Lynoptakt: 8. etape af Tour of Britain

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I en periode lykkedes det løbet at få lov at slutte af med et fladt gadeløb i Londons centrum, men den tradition har man brudt i de senere år. I stedet runder man denne gang løbet af med kongeetapen, der er den i særklasse vanskeligste i denne meget lette udgave af løbet. Den har endda form som en sand klassiker, idet man vender tilbage til den eksplosive finale i walisiske Caerphilly, hvor man i 2011, 2012 og 2013 havde nogle herlige etaper med Caerphilly Mountain i den fulde finale. Her er det blevet til spurtsejre i små grupper til Sam Bennett og Thor Hushovd, men det er også lykkedes for to af de bedste puncheurs at køre fra alt og alle, og dermed får løbets puncheurtyper endelig på sidstedagen den helt store chance i et ellers meget monotont sprinterløb.

Med en distance på 166,8 km fortsætter trenden med relativt korte etaper, og denne gang skal der køres fra Margam Country Park til Caerphilly, der er en walisisk by umiddelbart nord for den walisiske hovedstad, Cardiff. Startbyen ligger ud til den walisiske vestkyst, hvorfra man køre mod syd og sydøst ned gennem fladlandet, indtil man fortsætter mod sydøst væk fra vandet. Kort efter drejer man mod nordøst for at køre videre igennem fladlandet forbi dagens spurt, som kommer efter 46,6 km. Senere drejer man mod nordvest for at køre mod det mest kuperede terræn i Wales.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det rammer man, når man kører mod nord op ad den ikke-kategoriserede Bwich Mountain (3,4 km, 6,4%), der er en helt jævn stigning med top efter 83,5 km. En kringlet nedkørsel leder nu mod nordøst, inden man med det samme kører mod nord op ad kategori 1-stigningen Rhigos (5,8 km, 5,1%), der ligeledes er en jævn stigning.

Toppen rundes efter 97,5 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod nordøst og øst, inden man ad let stigende veje kører mod sydøst frem til kategori 1-stigningen Bryn Du (3,1 km, 8,4%), der også er en jævn stigning, her med top efter 116,2 km, og som bestiges fra nordøst. Derfra går det mod sydvest og syd ad let faldende veje, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,8 km, 6,8%), der har top efter 127 km.

En nedkørsel leder nu mod sydøst, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en lille bakke (600 m, 10,2%), hvorefter det går videre mod nordøst tilbage til fladlandet. Efter denne tur rundt i bakkerne bliver det stort set fladt, når man kører mod først sydøst og siden øst, inden lange, lige veje leder mod syd ned til Caerphilly, hvor man efter 152,5 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 7,0 km lange rundstrækning. Med det samme kører man mod syd op ad kategori 1-stigningen Caerphilly Mountain (1,7 km, 9,3%), der efter 500 m med 5,2% stiger med hele 13,6% over 500 m og slutteligt med 7,1% over de sidste 700 m frem mod toppen, som rundes efter hhv. 154,4 km og 161,7 km.

Fra sidste passage resterer fortsat 5,1 km, der indledes med en helt enkel nedkørsel, som fører mod nordvest, inden det går ad en lige og let faldende vej mod nordøst ind mod centrum af Caerphilly. Nedkørslen slutter med 3,5 km igen, og derefter falder det let ned mod de sidse 500 m, som stiger ganske let. Man drejer til højre 100 m efter toppen af stigningen, og derefter skal man til højre i en rundkørsel med 2500 m igen. Med 2200 går det lige igennem endnu en rundkørsel, og derefter er sidste udfordring et skarpt sving bare 300 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2503 højdemeter.

Caerphilly har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, og hver gang var det i dette løb med præcis samme finale med Caerphilly Mountain. Det var senest i 2013, hvor en ung Sam Bennett viste imponerende holdbarhed ved at vinde en spurt blandt 15 mand foran Michal Golas og Martin Elmiger. I 2012 kørte Leopold König og Jonathan Tiernan-Locke fra alt og alle, og mens König fik etapesejren, vandt Tiernan-Locke samlet, inden Nathan Haas 19 sekunder senere var hurtigst i en spurt blandt 11 mand. I 2011 skulle stigningen kun forceres én gang, og her endte 24 mand med at spurte om sejren, der gik til Thor Hushovd foran Lars Boom og Cesare Benedetti.

Læs også

Sagan på startlisten til landevejsløb

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Så gik det ikke længere. Efter en uge med mirakelvejr slutter løbet med en dag, hvor det vil være solrigt med kun få skyer, men hvor der vil være en risiko for tordenbyger på 20-75%, dog aftagende gennem dagen. Temperaturen vil stige fra 22 til 24 grader, og vinden vil være let (9-11 km/t) og komme fra i starten østsydøst og senere sydøst. Det giver først primært modvind og siden generelt sidemedvind frem til toppen af første stigning, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på stigningen, medvind på nedkørslen, sidevind på den let faldende vej ind mod mål, hvor der vil være sidemodvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Wout van Aert fik vist, at han er i form, men det lykkedes ham ikke at gøre varige forskelle på 7. etape, og dermed skal det hele nu afgøres på kongeetapen. Selvom det er mange år siden, kender vi finalen fra 2011, hvor man kun kørte stigningen én gang, samt 2012 og 2013, hvor man skulle op over den to gange. Besøgene viser, at stærke sprintere kan vinde, som det lykkedes for Thor Hushovd i 2011 og den meget imponerende komet Sam Bennett, der som helt ung vandt i 2013, men i 2012 lykkedes det for Leopold König og Jonathan Tiernan-Locke at holde hele vejen. Den sidste del favoriserer en gruppe med de lange, lige veje, og dermed kan der komme en vis samling, som vi så det i 2011 og 2013, men det kan bestemt også lade sig gøre med en solosejr for en af løbets bedste puncheurs - og kommer der samling er en taktisk finale også en mulighed.

Forinden er der dog en lang etape, der skal køres, og vi så i dag, at Jumbo kan presses. De vil komme under massivt angreb fra start. I dag lykkedes det ikke at undgå et stærkt udbrud, men i morgen hjælpes de af, at den første del af etapen er flad. Det gør det sandsynligt, at udbruddet ikke bliver alt for stærkt, men jeg vil tro, at Ineos og de andre store hold udnytter den kuperede midtersektion til at skabe et nyt og stærkere udbrud. Hvis Jumbo ikke får hjælp, kan det denne gang vitterligt ikke udelukkes, at en gruppe kører hjem fra distancen. Det var tæt på i dag, og vi kan sagtens se, at Wout van Aert selv begynder at gå med i nogle af de angreb, der kommer i den kuperede zone.

Læs også

Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

Mest sandsynligt er det dog, at Jumbo vil få hjælp fra hold, der har misset gruppen, eksempelvis Movistar, landsholdet, Uno-X og Bora, der alle må tro på det efter i dag. Mest sandsynligt er det således, at et reduceret felt skal afgøre det på rundstrækningen. Her vil Van Aert formentlig angribe allerede første gang for ikke at blive alt for sårbar, og man kan ikke udelukke, at han kan køre alene hjem. Det er dog også sandsynligt, at han kan etablere en lille gruppe, som han gjorde det på første stigning i dag, og samarbejder de godt, kan de så afgøre det på sidste stigning.

En anden mulighed er en regruppering frem mod sidste stigning. Det kan åbne døren for, at man kan få et forspring inden stigningen, men ellers vil et reduceret felt ramme muren for sidste gang. Herefter kan bedste mand - læs Van Aert - køre alene, vi kan se en lille gruppe afgøre det i en spurt eller i en taktisk finale, eller vi kan få samling til en større spurt som i 2011 og 2013.

Alle modeller gør Wout van Aert til favorit. Han viste i dag, at han er i fornem form, men også at han er sårbar. Den sårbarhed fik ham i dag til at angribe for meget, og han endte med at blive hentet. Han betegnede i hvert fald sig selv som værende for ivrig. Jeg er bekymret for, om Jumbo er stærke nok, og at han skal bruge for mange kræfter undervejs, men efter at have set ham i dag tror jeg, at han tager en solosejr, enten med et angreb ved første eller anden passage - og ellers har han sin spurt at falde tilbage på.

Skal han slås, er største chance nok i en spurt, hvis vi får samling som i 2011 og 2013. Derfor vil mit næste bud være Danny van Poppel. Med de ben, han havde i Tyskland, bør han sidde med i en gruppe på ca. 15 mand, og særligt hvis Van Aert har brugt kræfter, har han en god chance for at vinde. Boras alternativ er Nils Politt, men han er for tung til at være med i angreb. Han er til gengæld et godt bud på en mand, der kan angribe tidligt og holde hele vejen.

Den anden, der kan vinde en spurt, er Rasmus Tiller. Det viste han i dag, og han bør som Van Poppel sidde med i en gruppe på ca. 15 mand. Heller ikke han kan dog være med i angrebene. Det kan til gengæld Tobias Johannessen, der var stærk i dag, men trods farten slår han ikke Van Aert på stregen. Han skal vinde via taktik. Fredrik Dversnes kan måske angribe tidligt.

Ineos savner virkelig Tom Pidcock, men i dag lignede Magnus Sheffield måske næst- eller tredjebedste mand på stigningen. Han kan spurte, men han skal af med Van Aert i en taktisk finale eller angribe tidligt. Carlos Rodriguez skuffede lidt i dag, men var også involveret i et styrt. Nu er han helt oplagt at spille tidlgt ud, som også Ben Turner, der blev brugt i den rolle i dag, samt Connor Swift er det.

Sammen med Sheffield var det Stephen Williams, der så ud til at komme tættest på Van Aert på bakkerne. Også han er hurtig, men han skal vinde via taktik. Hos sig har han Ethan Vernon, der måske har en lille chance for at deltage i en spurt, men da han blev sat i dag, er det usandsynligt.

Vi skal åbne døren for Tobias Lund. Han kan vinde en spurt i en større gruppe, hvis han overlever. Han skal have bedre ben end i Danmark, for finalen er på grænsen, men da han havde defekt i dag, ved vi ikke, hvor god han er. Jeg vil forvente, at den er for svær for Casper van Uden, selvom han var tæt på i dag.

Gonzalo Serrano skuffede igen i dag. Det gør det usandsynligt, at han vinder, men i en større gruppe vil han ikke være uden chance i en spurt, hvis Van Aert er træt. Gregor Mühlberger var en af de bedste på stigningerne i dag, men skal vinde via taktik. Endelig kan Oscar Rodriguez og Carlos Verona måske vinde fra udbrud.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Kamiel Bonneu og Damien Howson var blandt de bedste på stigningerne, men det skal flaske sig meget i det taktiske spil, hvis de skal vinde. Elias Maris og Zeb Kyffin var god i dag, men som Mark Donovan ser jeg dem ikke helt fremme i angrebene. Roger Adria skuffede i dag, men kan måske deltage i en større spurt, hvad Mark Stewart, Lennert Teugels, Giacomo Ballabio, Finn Crockett, Paul Magnier og Robert Donaldson måske også kan.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Rasmus Tiller

Outsidere: Tobias Johannessen, Magnus Sheffield, Stephen Williams, Carlos Rodriguez, Ben Turner

Jokers: Tobias Lund, Gonzalo Serrano, Ethan Vernon, Damien Howson, Kamiel Bonneu, Nils Politt, Gregor Mühlberger, Elias Maris, Mark Donovan, Paul Magnier, Mark Stewart

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2013, Leopold Königs sejr fra 2012 og Thor Hushovds sejr fra 2011.

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE