Italia i år. Det betyder, at han var dopet og derfor skal fratages sejren. Umiddelbart burde sejren tilfalde andenpladsen José Gutierrez, men da han også var nævnt i de offentliggjorte papirer fra Fuentes-sagen, skal vi helt ned på tredjepladsen til Gilberto Simoni, der allerede, mens han deltog i løbet nævnte noget om, at en særdeles berømt hundeejer godt nok kørte i et helt andet tempo end konkurrenterne.

* Vuelta a España 2005 var den længste udgave i løbets historie - vinderen blev først fundet i februar året efter. Okay, de fleste har nok forstået pointen nu. Der er vist ingen grund til at tæske mere langhalm på den.

* Bjarne Riis kan ikke gøre noget rigtigt. Okay Bjarne, du vandt den der Tour for ti år siden. Så kom du med en uheldig bemærkning på TV, og derfor styrtdykkede dine aktier hos det danske folk. Efter nogle år i eksil vender du tilbage til Danmark, skaber det mest fantastiske hold baseret på nye og revolutionerende principper og med en fast tro på, at det er muligt at køre cykelsport på højeste plan uden brug af doping.

Da Ivan Basso bliver indblandet i Operacion Puerto, fritstiller du ham og ansætter Rasmus Damsgaard for at hjælpe dig med at holde dit hold rent. Fair nok, men du må forstå, at ligegyldigt hvad du gør, vil størstedelen af Danmarks befolkning aldrig stole på dig eller give dig den respekt, du fortjener for dit arbejde.
Der er ikke nogen grund til at sige ordet, men det rimer på 'tantelov'.

* Det kræver langt mere end godt udstyr at vinde Tour de France - det kræver det rette tøj. Floyd Landis måtte indse det, som jeg så ofte har gjort opmærksom på i disse linier; Phonaks tøjfarver passer bare ikke til moderne cykelsport. Derfor havde han svært ved at finde bukser, der matchede den gule førertrøje og samtidig fremviste sponsoren. Han prøvede i respekt for Cykelguderne at køre med et retro-inspireret design med sorte bukser, men sponsoren skulle jo også nævnes, så hele siden af låret var smurt ind i en hvid stribe, hvor sponsorens navn stod skrevet med store tydelige typer.

Der er ikke nogen gylden middelvej her. Enten kører man med sorte bukser, eller også kører man med de sædvanlige "smarte" farver som resten af holdet. Landis prøvede at forsones med Cykelguderne ved at køre den afsluttende etape i sit holds standardbukser, som til nød kunne accepteres, men brøden var allerede sket.

* Jens Voigt er for sej. Giver det ikke sig selv ... ?

* Den eneste rytter, der fortjente at vinde Tour de France blev uretfærdigt udelukket. Alexandre Vinokourov deltog ikke i Tour de France, da en række ryttere fra hans hold var indblandet i den spanske dopingundersøgelse. UCI-regler gjorde derfor, at Astana-holdet blev udelukket fra at starte, fordi de ikke havde nok ryttere. Men da den spanske politienhed Guardia Civil kom længere i efterforskningen, viste det sig, at det ikke var alle de navne, som først var blevet offentliggjort, der alligevel skulle sigtes. Hvis Vinokourov er skuffet, kan man godt forstå ham.

* Visse folk i cykelsporten har stadig et problem med at tage stilling til doping. Da nyheden om Landis' positive a-prøve var kommet frem, skrev Bobby Julich i sin blog hos ESPN.com, at han syntes, det var uretfærdigt, at Landis ikke havde fået lige så lang tid til at forberede sit forsvar, som sprinteren Justin Gatlin fik (Gatlin testede positiv i april, men det blev først offentliggjort samtidig med Julichs positive a-prøve).

Rent juridisk er det selvfølgelig et problem, at man ikke kan vente på resultatet af b-prøven med at offentliggøre fundet. Men helt ærligt, Bobby, synes du ikke, det er det mindste af problemerne, vi har at kæmpe med lige nu?

* Jo mindre, du laver, jo mindre er chancen for at begå fejl. Brian Holm har i en længere årrække været tilknyttet Team T-Mobile som sportsdirektør. Han begyndte i 2002, men har de senere år nedtrappet sit engagement i holdet. Det gør også, at hans del i fadæsen-som-går-under-navnet-T-Mobile er langt mindre end de andre i ledende stillinger. Derfor kommer forfremmelsen også som en naturlig følge af behovet for at beholde noget af det oprindelige setup, men samtidig skifte ud i organisationen.

Brian Holm er et af de mest sympatiske mennesker, jeg har haft den glæde at møde, og han har virkelig fortjent at få denne chance. Men han skal op at kæmpe i nogle helt andre lag, end dem han er vant til, når han sætter sig i stolen som sportschef for det tyske hold. Det medfører ansvar på et helt nyt niveau, hvor hans prøvelser vil være langt større.

Risikoen for at fejle er ligefrem proportionelt med antallet af arbejdsopgaver, man påtager sig, og Brian Holm kommer til at få travlt som sportschef for et af verdens største hold.
Jeg vil fremover nævne ham i mine aftenbønner til Cykelguderne.

* Walter Goodefroot er en kvinde i en dårlig soap-opera. Hvis cykelsporten havde en Hall Of Fame, var der ingen tvivl om, at Goodefroot hørte til der for sit livslange engagement i sporten. Men bidraget har også kostet sit, og netop i kraft af alle anstrengelserne valgte han med udgangen af 2005 at forlade det hold, han havde bygget op fra bunden (Team T-Mobile) og give sit livsværk videre til Olaf Ludwig.

Han burde have nydt sit velfortjente otium i ro og mag, men efter kun 7 måneder væk fra sporten blev han igen hevet ind som frelseren for et hold, der var ved at gå på spanden. Så nu skal han igen bruge en masse kræfter på at redde et forhold, der ikke står til at redde.

Jeg får desværre ikke selv set så meget formiddags-tv, som jeg gjorde tidligere, men jeg er overbevist om, at der findes en serie, hvor dette er plottet - bare med den undtagelse at det i stedet for cykelsporten er en doven ægtemand og i rollen som Goodefrot en husmor.

* Cykelryttere er måske ikke de klogeste typer i verden, men de burde være kloge end vuggestuebørn. Det seneste år er der opstået en uhyggelig tendens til, at cykelryttere, stillet over for helt definitive beviser på deres skyld, bliver ved med at hævde, at de ikke har gjort noget. Blandt de mest prominente eksempler hører Richard Virenque og Tyler Hamilton. Efter Tour de France fik denne liste tilføjelsen af Landis' navn (og Basso). Er jeg den eneste, der bliver så skuffet over, at se voksne mænd, der opfører sig som børn og tror, de bare kan lyve sig fra det?

* Tom Boonen er supermand. Efter et dårligt Tour de France, hvor resultaterne aldrig kunne måle sig med hans bombastiske udtalelser til pressen, vendte den belgiske verdensmester stærkt tilbage i ENECO-Tour og tog tre ud af otte etapesejre.

* Iban Mayos formkurve minder på mange punkter om et højdekort for Pyrenæerne. Etapesejr og samlet gevinst i Vuelta a Burgos plus sejr i Urkiola Igoera-Subida Urkiola - bare 3 uger efter han bogstaveligt talt forlod Tour de France-feltet af bagvejen. Man behøver ikke være kyniker for at få panderynker af de præstationer.

* Bjarne Riis er Cykelsportens Jesus, og hans disciple spreder det gode budskab i. Ingen ironi her. Jeg mener det helt ærligt. Hvert år bringer han nye sportsdirektører ind på holdet for at lukke holdet efter de tidligere, som forlader holdet. Det er bevis på den anseelse, som Team CSC nyder i det internationale felt. Christian Andersen, Sean Yates og nu også Tristan Hoffmann har alle forladt skuden for andre hold. Det er kun et spørgsmål om tid, før en eller flere sportsdirektører kommer til at indgå som en del af en byttehandel med andre hold.

* Frank Vandenbroucke er en omvandrende menneskelig tragedie. Siden år 2000 startede, har Frank Vandenbroucke kørt for syv forskellige hold.

* Hold dig til feltet.dk - det er her, du finder de sejeste fejl (note; husk på, hvad vi lærte i forbindelse med Brian Holm og det der med, at dem, der laver mest, og risikerer at lave flest fejl). Da Andy Rihs valgte at lukke Phonak-holdet, offentliggjorte Floyd Landis på sin hjemmeside et brev, som i oversat form blev bragt på feltet.dk. I det korte resume skrev vi, at Floyd Landis ville "fortsætte sin kamp mod retfærdigheden". Landis mener sikkert selv, at han kæmper for retfærdigheden.