Mads P fortæller om episk Roubaix: Må det godt blive igen

Dette er første artikel om Mads Pedersen baseret på Treks virtuelle pressemøde. Du kan her læse anden og tredje del.

”Jeg kan godt forstå, hvorfor folk har siddet derhjemme og tænkt: 'Hold kæft, hvor er det bare et sindssygt cykelløb'. Det må det godt blive igen”.

Det var oktober. Det var regnvejr. Det var Paris-Roubaix. Og han var i storform.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Alt var timet og tilrettelagt for Mads Pedersen, da danskeren for 72 dage siden mødte op til den første våde udgave af det franske monument i 19 år.

Men i den berygtede Arenberg-skov 90 kilometer fra mål skulle Pedersens sejrsdrømme falde samme vej som de tusinder af franske regndråber. For mens de forankørende Mathieu van der Poel og senere vinder Sonny Colbrelli akkurat undveg, bragede Trek-rytteren direkte ind i en dødtræt og punkteret Luke Rowe.

En vanvittig kollision sendte Pedersen i brostene, ud af løbet og på offseason med en uforløsende oplevelse.

”Jeg tror ikke, at jeg kunne have gjort noget anderledes. Jeg synes, at jeg gjorde alt rigtigt den dag og sad, hvor jeg skulle. Og så holdt Luke Rowe sku på tværs lige pludselig. Det nåede jeg ikke at se”, siger Pedersen på et virtuelt pressemøde og fortsætter:

”Så er der selvfølgelig alle mulige tastaturkrigere, som synes, at jeg bare skulle have kigget længere frem. Men de er hjertens velkomne til at prøve at køre Arenberg-skoven på hjul af os og så se, hvor langt frem de vil kigge”.

Glæden ved 6,5 time i mudder

Forud for uheldet var gået 160 absurde kilometer, hvor løbsnumre var mere brugbare end nogensinde. Mudderet skjulte rytternes ansigter til ukendelighed, og det ene uheld efter det andet minimerede favoritgruppen, som var nede på bare fem mand, da Pedersen styrtede.

Med den sene kalenderplacering og de våde vejrprognoser i flere dage op til havde ærefrygten spredt sig i feltet, allerede før løbet overhovedet var skudt i gang.

Men danskeren selv? Han kunne ikke vente.

”Grundet, at det lå så sent på sæsonen, følte mange nok, at det var tid til at få offseason. Så nogle ryttere var allerede mentalt slukkede, inden vi startede. Når man så bare ved, at det nærmest er et cyklecross-løb. 6,5 time i mudder og vand. Det er koldt. Så er der endnu flere, der allerede er slukkede. Og så er der sådan nogle idioter som mig, der bare står og glæder sig til, at det her bliver fedt”, siger Pedersen og uddyber:

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

”Så det er et godt miks af folk, der bare er dumme i hovedet som mig, der tænker: ’Det her er det fedeste nogensinde, jeg kan komme til’. Imens nogen andre er mere rationelle og tænker: ’Det er måske ikke det fedeste, vi kan gøre, men vi bliver betalt for det'”.

Løbet var noget helt specielt - i en grad, som ikke tillod Pedersen tid til at reflektere over dimensionerne af det drama, som han befandt sig i.

”Jeg nåede ikke at tænke så meget over det. Det er måske mere bagefter, at man tænker: 'Okay, det her var alligevel et vildt nok Roubaix'. Men i situationen sidder du bare og tænker: 'Spis, drik, sid de rigtige steder, jeg kan ikke se en skid, hvordan renser jeg mine briller?' Alt sådan noget. Hele tiden”.

”Efter de første fem pavéer, der har du tørret dine briller af så mange gange, at glassene er så ridsede, at du ikke kan se en skid ud af dem mere. Så drøner man dem ad helvede til allerede før Arenberg-skoven, og du ved, at der stadig er 90 kilometer til mål. Jeg tror, at der var andre tanker at tænke på, end at det var et episk cykelløb”, forklarer danskeren.

De ødelagte bremser

Regnen og mudderets rolle i fortællingen om Paris-Robuaix 2021 er velkendt. Langt mindre er en tredje faktor, som de to hovedaktører slæbte med på scenen.

”Det var sådan et år, hvor du skulle tænke endnu mere over dit udstyr. Lige meget, hvad fanden du gjorde, så ville bremseklodserne aldrig kunne holde. Det var også derfor, at van der Poel skiftede cykel. Vi tjekkede min cykel bagefter, og der var ikke mere bremseklods tilbage. Så jeg skulle også have skiftet cykel, og der er jo 90 kilometer tilbage fra Arenberg”, fortæller Pedersen og fortsætter:

”Det var et sindssygt spændende løb. Det er også det, der drager mig ved Roubaix - at du skal tænke så meget over, hvordan dit udstyr skal fungere, og hvordan det skal holde. Og det er jo ikke kun i regnvejr. Det er også, når vi kører det i tørvejr. For tosserne som mig, der har det været lige så spændende at køre, som det har været for jer at se det derhjemme”.

Og trods den ualmindeligt kedelige afslutning er Pedersen afklaret med, at det ikke blev i 2021, at han skulle føje en seniorsejr til sin juniortriumf fra 2013. Han vil tilbage til startstregen i Compiègne bedre end nogensinde - og altså gerne i regnvejr.

"Der kommer andre chancer. Man skal ikke græde over spildt mælk. Det gik galt. Jeg kommer tilbage stærkere, og så får jeg forhåbentlig en brosten med hjem en anden gang".

2022-udgaven af Paris-Roubaix køres en uge senere end normalt, den 17. april.