Optakt: 15. etape af Tour de France

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Ruten

Efter det indledende slag i Alperne bliver der ikke mange muligheder for at komme sig. Allerede 24 timer senere venter nemlig endnu en stor bjergetape, hvor der skal klatres 4500 højdemeter, og hvor det er meget svært at finde fladt terræn. Denne gang er der dog mest af alt tale om lidt kortere og mere eksplosive stigninger i relativt lav højde, og det gælder også for løbets finale, hvor det hele slutter med dobbeltstigningen op til Saint-Gervais Mont-Blanc, som vi kender for Romain Bardets flotte sejr i regnen i 2016. Dengang var forskellene ganske begrænsede, og stigningens begrænsede længde taler også for, at det ikke bliver løbets allermest afgørende etape, men til gengæld har Chris Froome i Dauphiné i 2015 også vist, at det bestemt ikke kan udelukkes, at vi kan blive vidner til et langt vigtigere og meget afgørende slag i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på 179,0 km er der tale om en af de få lidt længere bjergetaper, og den fører feltet fra Les Gets les Portes du Soleil til Saint-Gervais Mont-Blanc Le Bettex. Startbyen ligger et stykke inde i Alperne lidt nord for den dal, der gennemløbes af floden L’Arve, og man lægger derfor ud med at køre mod nordvest op ad en kort stigning til byen Châtillon-sur-Cluses, inden en teknisk nedkørsel leder mod syd ned til den store by Cluses, der nås efter 7,5 km og ligger i den omtalte dal. Etapen fortsætter herefter ganske fredsommeligt, idet man kører mod vest ad en lang, lige og flad dalvej langs floden ind gennem byen Bonneville, der nås efter 23,7 km, og frem til byen La Roche-sur-Foron, der passeres efter 31,5 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Nu tager etapen fat for første gang, når man drejer mod sydvest for at forlade dalen og køre op ad den ikke-kategoriserede Col des Fleuries (8,9 km, 4,6%), der er en helt jævn og ikke særligt stejl stigning med top efter 40,2 km. En kort og relativt let nedkørsel leder videre mod sydvest frem til byen Thorens-les-Flières, der passeres efter 45,4 km, hvor man med det samme fortsætter mod sydvest op ad den ikke-kategoriserede Cote de Aviernoz (3,4 km, 4,4%), der stiger med 5-6% over de første 2 km, men derefter blot med 2,6% frem mod toppen, som rundes efter 50,2 km.

Nu bliver det igen lidt lettere, idet en relativ let nedkørsel leder videre mod sydvest ned til udkanten af den store by Annecy, hvor man i forstaden Annecy-le-Vieux kører mod sydvest op ad den lille Cote de Annecy-de-Vieux (1,3 km, 6,2%), der er en jævn stigning med top efter 60,4 km. Man kører imidlertid ikke ind til bycentrum, men drejer mod sydøst og senere sydvest for at køre ad en først let faldende og siden let stigende vej frem til Bluffy, hvor dagens spurt køres efter 72,0 km for enden ad en lang vej, der stiger ganske pænt, den sidste kilometer med ca. 3%.

Umiddelbart efter spurten tager etapen fat igen, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Col de la Forclaz de Montmin (7,2 km, 7,3%), der skal deles i flere dele. Efter en kilometer med 7,5% er den således ganske let med tre kilometer med procenter på under 6, men derefter tager den fat med 2 km med 10-11% og slutteligt 1200 m med 8,9%, inden man efter 82,8 km runder toppen. En ikke alt for svær nedkørsel leder nu mod øst, syd og sydøst ned til byen Faverges, der passeres efter 94,1 km, og hvor der er et ganske kort fladt stykke.

Det varer dog ikke længe, da man stort set med det samme kører videre mod nordøst og nord op ad den ikke-kategoriserede Col du Marais (10,2 km, 3,2%), der er en todelt stigning med først 5 km med hovedsageligt 4-5%, inden der følger 2 km, der enten er let faldende eller let stigende og slutteligt 3,2 km med 2-5% frem mod toppen, som rundes efter 107,8 km. En meget kort og hel lige nedkørsel leder nu videre mod nord ned til byen Thônes, hvor man efter 112,9 km tager hul på dagens hidtil største udfordring.

Det sker, når man kører mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Col de la Croix Fry (11,3 km, 7,0%), der også skal deles i flere dele. De første 3 km stiger således jævnt med ca. 7%, inden der følger 2 km med bare ca. 4%. Herefter tager den for alvor fat med 4 km, der stiger jævnt med 8-9%, inden den bliver lidt lettere med 6-7% over de sidste 2,7 km frem mod toppen, som rundes efter 124,5 km. På toppen er der kun en ultrakort nedkørsel, der leder videre mod nordøst til udkanten af byen La Clusaz, inden man med det samme drejer mod sydøst for at køre op til toppen ad kategori 3-stigningen Col des Aravis (4,4 km, 5,8%), der er en meget jævn stigning med hovedsageligt 5-7% og med top efter 133,3 km.

Herfra resterer fortsat 47,7 km, der indledes med en lettere fase. Man kører således først mod sydøst ad en i starten meget teknisk og siden lidt lettere nedkørsel, der leder ned til byen Flumet, som nås efter 144,4 km. Her drejer man mod nordøst for at følge en ganske let stigende og næsten hele lige vej frem til byen Mègève, men denne gang kører man lige igennem byen og ikke op til flyvepladsen, hvor Magnus Cort vandt en etape sidste år. Det betyder, at man i stedet rammer en i starten let og mod slutningen meget teknisk nedkørsel, som fører mod nordøst og nord ned til Domancy, som nås efter 165,0 km.

Her indledes finalen, når man efter et ultrakort dalstykke, der fører mod sydøst, tager hul på den afsluttende dobbeltstigning. Således kører man mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Cote des Amerands (2,7 km, 10,9%, max. 17%), der er en sand lille mur, som stiger med 12,9% over den første kilometer og 10,8% over den anden kilometer, inden den flader lidt ud med 9,0% frem mod toppen, som rundes efter 170,6 km. Herfra resterer 18,4 km, der indledes med en ultrakort og relativt let nedkørsel, der leder mod sydøst og nordøst ned til byen Saint-Gervais-les-Bains, hvor man kører mod syd og vest ad en let stigende vej, der stiger med 3,0% over en kilometer.

Slutteligt kører man mod vest, syd og igen vest op ad den afsluttende kategori 1-stigning Saint-Gervais Mont-Blanc Le Bettex (7,0 km, 7,7%), der efter en hård start med 8,8% over den første kilometer, flader ud med 3,8% over en kilometer, hvorefter den stiger med 7-8% over de næste to kilometer. De sidste 3,2 km er de vanskeligste, idet de stiger med 9-10%, dog kun med 7,1% over den anden kilometer og med det stejleste stykke over de sidste 200 m, som stiger med 10,1%. Stigningen går ad en næsten lige vej på den nedre halvdel, mens den anden halvdel har et hav af hårnålesving, det sidste med 1000 m igen, hvorefter vejen har en skarp 90-graderskurve med 400 m igen og slutteligt to sving med hhv. 100 m og 50 m igen, hvorefter man rammer den 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4483 højdemeter.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Saint-Gervais Mont-Blanc Le Bettex var senest mål for løbet i 2016 på en højdramatisk og meget våd 19. etape, hvor Bauke Mollema i kraft af et styrt fik sine podiedrømme knust, hvor Romain Bardet med et angreb på en nedkørsel kørte alene hjem til sejr med 23 sekunder ned til Joaquim Rodriuez, Alejandro Valverde og Louis Meintjes, og hvor hele ni mand var inden for 36 sekunder af vindertiden. I 2018 havde Dauphinés sidste etape mål på bjerget, og her lykkedes det med en sen acceleration for Adam Yates at tage sejren for næsen af udbryderen Daniel Navarro, der blev hentet få meter fra stregen, mens Romain Bardet som nr. 3 smed 9 sekunder, og Geraint Thomas som nr. 5 smed 19 sekunder samt sikrede sig den samlede sejr. I Dauphiné i 2015 fortsatte Chris Froome sit comeback i kampen mod den førende Tejay van Garderen ved at køre alene til en suveræn solosejr, 17 sekunder foran amerikaneren og 41 sekunder foran Louis Meintjes. Derudover har U23-bjergløbet Giro della Valle d’Aosta ofte haft mål på bjerget, senest i 2022, hvor Mason Hollyman tog en solosejr, i 2019, hvor Ide Schelling vandt en tremandsspurt foran Maxime Chevalier og Mauri Vansevenant, og i 2016, hvor Mark Padun kørte alene hjem til en suveræn solosejr.

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret

Efter en meget varm lørdag bliver det en anelse køligere søndag. Igen ventes en dag med kun få skyer, og starttemperaturen vil være beskedne 24 grader. Den vil dog ligge på 28-29 grader i de fleste dalstykker og være 30 grader i bunden af målstigningen. Det burde holde tørt gennem det meste af etapen, men de sidste par timer vil der være en risiko på tordenbyger på 25-60%. Vinden vil bare være let (8-10 km/t) og komme fra i starten vest, så vestnordvest, senere fra sydvest og til slut fra vestsydvest og vest. Efter sidevind på den første nedkørsel giver det et langt stykke med modvind, indtil man får sidevind på stykket frem mod spurten. Herefter vil der være sidemedvind op og ned ad første stigning og derefter sidemodvind frem til bunanden af Croix Fry, hvo der vil være sidemedvind frem til toppen af Aravis. Der vil være sidemodvind på nedkørslen og derefter med- og sidemedvind hele vejen frem til den sidste dobbeltstigning. Her vil der være sidemedvind frem til bunden af den anden stigning, hvor der efter et kort modvindsstykke vil være sidevind på den nedre del, indtil man får mod- og sidemodvind over de sidst 4,5 km.

Analyse af 14. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jumbos storstilede plan på 14. etape i første omgang mislykkedes, men måske alligevel lykkedes.

Favoritterne

Efter tirsdag kommer onsdag, og efter Vingegaard-dag kommer Pogacar-dag. Som jeg skrev i går, er sidstnævnte stadig ikke så selvfølgelig som førstnævnte, men i årets Tour gælder det stadig som en grundregel i denne blok med fire på hinanden følgende bjergetaper - dog adskilt af en enkeltstart. Efter at Pogacar havde fordel af den meget eksplosive og for det meste lette etape i går, og dagens etape med sine mange stigninger og højdemeter var en af Vingegaards to bedste chancer, er vi nemlig tilbage i terræn, der burde appellere mere til Pogacar.

I virkeligheden er etapen det modsatte af den første Pogacar-dag. Når gårsdagens etape appellerede til sloveneren, handlede det ikke om, at målbjerget var let. Nej, det var faktisk så langt og svært, at det passede Vingegaard storartet, men desværre for ham var hele etapen bare alt for let og dermed eksplosiv. I morgen er det lige omvendt. Etapen har jo faktisk endnu flere højdemeter end dagens etape - først og fremmest fordi den er længere, og det er igen en etape, der går op og ned det meste af dagen. Stigningerne er dog generelt også kortere og mere eksplosive, og det er således ikke enkeltstigningerne, men helheden, der kan give Vingegaard håb om at kunne gøre en forskel.

Det kan også lade sig gøre, for vi kender den afsluttende dobbeltstigning. Vi så i Dauphiné i 2015, at Chris Froome kunne levere en gedigen magtdemonstration, men både Tour-etapen i 2016 og Dauphiné-etapen i 2018, hvor hhv. Romain Bardet og Adam Yates sejrede, viste, at forskellene formentlig bliver af lidt mindre karakter. Her var de i hvert fald meget små, og det endte mest af alt i en eksplosion på toppen. Det lugter jo i den grad af Pogacar, der ikke vil være utilfreds med et let stykke frem til en kort mur efterfulgt af en relativt kort målstigning. Endnu mere eksplosivt bliver det af, at Vingegaard ikke har det held, han i dag havde med vinden. I dag var den gunstig i hele finalen, og det vil også gælde i det meste af morgendagens finale, men efter medvind på den lille mur vil der i morgen være sidevind på målstigningens første del og derefter modvind over de sidste 4 km - ikke just en gave, hvis Vingegaard vil køre fra Pogacar.

Derfor tror jeg også, at han går ind til etapen med et anderledes mindset, men kun delvist. I morgen vil han formentlig helst have, at bonussekunderne forsvinder, for meget taler for, at de vil tilfalde Pogacar. Alligevel tror jeg, at han holder fast i planen om, at det skal være så hårdt som muligt. For det første kan det åbne døren for, at han efter 4500 højdemeter alligevel kan gøre forskellen, for det andet tager det toppen ar Pogacars eksplosivitet, og for det tredje bidrager det til den gradvise nedslidning, der som beskrevet i analysen gerne skulle give ham en overhånd på tirsdag og særligt onsdag.

Derfor vil jeg tro, at vi igen vil se et Jumbo-hold, der vil forsøge at gøre det hårdt, men denne gange tror jeg, at de vil vente med at gå i gang, indtil udbruddet har fået så stort et forspring, at de ikke bliver hentet. Det vil betyde, at de med nogen sandsynlighed vil vente til Forclaz-stigningen, hvor de vil køre stærkt for siden at sætte farten ned, inden de igen vil køre stærkt på Croix Fry og Aravis. Jeg tror også, at de med nogen sandsynlighed gerne vil have forposter afsted. Det skyldes ikke, at de skal angribe tidligt - der er trods alt for langt fra Croix Fry til mål - men fordi det er meget rart at have hjælp, hvis det skulle eksplodere, eller der skulle opstå en uventet mulighed. I den forstand kan taktikken minde på den, de brugte på 12. etape sidste år, hvor de ikke gik efter etapesejren, men alligevel kørte stærkt på de sidste stigninger, fordi det burde gavne Vingegaard.

Spørgsmålet er så, hvad UAE vil. I dag overlod de ansvaret til Jumbo, men i denne eksplosive modvindsfinale skal de vel gå efter etapesejren. Når Vingegaard ikke kunne sætte Pogacar på en Vingegaard-etape, må sloveneren have fuld tro på, at han kan vinde en Pogacar-etape. Hans drøm vil være at køre væk, som han har gjort tre gange, men som minimum kan han gå efter en spurtsejr. Det vil formentlig kun giver ham fire sekunder, men i et løb, der er så tæt som dette, er det besværet værd. De kan også tillade sig det, for de to efterfølgende dage er reelt hviledage for hans hjælpere.

Jeg ser derfor to scenarier. Enten lader UAE etapen sejle, og så vil Jumbo lade udbruddet få et stort forspring, inden de vil lægge et pres til sidst - ikke for at vinde etapen, men for at gøre det hårdt. Alternativt vil UAE gå efter sejren, og så vil de tage kontrol, så snart snoren er knækket. Det gik nemlig galt forleden, og derfor ved de, at de ikke skal tage chancer. Det kan så også betyde, at Jumbo slet ikke kommer frem til sidst. Skal et udbrud jagtes hårdt, vil etapen nemlig blive hård alligevel, og så er der ingen grund til at øge risikoen for, at Pogacar får bonussekunder. Kun hvis det alligevel står klart, at udbruddet bliver hentet, eller at Vingegaard sidder med diamantben, vil det i det tilfælde være logisk at komme frem.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Jeg tror mest på det sidstnævnte, men det betyder ikke, at favoritterne skal afgøre det. Vi så i går, at UAE ikke havde Jumbos styrke, og det er langt fra givet, at de kan kontrollere en etape, der er endnu vanskeligere. Matteo Trentin er ingen stor klatrer, Mikkel Bjerg virker meget træt, og Vegard Stake Laengen styrtede i dag. Heldigvis virkede de fire klatrere meget bedre i dag end i går, men det er bestemt ikke givet, at UAE kan sikre samling, hvis de går efter det.

Uanset hvad bør vi se en lang kamp om at ramme udbruddet. På denne slags etaper sker det af og til, at elastikken knækker tidligt, hvis ingen vil kontrollere, men hvis UAE, som jeg forventer, jagter sejren, vil de ikke bare lade en stor gruppe køre med det samme. I det tilfælde skal der som regel kæmpes for det, og derfor kan vi få en lang kamp. Starten er meget nem, men klatrerne kan håbe, at vi når frem til første stigning, inden elastikken knækker. Sker det, har de en bedre chance for at ramme rigtigt. Til gengæld betyder det også, at de ikke som i går kan sikre sig føringsstærke hjælpere til den lette efterfølgende del, og det kan gøre samarbejdet vanskeligere.

Som sagt tror jeg, at UAE vil tage kontrol med det samme, udbruddet er kørt, for at undgå gårsdagens kikser, og selvom jeg langt fra er sikker på, at de kan kontrollere det, så de fire klatrere så stærke ud i dag, at jeg giver dem en bedre chance. Jeg vil tro, at de i det mere kuperede terræn kan sikre, at forspringet ikke eksploderer som i går, særligt hvis samarbejdet i front er dårligt, og sker det, kan de endda være heldige, at Jumbo kommer frem. Hvis udbruddet alligevel er tæt på at blive hentet, vil jeg forvente, at Jumbo lægger et hårdt pres, og så burde det være stensikkert, at vi får samling. Mit gæt er altså, at vi får en favoritafgørelse, men usikkerheden om UAEs intentioner og styrke gør, at jeg bestemt ikke er sikker.

Får vi samling, er jeg ganske spændt på at se, hvem der tager teten på målbjerget. Pogacar kan satse på sin spurt, men jeg vil tro, at han også gerne vil angribe. Det kan meget vel tale for, at UAE lægger presset, for vi så i dag, at han bestemt ikke er bange for at gøre det hårdt. Et hårdt løb er alt andet lige dog også en fordel for Vingegaard, og derfor kan det også være Jumbo, der tager initiativet. Det vil formentlig være bestemt af, om Pogacar har så gode ben, at han vil have et hårdt løb. Har han det, vil UAE tage teten, men hvis ikke de gør det, vil Jumbo vel gøre det.

Vil de to kombattanter så angribe hinanden? Jeg kunne godt forestille mig, at Pogacar vil forsøge at gøre en forskel med sit punch på den stejle mur i bunden, men det er også sandsynligt, at han venter. Hvis han har gode ben, vil jeg i hvert fald forvente, at han prøver senere, men hvis han vurderer det umuligt i modvinden, vil jeg forvente, at han vil bruge sit hold til at holde det samlet til en spurt. Er han passiv, er det muligt, at Vingegaard prøver, for han har jo ingen interesse i en spurt. Det er dog også sandsynligt, at han lever med at tabe 4-0 på bonus, for han har så dårlige erfaringer med at få Pogacar i nakken, at han nok vil tøve lidt med at slide sig selv ned i et modvindsangreb og derfor gøre sig sårbar. Det er derfor ikke umuligt, at vi bare vil se UAE iscenesætte en Pogacar-forcering til sidst, som vi så det i går.

Det får mig til at pege på Tadej Pogacar. Hvis UAE lykkes med at skabe samling, ligger denne stigning til hans højreben, ikke mindst i modvinden. Med tanke på det, vi så i dag på dagens betydeligt mere opslidende etape, tør jeg ikke udelukke, at han vil kunne gøre forskellen for fjerde gang og tage en solosejr. Det tvivler jeg dog på. Modvinden vil over de sidste 4 km være en modspiller, og derfor skal han gøre forskellen tidligere. Det er også muligt, at han kan det, men som vi så i dag, har Vingegaard formentlig en fordel, hvis de skal køre et langt forfølgelsesløb, som de gjorde det i dag. Derfor er det ganske sandsynligt, at han vil blive hentet, og så skal han i stedet gå efter en spurt eller et eksplosivt angreb i stil med det, han lavede i går.

Det bør dog også kunne lykkes. Risikoen er, at løbet glider ham taktisk af hænde, hvis Adam Yates ikke holder niveau - og den risiko er helt reel - men hvis Yates har samme ben, som han havde i dag, bør han kunne sætte Pogacar i scene til den sidste kilometer. I dag viste Vingegaard, at han godt kan slå en udkørt Pogacar i en stigende spurt, men logikken tilsiger - særligt i en modvindsfinale - at Pogacar skal vinde. Til gengæld betyder modvinden og etapens samlede hårdhed også, at han ikke skal regne med at vinde ”rigtige” sekunder, som han gjorde det i går. Denne gang kan det sagtens blive en mere klassisk spurtsejr, og det vil være min forventning - også selvom jeg ikke tør udelukke, at han kører fra Vingegaard.

Kan Jonas Vingegaard gøre den forskel, han ikke gjorde i dag? Det bliver bestemt en vanskeligere opgave, men den er ikke helt umulig. Som beskrevet i analysen er Jumbos strategi jo at slide Pogacar ned, og selvom det ikke gav pote i dag, kan den samlede akkumulerede træthed godt betyde, at det kan ske i morgen. Derudover ved vi jo, at Pogacar ikke er helt stabil i sine grand tours, og får han som i Vueltaen i 2019 to dårlige dage i bjergene - den ene har han jo allerede haft - vil Vingegaard vide at udnytte det.

Problemet er naturligvis modvinden. Formentlig skal han gøre forskellen inden de sidste 4 km, og det er trods alt svært, fordi Vingegaards angreb er mest effektive på lange stigninger. Han skal håbe, at UAE skal jagte benhårdt hele dagen, og at Jumbo måske også selv vælger at gå frem for at gøre det endnu hårdere som beskrevet ovenfor. Det er klart, at en Vingegaard-sejr er mindre sandsynlig på denne etape, særligt med modvind, men som Marie Blanque viste, kan en Pogacar-etape godt blive til en Vingegaard-etape, særligt hvis dagens nedslidning har virket. Og så viste dagens etape jo, at Vingegaard i den bedste af alle verdener måske kan vinde en spurt, hvis Pogacar bare er træt nok, men det synes usandsynligt på denne form for etape.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Er der andre, der kan vinde et favoritopgør? Det havde jeg jo åbnet døren for i går, men lukket døren for i dag, og det viste sig, at sidstnævnte var en fejl. Som vi så i dag, er Pogacar og Vingegaard så jævnbyrdige, at det alligevel endte med den sprintermatch, vi fik på Ax-3-Domaines i 2010 mellem Andy Schleck og Alberto Contador, og den situation kan helt klart opstå igen. Her vil meget afhænge af, om Adam Yates er lige så velkørende som i dag, og hans grand tour-historik tilsiger, at han sagtens kan ende med at betale en pris for dagens anstrengelser. Gør han det, og vælger Pogacar og/eller Vingegaard at angribe, kan vi få den sprintermatch, der gør det muligt at lave ”en Rodriguez” og snige sig væk.

Igen vil jeg mene, at Sepp Kuss har den bedste chance. I dag sled han sig selv ned, men overlader Jumbo hele initiativet til UAE, vil han formentlig være tredjebedste mand. Er han første mand hos Vingegaard og Pogacar, når de går i stå, skal Kuss naturligvis gå i offensiven i et forsøg på at stjæle bonus i stedet for at sætte Pogacar i scene til en spurt. Man ved aldrig, om han har en offday, men i år har amerikaneren været pokkers stabil. Det vil være en stor succes, hvis han kan udnytte magtkampen til på én gang at vinde etapen og stjæle vigtig bonus fra Pogacar.

Det næstbedste bud må være Carlos Rodriguez. I dag lykkedes det, men det kan blive svært i morgen. Pogacar og Vingegaard frygter ham jo ikke, men morgendagens etape passer ham dårligere. Den bør blive kørt så hårdt, at han stadig vil være blandt de allerbedste, men det er klart, at han skal af med den hurtigere Hindley for at vinde etapen. Det er dog heller ikke umuligt, hvis australieren er forslået, og skulle han snige sig væk - enten fordi Kuss er længere tilbage, eller Pogacar lukker amerikaneren ned - vil Jumbo som i dag have det fint med, at han stjæler flere bonussekunder fra Pogacar. Det kan bestemt godt blive et Ineos-hattrick - og den fjerde sejr på seks dage til et land, der ikke havde vundet i 99 etaper i træk!

En anden mulighed er naturligvis Felix Gall. Det er klart, at han er så ubeskrevet, at han sagtens kan løbe ind i en offday, men vi ved i hvert fald, at en frisk Gall er god på denne slags eksplosive etaper. I dag så vi, at han burde have en god chance for at følge Rodriguez og Hindley på denne lettere stigning, særligt i modvind, og skulle det ende i en taktisk finale til sidst, er han jo i hvert fald den eneste, der har frihed af både vinder- og podiekandidaterne. Han har også den fordel, at han kan slå Rodriguez og Kuss en spurt, hvis de tre udnytter magtkampen til at køre væk, og hurtige Hindley er for mærket af sit styrt og sat af. I en potentielt taktisk finale kan han i hvert fald drage fordel af at være langt efter alle andre.

Det kan også blive Jai Hindley , men det kræver, at han ikke er for mærket af sit styrt. Andendagen er som bekendt ofte værre, og derfor er hans præstation en stor ubekendt. Han har også det problem, at han skal køre fra Rodriguez, for de vil aldrig kunne samarbejde, hvis de sniger sig væk sammen. Kan han så det? Ja, det er ikke umuligt. Er han kommer sig, passer han i hvert fald langt bedre til denne finale end dieselmotoren Rodriguez, der jo senest i går viste, at han kan have det svært i denne slags eksplosive finaler. Denne etape er så hård, at Rodriguez står stærkere, men det er en etape, der passer Hindley så meget bedre, at en gentagelse af gårsdagens styrkeforhold åbner døren for Hindley-sejr - hvis han er frisk efter styrtet.

Er der andre, der kan vinde et favoritopgør? Det tror jeg ikke. Adam Yates har styrken til det, hvis holdbarheden holder, men medmindre UAE igen lancerer samme meningsløse Yates-angreb som i går, har han i finalen kun én opgave: at sikre at Pogacar vinder og tager bonus. Man kunne argumentere for, at Tom Pidcock i denne mere eksplosive finale vil være ”best of the rest”, som han var det i går, men jeg vil forvente, at han efter dagens nedtur begynder at betale en pris for den mangel på holdbarhed, vi så i går. Det virker mere sandsynligt, at Simon Yates rejser sig, for han passer også godt til denne eksplosive finale, men når han også skuffede i går i den meget eksplosive finale, vil jeg forvente, at han i dette løb permanent kæmper for meget med sin holdbarhed. Pello Bilbao kan måske endda køre fra ham, men selvom modvinden vil hjælpe, bør han være så langt efter de bedste, at han næppe kan deltage i det taktiske spil - og det samme gælder i hvert fald for David Gaudu og Guillaume Martin, der mangler for meget.

Mine øvrige vinderbud er derfor udbrydere, og her har jeg fidus til Michael Woods. I dag fik han ikke friheden, men han efterlod et meget lovende indtryk. Han lavede først en imponerende opkørsel, og derefter var han tydeligvis en af de stærkeste i et meget stærkt udbrud. Denne etape med relativt korte stigninger passer ham endda bedre, og det gælder særligt for den eksplosive målstigning. Han vil endda elske at kunne køre væk i medvinden på den stejle rampe, der passer ham helt perfekt, men også den øvre del passer ham, da han i en modvindsspurt kan slå de fleste potentielle udbrydere. Det gør det til en glimrende etape for den formstærke canadier, der dog skal have lidt helt for at ramme udbuddet, hvis det kører i fladlandet.

Det var også opløftende at se Giulio Ciccone i dag. Som beskrevet flere gange har jeg været usikker på hans form, men i dag var han åbenlyst en af de bedste i et stærkt udbrud. Denne etape passer ham endda endnu bedre, for vi har i år lært, at han er bedre på eksplosive etaper end på rigtige bjergetaper. Dette er derfor en af de etaper, der ligner hans allerbedste chance, og har han de ben, han havde i dag, kan han i hvert fald vinde, også fordi han i modvinden kan slå de fleste i en spurt. Et problem kan være, at han bruger for mange kræfter på bjergpoint, ligesom vi ved, at han kan være meget ustabil i etapeløb og derfor have en dårlig dag, men til gengæld hjælpes han af at have et meget stærkt hold til at hjælpe sig med at ramme udbruddet, hvis det kører i den flade start.

Det lykkedes heller ikke for Thibaut Pinot i dag, men det kan det sagtens gøre i morgen. Efter det sløje indtryk på 12. etape har han set betydeligt stærkere ud de seneste dage, og nu har han i hvert fald sikret sig den frihed, han skal bruge. Vi ved fra Giroen, at ”gamle” Pinot er meget svingende i grand tours, som han også har været i dette løb, men selv med halvdårlige ben vil han kunne vinde en modvindsspurt på toppen. Det kræver som altid, at han passer på ikke at ødsle med kræfterne undervejs, måske i jagten på bjergpoint, men kører han klogt, synes han have benene til at vinde - og så hjælper det også, at han i Giroen generelt blev bedre og bedre undervejs.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Kan Tom Pidcock rejse sig? Som jeg skriver ovenfor, vil mit gæt være, at han betaler en pris for manglende holdbarhed, for sidste år faldt han sammen i den tredje uge. Jeg finder dog et håb i, at han faldt sammen to gange. Da det skete første gang på Granon-etapen, vandt han 24 timer senere, og det kan han måske gentage. Denne etape passer ham i hvert fald langt bedre. Overlever han Croix Fry, står han stærkt i den eksplosive finale, hvor modvinden vil hjælpe, og har han de ben, han havde i går, er der jo ingen udbrydere, der slår ham her. Det kan dog være lidt svært at tro, at han har de ben igen i morgen, og så har han det problem, at han stadig er top 10-kandidat. Det kan betyde, at han Ag2r og ikke mindst det relativt stærke FDJ-hold vil jagte, og så kan det give ideer til UAE, selv hvis de egentlig har solgt etapen. Alternativt skal han måske slå Gaudu og Felix Gall, hvis de går med i udbruddet, og særligt østrigeren bliver en svær nød at knække - trods en hjælpende modvind. Af samme grund skal Gall nævnes som udbrudskandidat, men han ligner en mand, der allerhelst vil køre løbet defensivt og ikke tage chancer med sin topplacering, der skal sikres i en proces, hvor han tester sin holdbarhed på klassisk vis, i stedet for ved at tage store chancer.

Af samme grund skal man nævne David Gaudu. Han har den fordel, at han ikke bliver jagtet af FDJ, men kun af Ag2r. Det kan dog ændre sig, hvis Ineos stadig vil holde Pidcock inde i top 10-kampen, og sker det, får han ikke mange chancer mod det stærke britiske hold. Hvis de lader ham køre - eller hvis de sender Pidcock med - burde han dog have en god chance for at vinde. Hans niveau er i hvert fald ikke så ringe, og hvis han gør som sidste år, vil han holde et relativt stabilt niveau. Han er jo også en god afslutter, og derfor vil han via modvinden kunne vinde en spurt, selv hvis benene måske ikke er de allerbedste. Også for ham gælder dog, at han kan få det problem, at han vil skulle slå Gall, der lige nu synes markant stærkere, men måske også er et mere usikkert kort.

I dag smed Mikel Landa definitivt sit klassement, så nu handler det om etapesejre. Han efterlod ikke det allerbedste indtryk i dag, men han havde bestemt et niveau, der gør det sandsynligt, at han kan vinde. Desværre er denne etape ikke helt ideel, da den er en anelse for eksplosiv, og da alle de ovennævnte udbrydere slår ham i en spurt. Han skal derfor køre alene, og det skal enten ske via taktik eller med de bedste ben. Sidstnævnte kan han i det rette udbrud bestemt også godt vise sig at have, og da han er god på stejle mure, kunne det ligne en plan at forsøge at køre væk på muren i bunden af dobbeltstigningen, inden medvinden sætter ind. Spanierne er jo ret ustoppelige lige nu.

Så er der Wout van Aert. I dag blev han ikke brugt som forpost, men som nævnt ovenfor er det muligt, at det vil være anderledes i morgen. Denne gang vil Jumbo endda formentlig have en mere defensiv taktik, og det gør det endnu mere sandsynligt, at han ender med at kunne køre sin egen chance. Efter nogle lidt sløje dage fandt han i dag i den grad de superben, han plejer at have mod slutningen af en grand tour, og gentager det sig i morgen, kan han på disse eksplosive stigninger utvivlsomt også slå klatrerne, særligt da med modvind til sidst. Det er endda sandsynligt, at han kan bruge det lette stykke frem til sidste stigning til at få et forspring. Det kan gøre ham helt umulig at stoppe, hvis ikke Vingegaard får brug for ham bagude.

Ikke overraskende ramte Guillaume Martin udbruddet i dag. Det er han pokkers god til, og selvom etapen starter fladt, har han en god chance for at gøre det igen i morgen. Han har også mere frihed end mange af de ovennævnte, men til gengæld viste etapen også klart, at han altid synes at underpræstere i denne slags udbrud. De gode ben, han havde til sidst, havde han i hvert fald ikke i udbruddet, og det viser meget godt, hvorfor han endnu aldrig har vundet fra et af sine mange udbrud. Modvinden hjælper heller ikke den relativt spurtsvage franskmand, men den kan heldigvis også gøre det så taktisk, at han alligevel har en chance. Sidst på etapen plejer benene jo også at være bedre, og de ben, han havde i dagens finale, giver ham i hvert fald en chance.

Det er Ineos også, og derfor skal man bestemt heller ikke afskrive endnu en sejr til Michal Kwiatkowski. Jeg var ret imponeret over at se ham i udbrud igen i dag, og det viser i hvert fald, at han vil prøve - også af hensyn til holdkonkurrencen. I dag stod det dog også klart, at hans sejr forleden skyldtes, at udbruddet var svagere, end det var det i dag, men i morgen betyder den flade start, at han med nogen sandsynlighed vil få svagere modstand end i dag. Den relativt eksplosive etape passer ham også ganske godt, og modvinden på målbjerget vil hjælpe, da han stadig må regnes så hurtig, at han kan slå de fleste på stregen.

Wout Poels nærmer sig stille og roligt sine tredjeugesben. De bliver aldrig lige så gode, som de var tidligere, men de begynder at nå et niveau, hvor det ikke virker til at være helt på månen, at han kan vinde en etape. I dag kørte han også anderledes klogt uden at bruge alle de tidlige kræfter, han plejer, og vi kan vel regne med, at hans stigende formkurve fortsætter. Disse lidt eksplosive stigninger passer ham fint, og selvom flere af de ovennævnte er hurtigere, er han slet ikke ringe i en stigende spurt. Derudover kunne han måske havne i et udbrud sammen med Landa og/eller Jack Haig, og det kan åbne døren for at udnytte et overtal i det taktiske modvindsspil.

Hvor forslået er Mattias Skjelmose? At dømme ud fra hans interview med TV2 er han ikke sluppet uden knubs, og så er spørgsmålet, om han er frisk nok. Vi har jo ellers i denne uge set, at han fortsat er ganske velkørende, men også at han to gange i træk har brugt for mange kræfter i starten. Der er en risiko for, at det vil ske igen, hvis det tager lang tid at komme afsted, men mon ikke han har lært lidt af de seneste dage? I den flade start har han i hvert fald gode folk til at hjælpe sig, ikke mindst Mads Pedersen, og selve etapen med korte, eksplosive stigninger passer ham perfekt, særligt med en modvindsspurt, hvor han vil være meget stærk. Den generelle træthed, hans løben-tør-for-kræfter, varmen og dagens styrt skaber dog også ret mange spørgsmålstegn, der sender ham ned på listen.

Spaniernes ustoppelighed bringer også Jonathan Castroviejo i spil. Jeg kan godt være lidt bekymret for, at Rodriguez nu er så stærk en podiekandidat, at han skal være ren bodyguard, men omvendt har Ineos en holdkonkurrence at tænke på. Særligt i en flad start skal de have flere heste at spille på, og vi så jo i går, at han i hvert fald forsøgte sig. I dette løb har han klatret rystende godt, og det er svært at tro, at der er mange, der kan sætte ham på denne slags stigninger lige nu. Problemet er, at han ikke kan spurte og derfor skal alene hjem for at vinde. Det kan bestemt lade sig gøre på så svær en etape, men modvinden er en hæmsko. Til gengæld kan han meget vel ende som del af et stærkt Ineos-overtal i det taktiske modvindsspil.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Det var opløftende at se Egan Bernal i dag. Colombianeren slap ganske sent på Ramaz. Han endte alligevel med at blive overhalet af mange, og meget taler da også for, at han endnu ikke er god nok. Hans kørsel giver mig dog grund til optimisme, når hans formkurve synes stigende. Han er jo typisk bedst mod slutningen af en grand tour, og denne etape har en karakter, hvor man særligt med modvind til sidst, godt kan vinde i et taktisk spil, selvom man ikke er bedst. Her står han særligt stærkt, fordi Ineos har så mange kandidater, at de meget vel kan sidde i et overtal.

En anden rytter, der rejste sig i dag, var Jack Haig. Han har ellers virket træt efter sit vilde program, men i dag viste han, at han ikke helt kan afskrives. Desværre er denne etape langt fra ideel for en dieselklatrer som ham, men den flade start betyder, at han kan ende i et udbrud uden alt for mange stærke klatrere. Derudover er Bahrain som Ineos et hold, der meget vel kan sidde i et overtal til sidst, og det kan han måske udnytte i et taktisk spil i modvinden.

Endelig er der Tobias Johannessen. Nordmanden fortsætter med at gøre det flot i sin grand tour-debut, og denne eksplosive etape passer ham endda som fod i hose. Jeg synes dog også, at vi har set en træt nordmand, både i udbruddet i torsdags og i dag. Derfor vil det undre mig, hvis han er holdbar hele vejen, når etapen trods alt er så svær som denne, men alene det forhold, at han to gange har ramt et udbrud efter en hård start og er en af de hurtigste i denne modvindsspurt gør, at han bestemt må regnes som kandidat.

Jeg tvivler på, at det stærke Ineos-hold vil lade Pello Bilbao eller Simon Yates køre, og jeg vil stadig forvente, at Chris Harper og Emanuel Buchmann skal blive hos deres kaptajner. Rafal Majka, Felix Grossschartner og nu også måske Marc Soler viste i dag, at de måske vil kunne vinde som forposter, men da jeg forventer, at UAE vil jagte, tvivler jeg på, at den chance vil opstå, selv hvis de sendes afsted. Så er chancen større for Wilco Kelderman, Dylan van Baarle og Tiesj Benoot , da Jumbo næppe vil gå efter samling, men jeg vil tro, at det er Van Aert, de foretrækker som eventuel forpost. Alexey Lutsenko begynder som sidste år at finde gode ben i den tredje uge, men han efterlod ikke et indtryk, der gør det sandsynligt, at han vinder, og det gjorde bestemt heller ikke Valentin Madouas, selvom han jo faktisk endte med at komme godt i mål. Det gjorde også Bob Jungels, men han har virket skidt kørende indtil nu, og selvom Kevin Geniets i dag bekræftede sit store potentiale, bør denne etape være for svær. Gregor Mühlberger viste i dag endelig nogle af de gamle takter efter den lange sygdomsperiode, der efter skiftet til Movistar har gjort ham til en tam skygge af sig selv, men ikke nok til, at en sejr er sandsynlig. Jeg håber, at Matteo Jorgenson kan finde de ben, han havde i torsdags, men dagens nedtur var godt nok stor. Krists Neilands viste i dag, at han stadig er ganske godt kørende, men han synes ikke så flyvende som tidligere, og det skal han være for at vinde her. Selvom han vandt forleden, har jeg svært ved at tro, at Ion Izagirre i dag er god nok til at vinde en rigtig bjergetape. Ben O’Connor og Warren Barguil synes helt fra den, og selvom denne etape er lettere end dagens, vil jeg stadig tro, at den er for svær for Clement Champoussin, der har det vanskeligt på de store bjergdage. Mathieu van der Poel var chokerende langt fremme, men han vinder ikke denne etape, særligt fordi han har sagt, at han vil passe på sig selv i bjergene frem mod VM. Nick Schultz er i bedring, men stadig ikke i samme form som sidste år, og Clement Berthet og Harold Tejada vil formentlig være overmatchet. Endelig synes Dylan Teuns, Rui Costa, Juan Pedro Lopez, Pierre Latour, Patrick Konrad, Julian Alaphilippe, Daniel Martinez, Victor Lafay, Aurelien Paret-Peintre, Rigoberto Uran og Neilson Powless for formsvage, og selvom han imponerede i dag, bør etapen være lidt for svær for Alex Aranburu¸ som det også gælder for Jonas Gregaard, Simon Geschke, Nelson Oliveira, Hugo Houle, Mathieu Burgaudeau, Quentin Pacher, Omar Fraile, Kevin Vermaerke, Maxim Van Gils, der slog sig i dag, Lilian Calmejane, Georg Zimmermann og Matej Mohoric.

Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Sepp Kuss

Outsidere: Carlos Rodriguez, Felix Gall, Jai Hindley, Michael Woods, Giulio Ciccone

Jokers: Thibaut Pinot, Tom Pidcock, David Gaudu, Mikel Landa, Wout van Aert, Guillaume Martin, Michal Kwiatkowski, Wout Poels, Mattias Skjelmose, Jonathan Castroviejo, Egan Bernal, Jack Haig, Tobias Johannessen

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Romain Bardets sejr fra 2016. Du kan tillige gense Adam Yates’ sejr fra 2018 og Chris Froomes sejr fra 2015, begge gange fra Criterium du Duaphiné. I 2018 var de sidste 66 km bortset fra en modifikation af finalen de samme som på denne etape. I alle tre tilfælde var stykke mellem de to dobbeltstigninger til sidst en anelse anderledes, men i alt væsentligt var finalen den samme.

DOWNLOAD FELTET.DK's TOUR-APP

SE TOUREN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR