Den tidligere Phonak-kaptajn, amerikaneren Floyd Landis, får nu en hjælpende hånd i sin kamp for at rense sit navn for de dopinganklager, der har haglet ned over ham, siden sommerens kraftpræstation under Tour de France. Det fortæller Reuters i dag. Nyhedsbureauet har modtaget en e-mail fra Landis’ repræsentant, Michael Henson, der dermed offentliggør lanceringen af ”The Floyd Fairness Fund” (www.floydfairnessfund.org).
Henson fortæller, at den nye fond har til mål at indsamle hen ved to millioner dollar, eller hvad der svarer til cirka 11 millioner danske kroner. Indsamlingen af de mange penge sker for dække omkostningerne ved Landis’ forsvar, hvis det skulle komme til en retssag.
”Til trods for at de ikke overholder individets rettigheder samt fair rettergang, er de bureaukratiske sportsinstanser, der forfølger Floyd, i det store hele finansieret af bevillinger på mange millioner dollar betalt af de amerikanske skatteydere. Instanserne besidder økonomiske og menneskelige resurser, der langt overgår de muligheder, som selv en professionel atlet som Floyd har,” siger Michael Henson.
Procedurefejl kan vinde sagen for Landis
I forbindelse med sin næsten overmenneskelige etapesejr i Morzine under Tour de France 2006 blev Floyd Landis testet positiv for hormonet testosteron. Han har dog lige siden bedyret sin uskyld og mener, at han burde frifindes. Både A- og B-prøven var positive, men alligevel mener den 31-årige amerikaneren, at procedurefejl under behandlingen af prøverne på et laboratorium i Paris er nok til, at sagen mod ham bliver frafaldet.
Landis’ krav er nok ikke blevet mindre styrket af sagen med den spanske rytter Inigo Landaluze, der som følge af procedurefejl med nød og næppe undslap en to-årig karantæne for netop testosteron-misbrug. Landaluzes prøver blev foretaget på samme laboratorium som Floyd Landis’, så måske står amerikaneren alligevel med gode kort, hvis det skulle ende med en egentlig retssag.
Hvis det ikke lykkes Landis at undslippe anklagerne om dopingmisbrug, vil han blive den første vinder af Tour de France nogensinde, der vil få frataget sin titel.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-18/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 17/06-20/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce