Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Klumme: Lidt lys over det dunkle

Klumme: Lidt lys over det dunkle

31. marts 2006 22:220
Artiklen fortsætter efter videoen.
Det er ikke feltet.dks redaktionelle holdning, der kommer til udtryk i denne klumme, men udelukkende skribentens egens

Det har været helt overvældende at se den respons, der er kommet på min klumme "Når der er mørkt på solsiden". Svært at sætte ord på, hvordan det føles at få så massiv en modtagelse. Men ikke alle var lige tilfredse med klummen, så jeg vil her kaste lidt lys over det dunkle.

"En ting der undrer mig er, hvorfor Lisdorf dog ikke blander sig i debatten herinde."
X-hund

Som sagt ville de fleste nok hurtig blive træt af mig, hvis jeg også skulle komme med mine kommentarer inde på debatten. Jeg er opdraget til at kende min besøgstid, og den ville hurtig blive overskredet, hvis jeg også blandede mig der. Jeg vil derfor overlade debatten til debattørerne og så koncentrere mig om min klumme.

"CSC har i mange år været kendt for at alle kunne køre deres chance i udvalgte løb ... Jeg synes i år at ane en begyndelse til noget andet."
Diar

En af årsagerne til at dette år bliver så interessant er, at vi får muligheden for at se, hvad CSC egentlig står for. Selvom holdet er blevet kendt for deres Musketer-Stil ("en for alle, alle for en"), har Bjarne Riis aldrig lagt skjul på, at når det kommer til Tour de France, var det kun, fordi han endnu ikke havde en rytter, som han 100 % turde stole på kunne vinde. Det var blandt andet derfor, Tyler Hamilton blev nødt til at bryde sin faderbinding og tage til andet et hold. Desværre fandt han for sent ud af, at tingene på det nye hold ikke fungerede som et schweizerur.
Selvom der kan være grund til at tvivle på, om Basso har maven til at bære førertrøjen i verdens største etapeløb, er han nok lige nu det tætteste, vi kommer på en favorit til at vinde Tour de France (hans gigantisk kollaps i Giroen kostede ham en hel time i det samlede klassement). Så når det kommer til juli i Frankrig, skal det blive spændende at se, hvor meget holdet kører efter etapesejre på de tidlige etaper, og hvor meget der bliver sparet til at forsvare en eventuel føring senere.

"Riis viser storhed ved ikke at skyde tilbage med dopingbeskyldninger på andre hold. Men hvorfor skulle han også det, når Jeppe Lisdorf nu så gladeligt gør det?"
Mammen

Det er første gang, jeg er blevet sidestillet med Bjarne Riis. Den skal indrammes og op på væggen. Tak, Mammen.

"Hvis man skærer flommen fra, hvad er så budskabet - at de store er tavse og ikke kaster med mudder eller en række navngivne QS-drenge nok er dopede?"
Erik J

1 ud af 3 er ikke værst gættet (den i midten var den rigtige). Bare fordi man er stor, behøver man ikke være tavs. Før vi bruger for lang tid på at dissekere det skrevne, skal vi måske lige huske på, at tavshed er naturtilstanden. Når en rytter, sportsdirektør eller andet udtaler sig, vælger de at bryde tavsheden. Det er vigtigt at huske på. Akkurat lige som man skal vælge sine kampe med omhu, skal man også vælge sin tale med omhu.

Dårlige årsager til at bryde tavsheden
* hvis man vil kalde en af cykelsportens ældste klassikere for "et tegneserieløb".
* hvis man vil sige, man godt kunne have slået Verdens Bedste Sprinter, men blev forhindret på grund af en teknisk fejl (som to gange tidligere på sæsonen har været skyld i, at man tabte - indirekte indrømmer man jo, at man er useriøs med sit udstyr, når sådan en fejl kan ske tre gange indenfor to måneder).
* hvis man vil forklare tilstedeværelsen af fremmed blod i en dopingprøve, med at man ved fuldmåne løber nøgen rundt i skoven for at tilbede djævlen og drikke frisk blod.
* hvis man vil sammenligne vinderne med Det Mest Dopingberygtede Hold i Moderne Cykelsport!
* hvis man efter et nederlag vil sige, at det heller ikke ville være godt for nogen, hvis man hele tiden vandt.

Boonen er 4 for 5 i den kategori. Behøver jeg sige mere om sammenhængen mellem tavshed og storhed?

Dybest set ved ingen af os, hvilke cykelryttere der er dopede. Vi bliver nødt til at være godtroende og sætte vores lid til, at alle rytterne er rene, selvom vi har god grund til at tro, at det ikke altid er tilfældet. Til at hjælpe kaste lidt lys over de dunkle spekulationer, lavede jeg for et par år siden 90210-lignelsen.

90210-lignelsen
I slutningen af anden sæson af Beverly Hills 90210 får Nat installeret en karaoke-maskine på 'The Peach Pit'. Den første aften er hele banden på skift oppe at synge. Donna og David synger "Doo wah diddy", og David kan ikke ramme én eneste tone rigtigt!

187 afsnit senere er han så blevet en berømt musiker, og en pige kommer til skade ved en af hans koncerter. Er jeg den eneste, der tvivler på, at det gik reelt til? Altså, hans stemme var måske i overgang, men der er stadig en verden til forskel på i anden sæson slet ikke at kunne ramme noget, der minder om en rigtig tone, og så i ottende sæson at være blevet 'Star'.

Det er lige præcis den form for ulogiske forbedringer, der overgår almindelig forstand og derfor antyder noget mistænkeligt. Altså, hvis Davids største musiske succes-oplevelse var blevet ved, da han i afsnit 94 spiller keyboard for Babyface, ville jeg have troet på det. Bare fordi han ikke kan synge, kan han sikkert godt spille keyboard. Men han kan bare ikke blive berømt med sit eget band. No way, det tror jeg ikke på. Det er ikke naturligt talent, vi taler om her. Nogen eller noget har været imellem.

Men der er jo ingen på QuickStep-holdet, der er gennemgået unaturlige formforbedringer. Tom Boonen har alle dage været et vidunderbarn. En tredjeplads som 21-årig i Paris-Roubaix, vinder af løbet som junior og flere gode placeringer gennem hele karrieren taler sit tydelige sprog om en stærk rytter. Der er intet, der tyder på, at han er dopet. Udover, selvfølgelig, at han er så meget stærkere end de andre.

Paolo Bettini har hele karrieren været stærk. At han ikke fik de store sejre i sine første sæsoner, hænger sammen med, at han kørte som luxus domestique for Michele Bartoli. Mens Bartoli var ude med sin skade i slutningen af forrige århundrede, vandt Bettini to Tour-etaper og Liege-Bastogne-Liege for derved at afslutte sin karriere som hjælperytter.
Det er meget få ryttere, der bliver professionelle som 18-årige. Filippo Pozzatto er en af dem. Så der er ikke noget hokus-pokus ved, at han kører så godt nu. Talentet har altid været der.
Nick Nuyens er kun i sin tredje sæson og det eneste, han mangler for at træde ind i første række, er en sejr i et af de helt store løb.

Måske så det ud som lidt af en tilfældighed, at Servais Knaven vandt Paris-Roubaix i 2001. Han sad i en syv-mandsgruppe med 3 holdkammerater, Wilfried Peeters var lige blevet kørt ind efter 90 kilometer i udbrud, og nu var det hans tur til at tage det sidste af modet fra George Hincapie, Stefan Weseman og Ludo Dierckxsens, så Museuw kunne få sin tredje Roubaix-sejr. Men Knaven var for stærk og kørte hele vejen.

Der er ingen dårlige karaoke-scener gemt i deres fortid. Hvis QuickStep-holdet kører imponerende i år, er det, fordi de har nogle af de bedste ryttere i verden, og ikke fordi der er sket noget snyd undervejs.

".. vi kan jo ikke være i tvivl om hvem der snart bliver indstillet til æresmedlem i CSC fanklubben."
Pete "The Wheel"

I 2001 var jeg godt nok medlem af holdets fanklub, men jeg fornyede aldrig mit medlemsskab. Hvis der ikke skal mere til for at blive æresmedlem, så må de nok være desperate i klubben. Derfor ville det heller ikke være noget for mig. Jeg har det ligesom Groucho Marx; jeg vil ikke være medlem af en klub, der er så desperat, så den vil have mig som medlem!


Link:
Jeppes verden
Feltet.dk/debat
DEL
INFO
Klumme Jeppe Lisdorf
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger