Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Kroon tilbage efter uheld i sneen

Kroon tilbage efter uheld i sneen

04. januar 2007 20:300

Team CSC's hollandske rytter Karsten Kroon er tilbage i sadlen, efter han i juledagene brækkede håndledet som følge af et snowboard-uheld.

Artiklen fortsætter efter videoen.
Sjovt skulle det være, da CSC’s Karsten Kroon var med familien på juleferie i Val Thorens, og således skulle hollænderen også forsøge sig på snowboard. Desværre gik det galt, og han brækkede håndledet, men nu er Kroon altså tilbage i fuld træning.

"Jeg fik først gips på underarmen, men det var ret problematisk, for så kunne jeg ikke køre på cykel, så jeg snakkede med lægen om det. Han sagde, at jeg godt kunne tage gipsen af, men det ville give mig en del smerter, og så skulle jeg køre med en støtteskinne i stedet. Det har jeg så gjort, så jeg kan træne videre, men det gør ondt både i håndledet og rundt om, fordi det går ud over min balance på cyklen," forklarer Kroon, der er i Spanien for at træne for tiden.

Den 30-årige rytter regner med at være med, når holdkammeraterne på det danske hold drager af sted til træningslejr i Californien den 31. januar. Efterfølgende er det planen, at hollænderen skal deltage i Tour of California, men han regner ikke med at vinde.

"Tour of California er mest et forberedelsesløb for mig frem mod forårsklassikerne, som er mit store sæsonmål. Det er dér jeg har min førsteprioritet, og så håber jeg meget, at komme med i Tour de France også. Touren ligger bedre til mig i år, når vi ikke i samme grad skal bygge hele holdet op om én person, som vi gjorde sidste år. Tour-ruten ser ud til at ligge godt for at et hold som vores kan jagte Tour-etapesejre," vurderer Kroon.

Kroon har stadig ondt, men håber at være over smerterne, når træningslejren går i gang.
DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#193#' ' at line 1