Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Landstræneren forklarer danske U23-tæv: Det var en hård sæson

Landstræneren forklarer danske U23-tæv: Det var en hård sæson

01. juni 2022 13:50

Vi har spurgt U23-landstræner Anders Lund, hvad der lå bag Danmarks usædvanligt magre 2021-sæson i U23-klassen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Man er nærmest blevet forvænt med det.

 

At se endnu et lysende dansk talent på toppen af resultatlisterne i verdens største junior- og U23-løb.

 

Men 2021 adskilte sig fra de foregående sæsoner. For mens sejrene væltede ind hos eliten, stod der et 0 ud for de danske triumfer i U23-klassens største linjeløb. Kun Johan Price-Pejtersens EM- og VM-titler på enkeltstart forhindrede en total tørke.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

Hverken ved EM, VM eller Tour de l´Avenir var der en dansker først over stregen i linjeløbene, og ofte var det ganske langt fra at være tilfældet. Og ved sæsonens første to løb Orlen Nations Grand Prix og Fredsløbet var det ikke gået meget bedre.

 

”Vi fik tæv i de løb. Relativt store tæv. Det blev bedre i l´Avenir, men så faldt vi igen sammen til EM og VM. Så det var en hård sæson i forhold til resultater. Vi kunne ikke præstere det, som vi normalt går efter at kunne,” siger U23-landstræner Anders Lund til Feltet.dk om 2021-sæsonen.

 


Johan Price-Pejtersen sørgede for dansk optur med VM-guld i enkeltstart i Brügge, men ellers var det småt med danske topresultater i U23-klassens største løb. Foto: Sirotti.

 

Corona og kultur

Danmark sluttede 2021 som nummer otte på europaranglisten. Langt fra de tre top fire-placeringer i træk, som tidligere årgange scorede mellem 2017 og 2019. Men hvorfor præsterede de danske talenter uvant ringe i fjor?

 

Selvom han påpeger, at det var ens for alle nationer, tilkender landstræneren corona en del af skylden. Pandemien aflyste forårsklassikerne for U23-klassen, hvorfor sæsonstarten blev rykket til etapeløbene Orlen Nations Grand Prix og Fredsløbet i slutningen af maj og starten af juni.

 

Kalenderændringerne tvang Lund til at måtte gentænke sine trupper.

 

”De blev kørt, samtidig med at kontinental-holdenes sæson åbnede, og de har lidt mere end landsholdet under corona, så jeg havde den indstilling, at kontinental-holdene måtte vælge først i forhold til ryttere.”

 

”Så det blev nogle lidt jokeragtige landshold, hvilket var spændende nok i sig selv, men i kraft af at der ikke var en super stærk landsholdskultur - den havde fået nogle på tæven under corona, fordi der ikke havde været så mange cykelløb, så fik vi tæv i de løb,” forklarer landstræneren.

 

Hvorfor betyder kulturen så meget for rytternes præstationsevne?

 

Læs også
Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

 

”Der, hvor vi kører så godt som landshold, er, når alle har det samme billede af, hvad der skal til, og hvad man gør. Et eksempel er, når vi skal dække udbruddet af med to eller tre mand. Hvad betyder det? Det handler om, at vi taler samme sprog, fordi sprog kan være forskelligt fra team til team.”

 

”Når rytterne mødes på landsholdet på tværs af teams, så er der noget sprogligt, som skal tilpasses med, hvordan man opfatter ting, og hvad det er, der skal til for, at man hænger sammen som landshold. Sådan så man har en fornemmelse af at stole på hinanden og kommunikere godt undervejs. Ligesom på et hvilket som helst andet team. Men landsholdet har færre løb til at få den kultur op at køre. Derfor er den nok lidt mere skrøbelig, end den er på teams.”

 


Asbjørn Hellemose leverede et af de bedste danske U23-resultater i 2021, da han kørende for sit daværende VC Mendrisio-mandskab i juni blev nummer fem i Baby Giroen. Foto: Elisa Nicoletti.

 

Vendepunktet?

Med et skidt 2021 i bagagen var det en spændt landstræner, der i slutningen af marts mødte sine udvalgte ryttere til U23-landsholdets første løb i det nye år, Gent-Wevelgem.

 

”Man er ofte ikke bedre end sit seneste cykelløb. Og ved det seneste løb synes jeg, at der var meget på spil for os. Var vi et sted, hvor vi skulle acceptere dårligere U23-resultater, eller var 2021 bare en streg i regningen qua nogle forskellige omstændigheder,” lyder det fra Lund.

 

Landstræneren havde imidlertid intet at være bekymret for. De danske drenge var konstant med fremme, og selvom en firemands-gruppe med Adam Holm Jørgensen blev hentet på opløbet, var Sebastian Changizi i stand til at sikre de rødklædte en andenplads.

 

Et resultat og en præstation, som landstræneren erkender var til stor lettelse for ham.

 

”Gent-Wevelgem var sådan: ”Puha, vi er tilbage. Vi kan godt. Rytterne kan godt levere på øverste hylde.” Vi fik en følelse af, at vi kan blive ved med at regne med, at vi kan vinde de her Nations Cup-løb. Og kan have ro i sindet i forhold til at sende folk videre til WorldTouren.”

 

Men det er trods alt kun ét løb. Hvordan kan ét løb give dig så meget tro på rytterne?

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

”Ja, det er kun ét løb. Og hvis det var et resultat, som var kommet lidt ud af det blå. Det vil sige, hvis folk havde kørt i øst og vest og var blevet sat og kommet tilbage, så havde det heller ikke været det samme. Men holdet kørte bare rigtig, rigtig flot. Vi var blandt de stærkeste og bedste på Kemmelberg. Det er den fornemmelse, som var rigtig fin at se. At vi er på sporet.”

 


Med en andenplads i U23 Gent-Wevelgem, tredjeplads i Fyen Rundt og etapesejr i Fléche du Sud har Sebastian Changizi kørt sig til en plads ved denne uges Fredsløbet. Her ses han under Tour de l´Avenir 2021. Foto: Uno-X Pro Cycling.

 

Nations Cup-løb på trapperne

Og to måneder senere er landstrænerens tro på sine U23-drenge intakt. Faktisk er den kun blevet større, efterhånden som han har set rytterne præstere i sæsonens første del. De har overbevist ham om, at målsætningerne fortsat bør være at præge verdens største løb.

 

De målsætninger skal nu stå sin prøve, når Nations Cup-sæsonens første etapeløb, Fredsløbet, i morgen skydes i gang.

 

Truppen med Jacob Hindsgaul, Morten Nørtoft, William Blume, Simon Dalby, Sebastian Changizi og Tobias Lund giver ifølge landstræneren grund til ”klart større optimisme” end længe set til et dansk U23-landshold.

 

”For det første, fordi vi har et rigtig stærkt hold. Formstærke ryttere. Og i Hindsgaul har vi en kaptajn, som vi tror på kan lave noget rigtig flot sammenlagt.”

 

”Dét sammenholdt med, at det har været en rigtig fin sæson indtil videre i U23-regi. Vores seneste landsholdstur var en succes, både resultatmæssigt og særligt, hvad angår måden vi kørte løbet på og hang sammen som hold. Det er det, som giver os optimismen.”

 

Hvordan U23-landsholdets nærmere planer for Fredsløbet lyder, kan du læse om i morgen formiddag her på Feltet.dk.

 

Fredsløbet køres over fire dage i Tjekkiet og åbnes i morgen med en prolog på 3,4 kilometer. U23-udgaven er tidligere blevet vundet af navne som Tadej Pogacar, David Gaudu og Andreas Leknessund.

 

I fjor vandt Filippo Zana, mens Marcus Sander Hansen blev bedste dansker som nummer 21.

DEL
INFO
Fredsløbet
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?