Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Presidential Tour of Türkiye

Optakt: 1. etape af Presidential Tour of Türkiye

08. oktober 2023 13:01Foto: A.S.O. / Pauline Ballet

Tour of Türkiye er kendt som et sandt sprinterparadis, men på årets historisk hårde rute er de småt med mulighederne for de tungeste af de hurtige folk. Derfor handler det om at slå til med det samme, nås løbet indledes med en af sine klassikere, nemlig en kort og flad tur mellem feriebyerne Alanya og Antalya, hvor intet burde kunne forhindre, at et brag af en massespurt vil bestemme dagens udkommer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

I mange år havde løbet et relativt fast format, hvor man rejste fra Alanya til Istanbul via en tur hen langs den solrige kyst, og derfor indledtes løbet altid med en sprinteretape i ferieparadiset Alanya. Den model fraveg man på sidste års helt nytænkte rute, men i år er meget tilbage ved normale. Således lægger man ud med en åbningsetape, der i forskellige formater er blevet benyttet et hav af gange tidligere, når man igen i år lægger ud med at køre mellem de to feriebyer Alanya og Antalya ved den tyrkiske sydkyst. Det foregår stort set alt sammen langs eller meget tæt på havet, hvor det er pandekagefladt, og dermed er der lagt op til, at det tyrkiske sprinterløb starter, som det plejer, nemlig med et brag af en massespurt efter en kort og let dag i sadlen.

 

Denne åbningsetape er typisk en kort sag, og det er den også i år, hvor der skal køres bare 135,0 km mellem Alanya og Antalya. Starten kunne ikke være mere enkel, da man med det samme kører mod nordvest ad den helt flade og lige kystvej, og derfor er der i den indledende fase slet ingen variation. Omkring byen Kiziliot, der nås efter 37,8 km, forlader man vandet, men det er fortsat helt fladt, når man kører ad lige veje frem til dagens Treasures of Tükiye-spurt, der kommer efter 56,2 km i centrum af byen Yukan Hisa.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Efter en kringlet tur ind gennem byen går det videre mod nordvest ad den lange, lige hovedvej, der er helt uden sving, inden man når frem til dagens spurt efter 86,2 km. Herfra sætter man kursen mod vest for at køre videre ad den lige og flade hovedvej frem til en ganske lille kategori 4-stigning (500 m, 2,6%), der har top efter 116,8 km. Herfra fortsætter man mod sydvest ad den lige hovedvej ind mod centrum af Antalya, hvor man kører ad den store ringvej frem til en kurve med 10,0 km igen. Med 5,3 km drejer man skarpt til venstre for at køre ned mod havnen, hvor der venter to sving med hhv. 1600 m og 1000 m igen, inden man rammer den helt flade opløbsstrækning på kystvejen.

 

Etapen byder på i alt 486 højdemeter.

 

Antalya er en hyppigt besøgt by, der dog ikke har været på programmet siden 2018, hvor Sam Bennett vandt en massespurt foran Alvaro Hodeg og Simone Consonni. I 2015 vandt Mark Cavendish en massespurt foran Sacha Modolo og Nicola Ruffoni, og i 2013 var Aidis Kruopis hurtigere end Marco Coledan og André Greipel, mens Greipel var bedre end Matthew Goss og Matteo Pelucchi i 2012. I 2010 spurtede Elia Viviani sig til sejr foran Giovanni Visconti og Andrea Grendene, mens Robert Förster var hurtigste mand i 2009. I det første år efter opgraderingen i 2008 sejrede Maximilano Richeze i massespurten i byen, hvor der også var mål i 2002, 2004, 2005, 2006 og 2007 i årene inden opgraderingen. Siden 2018 har byen tillige været vært for sit eget etapeløb, Tour of Antalya, der er steget i graderne og siden 2020 har været et 2.1-løb. Den seneste vinder er danske Jacob Hindsgaul, der vandt foran Alessandro Fedeli og Luc Wirtgen i 2022, da løbet i år desværre blev aflyst grundet det store jordskælv, der fandt sted umiddelbart forinden.

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Løbet har generelt været præget af pænt vejr, uanset om det er blevet kørt i for- eller efterårssæsonen, og sådan bliver det også i år. Søndagen til ganske vist starte skyet med kun lidt sol, men jo nærmere man kommer Antalya, jo mere solrigt vil det være, og i finalen vil der kun være få skyer. Temperaturen vil stige fra 27 til 28 grader, og vinden vil være svag til let (9-12 km/t), mens den vil dreje fra sydsydøst over sydvest til sydsydøst i finalen. Det giver indledende sidemedvind, men gennem langt det meste af etapen vil de være direkte sidevind. Man får sidemedvind på det sidste stykke ind mod centrum af Antalya, indtil man med 5,3 km igen får sidemodvind. Det bliver gradvist til sidevind, indtil man får modvind med 1600 m igen og slutteligt sidevind over de sidste 1000 m.

 

Favoritterne

Man forstår godt, hvis løbets sprintere tror, at de er gået galt i byen ved ankomsten til Tyrkiet. De plejer at blive serveret for den ene lette sprinteretape efter den anden, men på årets historisk hårde rute bliver de slemt, slemt skuffede. Faktisk kan man med nogen ret hævde, at der blot er én af den slags lette etaper, som løbet ellers er så kendt for, og den kommer allerede på førstedagen.

 

Her er der til gengæld ikke meget at blive forstyrret af. Vi kender den flade rejse mellem Alanya og Antalya til hudløshed, selvom etapen ikke er blevet kørt siden 2018, og hver eneste gang har den fået præcis samme udfald. Antalya er en sprinterby, og hver eneste gang er det endt i en rigtig boulevardspurt langs havnefronten, hvor de reneste af de rene sprintere har kunnet lade farten tale.

 

Sådan bør det også blive denne gang. Årets lidt svage felt har deltagelse af mange kontinentalhold, og det betyder, at der nok skal komme lidt kamp om at ramme udbruddet. Når det er kørt, vil Alpecin tage kontrol, og så vil tiden vise, om de får hjælp. Det vil undre mig, hvis ikke Astana og måske endda Bora eller Q36.5 giver en hånd med, men selv hvis belgierne skal klare sig alene, bør der ikke være tvivl om, at vi får samling. I mellemtiden kan udbruddet så slås om bjergtrøjen i denne parodi af en bjergspurt, ligesom der skal kæmpes om spurttrøjen i dagens Treasures of Türkiye-spurt. Der vil være sidevind næsten hele dagen, men med de svage vindforhold vil den end ikke skabe nervøsitet.

 

Dermed bør der ikke være tvivl om, at vi får den traditionelle massespurt i Antalya, og der er tale om en rigtig boulevardspurt. Man skal naturligvis ikke sidde helt håbløst i de to sving med 1600 m og 1000 m igen, men derfra taler vi om en relativt bred og 1000 m lang opløbsstrækning, hvor farten virkelig kan tale. Positionering bør ikke blive altafgørende, og det gør det slet ikke i årets lidt tamme sprinterfelt, hvor det lave antal store hold bør sikre, at positionskampen ikke bliver alt for intens.

 

Desværre har udskydelsen af løbet haft en kedelig indvirkning på sprinterfeltet, der slet ikke er den stjerneparade, vi plejer at se i Tyrkiet. Derfor er der også én mand, der tårner sig op som gigantisk favorit. Jasper Philipsen er rejst til Tyrkiet for at sikre sig status som årets sejrskonge, og mon ikke han erobrer den titel i et løb, hvor han har chance for at vinde seks af otte etaper? En af de største chancer er denne etape. Philipsen har cementeret sin status som verdens bedste sprinter, og derfor er han kronisk favorit i snart sagt alle de sprinterløb, han kører.

 

Det gælder i særdeleshed i dette felt. Ganske vist har han ikke fået det mest prangende tog med sig, men David van der Poel, Simon Dehairs og ikke mindst Ramon Sinkeldam bør i dette felt ikke få problemer med at positionere den i øvrigt ganske formstærke Philipsen godt. I det hele taget kikser han jo sjældent i positionskampen, og derfor klarer han sig utvivlsomt med dette tog. Da samtidig det i denne boulevardspurt mest af alt handler om topfart, hvor Philipsen i dette felt bør være klart stærkest, vil det være en gedigen overraskelse, hvis ikke han tager den første af sikkert mange sejre søndag eftermiddag.

 

Hvem er hans største trussel? Det er vel Astana, men jeg er lidt usikker på, hvordan de griber det an. Mit gæt vil være, at de kører for Mark Cavendish, da løbet er første skridt på vejen mod 2024-sæsonen, men spørgsmålet er, om det er en god ide. Briten gør comeback efter sin lange skadespause, og det har været ret tydeligt i de seneste år, at han har skullet bruge en menneskealder på at finde sin form. Jeg forventer derfor at se en meget formsvag Cavendish i denne uge, men denne helt lette sprinteretape kan han nok klare. Vi har også i år set, at hans fart stadig er pæn, men ikke på Philipsens niveau - og slet ikke når formen halter. Til gengæld har han et tog, der med Michele Gazzoli, Gleb Syritsa og ikke mindst Cees Bol må være det i særklasse stærkeste i dette felt. Problemet er, at han ikke får det fulde udbytte af sit lead-out i denne enkle finale, men spurte fra en god position burde han kunne. Så må tiden vise, hvor meget farten rækker til efter den lange pause.

 

Læs også
Se Lotto-stjernes knusende sejr

 

Jeg tror dog faktisk, at holdet har den bedste chance for at vinde, hvis de kører for Syritsa. Russeren har ikke spurtet meget i år, men jeg var meget imponeret over, at han i Langkawi vandt to etaper foran ellers lynhurtige Arvid De Kleijn. Det får mig til at tro, at han lige nu kan være feltets næsthurtigste, og dette er en af de lette sprinteretaper, han elsker. Netop fordi han har to nylige sejre, er det ikke usandsynligt, at de kører for ham, og sætter de ham bag supertoget, ligner han for mig Philipsens største trussel. Er Cavendish ikke helt på toppen, er Bol måske også en option, men da Syritsa kommer med sine nylige sejre, og Bol først og fremmest er tænkt som lead-out man, vil det undre mig, hvis de går med ham.

 

Det ser også godt ud for Matteo Moschetti. Italieneren har genfundet lidt af fordums fart, og han har kørt nogle ganske imponerende spurter i år, senest på blandt andet sidste etape i Polen, og da han slog Arnaud Demare og Mads Pedersen i Isbergues. Hans fart er efter et let sprinterløb tårnhøj, men vi har set, at det har haltet med positionskampen, hvor han har været svingende. Her er det et stort problem, at han er sendt til løbet nærmest uden tog, og Travis Stedman er vel den eneste, der kan kaldes en form for lead-out man. Heldigvis er finalen så enkel og feltet så beskedent, at han bør sidde så godt, at han kan vise sin tårnhøje fart.

 

Hvad så med Alvaro Hodeg? På papiret ville han jo være en af topfavoritterne, men vejen tilbage fra skaden har været lang. Hans i forvejen beskedne holdbarhed synes helt væk, men den slipper han heldigvis for at skulle slås med på denne lette etape. Han har ikke spurtet meget i år, men en 5. plads i Ungarn og en 8. plads i Fourmies i ret stærke felter vidner om, at han bør komme langt i dette felt. Han synes lidt rusten i positionskampen, men finalen er enkel, og selvom UAE mest er her for klassementet, har han trods alt Ryan Gibbons som lead-out man.

 

Jeg har været skuffet over Matteo Malucelli i år. Sidste år imponerede han med sin fart og positionering, men i år har begge dele knebet. I dette lidt tynde felt ligner hans tog med Kenneth Van Rooy og Alexander Salby dog et af de bedre, og i denne enkle finale bør han derfor sidde rigtigt. Sidste år ville jeg have toet ret meget på hans fart herfra, men i år vil det være herligt, hvis han kan bevise, at han kan genfinde de lovende takter, vi så i 2022.

 

Jeg har været imponeret

 

 

Jeg bliver meget overrasket, hvis ikke Giovanni Lonardi ender helt fremme. Italieneren er blevet lidt af en ørn i positionskampen, og i dette løb er hans tog med Simone Bevilacqua, David Martin og Mirco Maestri et af de allerstærkeste. I det lys bør han sidde godt, og han bør tillige være en af de hurtigste. I denne form for finale får han dog ikke for megen glæde af de gode tog, og jeg tror ikke, at farten rækker mod de allerbedste.

 

Jeg prøver at rangere Matthew Walls her, men det er med usikkerhed. Briten er stadig på vej tilbage fra sit grimme styrt, og han har siden maj kun kørt i England. Faktisk har han kun spurtet to gange i år allerede i sæsonens allerførste uger, og det var med et beskedent resultat. I 2021 nåede han dog at vise sit store potentiale med sejren over Mads Pedersen i Norge og den flotte skalp i Piemonte. På papiret er han en af de allerhurtigste i dette felt, og med sin nuværende form hjælpes han af dette meget lette sprinterløb. Desværre er han sendt til løbet med kun Nico Denz som en form for lead-out man, og det svækker hans chancer betydeligt, men heldigvis er finalen enkel. Lad os håbe, at han sidder så godt, at han kan vise lidt af sin tidligere fart.

 

Luca Colnaghi har gjort store fremskridt i år og viste senest sine evner med 3. pladser i Slovakiet og Danmark. Han har også været lidt svingende, men hans positionering synes ikke helt skæv. I dette løb er han dog et lidt usikkert kort, da han er kommet til løbet nærmest uden tog. Heldigvis er finalen enkel, en det gør det svært for ham at være med helt i front.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Blandt kontinentalrytterne skal vi naturligvis fremhæve Timothy Dupont. Med tre sejre i professionelle løb uden WorldTour-hold har han vist, at han stadig kan begå sig i dette felt, og han har også ret mange gode resultater i feltet med skrappere modstand. Hans holdbarhed er væk, men det skal han ikke bekymre sig om på denne lette etape. Holdet er desværre svagt, men han synes stadig at positionere sig godt, og han hjælpes af den enkle finale. Til gengæld er det også ret sjældent, han vinder løb også på lavere niveau, og derfor kommer han ikke alt for langt i dette felt.

 

Novo Nordisk kommer med Matyas Kopecky og Andrea Peron, der har kørt lidt for både den ene og den anden på det sidste. Bedst chance synes de at have med Kopecky, hvis spurter i særligt Danmark og Polen har imponeret mig. Han positionerer sig ret godt, men han er ikke klassisk sprinter og kommer ikke hele vejen. Det gør Peron heller ikke, hvis de kører for ham, men også han viste i Danmark, at han stadig kan.

 

Efter Argentina troede jeg på en fin sæson for Attilio Viviani , men han har skuffet i år. Senest blev det til ret sekundære placeringer i Malaysia og Kina. Heldigvis er dette felt ikke skræmmende, og han har i Alexander Konychev en solid lead-out man, men selvom han bør komme relativt langt i dette felt, rækker det næppe til et absolut topresultat.

 

Burgos får det svært, da de har ladet Miguel Angel Fernandez blive hjemme. Nu skal de prøve med Antonio Angulo og Clement Alleno, og det ligner en vanskelig opgave. Bedste bud er nok Angulo, der har mest rutine, men han er slet ikke klassisk sprinter. Alleno har kørt som lead-out man hele året, og jeg bliver forundret, hvis vi ser ham helt fremme

 

Blandt de øvrige kontinentalsprintere vil jeg fremhæve Martins Pluto , der startede sæsonen meget stærkt, men har haft det svært på det sidste, Patryk Stosz, der dog ikke har haft sit allerbedste år, samt Holland med Yoeri Havik og Roy Eefting, der dog ikke har kørt meget på landevejen på det sidste. Leo Bouvier har også et vist potentiale i dette felt, og det bør Ahmet Örken vel fortsat også, selvom han havde det svært sidste år. Andre navne er Martijn Rasenberg, Nikiforos Arvaniou, Sergey Rostotsev, Burak Abay og Tobias Nolde.

 

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vindepotentiale, hvad der er særligt vigtigt for Astana, Hodeg og Walls.

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Gleb Syritsa

Outsidere: Matteo Moschetti, Cees Bol, Alvaro Hodeg, Matteo Malucelli, Giovanni Lonardi

Jokers: Matthew Walls, Luca Colnaghi, Timothy Dupont, Matyas Kopecky, Attilio Viviani, Andrea Peron, Antonio Angulo, Patryk Stosz, Roy Eefting-Bloem, Yoeri Havik, Martins Pluto

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2018, hvor målstregen var placeret samme sted, men hvor man kom fra den anden side.

 

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Jasper Philipsen
Mark Cavendish, Gleb Syritsa
Matteo Moschetti, Cees Bol, Alvaro Hodeg, Matteo Malucelli, Giovanni Lonardi
Matthew Walls, Luca Colnaghi, Timothy Dupont, Matyas Kopecky, Attilio Viviani, Andrea Peron, Antonio Angulo, Patryk Stosz, Roy Eefting-Bloem, Yoeri Havik, Martins Pluto
Clement Alleno, Leo Bouvier, Ahmet Örken, Martijn Rasenberg, Nikiforos Arvaniou, Sergey Rostotsev, Burak Abay, Tobias Nolde, Ramon Sinkeldam, Alexander Salby, Simon Dehairs, Ryan Gibbons, Mirco Maestri, Alexander Konychev, Kenneth Van Rooy, David Martin, Nico Denz, Travis Stedman
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?