Kim, Bjarne og fair play…

nullProfessionel sport – og ikke mindst professionel cykelsport – er hård business, og derfor er udgangspunktet også, at enhver er sig selv nærmest. Når det er sagt, hvordan kan det så være, at historien om Kim og Bjarne alligevel giver mig en dårlig mavefornemmelse?

- Er det mon fordi, jeg i mit ”spejderhjerte” synes, at Kim har handlet som en skidt fyr?
- Eller er det fordi, jeg som en del af dansk cykelsport, arrangør m.m., har meget mere brug for et stærkt og godt dansk hold under ledelse af Bjarne Riis end af et luxembourgsk baseret hold i Kim Andersens regi? Og kan det mon have noget at gøre med min eventuelle sym- og antipati, at Kim er absolut anti-banesport, mens Bjarne har en helt anden og positiv holdning i den retning.

Måske nok. Men dybest set mener jeg også, at det handler om nogle etiske spilleregler, som også gælder i professionel sport. Jeg skal blankt erkende, at jeg naturligvis langt fra kender alle aspekter i denne sag, men det står vist nok de fleste ret så klart, hvem det er, der ikke har spillet med åbne kort i denne sammenhæng…

Der var også nogle, der i sin tid ikke syntes så godt om den måde, hvorpå Bjarne tog magten i det oprindelige Team Home Jack & Jones. Kan være, men det blev hurtigt klart for alle, at Bjarnes ”indtrængen” var en styrkelse af holdet og derigennem blev til stor gavn, også for dansk cykelsport. Og Bjarne havde en legitim ret, uden ham og Tour de France 1996 havde der ikke været den samme basis for indførelse af prof. cykling i Danmark i 1998.

Det samme kan ikke siges om Kim Andersens og Brian Nygaards initiativ. Kim gjorde et dygtigt arbejde for det for længst hedengangne Team Chicky World, men det var Bjarne, der gav ham en platform på det, der blev verdens bedste hold. Nu har holdet nogle – forhåbentlig forbigående – problemer, og så smutter man, og gør det på en måde, der bestemt ikke gør Riis Cyclings problemer mindre.

Døm selv!

Rico