Optakt: 11. etape af Tour de France

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Ruten

Efter en helt oplagt udbrudsetape tirsdag drømmer sprinterne om at få deres eneste chance i den anden uge den efterfølgende dag. Ganske vist befinder vi os fortsat i det kuperede Massif Central, hvilket kan mærkes på en rute med næsten 2000 højdemeter, men de værste stigninger findes alle først på etapen. Terrænet er rigeligt svært til, at sprinterholdene skal på arbejde, hvis de vil have deres mulighed, men motivationen må ventes at være stor, da det er den eneste potentielle sprinteretape mellem 8. og 18. etape. Endnu en udbrudssejr er således en reel option, men meget taler for, at sprinterne skal have en enkelt spurt i den anden uge på denne onsdag midtvejs i løbet.

I alt skal der tilbagelægges 179,8 km, der fører feltet fra Clermont-Ferrand, som rytterne ankom til søndag, og som stadig om onsdagen spiller en væsentlig rolle i løbet, og Moulins. Startbyen ligger i et fladt område midt mellem to meget kuperede områder mod øst og vest, og som den forrige etape består etapen af en tur ind i bakkerne mod vest, inden det hele slutter tilbage i fladlandet, denne gang længere mod nord. Fra start kører man således mod nordøst, nord og nordvest gennem det helt flade terræn, inden man fortsætter mod nordvest ind i bakkerne.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det sker i første omgang via kategori 4-stigningen Cote de Chaptuzat-Haut (1,9 km, 5,0%), der stiger med 5-6% over 1500 m, inden den flader ud med 3,9% frem mod toppen, som rundes efter 31,8 km. Herfra fortsætter det faktisk med at stige, mens man fortsætter mod nordvest, inden en kringlet nedkørsel leder videre mod sydvest ned til Ébreuil, der nås efter 45,4 km. Her kører man med det samme videre mod nordvest op ad kategori 4-stigningen Cote du Mercurol (2,9 km, 4,6%), der har et fladt plateau undervejs, men ellers stiger jævnt med 4-6% frem mod toppen, som rundes efter 49,5 km. Efter toppen fortsætter det dog med at stige frem mod La Bosse, der nås efter 59,3 km - det sidste stykke med 4,0% over 3,9 km - og samlet set stiger det med 3,1% over hele 13,1 km fra bunden af Mercurol.

Straks bliver det lettere. En let nedkørsel fører videre mod nordvest frem til byen Lapeyrouse, hvor man efter 70,5 km kører dagens spurt på toppen af en 500 m lang bakke og efter en rundkørsel 300 m fra stregen og samtidig rammer man et stigende stykke. Hurtigt begynder det dog at falde igen, indtil man efter 81,3 km når frem til Commentry, hvor det kortvarigt flader ud, mens man kører mod vest, inden man i byen Neris-les-Bains efter 90,1 km atter drejer mod nordvest for at ramme en helt lige og faldende vej, som leder ned til den store by Montlucon, der passeres efter 96,6 km.

Byen ligger midt i dalen langs floden Cher, og den følger man nu, når man drejer mod nord for at køre ad lange, lige og næsten helt flade veje op langs floden. Det varer dog ikke længe, da man i byen Reugny drejer mod øst for at køre ind i bakkerne igen via kategori 4-stigningen Cote de la Croix Blanche (1,6 km, 5,4%), der midtvejs har 500 m med 6,6% men derudover stiger med 4-5%. Toppen rundes efter 118,5 km, og derefter drejer man mod nordøst og senere sydøst for at følge let kuperet terræn frem til byen Cosne-d’Allier, der passeres efter 135,2 km.

Her drejer man atter mod nordøst for nu at køre ad lige og let stigende veje, indtil det efter 154,4 km i stedet begynder at falde let, mens man fortsætter ad de lige veje mod nordøst frem mod Souvigny, der passeres efter 165,9 km. Her flader terrænet ud over de sidste 13,9 km, mens man kører ad en lige vej ind mod målbyen, idet man dog undervejs skal over en ganske lille bakke, hvis nedkørsel ender med 4 km igen, hvorefter det er stort set helt fladt. Man skal igennem to rundkørsler med hhv. 3100 m og 2400 m igen, hvorefter man passerer floden L’Allier, og på den anden side af broen drejer man med 2000 m igen til højre i en rundkørsel. Nu venter to sving med hhv. 1500 m og 1300 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning, hvor stregen kommer til syne med 300 m igen.

Etapen byder på i alt 1873 højdemeter

Moulins har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, nemlig i Paris-Nice i 2019, hvor Sam Bennett efter to sejre i træk til Dylan Groenewegen på løbets 3. etape brød hollænderens dominans ved at vinde en massespurt foran Caleb Ewan og Fabio Jakobsen.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Vejret

Efter nogle varme og solrige dage slår vejret om. Der venter nemlig en overskyet onsdag, hvor temperaturen ved starten vil være 23 grader og i målbyen 24 grader. Fra start vil der også være en bygerisiko på 25-45%, og inde i bakkerne kan der komme tordenbyger med en risiko på 25-35%, men nå de er tilbage i fladlandet bør det være tørt og overskyet. Vinden er slet ikke til at blive klog på. Den vil starte i østnordøst, senere gå i nordnordvest i bakkerne, men i fladlandet til slut vil den være i vestnordvest, men den gennem dagen tiltager fra en styrke på 5 km/t til 14-15 km/t i finalen. Det giver indledende sidevind, mens man får mod- og sidemodvind op over bakkerne. Tilbage i fladlandet får man først sidemodvind frem til bunden af sidste stigning, men derefter vil der være sidemedvind hele vejen ind til målbyen. Det gælder også over de sidste 2000 m, hvor der dog vil være næsten ren sidevind.

Analyse af 10. etape

Her kan du læse min analyse, hvordan Pello Bilbao gav Bahrain tiltrængt succes på en vild dag i Massif Central.

Favoritterne

Årets Tour hører efter moderne målestok til blandt de mere sprintervenlige. Ikke færre end otte af de 21 etaper kan således ende i en massespurt, og den mulighed består efter de første 11 etaper fortsat. Sprinteretaperne er til gengæld meget ujævn fordelt. I løbet af de første otte dage kunne halvdelen af etaperne ende i en spurt, hvad de også endte med at gøre, og over de sidste fire dage kan sprinterne drømme om ikke færre end tre spurtafgørelser.

Til gengæld er der en gevaldig sprintertørke midtvejs i løbet. Mellem spurten på 8. etape i Limoges, der endda viste sig for hård for de fleste af sprinterne, og den meget flade dag på 18. etape er der kun én potentiel sprinteretape. Den kommer præcis i løbets midtpunkt denne onsdag, hvor en uge, der byder på to stærkt kuperede udbrudsetaper og hele tre bjergetaper kortvarigt bløde lidt op på terrænet.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Det betyder naturligvis, at morgendagen er en pokkers vigtig dag for mange af sprinterne. Hvis ikke det lykkes at få en spurt i morgen - eller hvis man af forskellige årsager mislykkes med at deltage i spurten, er der altså pokkers mange bjerge at overleve mellem den seneste og den næste spurt. Det, der således ligner ugens mindst begivenhedsrige dage, er således for mange den vigtigste.

Desværre for sprinterne er der en reel mulighed for, at det går galt. Sådan er det på dette tidspunkt i løbet, hvor sprinterholdene er ved at være trætte, og hvor de derfor er lettere at snyde. Det bliver heller ikke lettere af, at etapen med sine små 2000 højdemeter bestemt ikke er så flad, som de kunne have ønsket sig.

Sprinteretaper på dette tidspunkt i løbet kan udvikle sig på to måder. Ofte lykkes det alligevel at få sendt et mindre og ufarligt udbrud afsted relativt tidligt, og så bliver sprinterholdene aldrig for alvor truet. Andre gange venter der til gengæld en rasende lange kamp, hvor udbruddet bliver helt anderledes stærkt, og så kan det for alvor gå galt. Det vil i morgen særligt blive problematisk, hvis udbruddet først kører på stigningerne, for det vil betyde, at gruppen med nogen sandsynlighed bliver stærk.

Det kan gå begge veje, og dagens vilde etape kan pege i begge retninger. Ganske ofte ser man, at så hård en dag betyder, at mange gerne vil have en lettere etape. Det gælder særligt denne gang, hvor kræfterne er brugt langt bedre på torsdagens helt oplagte udbrudsetape. På den anden side betyder dagens strabadser, at chancen for, at sprinterholdene er for mærkede, kan være endnu større.

Jeg tror i hvert fald ikke, at udbruddet bare kører fra km 0. Dagens etape viste nemlig, at det ikke var helt forkert, når jeg hævdede, at 10. og 12. etape var for hårde for Magnus Cort-typerne. Det betyder, at danskeren og flere andre formentlig skal satse på at snyde sprinterne på 12., 18. og særligt 19. etape, hvis de skal have en chance. Jeg vil derfor blive svært overrasket, hvis ikke i hvert fald EF, der har haft et trist, trist løb indtil nu, er meget aktive fra start. Det samme vil de franske hold være - nu også Ag2r og til dels FDJ, hvis klassementsambitioner har lidt et vist skibbrud - og derudover tvivler jeg på, at Soudal satser på en spurt med den lidende Fabio Jakobsen.

Det kan godt få løbet til at glide feltet af hænde. Hvis sprinterholdene også begynder at gå i angreb af frygt for at misse udbruddet - her tænker jeg på Bahrain med Matej Mohoric, Trek med Jasper Stuyven og også Mads Pedersen selv, der aldrig er bange for at angribe på selv potentielle sprinteretaper, og Lotto med Victor Campenaerts, Pascal Eenkhoorn og Florian Vermeersch, når nu Caleb Ewan havde det svært i dag - og hvis pgså et klassementshold som Ineos og måske endda Bora med Nils Politt går med i kampen, kan det blive meget svært for sprinterholdene at kontrollere det. En udbrudssejr kan bestemt ikke udelukkes.

Hvem vil kontrollere? Man kan argumentere for, at Jasper Philipsen skulle spille safe i forhold til pointtrøjen og lade de 50 point forsvinde, men han fører så stort, at han vil gå efter endnu en etapesejr trods den risiko, det indebærer. Det lod han tydeligt skinne igennem på hviledagen. Jeg er også ret sikker på, at Jayco tror meget på Dylan Groenewegen efter hans vilde spurt forleden, og jeg vil altså også blive overrasket, hvis ikke Lotto arbejder for en spurt - svær dag for Ewan eller ej. Ellers kunne de lige så godt sende ham hjem. Endelig må Intermarché vel også tro på Biniam Girmay efter den flotte spurt i Bordeaux.

Derudover bør de kunne få allierede. Sørger de for, at Trek, Soudal og Bahrain ikke rammer udbruddet - og Pedersen får næppe lov til selv at angribe, for han vil efter alt at dømme have Philipsen, der har udpeget danskeren som sin værste rival i jagten på den grønne trøje, i baghjulet under hele indledningen - vil jeg tro, at i hvert fald Trek vil kaste sig ind i jagten. Bahrain har haft så stor succes med Bauhaus, at de muligvis også vil give en hånd med, selvom det i den sammenhæng er et lille problem, at de er kommet lidt tilbage i klassementet. Endelig så vi jo på 7. etape, at Soudal begyndte at føre, selvom Jakobsen var forslået - og det kan de jo også lige så godt gøre, hvis de har misset udbruddet, og hollænderen ikke er helt død. Endelig så vi, at også DSM jagtede på 7. etape.

Jeg tror på sprinterne. Med udsigt til en udbrudsetape torsdag og efter en meget hård dag i dag vil jeg tro, at flere har det fint med, at det bliver relativt roligt. Der vil stadig være kamp om at komme afsted, og vi får ikke bare et svagt tv-udbrud, men jeg tror, at udbruddet vil køre inden stigningerne. Herefter vil sprinterholdene helt sikkert kun give den akkurat så meget snor, at de ikke inviterer til nye angreb på stigningerne, og selvom medvinden på det sidste lange stykke ind mod Moulins gør det hele ekstra farligt, vil jeg tro, at der er sprinterhold nok - og at de er tilstrækkeligt stærke - til, at vi får vores spurt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vil terrænet blive brugt? Nej, bakkerne kommer for tidligt, og derfor tvivler jeg på, at vi vil se Trek lægge et pres. I stedet vel feltet nok køre relativt langsomt i den fase, hvor modvinden også vil hjælpe sprinterne. Jeg vil også tro, at den indlagte spurt bliver ret udramatisk, for mange af sprinterne har efterhånden meldt sig ud af den kamp. Til gengæld kan det godt gavne de holdbare sprintere, at der - også i lyset af den pæne medvind til slut - godt kan blive en ret intens jagt hele dagen. Det vil nok være en spurt, der skal arbejdes for, og det kan gøre etapen betydeligt hårdere, selvom jeg ikke regner med, at folk falder fra undervejs, medmindre de sidder op, styrter, har defekt eller er syge.

I sidste ende regner jeg altså med en spurt, og den er ikke alt for kompliceret. Man skal sidde fornuftigt med 2 km igen efter den lange, lige vej, for her kommer tre sving relativt hurtigt efter hinanden, men et 1300 m langt opløb giver god plads til at lade farten tale. Vejen er også relativt bred, og med en halvgunstig vind kan man også åbne en lidt længere spurt, hvis man sidder langt tilbage. Positionering er altid vigtig, men det er en spurt, hvor farten bestemt ikke er uvæsentlig. Derudover er vi nået til et punkt, hvor frisk- og holdbarhed begynder at spille en rolle, og det vil blive særligt udtalt, hvis de skal jagte et udbrud hårdt gennem hele dagen.

Det er naturligvis umuligt ikke at pege på Jasper Philipsen. Efter at have gjort rent bord i de flade spurter har han demonstreret både sin tårnhøje fart, sin eminente positionering og ikke mindst, at hans tog med Søren Kragh, Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og Mathieu van der Poel er så meget i særklasse, at de har domineret alle spurter indtil nu. Det vil de efter alt at dømme også gøre i denne finale, der er så enkel, at de næppe bliver lukket inde, og hvor Van der Poel derfor kan redde meget, selv hvis de sidder for langt tilbage som på 4. etape. Det er til gengæld en streg i regning, at Van der Poel er så forkølet, at hans stemme i dag åbenbart var næsten helt væk, men medmindre det forværres over natten, viste hans kørsel i dagens finale vel, at han nok skal køre sit lead-out i morgen. Han sagde i hvert fald i går, at han har lagt planerne om at skippe visse lead-outs på hylden.

Selv uden Van der Poel er Philipsen dog favorit. Toget er stadig stærkt, men han er sublim i positionskampen, og han har bekræftet, at han kan slå alle på fart. Det kan han endda endnu mere nu, hvor holdbarhed spiller ind, for vi så sidste år, at han vandt alle sine etaper sent i løbet. I dag var han endda så velkørende, at han bad sit hold jagte! Det vidner om masser af friskhed, og derfor har han kun glæde af, at udbruddet formentlig skal jagtes hårdere. Uden Van der Poel er han en anelse mere sårbar, men det ligner den fjerde sejr, hvis de får det samlet.

Jeg tror, at manden med den største chance for at slå ham er Dylan Groenewegen. Som altid med den hollandske sprinter kan pokkers meget gå galt i den positionskamp, han har det svært med, men det er gået godt i dette løb. Faktisk er det kun på 4. etape, hvor han ikke har siddet ganske godt, og han hjælpes her, at finalen er enkel. Vi ved, at han stadig på sine gode dage er en af de få, der på fart kan slå Philipsen. Den fart har han ikke vist endnu, men skal man tro ham selv, var han hurtigst af alle i Bordeaux. På billederne var det svært at se, men han blev åbenbart tvunget til at bremse, og vi ved jo, at han kan være skræmmende hurtig, når han rammer dagen.

Vigtigst er det, at han er i skræmmende god form. Hans 4. plads i Limoges var rystende god, og når han endda tidligere har vist, at han har fin holdbarhed sent i løbet, ligger det faktisk ganske godt til ham. Desværre har han stadig for vane at tabe fart, hvis etapen har været hård, men det burde være mindre udtalt med den form, han har nu. Ja, han skal have heldet i positionskamp, men har han det, ligner han den største trussel mod Philipsens dominans.

Så er der Wout van Aert. Efter dagens etape udtalte han sig ikke om, hvorvidt han har tænkt sig at spurte, men da han efterhånden ikke har så mange chancer tilbage, og etapen godt kan ende med at blive relativt hård, har han vel ikke råd til at være kræsen. Det skaber lidt usikkerhed, at han eksploderede i dag, hvad han også selv betegnede som overraskende, men det kan også blot anspore ham ekstra til at få testet sine ben. Vi har endnu ikke for alvor set ham deltage i en flad spurt, men i den let stigende spurt på 2. etape så han ud til at have masser af fart. Han hjælpes også af sin enorme holdbarhed, og vi så sidste år, at han har nået et punkt, hvor han også kan blande sig i de flade spurter. Med tanke på, at han er sublim i positionskampen og i Christophe Laporte har en mand, der kan køre ham hjem fra spids, hvis Van der Poel svigter, burde han have en god chance, hvis han har den fart, han havde sidste år - og det har han til gode at bevise.

Jeg er også meget optimistisk på vegne af Biniam Girmay. Ja, han har skuffet voldsomt på stigningerne, men den fart, han har haft gennem hele året, viste han, da han slog Philipsen i den indlagte spurt på 7. etape. Senere kørte han en fremragende spurt i finalen, hvor han desværre aldrig fik lov at vise, hvor langt farten rakte, da han blev lukket inde, og det bekræftede, at han lige nu ligner en af de hurtigste på flad vej. Hans tog med Dion Smith, Adrien Petit og Mike Teunissen har ikke for alvor fået det til at spille, men 7. etape viste, at han med det rette held sagtens kan sidde endog meget godt. Gør han det, burde denne lange powerspurt være skabt til, at han kan bevise, at han i dag er så hurtig, at han også kan vinde flade spurter som denne.

Som nævnt havde Caleb Ewan en meget svær dag. Det kan synes overraskende, fordi han virkede meget formstærk i starten af løbet, men det er nu ganske normalt. Det er vel endnu ikke set, at han har kørt en grand tour uden denne slags dårlige dage, men det plejer heldigvis ikke at betyde, at han ikke kan rejse sig igen. Faktisk har han jo før vundet så sent som i Paris, og han mestrer derfor kunsten at vinde sent i grand tours. Vi så også på 4. etape, at han har genfundet så meget af sin fart, at han er en af de få, der kan drømme om at slå Philipsen. Til gengæld savner han også i den grad Jacopo Guarnieri, og hans tog med Florian Vermeersch og Jasper De Buyst er ikke stærkt nok til at sikre ham en god position. Heldigvis så vi på 3. og 4. etape, at han sad perfekt begge gange, og hvis han kan gentage det, ved vi fra spurten i Nogaro, at Philipsen ikke skal begå mange fejl, inden han bliver slået.

Læs også

Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

Kan Mads Pedersen gøre det igen? Desværre passer denne spurt ham jo slet ikke så godt som spurten i Limoges, og baseret på det, vi indtil nu har set i finalerne og til dels også i indlagte spurter, mangler han lige nu farten i de flade finaler. Det kan dog ikke undre, for det vil være nyt, hvis han slår de rigtige sprintere i massespurter som disse, i hvert fald i Touren. Hans store fordel er, at vi er langt henne i løbet, og særligt hvis udbruddet også skal jagtes intenst, vil han lukrere på sin holdbarhed. Han har også den store fordel, at toget med Mattias Skjelmose, der nu har fået en plads i formationen, Tony Gallopin samt ikke mindst Alex Kirsch og Jasper Stuyven bekræftede, at de kan køre danskeren hjem fra spids - i hvert fald hvis Van der Poel ikke er klar. Uanset hvad bør de sikre, at Pedersen sidder godt - også selvom 3. etape kiksede - og han vil elske den lange boulevardspurt. Tiden vil så vise, om vi har nået et punkt i løbet, hvor trætheden gør ham i stand til at true de hurtigste.

Mere usikre på holdbarheden er vi, når det gælder Phil Bauhaus , der kun har gennemført én grand tour tidligere. Her kørte han heldigvis sin bedste spurt på 13. etape, og det vidner om, at han sagtens kan spurte på dette tidspunkt i løbet. Han har også set ganske fin ud indtil nu, og selvom 7. etape viste, at der ikke er garantier, satte han på 3. og 4. etape en fed streg under, at han er en af de allerbedste i positionskampen. Det er han naturligvis særligt her, når han har et godt tog med Fred Wright, Matej Mohoric og Nikias Arndt, men desværre bekræftede 3. og 4. etape også det, vi har set på det sidste, nemlig at han mangler lidt fart på flad vej og er bedst i de stigende spurter. Da denne spurt er svær at vinde alene på positionering, kan det blive vanskeligt at omsætte den gode positionering til sejr.

Meget af det samme kan siges om Jordi Meeus. Også han er i grand tour-sammenhæng ret ny, men i sin hidtil eneste af slagsen i Vueltaen i 2019, endte han som nr. 2 i løbets sidste massespurt. Indtil nu har han ikke fået det til at fungere, men man må stadig antage, at han har et gyldent våben i Danny van Poppel, der i denne enkle finale bør være så god, at han kan træde ham hjem fra spids, også hvis de sidder lidt for langt tilbage. Desværre har han spurtet skuffende, både i dette løb og i optakten, og jeg tvivler på, at Van Poppel er nok til, at han kan vinde. Omvendt blev han bedre og bedre gennem Vueltaen for to år siden, og hvis man skal tro ham selv, havde han benene til meget mere i Bordeaux, hvor han blev tvunget til at bremse.

Så er der naturligvis Fabio Jakobsen. Han beskrev dagen i dag som den værste, og det er bestemt ikke lovende. Alligevel gav han udtryk for, at han har tænkt sig at spurte. Jeg tør ikke love, at han i sin nuværende forfatning overlever bakkerne, men da der næppe lægges pres på, burde han komme med hjem. Derefter må tiden vise, hvor meget af sin fart han har tilbage. Han har før vist, at han kan vinde sent i en grand tour, selv når han har virket træt, og den positioneringssvage Jakobsen hjælpes af denne enkle finale og af et tog med Yves Lampaert, Kasper Asgreen og ikke mindst Michael Mørkøv, der har set glimrende ud. Da han spurtede i Bordeaux, var hans watttal imidlertid ikke bedre, end at det ifølge sportsdirektør Tom Steels var noget, han stadig vil kunne træde om 20 år, og hvis det ikke er blevet bedre siden da, vinder han naturligvis ikke. Baseret på den svære dag i dag skal der nok et mirakel til, hvis forslåede Jakobsen skal vinde - men vi ved, at farten til at slå også Philipsen gemmer sig der et sted.

Det gør den også for Sam Welsford. Det har vi set flere gange i år og endda også i en indlagt spurt, men helt som frygtet ligner han en mand, der lider voldsomt af manglende holdbarhed i det, der vel kan kaldes karrierens første løb med rigtige bjerge. Han har haft det meget svært de seneste dage, og da det på den lette etape til Bordeaux endelig lykkedes ham at sidde fint, lignede han en hængt kat, der var helt, helt uden fart. Denne etape er langt hårdere og kommer senere i løbet, og derfor er det svært at tro på ham. Til gengæld er finalen så enkel, at den positioneringssvage australier har i hvert fald en chance for at sidde nogenlunde, men er farten som i Bordeaux, kommer han ingen vegne. Alligevel er jeg nødt til at rangere ham her, fordi han trods alt er en af de ryttere, der på papiret har farten til at vinde.

Den har Alexander Kristoff nemlig næppe. Ganske vist har vi nået et punkt i løbet, hvor han plejer at kunne lukrere på sin holdbarhed, men det er længe siden, at Kristoff har kunnet slå de hurtigste. Hans store våben er naturligvis det gode tog med Rasmus Tiller, Jonas Abrahamsen og Søren Wærenskjold, der har bekræftet de lovende takter fra sæsonen indtil nu, men i dette felt kan de ikke dominere. De kan sikre, at Kristoff sidder godt, men i denne finale er det ikke nok til at vinde, hvis farten mangler.

Kunne de finde på at køre for Søren Wærenskjold? Det burde de ikke. Den melding, der kom i går, var, at Kristoff fortjente respekt, og at Wærenskjolds tid nok skal komme. Det taler altså for, at de satser på veteranen, men skulle de skifte mening, vil jeg tro, at de har en bedre chance med Wærenskjold, der har vist høj fart, ligesom Kristoff flere gange har vist, at han er en fremragende lead-out man.

Vi kommer til at savne Mark Cavendish, men Astana er ikke ude af kampen. De har nemlig Cees Bol, der sidste år lignede en færdig mand, men som i år i den grad har fået en renæssance. Mest markant har det været med en holdbarhed, vi ikke har set i mange år. Til gengæld har han ikke spurtet rasende meget, men det gik ganske flot med en 4. plads i det stærke felt i Belgien samt tre top 7-placering i Dunkerque og en flot start i Saudi Tour. Det gode er, at han synes at være blevet ret god i den positionskamp, der tidligere var hans svaghed, men han lider jo nu under et nærmest ikkeeksisterende tog, der vel kun tæller Yevgeniy Fedorov og Gianni Moscon. Selvom finalen er enkel, hvilket øger chancen for succes, er han et usikkert kort, og farten bør heller ikke række hele vejen, selvom han synes langt mere frisk end mange andre.

Igen i dag bekræftede Bryan Coquard, at han er i fremragende form. Han er i hvert fald en af de mest friske og bør lukrere på, at vi er et stykke henne i løbet. Desværre er dette en flad spurt, og selvom han har spurtet godt i dette løb, blandt andet da han slog Pedersen i en indlagt spurt undervejs, burde det være helt umuligt for ham at vinde en massespurt i dette felt. Vi ved også, at han har det svært i positionskampen, men det er nu gået ham ganske godt i dette løb, hvor Alexis Renard har imponeret som sidste mand. Til gengæld er det kun én gang, han har siddet helt fremme, og hvis sygdomssvækkede Axel Zingle er ude af ligningen, er han endnu mere afhængig af helt. Når samtidig farten ikke rækker hele vejen, vinder han ikke denne spurt.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Det gør Luca Mozzato heller ikke, men han har præsteret over forventning. I hvert fald var 4. pladsen i Bordeaux flot, men spurten viste også, at han er afhængig af held og det rette hjul i positionskampen. Hans tog med Matis Louvel og Jenthe Biermans er heldigvis stærkt, ligesom han er god i positionskampen, men som de to første spurter viser, er det ingen garanti for, at han kan gentage 4. pladsen fra i fredags. Farten rækker i hvert fald ikke til at vinde.

Begynder vi at nå et punkt, hvor Peter Sagan bliver mere konkurrencedygtig? Det kan man håbe på. I sin karrieres efterår er det blevet udtalt, at han skal have motoren i gang, og han har da også klaret sig langt bedre end mange andre sprintere på de hårde dage. Det er bare næppe nok. I forvejen har han aldrig haft farten til denne slags boulevardspurter, og hans engang så gode positionering er nu så skidt, at han sammen med Welsford er den eneste af sprinterne, der endnu ikke har lavet en top 10. Jeg vil tro, at chancerne er større på dette tidspunkt i løbet, også fordi toget er godt, men optimistisk er jeg ikke.

Det er jeg heller ikke, når det kommer til Corbin Strong . Han har ikke farten til at være med helt fremme i denne slags flade massespurter, og selvom han helt sikkert lukrerer på den holdbarhed, han viste med sit angreb i dag og den gode spurt i Limoges, er han overmatchet i dette selskab. Toget tæller også reelt kun Guillaume Boivin, og han mangler erfaring i positionskampen. Finalen er enkel, og derfor har han en hæderlig chance for at sidde fornuftigt, men det bliver næppe mere end en yderlig top 10.

Derudover kan der vente gode placeringer til de lead-out men, der har potentiale til at køre den hjem fra spids, dvs. først og fremmest Mathieu van der Poel, men også Danny van Poppel, Christophe Laporte og Jasper Stuyven, nu hvor vi nok skal tage Soudal og Michael Mørkøv ud af ligningen. Hvis Jakobsen bliver sat tidligt, kunne Mørkøv måske selv spurte, men mon ikke han i stedet venter på sin kaptajn? ”Desværre” for de gode lead-out men, er denne finale så enkel, at det ikke er på en dag som denne, at man går i top 3 efter at have kørt lead-out. Vi har set, at Magnus Cort ikke har deltaget i en massespurt i nu mange grand tours, og det er svært at tro, at det ændrer sig i morgen. Matteo Trentin er her som ren hjælper, og selvom de er ude af klassementet, regner jeg ikke med, at Oliver Naesen eller Stan Dewulf spurter for Ag2r, eller at Kevin Geniets eller Quentin Pacher gør det for FDJ. Indtil nu har Alex Aranburu ikke kørt de flade spurter for Movistar, hvad han næppe heller gør i morgen, mens Tom Pidcock har andet at tænke på end at lege sprinter.

Som sagt har et udbrud en relativt god chance. Her vil jeg have særlig fidus til Magnus Cort, der er i sin anden grand tour, hvor han er bedst, og viste god form i dagens finale. Udbruddets chancer øges, hvis Bahrain, Lotto og Trek også går med i angreb, og det kunne tale for ryttere som Matej Mohoric, Victor Campenaerts, Pascal Eenkhoorn, Florian Vemeersch, Fred Wright og Jasper Stuyven, ligesom Soudal som nævnt meget vel kunne prøve med Kasper Asgreen, Yves Lampaert, Remi Cavagna og Julian Alaphilippe. Andre bud er Alberto Bettiol, Stefan Küng, Kevin Geniets, Stan Dewulf, Oliver Naesen, Benoit Cosnefroy, Alex Aranburu, Matteo Jorgenson, Simon Clarke, Corbin Strong, der sagtens kunne finde på at gå i udbrud, Matis Louvel, Jenthe Biermans, Anthony Turgis og Edvald Boasson Hagen - og så kunne man vel håbe, at Peter Sagan ville gå i udbrud i stedet for at gå efter en spurt, han ikke kan vinde.

BEMÆRK: Som altid rangeres der efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtig på sprinteretaper.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Wout van Aert

Outsidere: Biniam Girmay, Caleb Ewan, Mads Pedersen, Phil Bauhaus, Jordi Meeus

Jokers: Fabio Jakobsen, Sam Welsford, Alexander Kristoff, Søren Wærenskjold, Cees Bol, Bryan Coquard, Luca Mozzato, Peter Sagan, Corbin Strong

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Magnus Cort, Kasper Asgreen, Pascal Eenkhoorn, Fred Wright, Matej Mohoric, Alberto Bettiol, Matis Louvel, Jasper Stuyven, Corbin Strong, Florian Vermeersch, Simon Clarke, Victor Campenaerts, Anthony Turgis, Edvald Boasson Hagen, Benoit Cosnefroy, Yves Lampaert, Stefan Küng, Remi Cavagna, Peter Sagan, Alex Aranburu, Stan Dewulf, Kevin Geniets, Matteo Jorgenson, Oliver Naesen

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR