Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den danske Quick-Step Floors-rytter blev kun besejret af tyske Pascal Ackermann,
Annonce
Sidste etape af Romnadiet Rundt blev kørt i dag, og rytterne skulle ud på 181,8 kilometer fra Mont-sur-Rolle til Genève. Der var på forhånd lagt op til en massespurt, og sådan endte det også med at gå. Efter et fornemt leadout spurtede Pascal Ackermann sig hjem til sejren, mens danske Michael Mørkøv tog en flot andenplads. Roglic mistede ikke tid i finalen, og dermed vandt han løbet.
Etapereferat
Marco Minnaard (Wanty), der styrtede på gårsdagens etape, var som eneste mand ikke med, da det 104 mand store felt tog starten på en flot solskinsmorgen. Der blev angrebet livligt fra start, men allerede efter bare tre kilometer kom Carlos Verona (Mitchelton-Scott), Pavel Sivakov (Sky), Dayer Quintana (Movistar), Alexis Gougeard (Ag2r) og Michael Storer (Sunweb) fri.
De måtte dog kæmpe meget hårdt for at holde et forspring på bare 10 sekunder, og det kostede deltagelsen i udbruddet for Quintana, der faldt tilbage til feltet. Bagude fortsatte angrebene, og det lykkedes Winner Anacona (Movistar) at erstatte sin holdkammerat i frontgruppen.
Efter 13 km var afstanden vokset til 26 sekunder, og det fik feltet til at give op. Bare tre kilometer senere var udbruddet 1.35 foran feltet, og afstanden rundede tre minutter efter en snes kilometer. Det fik LottoNL-Jumbo til at ramme fronten, men alligevel voksede afstanden til 3.30 i bunden af dagens første stigning. Her var der nye angreb, men de blev alle neutraliseret, inden Sivakov førte Gougeard og Storer over toppen 2.55 foran feltet.
Udbryderne i kort snor
Afstanden var faldet til 2.40 i bunden af dagens anden stigning, hvor Sivakov igen vandt bjergspurten, denne gang foran Anacona og Verona. Storer blev desværre ramt af defekt, men det lykkedes ham at komme tilbage til frontgruppen.
Ved foden af den tredje og sidste stigning havde feltet allerede reduceret afstanden, og det skyldtes, at løbets to topsprintere, Sonny Colbrelli og Pascal Ackermann, havde sendt henholdsvis Bahrain Merida og Bora-hansgrohe frem for at føre. Da Sivakov som første mand rundede toppen, var forspringet derfor bare 2.05.
Storer vandt den første indlagte spurt foran Gougeard og Verona, mens Bahrain Merida og Bora-hansgrohe holdt afstanden på cirka to minutter. Sprinterne tog absolut ingen chancer, og med 70 kilometer igen var afstanden helt nede på 1.45. Det var dog for tidligt at hente udbruddet, og mens David Lopez forlod løbet, voksede afstanden atter til 2.25. Pludselig øgedes farten dog voldsomt igen, og med et halvt hundrede kilometer til mål var afstanden reduceret til bare 1.15.
Alt tyder på massespurt
Bahrain Merida og især Bora-hansgrohe førte hårdt ind mod målstregen, og de hentede udbryderne med ti kilometer til mål. William Clarke (EF Education First) angreb kort efter, og han slog et hul. Han havde dog ikke en chance mod feltet, der hentede ham et par kilometer senere.
Nu stod det klart, at det hele skulle afgøres i en spurt. Bora-hansgrohe var det hold, der bedst lykkedes med at holde sig i front, og Rüdiger Selig afleverede Pascal Ackermann perfekt. Tyskeren var den stærkeste i spurten, og han tog sejren, mens Michael Mørkøv (Quick-Step Floors) sluttede på andenpladsen foran Roberto Ferrari (UAE-Team Emirates).
I klassementet var der ingen forskydninger blandt top ti, og derfor vandt Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) Romandiet Rundt. Egan Bernal holdt fast i andenpladsen, mens Richie Porte (BMC) rundede podiet af. Danske Jakob Fuglsang (Astana) sluttede som nummer fire, mens holdkammeraten Jesper Hansen blev nummer 19.
Annonce
Annonce
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce