Optakt: 1. etape af Tirreno-Adriatico

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

I de senere år har arrangørerne haft en tradition, der består i at starte løbet med en pandekageflad holdtidskørsel langs den tyrrhenske kyst, men den har været brudt i de seneste tre udgaver. Først fik sprinterne det første ord i 2020 og 2021, men sidste år nytænkte man igen indledningen, da løbets enkeltstart, der ellers i mere end et årti var blevet afviklet som den store finale i San Benedetto del Tronto, fik lov at skyde festen i gang. Den model var et hit, for modellen gentages igen i år, hvor enkeltstarten igen naturligvis afvikles på vest- og ikke østkysten, men det betyder ikke, at der ændres på formatet. Tværtimod er der tale om en næsten tro kopi af den klassiker, vi har lært at elske i den østlige del, når wattmonstrene nok engang skal tonse op og ned ad en flad kystvej - denne gang altså bare i den anden side af den italienske støvle samt på løbets første og ikke sidste dag.

Med en distance på 11,5 km er den ”nye” enkeltstart en anelse længere end den gamle afslutningsetape, men til gengæld 2,4 km korte end sidste års udgave. Som sidste år har den både start og mål i Lido di Camaiore, der har været vært for 1. etape i mange år. Modsat sidste år er ruten nærmest en kopi af den, vi kender fra San Benedetto del Tronto, og den består i alt væsentligt af en tur op og ned langs den flade kystvej.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Man starter på en sidevej til kystvejen, og derfor skal der drejes allerede efter 100 m, inden man rammer kysten, hvorefter man tonser mod nordvest op langs vandet. Efter 5,0 km bliver mellemtiden taget i forbindelse med en U-vending, hvorefter det går mod sydøst tilbage ad den samme helt flade kystvej. Denne gang fortsætter man forbi startområdet frem til et ganske let S-sving med 1200 m igen, hvorefter man rammer den 1 km lange, 6,5 m brede og helt flade opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt bare 1 højdemeter.

I forhold til sidste år vender man en anelse tidligere, og sidste år bestod vendingen af en lille næsten kvadratisk rundstrækning, mens der i år er tale om en U-vending, akkurat som i San Benedetto del Tronto.

Lido di Camaiore har været vært for åbningen hvert eneste år siden 2015. Sidste år åbnedes løbet for første gang med en flad enkeltstart, hvor Filippo Ganna levede op til favoritværdigheden og sejrede med 11 sekunder ned til Remco Evenepoel og 18 sekunder ned til Tadej Pogacar. I 2021 indledtes løbet med en sprinteretape, hvor Wout van Aert tog en stor skalp, da sejrede foran Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og i 2020 startede løbet med en næsten identisk etape, hvor Pascal Ackermann var hurtigere end Fernando Gaviria og Magnus Cort. I 2019 var det Mitchelton-Scott, der lidt overraskende slog favoritterne fra Jumbo-Visma i det indledende holdløb, mens BMC levede op til deres favoritværdighed tre år i træk ved at sejre i 2016, 2017 og 2018. I 2015 betød dårligt vejr, at man i sidste øjeblik ændrede holdløbet til en hastigt arrangeret prolog, hvor Adriano Malori slog Fabian Cancellara. Byen er samtidig rammen om det italienske endagsløb GP Camaiore, der sidst blev vundet af Diego Ulissi i 2014, men nu er forsvundet fra kalenderen. I 2007 var man vært for en Giro-etape, hvor Danilo Napolitano vandt en massespurt, mens Rik Verbrugghe i 2002-udgaven af Giroen tog en udbrudssejr i byen. Endelig var det hedengangne Giro della Provincia di Lucca forbi i 2004 og 2003, hvor det blev til spurtsejre til hhv. Alessandro Petacchi og Romans Vainsteins.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Vejret

Mange foretrækker Tirreno frem for Paris-Nice, fordi vejret oftest er bedre, men sådan er det bestemt ikke denne gang. Tværtimod starter løbet med rigtigt mandagsvejr, for der vil gennem hele etapen være en nedbørsrisiko på 80-85%. Temperaturen vil være beskedne 12 grader, og vinden vil være let til jævn (15-16 km/t) og ganske konstant. Den vil komme fra sydvest, hvilket giver direkte sidevind på hele enkeltstarten (bortset fra de første 100 m, hvor der vil være modvind).

Favoritterne

Selvom det sker for anden gang, føles det på alle måder nyt, at det er enkeltstarten, der skyder Tirreno i gang, men det er også det eneste nye ved etapen. Ja, den afvikles på vest- og ikke østkysten. Ja, den er en lille smule længere end selvsamme klassiker, men det er end ikke så meget som sidste år. Nu har man endda også fjernet de ekstra sving, man havde sidste år, og det er derfor også meget, meget tæt på, at vi nu har en total kopi af den finaleetape, vi kender fra østkysten. Der er et ekstra sving efter 100 m, og etapen er 800 m længere, men så er det også sagt. Vi ved præcis, hvad vi skal forvente!

Den gamle etape var vitterligt blevet til en sand klassiker. Enkeltstarten i San Benedetto del Tronto havde nemlig nærmest magnetisk tiltrækningskraft på snart sagt hele verdens specialister, og derfor har det i de senere år været at regne som et lille VM i korte, flade wattenkeltstarter - ikke mindst i 2019, hvor stort set hele verdenseliten var samlet.

Der var nemlig noget helt specielt over den klassiske tidskørsel i østkystbyen. Det var nemlig en udmåling af tempoevner i sin allerreneste form. Sving var der næsten ingen af, og bakker var en by i Rusland, så alt handlede bare om at træde mange watt og holde den aerodynamiske position på den helt flade østitalienske kystvej. Nej, man fik ganske enkelt ikke en mere klar illustration af tempomaskinernes nuværende hierarki, end man gjorde på denne rute. Og heldigvis er det præcis det samme her.

Korte, flade enkeltstarter som disse er en ganske særlig ting. Én ting er terrænet, der kræver enorm power, noget andet er distancen. Trods den lidt længere distance tager det ikke lang tid at tilbagelægge ruten, og det kræver derfor en vis eksplosivitet at gøre sig gældende. Derfor ser man på denne slags enkeltstarter stort set ingen klassementsryttere end de virkelige wattspecialister gøre sig gældende helt i toppen, og selv en ellers fremragende temporytter som Chris Froome ville ikke finde sig til rette her, heller ikke i sin storhedstid. Selv klassementsryttere med gode tempoevner blander sig ikke med tunge drenge her - medmindre da man hedder Tadej Pogacar eller Remco Evenepoel - for langt de fleste af disse mangler for det første power, og når for det andet kun sjældent at varme den motor, der er deres helt store styrke, op. Selv Jonas Vingegaard var langt efter sidste år, selvom det nok også skyldtes hans klassiske startrust.

Heller ikke for motorer som Tony Martin eller Stefan Küng har den været ideel, og selvom de alene på ren muskelkraft før har vundet etaper som disse, er længden på etapen en meget væsentlig faktor at indregne på denne helt særlige rute, hvis lighed vi udover i dette løb ofte finder i BinckBank Tour, som er en ganske god afspejling af rytternes evner i lige netop en test som denne, samt flere gange også i UAE Tour. Det er således sigende, at Martin selv i sin storhedstid aldrig har vundet her, selvom han flere gange har været tæt på.

En faktor på enhver tidskørsel er naturligvis vejret, og det bliver godt nok en trist sag i morgen, hvor mange vil fortryde, at de valgte det normalt mere solsikre Tirreno fremfor Paris-Nice. Det vil formentlig regne gennem hele eftermiddagen, men det gode er, at forholdene bør være de samme for alle. Det er muligt, at regnen ophører i perioder, men da det ser ud til at være silende og stille regn, vil regn næppe være ledsaget af kraftige vindstød. Man må antage, at alle har lige våde veje, og at betingelserne er ens. Heldigvis er ruten jo næsten renset for tekniske udfordringer, men det tilføjer et lille element af risikovillighed. De skal trods alt dreje skarpt én gang og igennem en U-vending.

Én ting er lidt anderledes, end det plejer. Som sagt plejer denne enkeltstart at tiltrække alverdens specialister, men i år er tempofeltet historisk svagt. Det skyldes helt sikkert holdløbet i Paris-Nice, for det har ført til, at navne som Stefan Küng, Stefan Bissegger og Edoardo Affini er blevet kommanderet til Frankrig for at hjælpe deres kaptajner i stedet for at jagte personlig succes her. Det giver det svageste tempofelt i den tid, jeg kan huske.

Derfor ligner det da også en duel mellem Filippo Ganna og Wout van Aert, men den er til gengæld også helt åben. Jeg prøver at pege på Wout van Aert, men det skyldes egentlig mere Ganna end Van Aert selv. Ganna har nemlig kørt skuffende enkeltstarter på det sidste, senest ved VM og i Algarve, og det skaber betydelig tvivl. Van Aert derimod vandt enkeltstarterne i Paris-Nice og Touren (sidstnævnte dog som en gave fra Jonas Vingegaard), og han var bedst af de ryttere, der havde de ringeste forhold i København sidste sommer. Han synes næsten at have forbedret sig i 2022, og selvom denne enkeltstart ikke passer ham ideelt, vandt han den i 2021 (hvor han dog kørte i bedre vejr end Stefan Küng og Ganna).

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Der er til gengæld noget usikkerhed i forhold til formen. Han skippede Strade Bianche grundet sygdom, men da han slet ikke lyder bekymret i forhold til klassikerne, er han formentlig meget langt fremme. Fravalget handlede mere om, at Strade Bianche var så hårdt et løb, at han med sin nuværende form ikke følte sig i stand til at vinde, men det er noget andet med en enkeltstart, der end ikke varer mere end 15 minutter. På baggrund af det, vi har set fra Ganna og Van Aert i 2022, tror jeg, at belgieren kan have en lille overhånd, selvom jeg kan frygte lidt, at han tager færre risici i de to sving, da han har større mål senere på foråret. Det har Ganna også, men ikke i samme omfang som Van Aert.

Det kan dog også sagtens blive Filippo Ganna. Han har vundet denne enkeltstart to gange, senest i 2022, og da han blev slået i 2021, handlede meget om Van Aerts bedre vejr. Der er næppe tvivl om, at denne rute passer bedre til banerytteren Ganna end til crossrytteren Van Aert, men som sagt er det en stor bekymring, at italieneren skuffede ved VM og i Algarve. Vi ved, at han er i sublim form, men det var han jo allerede i Algarve, hvor enkeltstarten alligevel var under standard.

Der er dog håb. Det er mindre end et år siden, at han slog Van Aert i Dauphiné - dog kun med 2 sekunder - og denne rute giver han nok en større fordel. Derudover vil han måske være mere risikovillig, og hans form er mere sikker end Van Aerts. Derudover var der angiveligt lidt vrøvl med cyklen i Algarve, hvilket kan forklare noget af det ”svage” resultat. Det er altid tæt mellem ham og Van Aert, og marginalerne kan sagtens tippe italienerens vej.

Manden, de to favoritter skal frygte, er Magnus Sheffield. Amerikaneren gjorde gigantiske fremskridt sidste efterår, og de præstationer, han leverede ved VM, indtil han havde uheld, i Polen og i Danmark, vidner om, at han er ved at melde sig ind i den helt tunge elite. Denne rute burde heller ikke være helt skæv for en mand med banebaggrund, og han har formentlig forbedret sig yderligere siden sidste år. I Strade Bianche viste han også endelig stigende form, men det er klart, at hans styrt skaber lidt usikkerhed om, hvor frisk han er. Hvis han er på toppen, er han dog den store tempokomet, der måske kan overraske de to giganter.

Hvad så med Primoz Roglic ? Som beskrevet i den store optakt, er der stor, stor usikkerhed om hans form, og helt på toppen er han med sikkerhed ikke. Hvis han er så god, som man med nogen ret kan forvente, bør han dog køre stærkt. Det er imidlertid langt fra en ideel rute for ham. Da han vandt løbet i 2019 - og det var i den periode, han var allerbedst, blev han bare en beskeden nr. 11. Det hang også lidt sammen med vejret, men det vidner om, at det næppe er en rute, hvor han truer Ganna og Van Aert, heller ikke hvis han var helt på toppen. I forvejen kørte han sidste år sjældent svage enkeltstarter i blandt andet Dauphiné, mens Remco Evenepoel slog ham med uforholdsmæssigt meget i Vueltaen. På den anden side har han sagt, at han grundet Giro-ruten træner ekstra meget på enkeltstartscyklen, og i dette felt bør han trods alt ende helt fremme - hvis altså han er så formstærk, som vi kan håbe.

Ruten er bestemt heller ikke ideel for Thymen Arensman , der knap når at få startet sin store dieselmotor. Omvendt blev han altså nr. 6 sidste år, og selvom den kortere distance er en ulempe, vidner det om, at han sagtens kan begå - særligt i det knap så stærke felt. Han gjorde det også hæderligt i Algarve, men ikke så godt, som man kunne have håbet, når man ser på det store potentiale, han viste i Polen og i Giroen. Skiftet til Ineos bør føre til en forbedring, og han har kurs mod at blive en tempogigant, men han vinder næppe på denne rute.

Jeg er meget spændt på at se Dylan van Baarle. Nu er det sjældent, at et skifte væk fra Ineos ikke har en negativ effekt på tempoevnerne, men når skiftet går til lige netop Jumbo, kan det meget vel gå den anden vej. Han viste skræmmende form i Omloop og synes som de fleste at have lagt yderligere på efter at have gået en gul trøje på, og det kunne meget vel også gælde på enkeltstarterne. Nogen sand specialist er han ikke, men i 2021 blev han nr. 6 i Vueltaen og nr. 10 i Touren, og samme år blev han nr. 8 i Paris-Nice. I dette lidt smalle felt kommer han i top 10 med tilsvarende præstationer, og hvad sker der så, hvis man indregner Jumbo-faktoren og superformen?

Mathieu van der Poel fandt i Touren i 2021 ud af, at han er tempospecialist, selvom han aldrig havde dyrket disciplinen. Nu har han imidlertid bekræftet evnerne, senest med 2., 3. og 5. pladser på de tre grand tour-enkeltstarter han kørte sidste år. Denne rute passer ham dog knap så godt, for meget aerodynamisk er han ikke. Da han kørte den i 2020, blev han bare nr. 14, men siden da har han forbedret sig ganske markant. I dette felt bør det blive bedre, men jeg har svært ved at se ham vinde på denne rute, særligt når Strade viste, at han er overraskende langt fra topformen.

Som jeg også har skrevet i den store optakt, er jeg spændt på, hvad Jumbo-faktoren kan gøre ved Wilco Kelderman . I gamle dage var han superspecialist, endda også på powerruter som denne, men i de senere år har hans gamle yndlingsdisciplin været en svaghed og ikke en styrke. Det er derfor svært at have store forventninger til ham, for han kommer jo også fra godt Bora-materiel, men Jumbo kan altså noget ganske særligt. Lad os se, om de kan udrette endnu et tempomirakel. Motivationen må i hvert fald være stor, for dette er et af personlige sæsonmål, hvor han - trods Roglic - er lovet en kaptajnrolle.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Michael Hepburn er ikke den temporytter, han var engang, men på denne enkeltstart præsterer han som regel. Tidligere er han blevet nr. 3, 6 og 6, men så sent som i 2019 og 2021 blev han nr. 9 i skrappere felter end dette. Sidste år var han en del af BikeExchange-miraklet, da han på en alt for svær rute blev nr. 9 i Giroen, og han blev også nr. 11 i Vueltaen over en distance, der normalt er for lang. Denne rute er helt ideel for den tidligere banerytter, og med den lovende form, han viste i Emiraterne, bør han komme langt i dette felt.

Så er der den evige lottokupon, Bruno Armirail. Efter et skidt 2021 skuffede han også på de fleste enkeltstarter i 2022, men af og til viste han sin klasse. Det gjorde han naturligvis særligt med sin 10. plads ved VM, men også med sejren ved de franske mesterskaber og med 7. pladsen i Baskerlandet. Desværre er denne enkeltstart for kort til at passe ham, men det baskiske resultat kom altså over 7,5 km og i 2020 blev han nr. 11 i dette løb i et dybere felt. Med Armirail kan det altid ende i en stor skuffelse, men kører han som ved VM - også fordi formen har haltet - kommer han langt i dette felt.

Det er bestemt ikke en god rute for Aleksandr Vlasov , men han kan forsvare sig. Sidste år blev han nr. 8 på en tilsvarende rute i UAE Tour, og i 2021 åbnede han Giroen med en 11. plads på en lignende rute. Distancen er bestemt ikke ideel, og det er terrænet heller ikke, og vi så også sidste år, at han var en anelse svingende på sine enkeltstarter. Det skaber som skrevet i den store optakt også usikkerhed, at han ikke imponerede i Strade, men kører han, som han tidligere har gjort på denne slags ruter, bør han i dette felt være top 10-kandidat.

Som bekendt er Tao Geoghegan Hart   blevet delvist genfødt i år, og det bør komme til udtryk også på denne etape. Sidste år blev han en overraskende nr. 14 i dette løb på et tidspunkt, hvor han ikke var genfødt, og hvor niveauet var højere. Nu kommer han til løbet efter en stærk start og endda med bevidstheden om, at han på en flad tonserrute i Vueltaen blev nr. 8. Det var naturligvis over en meget længere distance, men hans resultat sidste år viser, at han med sin nuværende form skal klare sig godt i dette felt.

Det var opløftende at se, at Michal Kwiatkowski i går for første gang i år viste lidt form. Det kan give håb om, at polakken også kan præstere på denne enkeltstart. Det er bestemt ikke den bedste rute, og desværre er hans tempoevner kraftigt aftaget, men han har tidligere kunnet køre denne enkeltstart. I begyndelsen af sin karriere blev han både nr. 7 og 8, og da han vandt løbet i 2018, blev han nr. 12. Det viser, at han har begrænsninger på denne rute, men i dette ikke særligt dybe felt burde han kunne komme et stykke. Men hans hidtidige form betyder også, at han kan ende med at falde helt igennem, hvad der nok er mest sandsynligt.

Hvad så med Casper Pedersen? Danskeren viste igen i går, at han kører som en motorcykel for sit nye hold, og han har før gjort det pænt på denne type enkeltstarter, blandt andet med to 14. pladser i Benelux Tour, hvor feltet var af høj klasse. Han blev kun nr. 22 for nylig i Algarve, men denne rute bør passe bedre til en fyr som ham. Helt fremme kan han ikke være, men genfinder han takterne fra Benelux - og det burde han gøre for sit nye hold - kommer han altså ganske langt i dette felt.

Jeg er lidt spændt på Laurens De Plus. Stille og roligt kommer han tilbage, og det bekræftede han i Strade i går. Han kørte sin bedste enkeltstart i mange år i Algarve, hvor han blev en pæn nr. 14, og gårsdagen indikerer, at det fortsat går fremad. Ruten er bestemt ikke hans, men med Algarve-ben kommer han relativt langt i dette felt, også fordi Ineos generel præsterede ganske godt i Algarve.

I 2021 havde Joao Almeida stået meget højt på denne liste, men desværre har han som resten af UAE - Pogacar undtaget - skuffet på enkeltstarterne i 2022. Algarve indikerer, at tendensen går igen i år, og det løb bekræftede blot, at hans gamle force nu faktisk er en regulær svaghed. Til gengæld har han både i Giroen, UAE Tour og i dette løb, hvor han blev nr. 7 i 2021, vist, at han sagtens kan køre på denne slags ruter, og der kan være et lille håb i, at hans eneste gode enkeltstart i 2022 kom på den tilsvarende etape i Emiraterne, hvor han blev nr. 5. Det er klart, at Algarve ikke giver optimisme, men han virker formstærk, og feltet her mangler dybde.

Almeida-historien gentager sig med Brandon McNulty, og for ham er det værre af, at han modsat Almeida virker meget formsvag, hvilket gør det svært at have den helt store optimisme på en rute, der bestemt heller ikke passer ham ideelt. Omvendt er det hans første enkeltstart i år, og hans resultater fra 2021 vil føre meget langt i dette felt, også på denne rute. Spørgsmålet er bare, om det stadig gælder.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Dette er bestemt hverken distancen eller terrænet for Nelson Oliveira , men han har for vane at gøre det bedre end ventet. Selv de seneste to år, hvor han generelt er faldet sammen som temporytter, er han i dette løb blevet hhv. nr. 16 og 17. Han har aldrig været i top 10 trods mange forsøg, hvilket vidner om begrænsningerne, men i år kan han nærme sig top 10, når feltet ikke har samme dybde som vanligt. Han virker i hvert fald til at være i storform.

Det er mange år siden, Maciej Bodnar var bedst, og det er slut med at gå i top 10 her. Ruten passer har dog glimrende, og sidste år kørte han pludselig en ganske pæn Tour-enkeltstart på en for ham svær rute. Sidste år blev han i et stærkere felt nr. 23, og kan vi oversætte det til dette felt, bør han komme tættere på. Touren viser, at han stadig har et vist potentiale, når han rammer dagen.

Sidste år havde jeg rangeret Adam Yates højere. Han forbedrede nemlig sine tempoevner enormt og blev blandt andet nr. 12 på en tilsvarende rute i UAE Tour. Nu er han imidlertid kommet til UAE, og det skaber som nævnt ovenfor stor bekymring. Bedre er det ikke blevet af, at materiellet for ham er nyt, og at han og resten af holdet grundet leveringsproblemer ikke kunne træne på det på træningslejren. Omvendt er han i så god form, at han af den grund kommer langt, men der vil altid være begrænsninger i hans potentiale på denne form for rute.

Hvad så med Julian Alaphilippe? Detter er slet, slet ikke hans rute, men han kan forsvare sig. Han blev således nr. 6 på en sådan rute i Provence sidste år, hvor han var langt fra formen, og han er blevet nr. 13 på en lignende rute i Abu Dhabi Tour. Desværre skaber gårsdagens præstation jo stor usikkerhed om hans form, men som skrevet i den store optakt viser Ardeche jo, at han ikke kan betegnes som decideret formsvag. Om det rækker på denne rute, er nok tvivlsomt, men han var altså heller ikke flyvende, da han lev nr. 6 i Provence sidste år, hvor han havde været syg i optakten.

Rutem burde være god for Nikias Arndt , men han er slet ikke den temporytter, han engang var. Det sker dog af og til, at han stadig præsterer, og han blev faktisk nr. 16 til VM for et halvt år siden. På denne rute står han slet ikke ringe, og han er tidligere i Emiraterne blevet nr. 7 på en tilsvarende enkeltstart. Så god er han ikke længere, hvor der er meget langt mellem de gode enkeltstarter, men kører han som til VM, bør det gå godt i dette felt, selvom hans holdskifte næppe har styrket ham i disciplinen.

Jeg er lidt spændt på Mikkel Honoré. Han er bestemt ikke specialist, men han har kørt pæne enkeltstarter i blandt andet Giroen, Polen og Baskerlandet. EFs kørsel i Emiraterne kunne tyde på, at de har fået bedre materiel. Nu kommer danskeren fra Soudal, hvor han også havde topmateriel, og derfor skal vi næppe regne med mirakler. Hans form er også usikker efter skuffelsen i Frankrig, men han melder stadig om god form, og i går betød defekter, at han aldrig fik lov at vise den.

Andreas Leknessund havde efter VM i 2020 kurs mod en karriere som superspecialist, men det blev han aldrig. Hans bedste resultater som professionel er en 19. plads i Touren og en 15. plads i Tour de Suisse, og det var over distancer, der var langt længere end denne. Dette burde være alt for kort til hans dieselmotor, også fordi han formmæssigt skuffede stort i Emiraterne, men i dette felt bør han trods alt ikke være helt væk.

Endelig er der Tom Pidcock. I Algarve fik vi det endelige bevis på, at han slet ikke er nogen stor temporytter, og denne rute passer ham langt, langt dårligere - ja, vel nærmest elendigt. Omvendt er han jo i superform og formentlig endnu bedre end i Algarve. Lad os se, om han alligevel kan vise, hvorfor han blev juniorverdensmester, selvom det er svært at tro på nogen stor forbedring siden Algarve.

Sidste år genrejstes Lennard Kämna som temporytter, men jeg ser ham ikke helt fremme på denne rute. Derek Gee er et spændende talent, der blev nr. 19 til VM, og han kan måske overraske her. Formstærke Anthony Perez er en udmærket temporytter, men Besseges viste også, at han har sine begrænsninger. Alex Aranburu var en del af Astana-miraklet i 2021, men hos Movistar har vi ikke set det, og ruten er ikke ideel. Jasper Philipsen kørte sidste år en meget god enkeltstart i UAE Tour, men jeg tror ikke, at han kører igennem. Alexey Lutsenko kørte slet ikke gode enkeltstarter i 2022 og er ikke i form, og det er også længe siden, Samuele Battistella har vist noget på enkeltstarterne. Damiano Caruso har heller aldrig været fan af disse ruter, og hans tempoevner er aftaget. Jeg er mere spændt på Ben O’Connor, der gjorde store fremskridt sidste år, men ruten er bestemt ikke ideel. Man kan også håbe, at formstærke Hugh Carthy kan ride videre på en eventuel EF-bølge og vise lidt af sit gamle potentiale - en bølge, der måske også kan hjælpe den tidligere specialist Andrey Amador og Julius van den Berg . Ruten passer ikke Enric Mas, men Vueltaen giver et lille håb om, at han kan vise lidt af de gamle takter. Peter Sagan og Thibaut Pinot har tidligere gjort det godt i dette løb, men det er længe siden, og formstærke Valentin Madouas har for store begrænsninger, mens der ikke er tegn på en overraskelse fra Jake Stewart i stil med den, han leverede i Besseges. Koen Bouwman kørte bedre enkeltstarter igen i 2022, men ikke gode nok, og trods fremgang er der grænser for, hvor langt Valentin Ferron kan komme. Endelig er det længe siden, at Alessandro De Marchi, Jack Bauer og Damien Howson har kørt gode enkeltstarter, og der er vel grænser for, hvad Elmar Reinders kan i dette felt, mens Quinn Simmons aldrig rigtigt har kørt gode enkeltstarter.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

OPDATERING: Van der Poel bestemmer sig først i løbet af opvarmning for, om han kører efter et resultat eller tager den med ro.

Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Magnus Sheffield

Outsidere: Primoz Roglic, Thymen Arensman, Dylan van Baarle, Mathieu van der Poel, Wilco Kelderman

Jokers: Michael Hepburn, Bruno Armirail, Aleksandr Vlasov, Tao Geoghegan Hart, Michal Kwiatkowski, Casper Pedersen, Laurens De Plus, Joao Almeida, Brandon McNulty, Nelson Oliveira, Maciej Bodnar, Adam Yates, Julian Alaphilippe, Nikias Arndt, Mikkel Honoré, Andreas Leknessund, Tom Pidcock

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Filippo Gannas sejr fra 2022, hvor ruten som sagt var en anelse længere.

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+