Artiklen fortsætter efter videoen.
Retten i Gent er i øjeblikket ved at overveje, om Johan Museeuw og en række andre exryttere, der er involverede i den såkaldte Landuyt-sag, skal møde for domstolen i Kortrijk igen, beretter flere belgiske medier i dag.
Sagen begyndte at rulle den 4. september 2004, da der under husransagelser hos Museeuw, Jo Planckaert, Chris Peers og crossverdensmesteren Mario De Clercq blev fundet forbudte stoffer. Leverandøren af stofferne var tilsyneladende den belgiske dyrlæge José Landuyt.
Såfremt Museeuw og de andre tidligere professionelle ryttere findes skyldige i sagen, giver strafferammen mulighed for at idømme fængsel i op til 5 år samt en bøde af betragtelige dimensioner.