Optakt: 16. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Rytterne slap for den bjergetape, der plejer at komme på løbets næstsidste søndag, men prisen for den ”lette” afslutning på den anden uge kommer nu. Her venter nemlig ikke færre end tre bjergafslutninger lige i rap, og selvom der lægges ud med den letteste, kan man få sig en ubehagelig overraskelse, hvis ikke man er klar med det samme efter hviledagen. Ganske vist er 16. etape uhyre kort med en distance på bare 120,1 km, og ganske vist foregår det meste af dagen langs den let kuperede nordspanske kyst, men det hele slutter med en rigtig Vuelta-finale. Her skal man nemlig for første gang op ad den lille Bejes-stigning, og selvom den er kort og kommer som afslutning på en kort og let dag, kan den korte, stejle rampe tillade løbets eksplosive typer at stjæle nogle sekunder - og hvis de også henter udbruddet også ekstra bonussekunder.

Med en distance på 120,1 km er der tale om en selv for Vueltaen sjældent kort etape, der fører feltet fra Liencres Playa til Bejes. Startbyen ligger umiddelbart vest for den store nordspanske havneby Santander, og langt det meste af dagen foregår på den let kuperede kystvej, der transporter feltet mod vest. Fra start forlader man dog vandet, nå man kører mod syd ad en ganske kuperet vej, der byder på tre mindre bakker, inden man drejer mod sydvest for at køre ad en lige og helt flad vej frem til Torrelavega, der nås efter 19,6 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Herfra kører man mod nordvest og nord igennem fladt terræn frem til en lille rundstrækning, hvor man skal køre en omgang. Den går først mod øst op og ned ad en bakke, inden man efter 32,0 km drejer mod nord for at køre op ad en bakke og ad et fladt plateau ud til kystbyen Suances, hvor man drejer mod sydvest for at køre op og ned ad endnu en bakke og tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Nu kører man mod nordvest ad let faldende veje ud til Santillana del Mar, hvor man efter 46,3 km rammer kystvejen. Herfra går det i lang tid mod øst ad den snoede og let kuperede vej hen langs vandet. I starten er det relativt fladt, men efter byen Comillas, der passeres efter 64,5 km, bliver det mere kuperet med flere mindre bakker. Efter ca. 90 km forlader man vandet for at køre mod syd op ad en bakke, der byder på dagens spurt, som kommer efter 93,3 km og også tæller som en bonusspurt, hvorefter man drejer mod sydvest for nu at køre igennem næsten helt fladt terræn. Senere bliver det ganske let stigende, når man kører mod først syd, så sydvest og til sydøst frem til byen La Mermida, der nås efter 115,3 km.

Den markerer starten på finalen. Her drejer man nemlig mod vest for at køre op ad målbjerget Bejes (4,8 km, 8,8%, max. 15%), der er i kategori 2 og er ganske irregulær. Først har man således en rampe, der over 1,6 km stiger med 10,7%, inden den flader ud, blandt andet med en kilometer med bare 3,8%. Herefter rammer man den 2700 m lange sidste rampe, der stiger med 9,2% i snit, men har 11,5% over en kilometer og 9,4% over de sidste 800 m. Stigningen har fire hårnålesving i bunden, hvorefter det går ad en næsten lige vej frem til tre hårnålesving med hhv. 1000 m, 900 m og 800 m igen, hvorefter vejen bugter sig ca. 90 grader 500 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2031 højdemeter.

Bejes har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter nogle tørre dage bliver det ustabilt ved ankomsten til Cantabrien. Der vil være en risiko på 70-95% for kraftige tordenbyger - mest markant til slut - og efter en starttemperatur på 21 grader vil der være 19 grader i bunden af målstigningen. Der vil være en svag til let vind (6-13 km/t) fra først nordvest, senere nordnordvest og nord og slutteligt nordnordøst. Det giver hovedsageligt sidemod- og sidevind frem til spurten, hvorefter man får sidemed- og medvind frem til stigningen. Her vil der være sidemedvind hele vejen op og næsten ren medvind over de sidste 2 km.

Analyse af 15. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Remco Evenepoel på 15. etape beviste, at han bliver en belgisk sten i Jumbo-skoen, og hvordan Intermarché viste, at de har en særlig evne til at udrette veteranmagi.

Favoritterne

Vueltaen plejer at have sit nøglemoment med de tre bjergetaper i forbindelse med næstsidste weekend. Sådan er det ikke i år, hvor vi måtte nøjes med to af slagsen, men det betyder ikke, at vi ikke får vores bjergtrilogi. I denne voldsomme udgave af Vueltaen er nemlig bare skubbet til den tredje uge.

Nu kommer der nemlig tre bjergetaper trip-trap-træsko, og på torsdag ved vi efter alt at dømme, hvem der vil vinde Vueltaen. Det er dog bestemt ikke alle tre, der er lige svære. Hvor onsdagens etape mest er præget af sit skræmmende målbjerg, og temaet for torsdagens etape er, at det er den af Vueltaens etaper, der har allerflest højdemeter, er det om tirsdagens etape til gengæld en journalistisk stramning at kalde det en bjergetape.

Det meste af etapen er nemlig flad. Det kan en bjergetape jo godt være, hvis bare den slutter på et bjerg, men denne gang er det lidt voldsomt at kalde den spritnye finalestigning for et bjerg. Snarere er det jo så klassisk Vuelta, som det kan blive, for det vil være mere passede at bruge betegnelsen mur om den lille bakke i Cantabrien.

Når man alligevel godt kan tillade sig at sige, at vi har tre bjergetaper, skyldes det, at den bestemt har potentiale til at gøre forskelle i klassementet. Det er klart, at man ikke vinder minutter, og Sepp Kuss skal vel næsten være syg, hvis han skal miste så megen tid, at trøjen ryger, men stigningen bør være svær nok til, at der kan vindes sekunder. Sådan må det være, når vi taler om mere end 4 km med i lange perioder tocifrede procenter, men det er også en irregulær sag. På samme måde som finalestigningen på 9. etape er der mest tale om to ramper, der er limet sammen af et let mellemstykke.

Det er klart, at der står Primoz Roglic skrevet med flammeskrift på denne stigning. Det er ikke tilfældigt, at han kørte fra de andre - ganske vist kun med 2 sekunder - på 9. etape, for han er skabt til denne slags stigninger. Derfor kunne Jumbo med nogen sandsynlighed sikre sig 10 bonussekunder og en fjerde etapesejr, hvis de ville.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Det tror jeg bare ikke, at de vil. Angliru og den voldsomme torsdagsetape lurer i horisonten, og her får de brug for alle gode kræfter, når de kun har fem hjælperyttere. Nok er etapen ultrakort og meget let at kontrollere, men jeg vil forvente, at Jumbo drømmer om, at udbrudskampen ikke blive alt for lang, og at det herefter går ganske stille frem til stigningen.

Det spændende bliver, hvordan de håndterer Remco Evenepoel. Som beskrevet i analysen er det helt tydeligt, at de ikke tager chancer med ham og er nødt til stille og roligt at file på forspringet. På denne etape er starten så let, at de formentlig kan forhindre ham i at ramme udbruddet, hvis de vil. Allerede i dag havde de slet ingen lyst til, at han skulle afsted, og det var først på stigningen, at han tog sig friheden. Hans angreb er stadig svære at lukke ned for, men hvis de vil, kan de parkere én af de tre kaptajner i hans baghjul. Sker det, kommer han aldrig med i udbruddet, og så slipper Jumbo for at skulle føre så hårdt, som de gjorde i dag.

Spørgsmålet er, om ikke også Evenepoel er frisk på at lade denne etape sejle. Nok passer stigningen ham som fod i hose, men en sejr på Angliru vil han helt sikkert elske langt mere. Derudover er det i forhold til bjergkonkurrencen nok en god ide at spare lidt på kræfterne.

Hvis han frivilligt lader etapen sejle, kommer han ikke til at spille en rolle på etapen, men hvis Jumbo ”forbyder” ham at gå i udbrud, kan det ikke helt udelukkes, at Soudal kunne finde på at jagte. Har han en af sine gode dage, ved han jo, at han har en reel chance for at vinde, og jeg tror gerne, at han vil vise, at han stadig kan slå favoritterne.

Uanset hans tanker kommer der en lang kamp om at ramme udbruddet, og når det engang er kørt, er der et par spørgsmål, der skal besvares. Vil Jumbo gå efter etapen? Det tror jeg ikke. Vil Soudal gå efter den, hvis Jumbo har forbudt ham at gå i udbrud? Og kan etapens længde ændre dynamikken?

Længden er nemlig en joker. Det er jo ikke uset, at et udbrud bruger to timer om at komme afsted, og i fladt terræn vil det føre til en hastighed på ca. 50 km/t. Hvis elastikken først knækker efter 100 km, er vi så tæt på målbjerget, at Jumbo måske alligevel kan se en ide i at bruge de ekstra kræfter på at gå efter det, der kan ligne en halvsikker Roglic-sejr. Jeg tror ikke, at det er deres plan med etapen, men den kan komme i spil.

Mest af alt tror jeg dog, at vi får en udbrudssejr - og at det bliver med et udbrud uden Evenepoel. Hvem kan så vinde etapen fra et sådant? Det er klart, at man skal være en ret god klatrer, når vi taler om så stejl en stigning, men de små klatrere er i den grad på udebane med den flade start. Heldigvis kommer der en del småbakker efter den første times tid, hvor udbruddet næppe er kørt, men det bliver et lotteri for de små folk at komme afsted.

Det betyder også, at vi kan få et ret ”tungt” udbrud, som vi så det på 9. etape, og at man ikke behøver at være topklatrer for at være bedst. Derudover betyder det flade indløb, at man kan komme ganske langt ved at få et forspring. Stigningen er trods alt relativt kort, men alligevel bliver det ikke en alt for nem mission at gøre færdig. Dertil er stigningen lidt for stejl, og med medvind på hel opkørslen kan de bedste klatrere bare åbne fra bunden - og så vil de på tungere folk hente en del tid.

Jeg prøver at gå med Santiago Buitrago, men det skal flaske sig, hvis det vil lykkes. Colombianeren er nemlig i den grad på udebane i den flade start, og derfor kan det pokkers let mislykkes for ham at komme afsted. Til gengæld viste han i dag som beskrevet i analysen, at han også i denne grand tour topper til sidst, og han så uhyggeligt stærk ud i dag. Endnu bedre er det, at denne stigning næsten ikke kunne passe ham bedre, og derfor tror jeg, at han bliver meget svær at slå, hvis det lykkes ham at komme afsted, og løbet ikke glider ham af hænde i fladlandet forinden.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Heldigvis har Bahrain i dag set, hvor god han er, og de bør gøre alt for, at han kommer afsted. En anden sten i skoen er naturligvis, at han hurtigt stjæler Joao Almeidas 10. plads, men jeg tror ikke, at UAE er bange, hvis han får et par minutter. Derudover taler meget for, at udbruddets forspring på denne korte etape alligevel ikke bliver alt for stort. Jeg tror derfor på, at han har friheden, og rammer han udbruddet - og undgår han, at det glider ham af hænde undervejs - tror jeg også, at han vinder.

I det hele taget står Bahrain ret godt. Stigningen passer nemlig også som fod i hose til Wout Poels ¸ hvad han nok engang beviste med sin flotte 8. etape. Til gengæld har løbet også bekræftet, at han er løbets førende lottokupon, men kan vi stole på, at han har de ben, han havde i går, er der meget få i dette løb, der kan slå ham. Han har også lidt mere power i fladt terræn end Buitrago, og egentlig burde han derfor være min favorit. Når jeg alligevel tøver, handler det om hans forhold til Angliru. Han er to gange blevet nr. 2 på det stejle bjerg, og jeg kunne godt have ham mistænkt for at spare sig til onsdag. Omvendt har man ikke råd til at kaste mange muligheder fra sig - slet ikke når den er så god som denne. Er han ikke for kræsen, er han et sublimt vinderbud til denne etape.

Jeg roste Lennard Kämna meget i analysen. Den tyske udbryderkonge er eminent til at ramme udbrud, og derfor er han den store vinder på den flade start. Vi så på 9. etape, at det bragte ham i et udbrud nærmest uden klatrere, og det kan meget vel ske igen, at han havner i en gruppe, hvor modstanden er begrænset. Han står også stærkt i det taktiske spil inden stigningen, men til gengæld er den meget eksplosive og stejle rampe ikke ideel. Han skal i hvert fald ikke ramme stigningen med nogen af de ovennævnte, men det kan han også på en etape som denne sagtens undgå. Faktisk var det jo på en tilsvarende stigning, han vandt sin etape, og det vidner om, at han sagtens kan vinde, hvis udbruddet er det rette. I dag viste han i hvert fald, at formen trods det manglende Giro-niveau ikke er helt væk.

Det kunne også være her, Romain Bardet skal have sin etape. Jeg har jo været meget i tvivl om hans form, men i går beviste han, at han bestemt ikke er dårligt kørende. Også han er på udebane i den flade start, men som Poels har han lidt mere power end de allermest rene klatrere. Han har i klassikerne vist, at han er ganske storartet på denne slags eksplosive stigninger. En joker for ham er dog også, at han måske vil spare sig til de to kommende og mere prestigiøse etaper - særligt hvis han drømmer om bjergtrøjen. Det vil dog være dumt at smide denne chance for et spekulativt forsøg på at fravriste Evenepoel prikkerne. Vælger han at gå efter etapen, er det i hvert fald én, han kan vinde.

Det var opløftende at se Lennert Van Eetvelt i går. Belgieren har været syg og havde af samme grund slet ikke tænkt sig at gå i udbrud. Alligevel endte han der, og det gik over al forventning. Det har givet ham selvtillid frem mod denne etape, der burde passe ham strålende. Han har vist, at han har masser af punch og eksplosivitet, og derfor burde det være en stigning efter hans hoved. Problemet bliver at ramme udbruddet i fladlandet, også fordi han mangler erfaring, men det er jo gået uventet godt indtil nu. Sidder han med i besiddelse af gårsdagens ben, er der heller ikke mange, der kan slå ham her - men vi har også lært, at han kan være en kende ustabil.

Skal vi ikke tage en Bahrain-rytter mere? Antonio Tiberi var slet og ret fremragende i går, og han synes endelig at være klar til at bygge videre på sit potentiale. I forhold til de ovennævnte er han til gengæld en lidt omvendt rytter. Han har langt mere power i flandlandet og derfor en fornuftig chance for at ramme udbruddet, men til gengæld er den meget stejle og eksplosive stigning bestemt ikke ideel. Han skal derfor nok ikke være oppe mod alt for eksplosive klatrere, hvis han vil vinde, men som vi så med hans fine 3. plads på Mont Bouquet sidste år, kan han sagtens lave et resultat på en stigning af denne type. Han har i hvert fald aldrig klatret bedre end netop nu.

Hvor meget drømmer Michael Storer stadig om bjergtrøjen? Hvis han ikke har slået den ud af hovedet, sparer han sig helt sikkert på denne etape, der er næsten renset for bjergpoint. Også for ham gælder dog, at han ikke har mange chancer for at slå Evenepoel, og det klogeste vil derfor være at prioritere en etapesejr. Hvis han gør det, står han ikke ringe på denne etape. Han bekræftede i går, at han klatrer fremragende lige nu, og han har vist en imponerende evne til at ramme udbrud, selvom det starter fladt. Den sidste stignings eksplosive karakter er til gengæld ikke ideel, men den er også så svær, at det er de færreste, der kan slå ham. Alt sammen kræver det dog, at han ikke sparer sig til onsdag og torsdag.

Selvfølgelig er jeg også nødt til at rangere Remco Evenepoel højt, men som beskrevet grundigt ovenfor, tvivler jeg på, at han rammer udbruddet. Udelukkes kan det dog ikke, for selvom Jumbo vil forhindre det, så vi i dag, at han altså også i fladt terræn er ret svær at stoppe. Vi har til gengæld også tydeligt set, at hans niveau som beskrevet i analysen kan være svingende, og hvis han igen spiller med musklerne, kan han få svært ved at gøre det færdigt. Hvis til gengæld han har lørdagens ben - og det er vel ikke usandsynligt efter en hviledag - er det svært at se, hvem der skal slå ham. Han har masser af power i fladlandet, også til det taktiske spil, og det er præcis på denne form for korte, stejle stigninger, han har været allerbedst.

Jeg havde Max Poole som favorit i går, men han ramte ikke udbruddet. Derfor er hans form stadig lidt svær at vurdere, men efter hans meget overbevisende kørsel i fredags er der et håb om, at han nærmer sig det tårnhøje topniveau, han havde i maj og juni. Problemet er, at den flade start er en alvorlig sten i skoen, for det var netop en flad start, der kostede ham i går. Han mangler også erfaring i at ramme udbrud og det taktiske spil, og derudover har vi set, at eksplosive stigninger ikke er ideelle for ham. Som for Storer gælder dog også, at den er så svær, at en god klatrer bør kunne køre alene, og det er Poole, hvis han har det niveau, han havde tidligere i år.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Bahrains næste bud er Damiano Caruso, som jeg er lidt splittet i forhold til. Han synes at blive bedre, men i går var det ret tydeligt, at han stadig mangler en del. Til gengæld har han ramt det ene udbrud efter det andet, og den flade start er for en type som ham ikke nødvendigvis nogen ulempe. Selvom han ikke er så glad for stejle procenter, har han punch, og stigningen er således slet ikke den værste for ham. Jeg synes bare, at han har manglet lidt for meget, men på en etape med en flad start kan udbruddets sammensætning jo vise sig at være til at arbejde med - særligt hvis han er god i det taktiske spil i fladlandet.

Cristian Rodriguez har mere end de fleste fortjent at vinde en etape. Han har været her, der og alle vegne og bekræftede sin gode form i dag. Også han er dog hæmmet gevaldigt af den flade start, men sandt er det, at han har været pokkers god til at ramme udbrud. Han er ikke skabt til denne slags eksplosive stigninger, men uden punch er han bestemt ikke, og der er ikke mange, der lige nu klatrer bedre end ham. Jeg frygter, at han altid vil møde en mand eller to, der er bedre end ham, men i den rette gruppe kan han helt sikkert gøre det færdigt.

Kan Rui Costa gøre det igen? Historien tilsiger, at man aldrig tager to udbrudssejre i træk, men med en hviledag imellem er det i hvert fald mere sandsynligt. Han har stor fordel af den flade start, hvor han kan gøre brug af sin power, og han plejer at være meget snu i det taktiske spil. Den sidste stigning har en længde, der passer ham, men stejle procenter har aldrig været ham. Han skal derfor af med de mere udprægede klatrere inden stigningen, men lykkes det, kan han sagtens vinde, som vi så med den fine kørsel på 8. etapes mur. Formen er der i hvert fald.

Så er der Jesus Herrada. Jeg er færdig med at undervurdere ham, som jeg nu har gjort mange gange, men sandt er det altså, at han ikke har vist skyggen af form siden etapesejren. I dag kørte udbruddet i et meget hårdt moment, og derfor burde han have været med, hvis han havde været på toppen. I forvejen er målbjerget en anelse for stejlt til at passe ham ideelt, men det er omvendt netop på denne slags eksplosive stigninger, han kan vinde. Det fik vi bekræftet på 11. etape, og selvom denne er vanskeligere, er den bestemt ikke uden for hans rækkevidde. Jeg er ikke alt for optimistisk i forhold til formen, men min pessimisme plejer han jo at gøre til skamme.

En af de ryttere, han slog på 11. etape, var Andreas Kron. Danskeren bekræftede i dag sin fine form, men vi så også, at der var et par mand, der var stærkere end ham. Denne eksplosive stigning er ikke umulig for ham, men den er så lang og svær, at han skal være i den rette gruppe, hvis han skal vinde. Det kan han heldigvis også komme, når vi taler om en flad start, og derudover har han jo gode muligheder i det taktiske spil forinden. Som beskrevet i analysen er han i hvert fald en mester i at ramme udbrud, og derfor burde den flade start være en gave for ham.

Den sidste fra den trio, der kørte så flot på 11. etape, var Romain Gregoire, men som for Herrada gælder, at jeg frygter, at han er træt. I hvert fald var han usynlig i dag, hvor udbruddet kørte i et ret hårdt moment, hvor en formstærk Gregoire burde have været synlig. Træthed i en grand tour-debut er jo ikke uset, men omvendt aner vi heller ikke, hvor aktiv han var, inden vi fik tv-billeder. En hviledag kan også have hjulpet, og han burde have lidt mere power i fladlandet end mange andre. Måske kan denne stigning også for ham være til den lidt svære side, men det eksplosive element passer ham, og han klatrede jo ganske fint i Schweiz.

Hvis Evenepoel tager sig en fridag, er det måske den store chance for Louis Vervaeke. Han har i dette løb klatret på et højere niveau, end jeg mindes tidligere, og denne etape passer ham ikke dårligt. Han er en lidt mere kraftfuld type til det fladere terræn, og han er også bedst på kortere stigninger. Det er nok også klart, at han ikke skal ramme stigningen med de allerbedste klatrere, men lykkes det at undgå det, har han benene til at vinde - hvis altså Evenepoel giver ham lov.

Det var virkelig imponerende at se Jonathan Castroviejo i går. Da lignede han endelig den rytter, der klatrede som en drøm i Touren. Denne meget stejle og eksplosive stigning passer ham dog temmelig elendigt, og derfor skal han væk fra de eksplosive typer inden stigningen. Som nu skrevet mange gange kan det også lade sig gøre, særligt for en mand, der har noget power på flad vej. Formen synes i hvert fald endelig at være så god, at han kan få den etape, den loyale hjælper sådan har fortjent.

Hvis Evenepoel tager sig en fridag, er et andet godt bud Mattia Cattaneo. Også han har klatret bedre end længe i dette løb, og han har endda endnu mere power i fladlandet end Vervaeke. Til gengæld passer han betydeligt dårligere til denne stigning, der er både for kort og for stejl, og derfor er der flere ting, der skal falde i hak, hvis han skal vinde. Han har heldigvis formen til at fremprovokere de ting, og lykkes det, er han bestemt et glimrende bud for Soudal.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg er efterhånden ved at miste troen på Oier Lazkano . Vi har slet ikke set ham i mere end en uge, men han er også typen, der kan dukke op ud af det blå. Det gjorde han på 8. etape, hvor han forinden havde skuffet stort på 6. etape, og dette er ikke en etape, der er helt umulig for ham. Den flade start stiller udbryderkongen ganske stærkt, men til gengæld er denne stigning til den svære side. Han skal i hvert fald af med klatrerne forinden, men det lader sig også gøre, hvis han har genfundet benene fra 8. etape. Her viste han også, at han i det rette selskab sagtens kan klare en mur som denne - akkurat som vi så det på Lagunas de Neila i Burgos inden løbet.

Jeg skal vel også nævne Juan Pedro Lopez, men denne etape er godt nok ikke ideel for ham. Han vil have det svært i fladlandet, og den eksplosive stigning kunne ikke passe ham ringere. I forvejen har han været lidt svingende, fordi han var så god på Tourmalet, men skuffede i gårsdagens udbrud. Omvendt har han også klatret så godt, at det bestemt ikke kan afvises, at han kan vinde. Det kræver det rette held i det flade terræn og det taktiske spil. Benene synes jo i hvert fald generelt ganske gode.

Jeg skal vel også nævne Sergio Higuita, men mest af pligt. Stigningen har jo hans navn skrevet med flammeskrift, men han er jo fortsat langt fra fordums styrke. Han er også på udebane med den flade start, men omvendt har han jo heller ikke været helt væk, som vi før har set det. I det lys kan han godt havne i en gruppe, hvor han vil have en chance. Det er i hvert fald ikke mange afslutninger, der passer ham bedre end denne.

Endelig er jeg nødt til at have Filippo Ganna som joker. Det havde jeg på 11. etape, der minder om denne, og dengang ramte han jo udbruddet. Han endte som ren hjælper for Geraint Thomas, men denne gang kan han måske få sin chance. Desværre er stigningen også meget sværere, og særligt er den alt for stejl for Ganna. Han skal altså bruge et solidt forspring inden stigningen, men er der en mand, der kan få det, er det i hvert fald også ham. Hans chancer for at ramme udbruddet er også bedre end de flestes.

Det er en god etape for Finn Fisher-Black, men dagen inden bjergetaper må UAE spare ham. Jeg tror også, at Bora sparer Emanuel Buchmann til en etape, der ikke er ideel, og jeg har svært ved at se folk som Kenny Elissonde, Remy Rochas, Jose Manuel Diaz, Simone Petilli, Daniel Navarro, Jonathan Caicedo. Joe Dombrowski, Jan Hirt, den i dag skuffende Einer Rubio, der nok også skal spares til onsdag, og Lenny Martinez gøre det færdigt på en etapetype som denne. Det er svært at tro på Geraint Thomas efter endnu et styrt, og jeg tror ikke, at Hugh Carthy går efter udbruddet dagen inden Angliru, hvor han tidligere har vundet. Steff Cras og David De La Cruz bør være låst af klassementet, og gruppen skal være helt rigtig, hvis Matteo Sobrero, Jimmy Janssens, Chris Hamilton og den ellers velkørende Sean Quinn skal vinde. Rudy Molard skuffede i dagens udbrud, og jeg har tabt tiltroen til Egan Bernal. Endelig synes formen ikke at række hele vejen for Nicolas Prodhomme, Luis Leon Sanchez, Andrea Piccolo, Elie Gesbert, James Knox, Eduardo Sepulveda, Jason Osborne, Ruben Fernandez, Rune Herregodts, Samuele Battistella, Vadim Pronskiy, Geoffrey Bouchard, Mikael Cherel, Michel Ries, Diego Camargo og Welay Hagos Berhe.

Bliver det alligevel samlet, er Primoz Roglic den store favorit. Han så ikke blændende ud på Tourmalet, men endte stadig som nr. 3. Da vi senest kørte en finale af denne type på 9. etape, var han i særklasse, og det er svært at se, hvem der skal slå ham. Jeg tror faktisk, at chancen er størst for Remco Evenepoel, for som nævnt ovenfor kan det godt være et scenarium, at han kører et favoritopgør her. Stigningen passer ham som fod i hose, og skulle det blive taktisk, fordi Jumbo mister deres hjælpere tidligt, har han endda frihed. Flopper Roglic, tror jeg, at Jonas Vingegaard er næste bud, for han synes i fremgang, og selvom han skuffede i de eksplosive finaler tidligere i løbet, er han normalt en af de mest eksplosive i dette felt. Derefter vil jeg pege på Juan Ayuso, der har punch, men har det lidt svært på denne etapetype, samt Enric Mas, der også er god i denne slags finaler, som vi så på 9. etape. Alle øvrige skal vinde via taktik, og her er bedste bud nok Joao Almeida, der synes rask igen, samt Mikel Landa , der er god på denne slags stigninger. Et andet bud er Marc Soler , men han er har mindre frihed og er lidt tung til denne stigning. Vanskeligere er det for Sepp Kuss, der bør gøre det godt, men ikke har frihed og passer dårligt til stigningen. Den passer dårligt til Cian Uijtdebroeks, men har han efter dagens krise genfundet de gode ben - og slider siddesåret ikke for meget - har han frihed. Stigningen passer Aleksandr Vlasov, men jeg tror ikke, at niveauet rækker, og selvom stigningen passer Santiago Buitrago og Steff Cras, vinder de næppe mod favoritterne, hvad andre næppe heller gør. Jeg vil dog forvente, at den Wout Poels, vi så forleden, kommer langt som hjælper for Landa.

OPDATERING: Evenepoel har sagt, at han vil smide en masse tid tirsdag, så han får frihed onsdag og torsdag. Dermed er alle overvejelser om hans, Jumbos, Soudals og Alpecins taktik irrelevante, og det øger endda udbruddets chance yderligere.

Feltet.dks vinderbud: Santiago Buitrago

Øvrige vinderkandidater: Wout Poels, Lennard Kämna

Outsidere: Romain Bardet, Lennert Van Eetvelt, Antonio Tiberi, Michael Storer, Max Poole

Jokers: Damiano Caruso, Cristian Rodriguez, Rui Costa, Jesus Herrada, Andreas Kron, Romain Gregoire, Louis Vervaeke, Jonathan Castroviejo, Mattia Cattaneo, Oier Lazkano, Juan Pedro Lopez, Sergio Higuita, Filippo Ganna

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge rangeret efter vinderpotentiale): Primoz Roglic, Jonas Vingegaard, Juan Ayuso, Enric Mas, Joao Almeida, Mikel Landa, Marc Soler, Cian Uijtdebroeks, Aleksandr Vlasov, Santiago Buitrago, Steff Cras

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE