Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour de la Provence

Optakt: 1. etape af Tour de la Provence

11. februar 2021 11:45Foto: Sirotti

Ligesom sidste år drømmer sprinterne om at skulle slås om løbets første førertrøje, men de hurtige skal ikke glæde sig for tidligt, selvom løbet indledes med en etape med en flad finale. Undervejs skal rytterne nemlig overvinde mere end 2500 højdemeter og en kraftig sidevind i afslutningen ved den sydfranske kyst, og derfor kan det meget vel tænkes, at 1. etape bliver langt mere afgørende for klassementet, end man skulle forvente.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

I 2016 lagde arrangørerne ud med løbets hårdeste etape, og i 2017 var det sprinterne, der fik det første ord. I 2018 prøvede man noget helt nyt i forbindelse med ansigtsløftningen af løbet, idet løbet blev indledt med en helt enkelt og pandekageflad prolog, og den model gentoges i 2019. Sidste år gjorde man imidlertid løbet til en sag for klatrerne, og sådan vil det også være i år, hvor tempocyklerne kan blive hjemme. Ligesom i 2020 ventes det derfor, at sprinterne får det første ord, men forinden skal de dog overvinde 2500 højdemeter og risikoen for sidevind i finalen ved den sydfranske kyst.

 

I alt skal der tilbagelægges 182,3 km, der fører feltet fra Aubagne til Six-Fours-les-Plages. Startbyen er en forstad til Marseille, der også er kendt som startsted for GP La Marseillaise, og ligger for foden af den kendte kategori 1-stigning Col de l’Espigoulier (10,4 km, 5,3%). Der lægges derfor benhårdt ud med at køre mod nordøst op ad bjerget, der er en ganske svær stigning med hele tre kilometer med stigningsprocenter på ca. 7 og generelt stigningsprocenter på 5-6, dog med en lettere start og slutning.

 

Toppen rundes efter 10,5 km og leder op til et plateau, som følges mod nordøst forbi dagens første spurt, der kommer efter 21,2 km. Kort efter drejer man mod sydvest for at følge en let nedkørsel, der kortvarigt afbrydes af kategori 3-stigningen Col de Mazaugues (1,4 km, 5,9%), der er en helt jævn stigning med top efter 38,0 km. Derfra fortsætter der med at falde let mod syd, inden man følger et let stigende stykke mod nordvest. Nu snor man sig mod syd via en nedkørsel, der afbrydes af en lille kontrabakke, indtil man når ud til kysten i byen Bandol, hvor dagens anden spurt kommer efter 90,7 km.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Spurten ligger kun et stenkast fra mål, men i stedet for at fortsætte ind til stregen vender man rundt for at sno sig mod nordøst igennem relativt fladt terræn, indtil men kører mod nord op ad den stejle kategori 3-stigning Montée du Brulat (2,3 km, 8,9%), der undervejs endda byder på en kilometer med 9,6%. Toppen rundes efter 111,6 km og leder op til en rundstrækning, hvor man kører en omgang. Den indledes med et faldende stykke, som leder mod sydvest, inden man via et let stigende stykke kører mod nord op til dagens tredje spurt, der kommer efter 133,6 km. Nu falder det mod nordøst og øst, inden rundstrækningen afsluttes med, at man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Montée du Camp (4,9 km, 3,7%), der er en helt jævn stigning uden stejle procenter. Toppen rundes efter 155,2 km i forbindelse med dagens særlige bonusspurt, der byder på hhv. 8, 5 og 2 bonussekunder til de tre første.

 

Herfra resterer 27,1 km, som indledes med, at man kører mod sydøst nedad Montée du Brulat fra tidligere via en meget let nedkørsel. Herfra snor man sig som tidligere via en kontrabakke og let faldende terræn tilbage til kystbyen Bandol. Denne gang kører man ikke tilbage ind i landet, men fortsætter mod sydøst og syd ned lang dens næsten helt flade kystvej. Finalen er ukompliceret, da man efter et venstresving med 4,8 km bare skal lige igennem tre rundkørsler med hhv. 4,0 km, 2,3 km og bare 0,4 km igen, og det er stort set helt fladt, idet sidste kilometer dog samlet set falder let med 1,0%.

 

Etapen byder på i alt 2543 højdemeter.

 

Six-Fours-les-Plages har kun én gang i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var i Middelhavet Rundt i 2010, hvor Yauheni Hutarovich vandt en massespurt i byen.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

Vejret

Alle, der skal køre cykelløb ved den franske sydkyst, skæver nervøst til vejrudsigten. Det er der i sandhed også grund til at gøre forud for en torsdag, de ganske vist byder på en helt skyfri himmel og temperaturer på pæne 13 grader, men som også byder på en uhyre kraftig vind (30-35 km/t) fra vestnordvest. Det giver indledende sidemedvind og derefter et længere stykke med sidemodvind. På rundstrækningerne midtvejs på etapen vil vinden komme fra alle retninger, men med lange sidevindsstykker undervejs, særligt på stykket efter nedkørslen og tilbage ud til Bandol. Når man her med 10,1 km igen rammer kystvejen, får man først medvind og dernæst sidevind de sidste 4 km, idet der dog vil være sidemodvind de sidste 400 m.

 

Favoritterne

Der var formentlig nogen, der fik kaffen galt i halsen, da de så vejrudsigten for denne åbningsetape. Sprinterne har eller i vidt omfang talt om, at løbet bød på to muligheder, og sådan kunne det da også på papiret se ud. Desværre er vejrguderne ikke nødvendigvis enige, for mens sidste års åbningsetape ved kysten endte som en vindstille affære med spurtsejr til Nacer Bouhanni - dengang på en pandekageflad rute - har de højere magter tilsyneladende bestemt sig for at tage revanche.

 

Mistralvinden rører i hvert fald voldsomt på sig i disse dage, inden vinden fra fredag får i nordøst og erstatter den voldsomme styrke med den bidende sibiriske kulde, som vi også mærker i Danmark - alt sammen koblet med en solid gang regnvejr fredag. Med andre ord bliver det ikke en behagelig omgang, i hvert fald ikke de første to dage.

 

Spørgsmålet er nu bare, om vinden også vil flå feltet i stumper og stykker. Styrken er i hvert fald så rigeligt til det, og retningen synes også i lange perioder at være ganske fornuftig. Særligt i finalen, når man efter sidste stigning kører ud mod kysten, burde den stå næsten direkte i siden. Og ude ved kysten er der efter et kort medvindsstykke direkte sidevind de sidste 4 km.

 

Det er bare ikke sikkert, at det er nok. Som vi ved fra GP La Marseillaise, der køres i præcis samme område, og hvor vinden også forrige søndag var ganske voldsom, er der ret meget læ inde i landet. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at vinden i hvert fald på den ”indre” del af etapen ikke for alvor kommer i spil. Når man nærmer sig kysten kan man heldigvis håbe, at det åbner sig op. På kystvejen frygter jeg, at der er for megen medvind mellem 10 og 4 km-mærkerne, hvor de ellers er i åbent land, og når de med 4 km igen rammer sidevinden igen, er de ganske vist helt ude ved kysten, men i en byzone, hvor det kunne se ud til, at der er bebyggelse på begge sider.

 

Selvom vejrudsigten som udgangspunkt altså siger, at det bør blive en højdramatisk affære, kan vi altså ikke vide os helt sikre på, at det ikke holdes samlet. Til gengæld burde der være garanti for vild nervøsitet, og om ikke før vil stressniveauet utvivlsomt stige til højeste niveau, når feltet rammer de sidste 10 km ved kysten. Det bliver derfor alt andet end en rolig dag, og selv hvis det er samlet, næppe noget frisk felt, der ankommer til mål.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Det er dog ikke kun vinden, der kan gøre dette til noget andet end en klassisk sprinteretape. Undervejs skal der klatres hele 2500 højdemeter, og det er værd at bemærke, at starten på Espigoulier er yderst brutal. Hvis kørelysten i et sultent felt - ingen ved jo, hvornår de igen får et nummer på ryggen - er på samme niveau som i Besseges, kan det blive en vild og voldsom indledning. Klassementsrytterne vil næppe få lov at køre fra hinanden, men til gengæld skal man være meget naiv, hvis ikke man tror, at Remi Cavagna har blik for et ridt, som det han sidste år leverede i lignende terræn i Ardeche Classic. Det er ikke svært at forestille sig et udbrud med folk som ham, Omar Fraile, Alex Aranburu, Matteo Trentin og Gianni Moscon , der ikke regnes som trusler på Ventoux, men som kan vinde en etape som denne. Og i et sådant udbrud vil de tre stærkeste mandskaber alle være repræsenteret.

 

Det kan derfor godt blive en ret vild start, også fordi vinden taler for det, og selvom man ikke kan udelukke, at et lille udbrud kører væk fra start, kan vi sagtens ende med et højpotent et af slagsen. Når etapen er faldet til ro, hvilket i hvert fald vil ske på det lange modvindsstykke kort efter anden stigning, kan der derfor meget vel blive behov for en hård jagt hele dagen. Der er ingen tvivl om, at i hvert fald FDJ, B&B og Arkea vil arbejde målrettet for en spurt, og afhængig af om de kommer i udbrud eller ej, kan Deceuninck, UAE og måske også Total tænkes at give en hånd med.

 

Etapens start gør, at jeg ikke udelukker en udbrudssejr fra stærke typer som de nævnte, men jeg tror ikke, at klassementsrytterne involveres. Sandsynligheden taler dog mest for, at sprinterholdene får skabt samling, også fordi vinden automatisk vil presse farten voldsomt i vejret. Kombinationen af nervøsitet, sidevind og et måske stærkt udbrud, der skal jagtes over 2500 højdemeter, betyder dog, at jeg forventer en hård og ganske selektiv dag, hvor det største spørgsmål slutteligt er, om feltet splittes eller ej, når Deceuninck og måske også Lotto forventeligt forsøger at rive det hele i stykker, men de suveræne klassikertrupper særligt de blåklædte møder op med.

 

Det efterlader mig med tre scenarier. Jeg tror på, at vinden kan splitte det, i hvert fald ved kysten til sidst, og mest af alt hælder jeg til en spurt i en lille gruppe efter sidevindskørsel - og i den slags situationer skal man altid åbne døren for et sent angreb, som vi senest så i De Panne, hvor Deceuninck udnyttede deres obligatoriske overtal til at lade Yves Lampaert køre alene hjem. En anden mulighed er en mere klassisk spurt, men i det tilfælde vil det formentlig være efter en ret hård dag, der mere taler til de hårdføre folk, der kan klatre og køre sidevind. Endelig er der det mindst sandsynlige scenarium, nemlig det omtalte udbrud, som FDJ og de øvrige sprinterhold ikke får kørt ind.

 

Selve spurten er relativt ukompliceret, men rundkørslen med 400 m igen er ganske vigtig. Som vi så på 2. etape i Besseges, er placeringen i en sådan af stor betydning, og et godt tog er derfor ikke uden betydning, hvis det bliver et stort felt, der skal spurte om sejren.

 

Jeg har vaklet meget mellem, om jeg skulle pege på Arnaud Demare eller Davide Ballerini som favorit, men efter moden overvejelse vælger jeg at gå med franskmanden. Vi ved fra Giroen, at Demare er den hurtigste af de to, og sidder der begge med til sidst, vil han formentlig vinde. Spørgsmålet er, om Deceuninck med deres superhold kan sætte franskmanden til vægs. Det bliver svært. Demare har i Paris-Nice altid været skræmmende i sidevinden, og det samme har i øvrigt hele hans tog også. Nok er Deceuninck stærke, men FDJ er ikke langt efter, og jeg tror ikke, at Demare lader sig fange, i hvert fald hvis han er i lige så god startform, som han plejer. Også i en klassisk massespurt må han regnes som favorit med det supertog bestående af Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og ikke mindst Jacopo Guarnieri, der satte alle til vægs i næsten alle spurter i 2020. Derfor tror jeg, at Demare vil sejre i begge de to førstnævnte scenarier.

 

Jeg er dog langt fra overrasket, hvis det i stedet bliver Davide Ballerini. Den hurtige italiener fandt i Polen ud af, at han også kan vinde rigtige massespurter, og hans konkurrencedygtighed så vi også i Tirreno og Giroen, hvor han på 4. etape faktisk kun blev slået af Demare med det yderste af neglene. Hvis Deceuninck får sat den åbenlyse favorit til vægs, står Ballerini stærkt, men også i en klassisk massespurt har han en chance. Selvom han mangler en klassisk lead-out man, er Julian Alaphilippe, Kasper Asgreen, Yves Lampaert og Zdenek Stybar alle meget erfarne i at køre tog, og med en rundkørsel bare 400 m fra stregen, kan Ballerini sagtens sejre, hvis FDJ-toget kikser. Bedst chance har han dog, hvis Deceuninck leger De Panne om igen, og får det hele revet i stumper og stykker. I det scenarium vil det dog også være en god ide at holde øje med Yves Lampaert, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Remi Cavagna og Julian Alaphilippe, der alle er stærke nok til at udnytte et overtal til at køre væk.

 

En rytter, der virkelig kan glæde sig over vejrudsigten, er Alexander Kristoff . Nordmanden er stadig kongen af massespurter efter de hårde dage, og efter en etape med 2500 højdemeter og sidevind kan han være ganske uhyggelig, hvis han sidder med til sidst. Udfordringen er, at han er overraskende dårlig i sidevind, hvor han sjældent sidder i første gruppe, men nu er han forenet med Matteo Trentin, der til gengæld er en af de skarpeste på området. Med Trentin til at sætte sig op er der ingen i dette felt, Kristoff ikke kan slå, og i hvert fald før 2020 har han også været hurtigere end Demare, i hvert fald efter et hårdt løb. I en klassisk massespurt får han det sværere i en spurt med en sen rundkørsel, hvor opløbet er lidt for kort for ham, men med Trentin som lead-out man og hans gode positionering er han ikke uden chance.

 

Man må også pege på Nacer Bouhanni. Franskmanden viste fornem form i Besseges, hvor han særligt imponerende på 1. etape, og selvom han viste skuffende fart på 2. etape, byggede han fint videre på den lovende tendens fra 2020. Bouhanni har altid været en ørn i sidevinden, men han har ikke samme robusthed som de tre ovennævnte, slet ikke på stigningerne. Arkea-mandskabet er heller ikke det stærkeste, selvom Connor Swift har vist sig stærk i vind, og der er derfor en risiko for, at Bouhanni enten falder fra eller er for træt i finalen. Uden chance er han dog ikke i en ret eksplosiv spurt, der burde passe ham udmærket, særligt fordi han stadig er fornuftig til at positionere sig. Toget savner Dan McLay, men med Clement Russo og Thomas Boudat er han ikke ringe stillet, og han har derfor en fin chance for at gentage sidste års sejr på åbningsetapen. Boudat viste som bekendt storform i Marseille, men i dette løb må han være hjælper for Bouhanni, der er betydeligt hurtigere og bedre i vind.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

 

UAE kan også spille kortet Matteo Trentin. Kristoffs udtalelser indikerer, at han er manden til den klassiske massespurt, men som nævnt er Trentin betydeligt mere sidevindsstærk end nordmanden. Det er ikke svært at forestille sig, at den i Marseille formstærke italiener sidder med i front uden sin norske holdkammerat, og i det tilfælde vil han ikke være uden chance. Ganske vist slår han næppe Demare i en spurt, men er han oppe mod eksempelvis Ballerini i en lille gruppe efter et vildt løb, er han bestemt ikke uden chance.

 

Jeg er lidt spændt på at se Phil Bauhaus . Tyskeren var ganske uhyggelig i Saudi Tour sidste år, og hvis han har samme startform denne gang, kan han blive meget interessant. I 2020 fik vi aldrig lov at se ham bygge videre på takterne, da et styrt i Tirreno ødelagde en stor del af sæsonen, men noget tyder på, at han har lagt et lag på. Udfordringen er de mange højdemeter, der kan blive for voldsomme, men handler det alene om at holde sig til i vinden, er han ikke helt uden chance i lyset af den fine kørsel, han viste i Mellemøsten sidste år. Udfordringen er, at han, Heinrich Haussler og Fred Wright måske skal koncentrere sig om at redde klatrerne i vinden. Hans positionering er desværre en udfordring, men med Haussler til at sætte sig op kan han ikke afskrives, hvis han samme februarform som for et år siden.

 

En rytter, der må ærgre sig over vejrudsigten, er Bryan Coquard. Selvom der var blandede takter, viste han nemlig fin form i både Marseille og Besseges, og de mange højdemeter taler også til fordel for en mand, der klatrer bedre end de fleste. Udfordringen er vinden, der bestemt ikke er hans spidskompetence, og han B&B-mandskab hører bestemt heller ikke til de stærkeste på det område. I et rigtigt sidevindsræs tror jeg, at han kommer til kort - også selvom han kan forsvare sig - men i en klassisk spurt er han i dette felt ikke uden chance, selvom han ikke har fordums hurtighed. Udfordringen er hans ringe positionering og den sene rundkørsel, men toget med Jeremy Lecroq og en desværre formsvag Jens Debusschere kan forhåbentlig bringe ham i position til at vise farten.

 

Vi ved, at John Degenkolb ikke længere er konkurrencedygtig i de klassiske massespurter, men efter en hård dag kan det forholde sig anderledes. Lotto har et af de klart stærkeste hold i sidevinden, og samtidig viste Degenkolb ganske fin form i Besseges, både på 1. og 5. etape. I et scenarium, hvor folk som Demare og Kristoff er sat af, vil tyskeren stå pænt, som han gjorde, da han sidste år vandt en reduceret massespurt i Luxembourg, særligt fordi Lotto meget vel kan sidde i overtal med folk som Tim Wellens, Philippe Gilbert, Stefano Oldani og Florian Vermeersch til at sætte ham op inden rundkørslen. Jeg vil dog slet ikke afskrive muligheden for, at de i stedet kører spurten for Vermeersch, der sidste år imponerede stort i Gent-Wevelgem og i spurten i Brussels Cycling Classic. Med den robusthed og fart er han særligt farlig efter et sidevindsløb. Formstærke Oldani er plan C, men det er svært at se ham ende i en situation, hvor han kan få lov at spurte.

 

En rytter, der har for vane at starte stærke, er Niccolo Bonifazio¸ der i de senere år har vundet tidligt i både Afrika og senest i Saudi Tour. Udfordringen for den lille italiener er desværre sidevinden, der bestemt ikke er hans kop te. Meget taler for, at han desværre ikke kommer med hjem, men ender det i en mere klassisk massespurt, er han en af de få, der faktisk kan vinde. Han er forrygende i positionskampen frem mod rundkørslen, og som han viste i Paris-Nice, kan han vinde i skrapt selskab, når han rammer den rette dag.

 

Sidevinden betyder også, at vi må nævne Ben Swift. Briten har ikke mange chancer i en klassisk spurt, men til gengæld er han ikke uden chance i en mindre gruppe. I hvert fald viste han sidste år i Giroen lidt af den fart, der har givet ham to podiepladser i Milano-Sanremo, og han vil elske at skulle spurte efter en dag med hele 2500 højdemeter. Udfordringen er, at Ineos ikke kommer med deres bedste sidevindshold, og meget kunne tale for, at Swift enten falder fra eller skal ofre sig for holdets klatrere. Det ændrer dog ikke på, at Ineos sjældent lader sig fange, og i en lille gruppe må Swift tages seriøst.

 

DSM kommer med Max Kanter, men han kan meget vel blive en taber i sidevinden. I hvert fald stiller med en ung trup, der må regnes som overmatchet mod de store klassikerhold. I en klassisk massespurt har han dog lidt at komme med, for efter en lidt skuffende start som professionel viste han nydelige takter i sidste års Vuelta, hvor han også klatrede ganske fornemt. Udfordringen er desværre positioneringen, der var et problem i 2020, men man kan håbe, at Niklas Märkl og Jasha Sütterlin kan få ham anbragt rigtigt.

 

Hvor står Matteo Moschetti? Siden det ærgerlige hoftebrud i Besseges i 2020 har han været en skygge af sig selv, og han er også selv usikker på, hvor langt han er kommet. Desværre er han så sårbar en type, at jeg har svært ved at se ham overleve en dag med mange højdemeter og sidevind. I mine øjne er hans eneste chance en lettere dag end ventet, men i det tilfælde havde han i hvert fald før styrtet en imponerende fart, som særligt kom til skue på Mallorca sidste år. Hans tog med Koen De Kort og Emils Liepins er også hæderligt, men alt sammen står og falder det med, om han har rejst sig. Falder han fra, kan holdet satse på Liepins, der dog heller ikke er verdens mest robuste og får svært ved at vinde med kun hjælp fra De Kort.

 

Eduard Grosu viste hæderlig form i Besseges, og han er ikke uden chance i et felt med kun få topsprintere. Særligt den sene rundkørsel er guf for rumæneren, der elsker de kringlede finaler, men til gengæld synes han ikke at kunne holde sig til i sidevinden. Hans chance er en klassisk massespurt, hvor han er hæderlig i positionskampen og støttes af det ligeledes hurtige supertalent Biniam Ghirmay og Dusan Rajovic, der selv er en kapabel sprinter, som kan tage over i tilfælde af en ikke uset rumænsk offday.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Cofidis giver chancen til Szymon Sajnok, der flere gange i blandt andet Vueltaen og Tour de Pologne har vist, at han i et felt som dette kan være med. Udfordringen er, at han formentlig er sårbar i sidevinden, hvor han mangler erfaring, og hvor Cofidis står svagt. Til gengæld vil han kunne hævde sig i en klassisk massespurt, hvor han dog er hæmmet af et meget svagt tog, der kun tæller Piet Allegaert. Belgieren er også en plan B til en spurt som et mere robust alternativ i sidevinden, men han burde ikke have farten til at vinde.

 

Bora stiller med den unge Matthew Walls, der i Tour of Britain har vist, at han kan begå sig på dette niveau. Problemet er, at han ikke er den mest robuste type, og denne kombination af højdemeter og sidevind bliver formentlig for voldsom. Samtidig har han den gigantiske ulempe, at han i en klassisk massespurt er helt uden tog på et hold af klatrere, og derfor skal han have heldet med sig, hvis han skal ende i en situation, hvor han kan spurte sig til sejr.

 

Blandt de øvrige sprintere har vi Clement Venturini, der klatrer godt, men ikke er en ørn i sidevind og mangler fart i en flad spurt. Astana vil måske spurte med Alex Aranburu, men mod sprinterne er han i en flad spurt overmatchet. På kontinentalholdene finder vi Emiel Vermeulen, Romain Cardis og Tony Hurel, men de får svært ved at vinde en klassisk massespurt og bør falde fra, hvis det bliver selektivt. Hos Movistar er Matteo Jorgenson halvhurtig, men ikke i kamp mod sprintere.

 

Som sagt vil jeg ikke udelukke en udbrudssejr, og i det tilfælde vil jeg særligt se i retning af Remi Cavagna, Alex Aranburu, Omar Fraile, Gianni Moscon, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Ben Swift, Matteo Trentin, Lilian Calmejane, Biniam Ghirmay og Tony Gallopin.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Davide Ballerini, Alexander Kristoff

Outsidere: Nacer Bouhanni, Matteo Trentin, Phil Bauhaus, Bryan Coquard, John Degenkolb

Jokers: Niccolo Bonifazio, Florian Vermeersch, Ben Swift, Max Kanter, Matteo Moschetti, Eduard Grosu, Szmyon Sajnok, Matthew Walls, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Remi Cavagna, Julian Alaphilippe

 

Udbrudskandidater: Remi Cavagna, Alex Aranburu, Omar Fraile, Gianni Moscon, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Ben Swift, Matteo Trentin, Lilian Calmejane, Biniam Ghirmay, Tony Gallopin

Arnaud Demare
Davide Ballerini, Alexander Kristoff
Nacer Bouhanni, Matteo Trentin, Phil Bauhaus, Bryan Coquard, John Degenkolb
Niccolo Bonifazio, Florian Vermeersch, Ben Swift, Max Kanter, Matteo Moschetti, Eduard Grosu, Szmyon Sajnok, Kasper Asgreen, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Remi Cavagna, Julian Alaphilippe
Matthew Walls, Clement Venturini, Alex Aranburu, Omar Fraile, Gainni Moscon, Lilian Calmejane, Biniam Ghirmay, Tony Gallopin, Piet Allegaert, Emils Liepins, Stefano Oldani
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de la Provence
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?