Krisen kradser hos løbsarrangørerne

UCI offentliggjorde forleden, at de professionelle hold inden for de sidste tre år har fået 36,5 % flere sponsorkroner i kassen, og at rytterne ved samme lejlighed har opnået pæne lønstigninger. Men for løbsarrangørerne ser billedet helt anderledes ud.

Mange steder kæmper arrangørerne benhårdt for at få budgetterne til at hænge sammen, og flere gamle, kendte og traditionsrige løb er i store problemer som fx i Spanien, hvor både etapeløbet Baskerlandet Rundt og landets største éndags begivenhed, Classica San Sebastian, måske står for lukning. Også her i Danmark mærker man udviklingen, der i år kostede GP Herning livet.

I Tyskland er et meget stort antal både etapeløb og éndags løb lukket ned inden for de sidste fem år som fx Deutschland Tour og Rund um den Henninger Turm, for blot at nævne et par eksempler.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I Belgien har mange af de mindre arrangører dannet en sammenslutning ved navn G9, og her var konklusionen på 2011-sæsonen, at 80 % af arrangørerne kom ud af sæsonen med underskud. Og det er selvsagt ikke en holdbar udvikling.

”Også i Flandern er krisen evident, og vi mærker det alle sammen helt tydeligt. Vores budget ligger på omkring 170.000 euro, og i år har vi ikke kunne samle tilstrækkeligt med sponsorer, så vi mangler ca. 30.000 euro, og det kan mærkes”, siger løbsdirektør Rik Goethals fra de Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor der køres 1. etape i skrivende stund.

Og hans kollega, Marc Van Cauwenberghe, der repræsenterer Nokere Koerse, er enig:  “Vi har heldigvis en pæn sparebøsse fra de gode år, som vi kan gribe ned i, men den holder ikke længe. I de ca. 50 år jeg har været med til at arrangere cykelløb, har jeg aldrig før været vidne til sådan en økonomisk krise”.

En af de poster på budgettet, der gør rigtig ondt i muldvarpeskindet, er betalingen til de deltagende WorldTour hold, der efter danske forhold ikke forekommer overvældende. Ifølge Marc Van Cauwenberghe betaler Nokere Koerse ca. 5.000 euro pr. tophold, men kradser krisen fortsat, vil arrangørerne naturligvis skære ned på antallet af hold fra den bedste klasse, og så får man en automatisk nedadgående og selvforstærkende negativ spiral.

Publikum skal betale entré

Løbsarrangør Wim David fra Kampioenschap van Vlaanderen har efter eget udsagn løsningen på problemet: Publikum skal betale for at se cykelløb.

“Det har vi gjort i årevis i Kampioenschap van Vlaanderen (det gør man forøvrigt også i Nokere Koerse red.). Jeg fatter ikke, der skal være så meget ballade om det. Det er simpelthen den eneste løsning”.

VIP-middage og eventpakkeløsninger er desuden blevet en meget vigtig indtægtskilde, hvor flere løb - som fx Halle-Ingooigem - er fuldstændig afhængig af denne indkomst.

TV-problematikken

Hvis man finder en live-stream fra en belgisk tv-kanal, så man som forleden fx kunne se det wallonske løb Le Samyn, så skyldes det sjældent, at tv-stationen mener, løbet vil være et godt indslag i sendefladen. Men at arrangørerne typisk betaler stationen mellem 10 og 20.000 euro for at komme på tv. Og gør arrangørerne ikke det, så bliver det stort set umuligt at finde sponsorer, der kun vil lægge pengene, såfremt deres brand eksponeres på folkenethinden.

“Vi er nødt til at holde meget nøje øje med pengene. Og det hjælper jo heller ikke, at UCI hele tiden lægger nye omkostninger på vores skuldre. For mange af os gælder, at vi nok kan holde den kørende tre eller måske fire år mere, men så er det endegyldigt slut”, konkluderer Nokere Koerse arrangør Marc Van Cauwenberghe i Sportwereld.