Mister Paris-Roubaix fylder 60 i dag

Flandria-De Clerck-Krüger-holdet rådede i 1969 over ca. 55 landevejsatleter, så man skulle ikke tro, at det var nødvendigt at lade en 21-årig neopro debutere som professionel i et så hårdt løb som Omloop Het Volk. Holdets ledelse - deriblandt den tidligere Ronde van Vlaanderen-vinder og dobbelte verdensmester Albéric Schotte - var da heller ikke meget for det, men 4 timer og 44 minutter efter starten stod den unge rytter øverst på podiet i Gent og havde vundet sin første sejr som professionel. Og havde ved samme lejlighed distanceret et stort udvalg af datidens stjerner som fx Patrick Sercu, der blev nummer 6, og Eric Leman, der blev nummer 7, og Herman Van Springel, der blev nummer 11. For slet ikke at snakke om Eddy Merckx, der blev henvist til 12. pladsen. Sikke en debut for 21-årige Roger de Vlaeminck.

Det blev starten på en farverig karriere, der først sluttede 19 år senere og langt bragte Roger de Vlaeminck forbi den magiske grænse på 200 sejre, som kun ganske få har opnået. I alt endte han med at stå øverst på podiet 257 gange.

Han havde det ikke fra fremmede. Faderen, Philibert De Vlaeminck, var en habil rytter. For slet ikke at snakke om storebror Eric De Vlaeminck, der var betydeligt mere end habil og vandt verdensmesterskabet i cykelcross syv gange.

Den bedste klassikerrytter i sin generation
Roger de Vlaeminck blev født i Eeklo i Østflandern den 24. august 1947 og bor stadigvæk ganske få kilometer fra sit fødested i landsbyen Kaprijke. Han startede egentlig sin sportskarriere som fodboldspiller og var centerforward for F.C. Eeklo, da storebror Erik fik succes som professionel cykelrytter og fik lokket lillebror med til cykelcross. I 1968 opnåede brødrene i Luxembourg et fantastisk resultat, da Eric De Vlaeminck vandt sit første professionelle verdensmesterskab i cykelcross – og lillebror Roger samtidig blev amatørverdensmester i samme disciplin.

Gennem sin lange karriere blev De Vlaeminck én af de tre ryttere, der opnåede at vinde samtlige ”fem monumenter” i cykelsporten. Dvs. Milano-Sanremo, Ronde van Vlaanderen, Paris-Roubaix, Liege-Bastogne-Liege og Giro di Lombardia. De to andre er Eddy Merckx og Rik Van Looy, der for øvrigt om Roger de Vlaeminck sagde, at ”han er den mest talentfulde og den eneste ægte klassikerrytter i sin generation”.

Sejre i alle de fem monumenter er en fantastisk præstation. Det samme er fx samlet sejr i Tirreno-Adriatico seks gang i træk i årene 1972 - 1977. Eller 22 etapesejre i Giro d’Italia, der blev krydret med pointtrøjen tre gange. Eller tre etaper i Tour de France. Eller et verdensmesterskab i professionel cykelcross i 1975. Eller …

Men de Vlaemincks skæbne var brostenene og dermed Paris-Roubaix, hvor han deltog 14 gange. Her udgik han én gang, og de 13 udgaver han gennemførte, resulterede i to 7. pladser, en 5. plads, en tredjeplads, fire 2. pladser – og fire sejre i årene 1972, 1974, 1975, 1977, hvilket ingen rytter nogensinde havde gjort før – og heller ikke siden. Det gav ham tilnavnet Mister Paris-Roubaix, som han stadig bærer med stolthed i dag.

Skulle man være rigtig uforskammet og vove at påpege en mangel på hans palmares, så er det et verdensmesterskab på landevej. Tættest på kom han i 1975, da han blev nummer to efter hollænderen Hennie Kuiper i Yvoir i Belgien.

Enden af landevejen
På et tidspunkt kommer man som rytter til enden af landevejen. Nogle får øje på det ultimative stopskilt lang tid i forvejen, mens andre hårdnakket bliver ved med at benægte dets eksistens, og tror de er udødelige. Roger de Vlaeminck tilhørte den sidste gruppe.

Ånden var redebon - men kødet var skrøbeligt. De Vlaeminck var - sammen med Eddy Merckx, der jo ikke blev kaldt kannibalen for ingenting – dengang feltets ubetinget mest konkurrencesultne og aggressive rytter, og det faktum at kødet ikke længere kunne følge med, mens ånden stadig var fuld af vilje til sejr, var for Roger de Vlaeminck et eksistentielt forræderi af uhyre dimensioner og samtidig en bitter virkelighed, som han i mange år nægtede at acceptere.

I realiteten var hans sidste sæson 1984 på det italienske Gis-Tuc Lu hold. I 1985 havde han ikke noget hold og i 1986 og 1987 forsatte han med sin gamle arvefjende Eddy Merckx, der nu var blevet cykelfabrikant, som individuel sponsor. I 1988 sluttede karrieren endegyldigt som ”med-cyklende” sportsdirektør på Hitachi-Bosal-holdet, hvor de Vlaeminck for øvrigt var holdkammerat med danske Jack Arvid Olsen og nuværende Predictor-Lotto manager Marc Sergeant.

De Vlaemincks karriere var i høj grad præget af det faktum, at han var samtidig med Merckx, der jo af de fleste betragtes som den bedste rytter gennem alle tider. Raymond Polidor havde Jacques Anquetil – Jan Ullrich havde Lance Armstrong – og Roger de Vlaeminck havde Eddy Merckx. Uden kannibalen på landevejen havde De Vlaemincks fantastiske palmares givetvis været endnu mere fantastisk. Men hvor fx en Jan Ullrich ikke formåede at finde alternative veje, så var Roger de Vlaeminck i stand til at skabe sig en klassikerkarriere, der gjorde ham til en næsten lige så stor rytter som Merckx.

TV-star med skarpe meninger
Roger de Vlaeminck ejer i dag cykelforretningen Le Mag i sin fødeby. Her kan man købe hans eget cykelmærke samt et bredt udvalg i cykeltøj, der alt sammen er i de røde, blå og hvide farver fra Brooklyn-holdet, hvor De Vlaeminck havde sin storhedstid. Han er også hovedpersonen i en af belgisk tvs mest populære reality-soaps, ”Allez Allez Zimbabwe”, der fokuserer på Zimbabwes nationalhold i cykelcross, som De Vlaeminck er træner for. Han kører også stadig veteranløb inden for cykelcross og er en frygtet modstander.

Lige så frygtet er han for sine skarpe meninger, markante holdninger og ikke mindst bidske og aggressive kommentarer i forhold til ryttere, gamle kolleger og cykelsport generelt, hvilket kan være én af forklaringerne på, at det endnu ikke er lykkes en professionel skribent at udgive en udtømmende biografi om ham.

Roger de Vlaeminck er i dag gift med Kathy, der er ca. halvt så gammel som han selv og med hvem han i 2001 fik en søn, der pudsigt nok hedder - Eddy.

Feltet.dk ønsker tillykke med dagen.

Photo copyright under a Creative Commons license by Gino Zahnd, Flickr.com

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard