Optakt: 1. etape af Tour Colombia

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Efter en debutudgave, der bød på lutter linjeløbsetaper, bød man i 2019 på en nyskabelse, da løbets allerførste tidskørsel skød de seks dages festligheder i gang og tog form af et kort fladt holdløb. Den model blev også genbrugt i den seneste udgave i 2020, men i år vender vi tilbage til det oprindelige format helt uden tidskørsel. I stedet åbnes ballet på samme vis som i 2018, nemlig med en næsten helt flad etape, der i den grad lægger op til en massespurt, og dermed taler alt for, at sprinterne skal kæmpe om etapesejren i Duitamas gader - akkurat som de gjorde det, da Juan Sebastian Molano vandt en næsten helt identisk 2. etape i 2020.

I alt skal der tilbagelægges 155,8 km, der fører fra Paipa til Duitama. De to byer ligger stort set lige ved siden af hinanden på et fladt plateau - dog i cirka 2500 m højde - og fra start kører man det lille stykke mod øst og nordøst ad lange, lige og flade veje frem til udkanten af målbyen. Her krydser man allerede efter ca. 10 km målstregen fra den forkerte side, hvorefter man fortsætter ad den lige og flade vej mod nordøst og sydøst ned til den rundstrækning, hvor det meste af etapen skal foregå, og som rammes efter 15,6 km.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Den er 25,8 km lang og helt flad og skal tilbagelægges fem gange. Indledningsvist kører man ad lige og flade veje mod syd ned til byen Tibasosa, inden det går mod sydøst igennem fladlandet ned til Sogamoso, der repræsenterer det sydligste punkt. Herfra kører man kortvarigt mod nord, inden det går mod nordvest igennem fladlandet tilbage til rundstrækningens udgangspunkt, idet dagens tre spurter kommer i samme punkt umiddelbart inden afslutningen på rundstrækningen på de tre første omgange efter hhv. 39,6 km, 67,2 km og 94,8 km.

Den femte omgang afsluttes efter 151,8 km, hvorfra der resterer bare 4,0 km, som er uhyre enkle. Man forlader rundstrækningen ved med 4000 m igen at dreje til højre i en rundkørsel og derfra går det ad den samme store, brede boulevard som tidligere mod nordvest og sydvest tilbage til målet i udkanten af Duitama. Der er således ingen skarpe sving over de sidste 4000 m, hvor vejen kun bugter sig let til venstre, og det er tillige helt fladt.

I forhold til etapen i 2020 er rundstrækningen ændret, men lige så flad som sidst. Distancen er også stort set uforandret.

Etapen byder på i alt 960 højdemeter.

Duitama har været besøgt af løbet én gang tidligere, nemlig i 2020, hvor Sebastian Molano vandt 2. etapes massespurt foran Alvaro Hodeg og Itamar Einhorn efter en næsten identisk etape. Derudover har byen i dette årtusinde været mål i Vuelta a Colombia, da Jarlinson Pantano vandt i 2011, og Alejandro Cortes sejrede i 2003, og den var tillige vært for enkeltstarten ved de nationale mesterskaber i 2017 og 2016, hvor hhv. Jarlinson Pantano og Walter Vargas sejrede. I 2001 var byen vært for både enkeltstart og linjeløb, hvilket gav sejre til hhv. Marlon Perez Arango og Jose Daniel Rincon.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Tour Colombia afvikles i højderne, og derfor er det slet ikke så bagende hedt, som man måske ellers kunne mistænke det for, når det afvikles i den colombianske sommer. Det mærker rytterne allerede på førstedagen, der vil være overskyet med kun lidt solo, og en temperatur, der vil stige fra 17 til 19 grader. Samtidig kan det blive vådt, da der på etapens sidste halvdel vil være en risiko på 35-45% for kraftige tordenbyger. Der vil bare være en svag til let vind (5-10 km/t), der vil starte i østsydøst, men være i syd gennem det meste af etapen. Det giver sidemodvind frem til rundstrækningen, hvor der hovedsageligt vil være forskellige former for modvind på første halvdel og forskellige former for medvind på anden halvdel. Over de sidste 4 km vil der være først sidemedvind og siden sidevind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Tour Colombia byder ganske vist på de bjerge, navnet lægger op til, men faktisk har de foregående udgaver med tre sprinteretaper i perioder lignet ret monotone sprinterløb. Det kommer årets udgave til gengæld ikke til. Meget taler for, at kun to af etaperne vil ende i en massespurt, hvilket måske er meget passende i et felt, hvor der er ganske få sprintere til start, da de sydamerikanske kontinentalhold generelt er renset for hurtige folk.

Derfor handler det for de få om at slå til, når chancen byder sig, og det gør den med det samme. Det er ikke let at designe meget lettere ruter end den, der venter ved løbets åbning, og derfor lugter det af præcis samme forløb, som da man for fire år siden kørte næsten præcis samme etape, nemlig et helt klassisk sprinterforløb. Vejene er lange, lige og flade, og det er derfor kun vinden, der kan skabe drama.

Det kommer den ikke til. På plateauet vil det være ganske stille, og den eneste vejrmæssige udfordring er den relativt beskedne chance for en tordenbyge, der på de lange, lige veje heldigvis næppe vil gøre ruten farlig. Det ligner med andre ord en stensikker massespurt, for når både Movistar og Astana kommer med en stort fokus på sprinteretaperne, tager de helt sikkert ingen chancer.

Derfor er det svært at bruge mange ord på etapens forventede forløb. Med de mange små hold må man formode, at der bliver noget kamp om at ramme udbruddet, men Movistar og Astana skal nok sørge for, at vi får en gruppe, der kan kontrolleres. Herefter vil de næppe give den et særligt stort forspring, og mens udbryderne kan slås om de tre indlagte spurter, der nok ikke bliver tilgængelige for feltet, vil de stille og roligt blive halet ind igen.

Derfor vil det være en stor overraskelse, hvis ikke der skal spurtes om sejren, og det bliver i en rigtig boulevardspurt. Det sidste sving kommer med 4 km igen, og derefter er det bare en stor, bred vej, der leder frem til stregen. Her kan man virkelig lade farten tale, og da der i feltet er meget, meget få sprintere, vil positionskampen slet ikke blive specielt intens. Med andre ord burde vi blandt feltets få topsprintere her få en direkte udmåling af fart, og tog og lead-out vil derfor spille en sekundær rolle.

Sprinterfeltet er som sagt uhyre smalt i et felt, der tæller blot fem professionelle hold, hvoraf det ene endda kommer helt uden sprinter, og derfor er der reelt kun to vinderkandidater til denne etape - måske med en enkelt outsider. Og da det som sagt formentlig bliver en udmåling på ren fart, skal man stille sig selv det spørgsmål, om Mark Cavendish i dag er hurtigere end Fernando Gaviria eller omvendt.

Det er i mine øjne et spørgsmål, der i lyset af 2023-sæsonen er ret svært at besvare, og det er en duel, der kan gå begge veje. Det er derfor også med nogen tøven, at jeg peger på Fernando Gaviria. Faktisk synes jeg, at Cavendish i 2023 viste den højeste topfart, men vi så også, at han skulle bruge ganske lang tid på at finde formen og komme i gang. Til gengæld spurtede Gaviria fremragende fra sæsonstart, hvor han blandt andet vandt Argentina, og man troede endda kortvarigt, at han kunne være på vej mod en genfødsel. Det viste han sig slet ikke at være, men han fik bekræftet, hvad vi allerede vidste, nemlig at han plejer at være flyvende fra start.

Læs også

Stortalent bliver ikke klar til Giro-debut

Derfor tror jeg på, at han på denne tid af året har en overhånd på fart, og det taler nok også til hans fordel, at der skal spurtes i 2500 m højde. Det er klart, at han kun har Albert Torres som lead-out man mod Astanas overlegne tog, men mon ikke selv Gaviria i dette felt kan finde ud af at sidde på britens hjul. Herefter skal han vise, at han har farten til at gå forbi, og det tror jeg på, at han kan, hvis han denne gang ikke kører for lang en spurt. Derfor tror jeg på, at Movistar tirsdag får sæsonens tredje sejr.

Det kan dog også sagtens blive Mark Cavendish. Ganske vist har vi i de senere år set, at vi skal langt ind i sæsonen, inden han finder sin form, men dette er trods alt en uhyre let etape. Baseret på de spurter, han sidste år kørte i Rom og Bordeaux, vil jeg som udgangspunkt tro, at han stadig er den hurtigste af de to favoritter, og det store spørgsmål er derfor, om det også gælder i begyndelsen af februar og i 2500 m højde. Han har heldigvis været i Colombia længe og burde have vænnet sig til den iltfattige luft, men han har trods alt ikke de samme forudsætninger for disse betingelser som Gaviria. Til gengæld er toget med Cees Bol og Michael Mørkøv i dette felt i særklasse, og det er ret umuligt at forestille sig, at de ikke sætter ham op fra spids. Herefter må han så vise, at han har farten til at tage Astanas første sejr i år. Faktisk er der så få sprintere i feltet, at jeg bliver overrasket, hvis ikke Mørkøv ender i top 10 - og skulle Cavendish have uheld, spurtede Bol i 2023 så godt, at han ikke vil være uden chance for at slå Gaviria.

Manden, der skal true de to favoritter, er Niccolo Bonifazio. Det vil være overraskende, hvis hans fart rækker, når han i denne finale ikke får glæde af sin gode positioneringsevne, men i lyset af de trængsler, de to favoritter havde i 2023, er det ikke helt umuligt. Det var dog ikke alt for opløftende, at han i Emiraterne i sidste uge kun blev nr. 2 og 4 i to spurter i et felt, der ikke var imponerende. Denne form for boulevardspurt er heller ikke hans foretrukne, men Bonifazio har trods alt før slået ganske hurtige sprintere - og måske kan han trods finalens beskaffenhed få en lille fordel af et tog, der tæller Mark Stewart og Attilio Viviani . Man kan ikke helt udelukke, at Viviani også vil spurte, men i Sharjah i sidste uge kørte han rent lead-out.

Det sidste af de professionelle hold, der har en sprinter, er Bingoal. De kommer med den ganske lovende Davide Persico, der dog ikke har megen erfaring på dette niveau. Han fik dog lidt i England i efteråret, hvor han gjorde det ganske pænt, og i denne finale og i dette felt slipper han for at skulle bekymre sig meget om sin positionering. Dermed burde vi få en chance for at se hans fart i direkte sammenligning med favoritterne, også selvom hans hold trods støtten fra Michiel Lambrecht er det svageste af de hidtil nævnte. Hans form er tillige helt ukendt, og vi aner ikke, hvordan han har det med højderne.

Et andet hold, der skal nævnes, er det estiske landshold, der kommer med masser af fart og power fra Norman Vahtra, Rait Ärm, Markus Pajur og Martin Laas. I teorien kan de spurte med dem alle, men det vil undre mig, hvis de går med Vahtra eller Pajur. Spørgsmålet er, om de går med Laas’ erfaring, eller om de satser på Ärm, der har kørt flere gode spurter på et pænt niveau i 2023. Mest sandsynligt er det nok, at de satser på Laas, der er faldet meget af på den, men trods alt burde gøre det godt i et let sprinterløb som dette, selvom højderne er en joker. Hverken han eller Ärm kan vinde, men da de tilsammen udgør et meget stærkt kollektiv, burde de komme relativt langt.

EF kommer helt uden sprinter og vil næppe blande sig, da det vil undre mig, hvis ikke Andrea Piccolo skal agere bodyguard for klaterne, og derfor er de øvrige kandidater at finde på de kontinental- og landsholdene. Sprintertraditionen i Sydamerika er så lille, at der faktisk ikke er mange, der er værd at nævne. Der er dog ét, nemlig Jhonatan Restrepo. Han er ganske vist ikke en klassisk sprinter, men i dette tamme felt kan han begå sig. Det så vi i den seneste udgave i 2020, hvor han i løbets tre massespurter blev hhv. nr. 3, 4 og 5, og dengang var der endda flere sprintere, end der er nu. Desværre er han faldet gevaldigt af på den, men efter en svag debut i Castellon kørte han et hæderligt mesterskabsløb. Han har en vis erfaring i positionskampen, og da landsholdet også er et af de stærkeste, bør han kunne lave et pænt resultat.

Som sagt er resten af sprinterfeltet virkelig begrænset, og det er endog meget svært at finde folk, der med nogen sandsynlighed vil blande sig. Der er dog en vis sandsynlighed for, at vi skal holde øje med Cristian David Pita, Brayan Sanchez, Ignacio Prado, Franklin Archibold, Johan Antonio Colon, Santiago Montenegro, Byron Guama, Christofer Jurado og Juan Diego Hoyos.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og her er en interessant tilføjelse hos Petrolike, der stiller med den tidligere Caja Rural-sprinter Nelson Soto. Han ligner i dette felt vel det bedste bud på en rytter, der kan præstere for et kontinentalhold.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Cees Bol, Davide Persico, Martin Laas

Jokers: Rait Ärm, Jhonatan Restrepo, Attilio Viviani, Nelson Soto, Michael Mørkøv

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Juan Sebastian Molanos sejr fra 2020.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN