Jeppe's Verden: Tourforudsigelser for de 9

nullDet er ikke Feltet.dks redaktionelle holdning, der kommer til udtryk i denne klumme, men udelukkende skribentens egen

Årets største højtid for Cykelguderne er nær. Lørdag går det løs i Strassbourg og tre uger frem kan vi følge det mest sindsoprivende show på jordkloden. Mænd med glatbarberede ben i stramtsiddende spandex-outfits vil tvinge tekniske vidundere over høje bjergpas, gennem livsfarlige nedkørsler og på tværs af uoverskuelige strækninger.

På tre uger cykler de længere, end de fleste mennesker når gennem et helt liv. Der vil være blod og sved og tårer, og vi får lov at få det hele med. Det er ligesom juleaften hver dag tre uger i træk.

Det er det her, vi alle har ventet på siden Tour Down Under. Alt, hvad der er sket indtil nu, har bare været for at fordrive ventetiden. Paris-Roubaix var bare en optakt, Giro d'Italia en kedelig generalprøve, holdtidskørslen i Eindhoven et latterligt reklame-gimmick for UCI. De nationale mesterskaber lugtede lidt af fisk, men det var kun, fordi der her blev lavet de sidste tøj justeringer før årets største begivenhed.

Det er nu på lørdag kl. 12.50 det hele begynder. Indfrielsen af alle forventninger.

Fra første parket i Cykelgudernes Pantheon vil de højere magter følge slagets gang. Uheld vil regne ned over de skyldige, og de retfærdige vil blive belønnet for deres anstrengelser. Cykelguden Metro vil straffe dem, der kører i bukser og trøje, som ikke matcher. Uthur vil pulverisere Tom Boonens forsøg på at vinde den grønne trøje. Marketingsgudinden Nike vil sikre, at der ikke kommer dopingafsløringer under løbet. Cykelguderne er derude et sted, og de følger med.

Cykelsport er et show, og sådan skal det også opleves. Derfor er gennemgangen af CSCs ryttere lavet med filmcitater. Med andre ord - det er helt uforudsigeligt, hvad der sker de næste 3 uger, og jeg fralægger mig ethvert ansvar for rigtigheden af mine forudsigelser.

Her kommer de.

Ivan Basso; "You can't handle the truth" (A Few Good Men)
Det er sandhedens time for Ivan Basso. Hans ambitiøse sæsonmål om at vinde både Giro d'Italia og Tour de France er kommet godt fra start. Han har klaret den første del. Nu venter det svære. Hans kørsel i Giroen var næsten overmenneskelig. Han behøvede bare en knold i vejen for at sætte sine konkurrenter med flere minutter. Simonis tudefjæs gjorde bare det hele mere underholdende.

Men nu er det Tour de France, det handler om og med al respekt for den italienske rundtur, så er det bare ikke det samme at køre i Frankrig i juli. Tour de France er hårdere end Giro d'Italia. Hvis det utrolige skulle ske, at Basso i Tour de France viser sig at være lige så stærk, som han var for et par uger siden i Italien, ville det slet ikke give de samme tidsforskelle. Feltet er langt stærkere i Frankrig, der blev kørt langt mere intensivt og så er presset ti gange større. Folk interesserer sig rent faktisk for Tour de France - i modsætning til Giroen som kun cykelsportsfantaster orker følge med i.

Bassos akilleshæl er hans psyke. Han har manglet den naturlige autoritet, som en leder bør udstråle, og det har kostet ham. Alt for længe har han været optaget af at være flinkeskolens mønsterelev. Man får måske mange venner på den måde, men ikke mange sejre. Men det er der blevet ændret på.

Hvis vi skal tro på magasinet Fokus' forside, så har B.S. Christiansen været ansvarlig for at gøre Basso til en killer.

Nu har jeg kun skimmet forsiden af Fokus, mens jeg stod i kø i Netto og ventede på at betale for min instant kaffe, så jeg er måske ikke den bedst egnede til at udtale mig om, hvem eller hvad der har gjort Basso til en killer. Den danske jægersoldat har selvfølgelig spillet en stor rolle i Bassos farvel til flinkeskolen. Men hvad hjælper det, hvis Basso i midten af juli 'eksploderer' på vej op af Alpe d'Huez? Man kan være nok så meget killer, men hvis man ikke skyder med skarpt, er det umuligt at nedlægge nogetsomhelst.

Basso & Co. tror på den samlede sejr i Tour de France, men klaphatten skal være meget stramt spændt på for at kunne se verden med deres øjne.

Carlos Sastre: "I have other interests. I'm a magician. " (Boogie Nights)
Det er umuligt ikke at elske ham. Han er den eneste CSC-rytter, der kan finde på at komme med en komplet uforståelig bemærkning. Det er slet ikke utænkeligt, at Carlos Sastre kunne finde på at sidde til pressekonferencen efter en sejr i Pyrenæerne og sige, at han havde andre interesser. Selvfølgelig har han det. Han lever i et parallelt univers.

Ofte må man spørge sig selv, om cykelsport er en af hans interesser. Det virker sådan. Han ligner ikke en, der kører cykel, fordi det er hans job. Hans insisteren på ikke at køre med pulsmåler SRM-krank eller andre af de moderne hjælpemidler, som er blevet fast inventar i CSC-pakken, gør ham speciel. På et hold, der hylder konformiteten og ensrettetheden er Sastre et frisk tiltrængt pust.

Cykelguderne smiler til CSC, fordi Sastre er på holdet. Han har glæden ved at køre cykel. Måske er han ikke lige så talentfuld som Ronaldinho, men akkurat ligesom den brasilianske fodboldspiller med de karakteristiske tænder, kan man altid se glæden i hans øjne. Sastre elsker at køre på cykel, og derfor elsker Cykelguderne Sastre.

I slutningen af september i fjor forlængede han -for et betragteligt beløb- sin kontrakt med CSC. Selv om det tog lang tid at få forhandlet kontrakten på plads, var det ikke pengene, der var afgørende. Bare det at kunne leve af at køre cykel er nok for ham.

Vi skal nok regne med at se ham mest i bjergene. På de første etaper sidder han ved sin kaptajn, når Basso går ned. Men senere hen får han nok lov at køre sin egen chance. Bare synd for ham, det sker i alperne i modsætning til Pyrenæerne, der ligger tættere på hans hjemland.

Bobby Julich: "I feel like I just got a great deal on a used car" (Jerry Maguire)
Julich var på vej til at trække sig tilbage, da Bjarne Riis for 3 år siden skrev kontrakt med ham. Efter nogle år hos Telekom var han udkørt og havde ikke længere resultaterne til at kunne få fornyet sin kontrakt. Det var meget sent på året, og pengekassen har været tæt ved at være tom, så Julich har ikke fået de store penge hos CSC.

Men han valgte alligevel at skifte i håbet om at kunne finde fornyet glæde ved at køre cykel. Det gjorde han. I sit første år hos Bjarne Riis tog han to sejre og vandt bronze ved OL i enkeltstart. I fjor var det bedste år i hans karriere. Det udstillede i den grad Riis' genialitet og lederevner, at han tog en falleret tidligere rytter og gjorde ham til vinder.

Udover prologen i Paris-Nice har Bobby Julich ikke gjort væsen af sig i år, og på det seneste har han virket dårligere end nogensinde tidligere. Det her Tour de France skal vise, om der er flere kilometer tilbage i den gamle bil, eller om det er på tide at stille hjulene i garage.

Jens Voigt: "I know what you're thinking. 'Did he fire six shots or only five?' Well, to tell you the truth, in all this excitement I kind of lost track myself. But being as this is a .44 Magnum, the most powerful handgun in the world, and would blow your head clean off, you've got to ask yourself a question: Do I feel lucky? Well, do ya, punk?" (Dirty Harry)
Igennem målrettede fyringsrunder har Bjarne Riis støvsuget holdet for alt, hvad der minder om personligheder. Team CSC fremstår idag som en homogen masse af anonyme maskiner, der til hver en tid kan hive 50 klichéer ud af ærmet, når de får stukket en mikrofon i hovedet efter etapen. Det er masseproducerede holdspillere, der kun tænker på det bedste for holdet.

Men en mand skiller sig ud. Jens Voigt er den eneste mand på Team CSC, der har en personlighed. Han er den eneste rytter, der er egnet til at få sit eget gameshow på tv, når han en gang trækker sig tilbage. Ikke sådan et show, hvor han viser fjollede reklameklip fra fremmede lande, men et virkeligt gameshow. Jeg ser Jens Voigt for mig som vært i et show, der skulle være en mellemting mellem "Husk lige tandbørsten" og "Hvem vil være millionær?" .

Det skulle selvfølgelig handle om sport, og så skulle han få helt frie tøjler til at lave, hvad han havde lyst til. Så stor er min tiltro til ham. Hvis jeg ejede en tysk tv-kanal, ville jeg trygt kunne overlade et helt program til Jens Voigt.

Når det gælder cykling, har jeg et lidt andet synspunkt på Jens Voigt. Han er en af de stærkeste ryttere, der findes, men rent taktisk har han det med at tage nogle, erhm .... pudsige beslutninger. Hans rolle i Tour de France bliver højest sandsynligt at arbejde som trækhest for Basso på de tidlige etaper, men hvis der er ro på, er det ikke utænkeligt, at han kan få lov at kaste sig ud i et angreb.

Giovanni Lombardi: "We threw out a ringer for a ringer, dude" (The Big Lebowski)
Bjarne Riis har altid sagt, at der ikke var plads til en sprinter på hans hold. Det var holdet, der kom først. Men på et tidspunkt fandt han ud af, at man bliver nødt til at have sprintere, hvis man vil have sejre. Så blev Fabrizio Guidi bragt ind. Problemet var bare, at Guidi ikke rigtig vandt noget. Da Team Phonak gav ham et tilbud, han ikke kunne afslå, var han hurtig til at pakke tasken og flytte sydpå. Ingen på CSC har fortrudt det.

Da konkursboet efter Mario Cipollinis Domina Vacanze-eventyr skulle gøres op, blev Lombardi trukket ind på holdet for at udfylde tomrummet efter Guidi. Men Lombardi viste sig bare at være endnu dårligere end Guidi til at skaffe sejre.

Her viste Bjarne Riis igen sine lederevner, da han tog konsekvensen og omskolede Lombardi. Pengene var alligevel betalt, og det var ikke til at slippe af med Lombardi før efter 2006-sæsonen, så man kunne lige så godt bruge ham som curling-mor for Ivan Basso på de tidlige etaper. Og det er så det, Lombardi laver idag. Han sørger for at køre foran Basso i opløbene på de tidlige etaper for at fjerne alle forhindringer og afbøde faldet, hvis der skulle ske noget. Giovanni Lombardi er feltets eneste curling-mor.

Lombardi kommer ikke til at vinde etapesejre i Touren, men man kan gøre sig fortjent til en plads på Tour-holdet på mange andre måder.

Christian Vandevelde:"I want a job with the least possible amount of responsibility" (American Beauty)
Den ultimative hjælperytter. Det er hans niende sæson som cykelrytter, og han har aldrig vundet noget. Aldrig kørt først over stregen i et professionelt løb. De få sejre, der står på listen, er nærmest kommet ved tilfælde.

Hans sejr i Tour de Luxembourg tidligere på året kom kun i hus, fordi han havde siddet med i et udbrud, der holdt hjem. Han havde en bedre samlet tid end de andre, og sluttede derfor med sejren.

Vandevelde er med i Tour de France for at arbejde. Hans tempoegenskaber kan vise sig at blive brugbare. Eneste chance for at se ham i top-ti på en etape er, hvis han får lov at køre med et af de store udbrud, der traditionen tro kommer i løbets tredje uge. Eneste chance for at se ham øverst på skamlen er, hvis CSC vinder holdkonkurrencen.

Fränk Schleck: "My name is Lieutenant Harris, in case you missed it. This is Sergeant Callahan, in case you missed it." (Police Academy)
I fjor kom han på podiet i både Meisterschaft von Zürich og Giro di Lombardia, og der var ingen tvivl om, at evnerne rakte til mere. Derfor var det også fuldt fortjent, da han i foråret vandt Amstel Gold Race. Det var en sejr, der havde været længe på vej, og igen går en stor del af æren til Bjarne Riis. Det var Riis, der hev Schleck ind på holdet i 2003 og fra starten har sagt, at han havde talentet til at blive noget stort.

Alligevel er det umuligt at sige noget om Schleck, for manden er komplet anonym. På billedet på Team CSCs hjemmeside ligner han en konfirmand, der har brugt alle pengene på at købe et stereoanlæg. Ikke just nogen killer.

Hvordan kan det lykkes at være anonym, når man har vundet en klassiker? Det burde ikke kunne lade sig gøre, men Fränk Schleck har bevist, hvordan man gør det. I Touren skal vi nok ikke regne med at komme nærmere på at finde ud af, hvilken person, der gemmer sig bag navnet. Han vil helt sikkert være en af de betroede hjælperyttere, og anonymiteten vil passe godt til ham.

Til interviews efter etaperne kan vi regne med at høre ham sige standard-brokker som "det gik godt for holdet idag", "vi gjorde vores bedste for Ivan", "det var en hård dag", "det var godt, at vi kunne udføre vores strategi idag" og lignende forudsigelige kommentarer. Derfor er det nok bedre at slukke for lyden og forestille sig, hvilket anlæg han købte for sine konfirmandpenge.

David Zabriskie:"The answer is out there, Neo, and it's looking for you, and it will find you if you want it to." (The Matrix)
Miguel Indurain viste, at man kun behøver at være god til at køre enkeltstart for at vinde Tour de France. Resten kan man klare ved at forsvare sig i bjergene. Den opskrift er siden blevet kopieret af mange og har ført til, at hvert nyt tempo-talent på et eller andet tidspunkt i sin karriere har skullet prøve kræfter med at blive etapeløbsrytter.

Zabriskie kørte for det bedste hold i verden. Hvis hans mål var at vinde en stor Tour, kunne han ikke gå i nogen bedre skole. Men Johan Bruynell mente ikke, han var god nok og valgte derfor at skille sig af med ham. Hos CSC har han udviklet sig til en meget bedre enkeltstartsrytter og i Dauphiné Liberé var hans kørsel på stigningerne blevet så meget bedre, så han kom med på Tour-holdet.

Er Zabriskie en kommende etapeløbsrytter, eller er han en tempo-specialist, der prøver at køre i bjerge? Tour de France vil give os svaret - hvis Zabriskie selv søger det!

Stuart O'Grady:"Mmmm. How's my hair?" (O brother, where art thou?)
Tidligere i karrieren var han en storstilet sprinter, der deltog i massespurter og var et hot emne i kampen om den grønne trøje. Det blev aldrig til nogen sejr i pointkonkurrencen. Med årene har O'Grady forandret sig til en rytter med mere deciderede allround-egenskaber. Hvis han før var en Le Mans-racer, er han nu blevet en mere alsidig bil. En SUV. Den slags bil, der både kan køre hurtigt og bruges til at hente børnene i børnehaven. Hurtig nok til at bringe dig frem i en fart, men ikke hurtig nok til at køre Le Mans.

Det har betydet et dyk i antallet af sejre, og så må man spørge sig selv; hvor gik det galt? Hvornår gik O'Grady fra at være 'killer' til at være familiefar? Det startede, da han giftede sig med podiepigen, han mødte i Tour Down Under. Det blev tydeligere da han klippede håret af, og det var umuligt at overse for to år siden, da han spurtbesejrede Jakob Piil i en sprint i Tour de France - istedet for at køre med hovedfeltet hjem.

Stuart O'Grady er den moderne cykelsports Samson.

Opsummeringshaiku
Ni mand - en mission.
Teamwork er kodeordet
for Team CSC.