Optakt: 17. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Vueltaen lider under en oplagt mangel på stigninger med samme mytiske status som dem, man finder i Giroen og Touren, men skal man pege på ét bjerg, mange forbinder med det spanske løb, må det utvivlsomt være Angliru. Ganske vist har bjerget slet ikke en lang historie, men dens skræmmende stejlhed fik en hel cykelverden til at falde ned af stolen, da det gjorde debut i 1999. Siden dengang har det fået en måske endnu vanskeligere søster i form af Monte Zoncolan på italiensk grund, men det ændrer ikke på, at Angliru stadig har legendarisk status og hører til blandt Europas allersværeste stigninger. Besøgene har været overraskende få, men i 2023 vender den endelig tilbage efter to års fravær og vil være rammen om afslutningen det, der vel er løbets kongeetape. Ganske vist venter der yderligere to bjergetaper senere, men hvis stigningen gør den skade, den før har gjort, er det ikke usandsynligt, at vi denne onsdag eftermiddag reelt vil kende Vueltaens vinder - og samtidig vil endnu en rytter skrive sig ind i historien som en af de få, der har tæmmet et af sportens mest modbydelige bæster.

Med en distance på bare 124,4 km er der tale om den anden ultrakorte etape på to dage, og den fører feltet fra Ribadesella/Ribeseya til toppen af Alto de L’Angliru. Startbyen er en kystby ved den nordspanske kyst, og herfra forlader man med det samme vandet, når man kører ind i landet mod sydvest med retning mod de asturiske bjerge. Det sker ad helt flade veje, indtil man i Ariondas efter 14,0 km drejer mod først syd og siden vest, hvorefter det begynder at stige ganske let. I Niava, der passeres efter 47,5 kmm drejer man atter mod sydvest for at køre op og ned ad en lille bakke, inden det atter stiger ganske let. Efter 53,7 km begynder det i stedet af falde let, indtil man drejer mod sydøst for at køre ad let stigende veje frem til San Martin del Rey Aurelio, der nås efter 66,3 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Nu er den lette del af etapen slut. Herfra kører man nemlig mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Alto de la Colladiella (7,8 km, 7,1%, max 14%), hvis data snyder. De første tre km er således relativt lette med stigningsprocenter på 2-7, men herfra stiger den relativt jævnt med 8-10% over de sidste 4,8 km frem mod toppen, som rundes efter 75,8 km. En lidt teknisk nedkørsel leder nu mod syd og sydvest, inden man drejer mod vest for at køre ad en lang lige og let faldende vej frem til Figareo, hvor dagens spurt, der også tæller som en bonusspurt, køres efter 91,3 km. Herfra går det mod syd og sydvest ad en let stigende dalvej frem til udkanten af byen Pola de Lena.

Her indledes den klassiske finale, vi kender fra alle nylige Angliru-etaper, når man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 1-bjerget Alto del Cordal (5,4 km, 9,2%, max. 14%), der er en smule irregulær. Undervejs har den således to kilometer med 6,5%, men derudover stiger den med 9-12%, herunder med 11,5-12% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 103,3 km.

Nu resterer bare 21,1 km, der er helt uden fladt terræn. En teknisk nedkørsel leder mod nordvest tilbage til dalen, hvor man fortsætter direkte mod nordvest og sydvest op ad Alto de l’Angliru, der er uden for kategori. Stigningsprocenten over de 12,4 km er ganske vist kun 9,8, men tallene snyder. Efter en stejl rampe på 22,5% i bunden er de første 4,7 km frem til et fladt plateau nemlig ikke alt for svære med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,3, og derfra venter en kilometer med bare 2,0%. Herefter går det imidlertid for alvor løs, og på de sidste 6,3 km, der stiger med 13,3% i snit, ligger stigningsprocenten næsten konstant på den forkerte side af 11, herunder med en 10. kilometer, der stiger med hele 18,0% og når stigningens maksimum på 24%. Herfra følger en kilometer med 13,1%, inden den flader lidt ud med en kilometer med 9,8%, hvorefter de sidste 400 m falder med 3%. Efter adskillige hårnålesving retter vejen sig ud over de sidste 1200 m, hvor den dog har to skarpere kurver med 800 m og 400 m igen.

Etapen byder på i alt 3263 højdemeter.

Angliru blev senest benyttet i coronaudgaven i 2020, hvor den førende Primoz Roglic var i stor krise og blev reddet af en fremragende Sepp Kuss, mens Hugh Carthy kørte sig til etapesejr med 16 seunder end til Aleksandr Vlasov, Enric Mas og Richard Carapaz samt 26 sekunder ned til Roglic, Kuss og Dan Martin. I 2017 fik Alberto Contador en drømmeafslutning på karrieren ved at vinde sin sidste bjergetape efter at være kørt væk på nedkørslen fra Cordal og herefter holde Sky-duoen bestående af Wout Poels og den førende Chris Froome bag sig. Forinden var man forbi i 2013, hvor Chris Horner på næstsidste etape konfirmerede sin sejr ved at distancere Vincenzo Nibali og blive nummer 2 bag udbryderen Kenny Elissonde. I 2011 grundlagde Juan Jose Cobo sin samlede sejr (der siden er blevet taget fra ham) ved at vinde på stigningen, mens Alberto Contador gjorde det samme med en solosejr i 2008. I 2002 knuste Roberto Heras alle rivalerne ved at vinde med mere end 1.30 ned Joseba Beloki, mens Gilberto Simoni var endnu mere suveræn i 2000, hvor han vandt med 2.19 ned til Jan Hruska. Jose Maria Jimenez blev første vinder på bjerget i 1999, hvor han slog Pavel Tonkov i en spurt på toppen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Asturien er kendt for sit regnvejr, men efter dagens våde oplevelse ligner det en dag, der kan ende med tørvejr. Der vil dog være en risiko for byger på 45-60%, men den vil falde til bare 20% på den anden side af første stigning, hvor der vil være sol med kun få skyer. Temperaturen vil generelt ligge på 22-23 grader, men falde til 19 grader i dalene efter første stigning. Vinden vil være let (8-13 km/t) og komme fra nordøst, men i finalen nordnordøst. Det giver med- og sidemedvind hele vejen frem til bunden af Cordal, hvor man får sidemodvind frem til knaphalvvejs oppe ad Angliru. Slutteligt får man sidemedvind over de sidste 8-9 km.

Analyse af 16. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Nathan Van Hooydoncks tragiske uheld måske endte med at afgøre Vueltaen.

Favoritterne

Der er noget ganske særligt over søndag d. 1. november. Tilbage i 1999 satte Vueltaen en helt ny standard for, hvad man kunne byde rytterne, da de for første gang sendte rytterne op ad Angliru. Nu er det jo meget individuelt, om ryttere foretrækker stejle eller blødere stigninger, og om de har det svært med højder eller ej - en faktor, der ikke kommer i spil i morgen - men ser man alene på procenterne, var Angliru dengang noget særligt. Den var endda så særlig, at flere ryttere protesterede højlydt, særligt David Millar, der mente, at den slags ikke havde sin gang i cykelsporten.

Millar blev dog taberen i det spil. Fansene elskede denne modbydelige satan, der siden har fået en italiensk søster i Monte Zoncolan, som mange betragter som endnu sværere. I det hele taget er det blevet en hobby for diverse løbsarrangører at opdyrke de stejlest mulige stigninger, og i 2020 var Patrick Lefevere også ude i et af sine mange vredesudbrud, da det gik op for ham, at Touren havde ”opfundet” Col de la Loze, som dog slet ikke har samme procentmæssige vanskelighed som Angliru og Zoncolan. Vueltaen har naturligvis rekorden og elsker at opfinde en ny mur pr. sæson, og efter at man i hele 6 år lyttede til protesterne og droppede Angliru, er den nu tilbage ca. hvert tredje år.

Den slags stigninger er vitterligt også specielle. Her betyder taktik og vind stort set intet, og meget ofte ender det meget hurtigt som en slags bjergenkeltstart, hvor man mand mod mand kæmper sig mod toppen i et rent opgør på watt pr. kg. Derfor spiller det heller ingen væsentlig rolle, at de vil have medvind på den stejle del, for forskellene kommer af sig selv. Den taktiske udfordring består først og fremmest i at disponere rigtigt, for det siger sig selv, at en eksplosion halvvejs oppe ad bjerget kan koste dyrt. Det samme kan en dårlig dag, og man skal bare kigge på vindermarginerne fra tidligere for at forstå, at vi normalt går mod enorme forskelle på denne løbets vigtigste bjergetape.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Sådan plejer det i hvert fald at gå, men ved seneste besøg i 2020 fik vi et overraskende udfald. Her var jævnbyrdigheden pokkers stor, og hele top 6 var inden for bare 26 sekunder. Dengang handlede det mest af alt om Primoz Roglics enorme krise, der blev afværget af en skræmmende stærk Sepp Kuss, mens Hugh Carthy kørte alene hjem til sejr foran tre mand, der endda sluttede i samme tid. Normalt bliver det dog mand mod mand på de stejle procenter, hvor man mest af alt kæmper mod sig selv, og hvor taktik spiller en mindre rolle.

Efter dagens besynderlige Jumbo- og UAE-taktikker ved jeg snart ikke, hvad jeg skal forvente af denne etape. Kun én ting er sikkert. Remco Evenepoel fik smidt sin tid i dag, og han vil angribe som besat, indtil han er kommet væk. Lykkes det ikke, vil Soudal holde udbruddet i snor, så han kan køre væk på den første stigning, og derfor burde der ikke være tvivl om, at belgieren rammer udbruddet, hvis ikke han har en af sine dårlige dage. Holdet vil håbe, at det sker på det flade stykke i starten, men om nødvendigt å de jo vente til stigningen. Med Evenepoel som motor er det bestemt ikke umuligt, at vi får en af de dage, hvor en stor gruppe kører næsten med det samme, men det kan også blive en alenlang kamp, som vi havde i dag.

Jeg er virkelig i tvivl om, hvordan Jumbo griber etapen an. Angliru er et sted, alle gerne vil vinde, men kan man tro Sepp Kuss, var han skuffet over holdets manglende loyalitet i dag. Som jeg beskriver i analysen, var det et strategiskifte, der kom undervejs, hvor holdet smed den konventionelle og defensive taktik på møddingen, efter alt at dømme fordi Jonas Vingegaard gerne ville vinde for Nathan Van Hooydonck.

Nu har danskeren fået den sejr, og logikken vil tilsige, at de går tilbage til den eneste strategi, der med det nuværende udgangspunkt giver mening, nemlig den defensive taktik. I forvejen har Roglic jo ret dårlige erfaringer med Angliru, og derfor er det næppe ham, der beder om, at hollænderne skal holde udbruddet i snor. På baggrund af de kommentarer, Kuss er kommet med i dag, kan vi altså nok konstatere, at Jumbo som udgangspunkt kører med hovedet, og at det var dagens ekstraordinære omstændigheder, der gjorde, at Vingegaard i stedet kørte med hjertet.

Derfor vil jeg tro, at de lader den prestigiøse etape sejle, særligt fordi Roglic og Kuss som beskrevet i analysen muligvis viste lidt svaghedstegn i dag. De svaghedstegn blev dog også set af både Enric Mas og Juan Ayuso, og som jeg beskriver i analysen, vil jeg tro, at de lugter blod. Det bør de i hvert fald gøre i forhold til en podieplads, men om de også gør det i forhold til etapesejren, er måske mere tvivlsomt. Der er næppe nogen af dem, der for alvor tror på, at de kan slå Vingegaard, og som jeg skriver i analysen, bar UAEs kørsel i dag jo ikke just præg af, at de tror på, at de kan vinde løbet samlet.

Ayuso var på hviledagen dog meget klar i spyttet. Han vil prøve noget de kommende to dage, og han er også klar til at tage chancer. Det handler dog nok mest om en podieplads, og hvor dagens begivenheder nok har styrket hans tro på, at han kan ende i top 3, har det næppe styrket hans tro på, at han kan vinde etapen.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan de vil gribe etapen an. Jeg føler mig overbevist om, at de vil gøre det hårdt, men det betyder ikke, at de vil gå efter etapen. Gør hverken Movistar eller UAE det, vil udbruddet formentlig kunne sejle langt væk på det flade, og så bliver det svært for favoritterne at skabe samling. Selv hvis de prøver at gå efter etapen, er det ikke sikkert, at det vil lykkes. Hverken Movistar eller UAE er stærke i bjergene, og selvom Finn Fisher-Black er i storform, får de pokkers svært ved at holde Evenepoel i snor, hvis han har en god dag, og Jumbo er passive.

Til gengæld behøver snoren heller ikke at være så kort denne gang. På Angliru kan et udbrud miste adskillige minutter, og det er i hvert fald ikke svært at se Evenepoel løbe ind i en af sine kriser og bløde tid med enorm hast. Hvis omvendt Jumbo går tilbage til plan A med den defensive taktik, og Mas og Ayuso ikke kan sætte Roglic, Kuss eller Vingegaard, kan det selv på Angliru blive lige så taktisk som i 2020. Får vi samme form for taktisk stop-go-kørsel, hvor Vingegaard holder igen, er det slet ikke sikkert, at de vil indhente alt for meget tid på et udbrud - og slet ikke på Evenepoel, hvis han har en dag, som han havde i lørdags.

Dagens forløb lærte os, at taktikbøgerne ikke nødvendigvis bliver fulgt i dette løb, men med tanke på Vingegaards overlegenhed i dag, og Kuss’ efterfølgende kommentarer tror jeg, at Jumbo går tilbage til den defensive taktik, og at UAE og Movistar lader etapen sejle - også fordi de skal spare på holdet til torsdagens etape, der taktisk er mere kompliceret og lægger mere op til at tage chancer fra distancen. Det regner jeg nemlig ikke med, at vi ser i morgen. Nok angreb Alberto Contador med succes på den svære nedkørsel fra Cordal i 2017, men frygten for Anglru bør være så stor, at man udsætter al snak om et tidligt angreb til torsdag.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Derfor vil jeg forvente, at vi får etableret et udbrud med Evenepoel, og hvis de store hold lader etapen sejle, kan det også gå stærkt. Jeg tror ikke, at Soudal er nødt til at holde udbruddet i snor frem til stigningen, for der vil være færre hold, der tror på, at de kan vinde etapen, end der var det i dag. Med Evenepoel som motor i fladlandet vil jeg tro, at det ikke tager alt for lang tid at få elastikken til at knække, medmindre et af de tre store hold alligevel vælger at gå efter etapen.

Hvis de ikke gør det, kan udbruddet få et ret stort forspring, nu hvor Evenepoel ikke længere skal holdes i kort snor, og så er spørgsmålet, om de vil komme tilbage af sig selv. Det kan ske, fordi Angliru er så svært et bjerg, hvor man sagtens kan se en Evenepoel-eksplosion, men hvis Jumbo er defensive, er Movistar og UAE, der jo åbenbart stædigt beskytter alle tre mand, så bjergsvage, at det bliver vanskeligt at hente udbruddet, selvom jeg forventer, at de vil forsøge at lægge et pres på stigningerne - i hvert fald UAE.

Det er klart, at dynamikken ændrer sig, hvis et eller flere af de tre hold går efter etapen. Jeg tror stadig, at UAE og Movistar kan få svært ved at hente udbruddet, når de ikke er stærkere i bjergene, end de er, men det øger chancen for samling ganske betydeligt, hvis de holder udbruddet i snor i fladlandet. Og går Jumbo efter etapen, vil det nok kræve en sublim Evenepoel at holde holdet tilbage.

Det er således en etape, der kan gå begge veje, men som det jo nok fremgår af ovenstående, hælder jeg til en udbrudssejr, og derfor går jeg med Remco Evenepoel. Som sagt vil han næppe helme, før han har ramt udbruddet, og jeg bliver derfor meget overrasket, hvis ikke det lykkes. Spørgsmålet er så, om han kan slås, enten af feltet eller af udbrydere. Jeg føler mig bestemt ikke overbevist om, at han ikke smelter sammen. Løbet her har nok engang bekræftet, at han mangler stabilitet i grand tours, og netop på en stor bjergetape som denne vil der være en betydelig risiko for, at han går ned igen - ikke mindst på et bjerg, der er så svært som dette. Selvom han spillede med musklerne i søndags og sikkert kunne have vundet, hvis han havde kørt lidt mere med hovedet, virkede han mindre skræmmende end i lørdags, og den slags skaber usikkerhed.

Nu har han imidlertid haft halvanden hviledag, og han efterlod jo trods alt et fremragende indtryk på begge weekendens etaper. Chancen for, at han møder op med de ben, han havde i lørdags, synes relativt god, og så burde ingen kunne slå ham, hvis han rammer udbruddet. Nok er det en ubekendt, hvordan han klarer et bjerg, der er både langt og stejlt, men stigningerne er stadig relativt korte og stejle. Selvom han tidligere har sagt, at stejle procenter var hans svaghed, er det en svaghed, han har elimineret, og indtil nu er det på denne slags stigninger, han har været bedst. Angliru er så langt og svært, at jeg anser det som en betydelig risiko, at han går ned efter at have spillet for meget med musklerne, men med de ben, han havde i lørdags, bliver han ikke let at slå - og derfor tror jeg, at han vinder på en af sportens mest mytiske stigninger.

Hans udsving og spillen-med-musklerne betyder dog, at han kan slås, og selvom han bør ramme udbruddet, er der således ryttere, der har en reel chance for at vinde, selvom de er oppe mod vidunderbarnet. Her ligner Wout Poels det bedste bud. Han elsker nemlig stejle procenter, og han elsker særligt Angliru. Ja, faktisk har han allerede vundet her, for i 2011 fik han sit helt store gennembrud i Vueltaen, blandt andet med en 2. plads på denne etape. Da Juan Jose Cobo i dag er diskvalificeret, er det således i dag Poels, der står noteret for etapesejren. Det kunne endda have været blevet to sejre, for i 2017 havde han vundet, hvis Sky ikke havde ladet Contador slippe væk på nedkørslen. Som hjælper for Froome kørte han nemlig så stærkt, at alle klassementsryttere blev sat af, og det var kun Contadors holden-stand, der forhindrede Froome i at give sin sublime hjælper etapesejren. Så god er Poels ikke længere, men med de ben, han har vist de seneste dage, senest i dag, ligner han en mand, der vil have ganske gode chancer for at vinde, hvis han trods den flade start lykkes med at ramme udbruddet - ikke mindst i den tredje uge, hvor han altid er bedst.

Jeg tror også fortsat meget på Max Poole. Han genrejstes på Tourmalet, hvor han pludselig var bedre end mange klassementsryttere ved de første angreb, inden han smed en del tid til sidst. Siden har han været mere anonym, men i dag var han her, der og alle vegne. Han var således den eneste af de ryttere, der brændte alt krudtet af i det første udbrud, som senere lykkedes med at ramme det rigtige udbrud, og det vidner om fremragende form. Desværre endte han jo med at spilde en del kræfter, og da vi i Dauphiné så ham kæmpe med sin holdbarhed, kan jeg godt frygte, at benene ikke er de samme i morgen. Hvis til gengæld han kommer sig godt og fortsætter de lovende takter, ligner han en mand, der nærmer sig det skræmmende høje niveau, han havde i Dauphiné. Vi kender ikke hans evner på så svær en stigning som denne, men som ren klatrer er han næppe ukomfortabel på det, og Thyon 2000, hvor han imponerede i Romandiet, er i hvert fald et stejlt bjerg, selvom procenterne jo selvfølgelig ikke kommer i nærheden af disse højder.

DSMs andet bud er Romain Bardet. Evenepoel kørte ham over i lørdags, men han var den eneste, der kunne følge belgierens angreb. Han ligner således lige nu en af de mere formstærke klatrere, og han er jo som regel en mand, der er bedst mod slutningen. Han har ikke kørt meget på disse ekstreme procenter, men vi skal ikke glemme, at han VM-sølv i Innsbruck, hvor han imponerede på den brutal Höll-stigning. En fyr som ham er næppe ked af, at stigningen her er længere end den østrigske. Han er på udebane i fladlandet, men har vist en god evne til at ramme udbruddene. Som vi så i lørdags, skal Evenepoel have en offday, hvis Bardet skal vinde, men det kan bestemt også sagtens rende ind i.

Man kan måske undre sig lidt over, at både Poels og Michael Storer i dag spildte kræfter på at forsøge at hente Vingegaard, men i det mindste fik den lille australier bevist, at han stadig er i form. Det lover godt forud for denne etape, hvor han skal slås med Evenepoel om både etapesejr og bjergtrøje. Han har ikke Evenepoels power i fladlandet, og derfor har han ikke samme garanti for at ramme udbruddet, men jeg vil tro, at han nærmest sidder limet til belgieren i den flade indledning. Gør han det, har han en god chance for at lykkes, og herefter vil det være op til ham at vise, at han kan slå belgieren. Det kunne han ikke i lørdags, hvor han var tredjebedste mand, men han var trods alt stærk. Rammer Evenepoel ikke samme niveau, har han i hvert fald en god chance. Vi kender ikke hans evner på en stigning som denne, men da han vandt sine første to Vuelta-etaper, gav ham det klare indtryk, at den ganske spinkle Storer kun er begejstret, når det er stejlt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg er nødt til at rangere Hugh Carthy her. Det er klart, at de seneste dages trængsler ikke giver grundlag for den helt store optimisme, men vi har jo set, at han før har været ret svingende i grand tours. Han havde klart stigende formkurve, indtil han smeltede sammen forleden, og normalt er han jo bedst i den tredje uge. Vi ved, at manden, der vandt her i 2020, er skabt til denne stigning, der både har de stejle procenter, han elsker, og en længde, der passer til hans dieselmotor. Et problem for ham er den flade start, men rammer han udbruddet, og kan vi regne med, at den stigende formkurve vil fortsætte efter det, der kunne være en af hans lidt for mange dårlige dage, virker det ikke helt umuligt, at han kan gøre Contador kunsten efter og vinde på Angliru to gange - for hans vedkommende endda i træk.

Jeg håber, at Bora giver Emanuel Buchmann fri. I Touren var han meget låst, og nu hvor holdet endda har to ryttere at beskytte, kan han blive bedt om at blive i feltet. Vi så ham dog i angreb på 13. etape, og da man alligevel ikke kan hjælpe alt for meget på et bjerg som Angliru, kunne det godt give mening at give ham chancen. Han fandt i Touren et niveau, han ikke har vist i lang tid, og efter en træg start viste han på Tourmalet, at han som altid er ved at finde benene i den tredje uge. Dette lange målbjerg passer hans dieselmotor, men hvordan hans store korpus har det med stejle procenter, er mere uklart. Som Carthy har vist, betyder en stor krop dog slet ikke, at man ikke kan vinde på Angliru.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Jan Hirt her. Der er ganske vist meget, der taler imod ham, men flasker det sig, er han en af de få, der faktisk kan vinde. Han har ikke vist megen form siden 3. etape, men vi ved, at han altid er bedst i den tredje uge, og ofte kommer hans form ud af det blå. Et andet problem er, at han som udgangspunkt er hjælper for Evenepoel og ikke er skabt til at ramme udbrud i fladlandet, men kommer Soudal afsted med flere mand, er det formentlig ham, de vil spare til Angliru. Her er bjerget så ærligt, at han sagtens kan ende med at overstråle en eksploderende Evenepoel, og vi ved, at Hirt er allerbedst på de stejleste stigninger. Det har han vist på både Rettenbachferner, Mortirolo og Kitzbüheler Horn. Efter en generelt trist sæson er optimismen begrænset, men starten var trods alt lovende, og finder han sin berømte tredjeugesform, er denne finale designet til ham - hvis Evenepoel giver ham lov til at udnytte det.

Jeg er mere pessimistisk på vegne af Santiago Buitrago. Det undrede mig meget, at han slet ikke gik efter at ramme dagens udbrud, for hans chancer i dag var langt større, end de er det i morgen. Her er stigningen nemlig lidt for lang og svær, og han skal derfor nok havne i den rette gruppe for at vinde. Sandt er det dog også, at hans fremragende kørsel på 15. etape indikerer, at han også i denne Vuelta er bedst i den tredje uge. Han har trods alt vundet to bjergetaper i den tredje uge af Giroen, og da han vandt på Tre Cime di Lavaredo tidligere i år, var det også på de brutale procenter. Det var dog i et svagt udbrud på en kort, eksplosiv rampe, og jeg tror, at han får betydeligt vanskeligere ved at vinde på så lang en stigning som denne.

Juan Pedro Lopez har sendt lidt blandede signaler. På sine gode dage har han kørt næsten lige op med favoritterne, men da han ramte udbruddet forleden, skuffede han fælt. Denne type stigning burde dog passe perfekt til en klejn dieselklatrer som ham, og hvis han denne gang har de ben, han havde på Tourmalet, vil han have en reel chance for at vinde. Den store udfordring er naturligvis den flade start, der kan gøre det svært for ham at ramme udbruddet, men lykkes det, vil han bestemt have en chance.

Indtil nu har Steff Cras kørt løbet helt defensivt for en top 10, og jeg vil forvente, at det samme gælder i morgen. På den anden side var han faktisk med i et tidligt angreb i dag, og det kan måske indikere, at han tør tage chancen, selvom risikoen ved udbrudsdeltagelse er langt, langt større i morgen, end den var det i dag. Han kørte fabelagtigt på Tourmalet, hvilket er lovende forud for den etape, der minder mest om fredagens etape, men desværre har vi siden dengang set, at formen synes i tilbagegang. Det skaber en vis bekymring, men omvendt er det jo altså også først nu, at vi rammer en etape, der minder mere om den dag, hvor han gjorde det bedst. Et problem er selvfølgelig også hans frihed, men hvis ikke UAE og Bora frygter ham alt for meget, burde han nok kunne få lidt snor.

Trek har jo faktisk en kopi af Lopez. På statur kan det være ret svært at se forskel på ham og Kenny Elissonde, der utvivlsomt har set frem til denne etape. I 2013 var det nemlig ham, der afholdt Chris Horner fra at vinde i den røde trøje, da han som eneste overlevende udbryder tog karrierens største sejr. Så god er han ikke længere, men siden den fine kørsel i Ain har vi set en lille genrejsning. Han startede dette løb meget svagt, men kørte meget lovende fredag og lørdag, hvor han viste klar fremgang. Han floppede til gengæld fælt i søndagens udbrud, men her kan han meget vel have brændt for meget krudt af på at ramme udbruddet i terræn, der ikke passede ham. Det problem har han igen i morgen, men kommer han med, synes han at være i så klar fremgang, at han måske kan tillade sig at drømme om at blive den anden rytter til at vinde to gange på Angliru.

Det er imponerende at se, hvordan Antonio Tiberi bare bliver bedre og bedre. Igen i dag var italieneren med helt fremme ved klassementsrytterne, og formen synes ikke at være i tilbagegang endnu. Han står også relativt stærkt i det flade terræn i starten, og derfor har han en bedre chance end mange andre for at ramme udbruddet i den flade start. Til gengæld er han heller ikke en ren klatrer, og jeg kan godt frygte, at Angliru er lidt for svær til, at han kan gøre det færdigt. På den anden side handler det i den tredje uge meget mere om form og friskhed, og på de to parametre er han ganske tæt på topkarakter.

Så er der Cristian Rodriguez. Spanieren holder sit solide niveau, men han synes mere at være stabil end flyvende. Han synes altid at være overstrålet af andre i de udbrud, han rammer, og jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt han kan gøre det færdigt. Som udgangspunkt er han vel også lidt dårligt stillet i forhold til at ramme et udbrud i en flad start, men det er svært ikke at give ham topkarakter for hans evne til at komme afsted. Chancen for, at det vil lykkes, er således til stede, men risikoen for, at han igen må se sig overmatchet er nok også betydelig.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Jeg kunne være fristet til at pege på Lenny Martinez¸ fordi han har topniveauet til at vinde, men da han i dag kom ind så langt efter, at det næppe handlede om, at han bare sparede sig, ligner han en mand, der er gået reelt ned. Talentfulde Lennert Van Eetvelt imponerede i lørdags, men han har også inden løbet manglet lidt for meget til at kunne vinde i dette selskab, og Einer Rubio synes for langt fra formen. Finn Fisher-Black er fabelagtigt kørende lige nu, men da jeg ikke regner med et tidligt UAE-angreb, har jeg svært ved at se, at de skulle sende deres vigtigste hjælper afsted som forpost. Bauke Mollema viste overraskende livstegn i dag, men med tanke på hans niveau i hele denne sæson, vil det næsten være et mirakel, hvis han pludselig vinder på Angliru. Skulle Joe Dombrowski rejse sig, skal det være på et af den slags monsterbjerge, han elsker, men hans niveau i år synes ikke længere at række. Lennard Kämna viste i lørdags, at han lige nu nok har for store begrænsninger i bjergene, særligt til så voldsomt et bjerg som dette, og jeg ser heller ikke nok fremgang fra Damiano Caruso. Jonathan Castroviejo viste fornem form i lørdags, men jeg kan ikke se ham vinde på så svært et bjerg som dette. Geraint Thomas er åbenbart så skidt kørende, at han er ren hjælper, og Egan Bernal viser desværre for lidt efter den lovende start. Mattia Cattaneo og Louis Vervaeke kan ikke vinde på så svært et bjerg og må ofre sig for Evenepoel, og selvom Diego Camargo igen synes at toppe i den tredje uge, mangler han fortsat for meget. Lottokuponen Remy Rochas rejste sig lidt i dag, men det er svært at tro på, at han kan vinde, og det samme gælder for den ellers formstærke Jose Manuel Diaz og en Andrey Zeits i fremgang, mens etapen er for svær for Romain Gregoire. Endelig regner jeg ikke med, at Jumbo skal have forposter afsted.

Ender det i et favoritopgør, er Jonas Vingegaard den klare favorit. Som beskrevet i analysen synes han igen at toppe i den tredje uge, og han ligner nu igen den suverænt bedste klatrer. Han imponerede allerede på Angliru i 2020, og det er da også den ideelle stigning for en mand, der elsker lange stigninger og stejle procenter. Problemet er selvfølgeligt den taktiske situation, for som sagt regner jeg med, at dagens offensiv var en undtagelse. Nu får han formentlig kun lov til at angribe, hvis Kuss kommer i problemer, men det ligner efter dagens etape ikke en umulighed. Ryger amerikaneren først af, vil danskeren have al mulig frihed til at angribe, og med tanke på en stigende formkurve og hans kørsel på Tourmalet er det svært at se, hvem der skal slå ham på en stigning, der passer ham helt perfekt.

Derfor er mit næstbedste vinderbud også Sepp Kuss. Det er rigtigt, at han viste svaghedstegn i dag, men de var ikke større end dem, han viste på de eksplosive etaper på 8. og 9. etape. Herefter rejste han sig med fremragende kørsel på Tourmalet, og selvom der er en risiko for, at han efterhånden er træt, var det svært at se i weekenden. Denne stigning passer ham helt perfekt, da han elsker lange stigninger og stejle procenter, og han excellerede stort i 2020, hvor han lignede klart stærkeste mand og nok kunne have vundet, hvis ikke han havde været babysitter for Roglic. Det er svært at se ham køre fra Vingegaard, men jeg kan sagtens se de to komme til mål sammen - og sker det, er det vel Kuss, der skal have etapen, så der står 2-2. Endelig må det også være ham, der eventuelt har lov at angribe, fordi han som den eneste Jumbo-rytter jo ikke angriber sig selv. Det vil dog være så stor en risiko, at det er usandsynligt, og derfor går hans vej til sejr nok gennem et tomandsridt sammen med Vingegaard.

Vingegaards forventede dominans betyder også, at Primoz Roglic er nr. 3, hvis man rangerer efter vinderpotentiale, men jeg kan godt frygte, at han får en svær dag, som han havde i 2020. Han viste på Lussari i Giroen, at han godt kan være god på denne slags stigninger, og han elsker da også stejle procenter, men Roglic er langt mere skabt til en bjergenkeltstart end en stor bjergetape. Det skræmmer man, at han lignede en presset mand på Tourmalet, og som beskrevet i analysen var det vel et krisetegn, at han i dag ikke kunne gøre sit angreb færdigt i en rigtig Roglic-finale. Når det er sagt, endte han som nr. 3 på Tourmalet, og med en passiv Jumbo-strategi, hvor Vingegaard holder igen, kan jeg godt se ham komme til toppen sammen med danskeren eller måske endda i en Jumbo-trio. Sker det, er jeg ret sikker på, at Roglic vinder, da han som den eneste hverken har vundet to gange eller udsigt til at vinde samlet.

I kraft af Vingegaard har jeg svært ved at se, at Jumbo an slås, men skal det ske må Juan Ayuso være bedste bud. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om denne meget stejle stigning er helt ideel for en mand, der er så stor som ham, men som sagt hænger den slags heldigvis ikke altid sammen. Denne slags stigning, hvor det handler om at pace sig selv, burde jo i virkeligheden være skabt til en rytter, der netop har den slags som sin spidskompetence. Han virkede måske ikke flyvende i dag, men her passede finalen ham dårligt, og han kørte lige op med superspecialisten Roglic. Han efterlod ikke så godt et indtryk på Tourmalet, at jeg for alvor tror på ham, men hvis hans motor topper i den tredje uge, er han i kraft af sit enorme potentiale manden, der måske kan ryste Vingegaard.

Det andet bud er selvfølgelig Enric Mas, der endte som nr. 3 på bjerget i 2020. Det er lovende, fordi det faktisk var hans bedste bjergetape i et løb, hvor han ikke var flyvende, og det kunne indikere, at det er en stigning, der passer ham. På anden side er det også en stigning, hvor man let kan eksplodere, og det er jo desværre blevet lidt et mønster, at Mas ofte kommer til at gå ud over sin grænse. Undgår han det, er han dog et godt bud på en mand, der måske kan true Vingegaard. Han så meget stærk ud i dag, hvor han kørte Roglic ind, og indtil han - igen - løb tør for kræfter til sidst, lignede han vel næstbedste man på Tourmalet, hvor han modsat Jumbo-drengene ikke havde den fordel, at han kunne sidde på hjul.

Da man ikke får taktiske sejre på Angliru, er der ikke andre, der kan vinde et favoritopgør, men jeg runder af med at omtale tre navne, der kan gøre det godt. Den ene er Joao Almeida, der synes at være kommet sig over sin sygdom. Hvis det sker, kan han genfinde den stigende formkurve, han altid har i grand tours, og som vi så i starten af løbet. Dagens præstation var måske ikke alt for lovende, men det var en eksplosiv etape, der passede ham mindre godt. Som for Ayuso gælder, at denne form for stigning er skabt til ryttere, der kan pace sig selv, og vi ved jo, at det netop er Almeidas spidskompetence.

Vi kan vel også forvente, at Mikel Landa fortsætter den stigende formkurve. Han er et niveau under de bedste, men efter den indledende sygdom er han kommet stærkt igen efter det lovende forår. Vi har faktisk ikke den store erfaring med ham på en stigning som denne, men han var flyvende på Mortirolo i 2015, og vi ved, at han elsker stejle procenter. Han kan godt drømme om at være tættere på de bedste, end han var det på Tourmalet.

Endelig er der Cian Uijtdebroeks. Han er et ubeskrevet blad, så vi aner ikke, hvordan han har det med stejle procenter, men en dieselklatrer som ham vil med nogen sandsynlighed elske en stigning som denne. Vi så, hvor fremragende han var på Tourmalet-etapen, hvor han bekræftede, at han er tæt på de allerbedste på etaper for dieselklatrere. Det er klart, at hans siddesår skaber bekymring, men det havde han også i fredags, og det har ikke knækket ham endnu. Mere bekymrende er det svage indtryk, han efterlod tidligt på 15. etape, men det var for ham håbløst terræn, og han sagde i går, at hans ben var så gode, at han er ret optimistisk. Allermest bekymrende er det, at han i dag brokkede sig over lidt sygdom, men det holdt ham ikke tilbage i en finale, som passede ham elendigt, og som han klarede strålende.

Der er naturligvis også Aleksandr Vlasov, der blev nr. 2 i 2020, men selvom han er ret solid og stabil i dette løb, ser jeg ham ikke blande sig med de ovennævnte på så lang en stigning i dag. Marc Soler ligner en mand, der er på vej til at eksplodere og er i forvejen ikke skabt til en stigning som denne. Derudover vil jeg forvente, at Poels ender langt fremme, hvis han misser udbruddet og kører etapen som hjælper for Landa, ligesom Cras bør gøre det godt, hvis han kan genfinde Tourmalet-takterne og ikke fortsætter de nedadgående takter. Også Lopez, Buchmann og Buitrago bør ende hæderligt. Endelig er jeg spændt på at se, hvor langt Tiberi kan komme som Landa-hjælper, mens vi også har set, at Wilco Kelderman på sine gode dage i dette for ham meget svingende løb kommer langt - særligt hvis Jumbo overlader ansvaret til andre. Til gengæld kommer Attila Valter nok ikke helt så langt på en stigning af denne type.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Sepp Kuss

Outsidere: Wout Poels, Max Poole, Romain Bardet, Michael Storer, Hugh Carthy 

Jokers: Emanuel Buchmann, Jan Hirt, Santiago Buitrago, Primoz Roglic, Juan Pedro Lopez, Steff Cras, Kenny Elissonde, Antonio Tiberi, Cristian Rodriguez, Juan Ayuso, Enric Mas, Joao Almeida, Mikel Landa, Cian Uijtdebroeks

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Hugh Carthys sejr fra 2020, Alberto Contadors flotte afskedssejr fra 2017 samt hans sejr fra 2008, Kenny Elissondes sejr fra 2013, Juan Jose Cobos (i dag dog Wout Poels’) sejr fra 2011, Roberto Heras’ sejr fra 2002, Gilberto Simonis sejr fra 2000 og José Maria Jimenez’ sejr i debuten i 1999.

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE