Team DSM havde sig et par rigtig gode timer natten til søndag dansk tid. I 2022 skulle de frem til maj, før den første WorldTour-sejr kom i hus, men ikke i år.
Marius Mayrhofer tog en af de mest overraskende WorldTour-sejre i nyere tid, da han tidlig søndag morgen dansk tid vandt en reduceret massespurt i Geelong.
Dermed gjorde den 22-årige tysker Cadel Evans Great Ocean Road Race til scenen for ikke bare sin første WorldTour-sejr, men første professionelle sejr overhovedet.
Triumfen var ganske klar og kom blot få timer efter, at Sam Welsford havde sikret DSM en ligeledes overraskende spurtsejr i Vuelta a San Juan.
Fire omgange i og omkring den australske by bød på masser af angreb, ofte på Challambra Crescent (900 m á 8,9 %), men ingen formåede at skabe et afgørende hul.
Tættest på kom Sven Erik Bystrøm og Mauro Schmid, men de blev hentet bare 350 meter fra mål, hvorefter Mayrhofer besejrede Bystrøms holdkammerat Hugo Page og bedste australier Simon Clarke.
Michael Matthews og Caleb Ewan måtte overraskende nøjes med henholdsvis fjerde- og sjettepladsen på et opløb, hvor blandt andre Ben O´Connor var i asfalten.
Bedste dansker blev Mikkel Honoré som nummer 17, i samme tid som vinderen. Julius Johansen blev nummer 76, mens en syg Asbjørn Hellemose måtte opgive at komme til start.
Løbsreferat
Med sine bare 174 kilometer er Cadel Evans Great Ocean Road Race blandt de absolut korteste endagsløb på WorldTour-kalenderen. Med næsten 1700 højdemeter var en spurt dog ikke givet på forhånd.
Noget usædvanligt fik løbet blot en enkelt lykkeridder - og det var ikke hr. hvem som helst. Taco van der Hoorn (Intermarché) tog sig en soloudflugt på 130 kilometer, før en gruppe på 11 ryttere fangede ham efter anden tur op ad Challambra.
Fra den gruppe stak Stan Van Tricht (Quick-Step) og Elliot Schultz (Australien) afsted, og de fik kort efter selskab af Chris Hamilton (Team DSM), George Bennett (UAE Team Emirates), Marco Haller (BORA-hansgrohe), Jonas Rutsch (EF Education-Easypost) og Damien Touzé (AG2R Citroën Team).
Ved foden af bakken for næstsidste gang var feltet imidlertid tilbage, hvorefter Alessandro Covi (UAE Team Emirates) lagde presset. Flere forgæves angreb, blandt andre fra Jai Hindley (BORA-Hansgrohe), Ben O´Connor (AG2R Citroën Team), Jay Vine (UAE Team Emirates) og Jannik Steimle (Quick-Step), fulgte.
En gruppe på 25 ryttere tog hul på den 17 kilometer lange omgang for sidste gang helt i front. En større forfølgergruppe fik dog kontakt inden Challambra, hvor Van Tricht åbnede ballet. Marc Hirschi (UAE Team Emirates), Sven Erik Bystrøm (Intermarché) og Hamilton fik lukket hullet, hvilket nordmanden udnyttede til at slå kontra.
På nedkørslen kom Mauro Schmid (Quick-Step) op til Bystrøm, men takket være særligt Luke Plapp (Ineos Grenadiers) blev duoen hentet på opløbsstrækningen.
Kelland O´Brien (Jayco) gav Michael Matthews et solidt leadout, men før australieren overhovedet havde trådt an, var Marius Mayrhofer (DSM) fløjet forbi. Hugo Page (Intermarché) fulgte i hans slipstrøm, men kom ikke tæt på at gå forbi. En cykellængde foran resten kunne tyskeren bryde skrigende ud i jubel.
Annonce
Annonce
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 29/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 31/03
Volta Limburg Classic(1.1) 01/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 02/04
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 02/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 04/04-07/04
Pan-amerikanske mesterskaber(CC) 06/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 08/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Succes til Israel: Præcis hvad vi fortjente
22-årig fuldstændig grædefærdig: Kan ikke tro det
DSM-sprinter slog superstjernerne: Du kunne se drivet
Optakt: Cadel Evans Great Ocean Road Race