Kommentar: Derfor skulle Fuglen skydes i ryggen

For en cykelskribent kan tiden ofte bevæge sig meget langsomt her i opstarten af sæsonen. Man venter på de store løb, der kommer i foråret, og januar og februar kan derfor føles uendeligt lange.

Alligevel har de seneste par dage formået at føles ekstra lange, siden DR, Politiken og norske VG den 2. februar bragte nyheden om, at den danske cykelprofil Jakob Fuglsang, ifølge en ”hemmelig” rapport fra anti-dopingmyndigheden CADF, er blevet sat i forbindelse med den berygtede dopinglæge Michele Ferrari.

Rapporten, der er udarbejdet sammen med firmaet Sportradar, påstod at: ”CADFs efterretninger indikerer at Astana Pro Teams rytter Jakob Fuglsang indgår i Michele Ferraris dopingprogram.”

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Siden da er internettet flydt over med holdninger og rygter om, hvorvidt Jakob Fuglsang er skyldig eller uskyldig. Dette skyldsspørgsmål er for mig relativt ligegyldigt, og det er ikke omdrejningspunktet for denne artikel.

Fuglsang fejrer sin etapesejr under sidste års Vuelta a España

Grunden til, at jeg er grebet til tastaturet, er nemlig ikke at indlede et forsvar eller en fordømmelse af Fuglsang. For at kunne dette, skulle vi jo vide noget om sagen, og den ved vi på dette tidspunkt (5. februar) forbløffende lidt om. I stedet skriver jeg, for at fordømme processen og måden hele sagen er blevet håndteret på af CADF samt af de danske medier.

Hele sagen, rapporten og de omfattende artikler er nemlig foregået på et relativt spinkelt grundlag og med en begrænset mængde bevismateriale. Den 24 sider lange rapport, der skriver, at Fuglsang er med i et full-blown dopingprogram, munder da også ud i den beskedne konklusion at:

”Hverken Michele eller Stefano Ferrari (hans søn red.) kunne endegyldigt forbindes med Astana Pro Team-Ryttere.” Skriver CADF og anbefaler yderligere overvågning af de mistænkte.

Der er verdener til forskel fra det insinuerede Armstrongske dopingprogram, som rapporten indikerer, til den meget beskedne konklusion.

Rapporten virker som et indledende trin i en efterforskning snarere end et færdigt produkt, der ville kunne optrevle dopingfyrsten Ferraris nye netværk, men meget tyder på, at CADF ikke har mere end denne spinkle rapport, der intet beviser. Der kommer mere om det senere.

Medie udelod vigtig pointe

De første til at rykke på historien herhjemme var de to store medier DR og Politiken, der begge fik fat i rapporten fra CADF.

Begge har fået masser af omtale i de seneste dage, og mange udenlandske medier har citeret Politikens engelske udgave af artiklen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Denne artikel har dog en afgørende udeladelse: Hvor DR direkte skriver, hvad rapporten konkluderer, bruger Politiken ikke på noget tidspunkt ordet ’konklusion’, og udelader den vigtige pointe, at artiklen ikke har kunnet bevise en forbindelse. Samme artikel bruger dog gerne citatet om, at Fuglsang er en del af Ferraris dopingprogram.

En internationalt orienteret artikel, der omhandler et så følsomt emne, må i min verden aldrig udelade så vigtig information som selve rapportens konklusion, og det er dårligt citat-(mis)brug.

Derfor ruller lavinen nu

Dette skal dog ikke være en heksejagt på ovennævnte medier. Den proces foregår desværre kun på Fuglsangs bekostning.

Jeg vil i stedet vende tilbage til rapporten, og diskutere et andet væsentligt spørgsmål:

Hvorfor blev denne ufærdige efterforskning så lækket til adskillige medier netop nu?

Den 1. februar bragte mediet Cyclingnews.com en artikel, hvor der stod, at UCI ville fratage CADF ansvaret for anti-dopingarbejdet og i stedet give det til en ny organisation, ITA.

CADF har haft dette ansvar siden 2008, men de har siden oktober sidste år kunnet se UCI bevæge sig længere væk fra dem og over imod en ny model.

Den endelige aftale mellem UCI og ITA står til at blive underskrevet i juni, hvorfor CADF pludselig har stået under et voldsomt pres.

Uden at vide præcis hvad der er foregået, tyder meget på at den rapport, som flere medier har fået adgang til, blot har været et indledende trin i en efterforskning, som CADF har følt sig nødsaget til at lække for at få nogle resultater på banen og skabe noget omtale af deres arbejde. Hvad gør man ikke for at beholde sit job?

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

En rapport, der slet ikke skulle have været offentlig, hvorfor flere medier også kalder den for ”hemmelig”, bliver derfor sendt ud til de førnævnte medier, der bringer historien.

Problemerne ved dette er mange. For det første har offentliggørelsen en altødelæggende effekt på al kommende efterforskning i sagen. Hvis CADF ønsker at indlede overvågning af de involverede, kan de da godt regne med, at Ferrari nu er krøbet tilbage i sit kaninhul, og at Fuglsang og Astana træder meget varsomt i den kommende tid.

Astana på podiet og Fuglsang i gult under Criterium de Dauphiné

UCI har siden udtalt til B.T., at de ikke har modtaget en rapport fra det uafhængige organ CADF, der skulle indlede en forfølgelse af de involverede, men at de følger sagen tæt.

UCI har altså ikke været involveret i processen, og der har ikke været nok beviser til at indlede en forfølgelse. CADF valgte i stedet at lække det, de havde, og dermed starte en medie-lavine for om ikke andet at skabe omtale.

Substansen i dette argument kan jeg ikke helt tage æren for selv, men vil i stedet henvise til Youtuberen ’Lanterne Rouge’, der i en lang video bruger sin baggrund i jura til at komme med den samme påstand: Der er blevet brudt med proceduren, og nu bøder Fuglsang for det personligt.

Konsekvensen af dette er, at en ikke-korrekt gennemført undersøgelse kommer med nogle indicier, som nu smudser Fuglsang, Astana og cykelsporten til.

Parolen om uskyldig til det modsatte er bevist gælder desværre ikke i denne tid, for offentligheden har for længst dømt Fuglsang og hans resultater, og både gamle såvel som kommende resultater vil fra nu af altid blive kritiseret, uanset om han bliver dømt eller frikendt.

Personligt er jeg meget spændt på stemningen i feltet såvel som i medierne omkring Fuglsang, når/hvis han indleder sæsonen i den lyseblå Astana-trikot.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Hvis Fuglsang er skyldig, ændrer det ikke på denne klummes argument. For det burde aldrig være tilladt at offentliggøre en indledende rapport uden en nødvendig bevisbyrde. Især ikke i denne tid med online- og sociale medier.

Jeg tror dog, at denne sag ender med at løbe ud i sandet. Hvis Ferrari og Fuglsang har haft en forbindelse, kan vi være sikre på, at alt er brændt og gemt væk efter denne skandale.

Vi står derfor tilbage med et ødelagt ry for en af danmarkshistoriens bedste cykelryttere og endnu en potentiel fadæse for det internationale antidoping-arbejde.

Ovenstående artikel er skribentens egen holdning og ikke nødvendigvis mediet Feltet.dks holdning.