Optakt: 1. etape af Tour Down Under

Ruten

Løbet er traditionelt blevet indledt med en relativt flad etape (ofte vundet af André Greipel), og efter at løbet kortvarigt eksperimenterede med en hårdere indledning i 2014, er det igen de hurtige afsluttere, der kan forventes at dyste om den første førertrøje. Efter tre år med mål i Lyndoch bliver åbningsetapen denne gang endnu mere spektakulær, idet man som noget nyt har henlagt det, der ventes at blive den første massespurt, til hjertet af Adelaide, hvor 1. etape vil have mål ved havnen. Her ventes vi allerede inden midten af januar at få den første ide om årets sprinterhierarki.

Som altid er de australske etaper relativt korte, og denne gang skal der på første dag således blot tilbagelægges 132,4 km, der går mellem North Adelaide og Port Adelaide. Fra starten bevæger man sig mod nord og nordøst igennem fladt terræn ud af den australske storby, indtil en ikke-kategoriseret stigning leder op til byen One Tree Hill. Her drejer man mod syd for at fortsætte igennem relativt fladt terræn frem til dagens eneste kategoriserede stigning, One Tree Hill Road (2,8 km, 4,8%), der er i kategori 2 og har top efter 39,3 km.

Herefter fortsætter man ad flade veje mod syd ned til en 10,9 km lang rundstrækning centreret omkring byen Paracombe, der tidligere har været mål for en af løbets hårdeste etaper. Denne gang holder man sig imidlertid i flade omgivelser og tilbagelægger hele tre omgange på runden, der rammes efter 47,7 km og byder på dagens to indlagte spurter på hhv. første og tredje omgang og efter hhv. 57,6 og 79,3 km.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Herfra går det tilbage mod nord ad samme vej, som blev benyttet tidligere, hvilket giver anledning til et par mindre rynker, inden man i One Tree Hill kører tilbage mod sydvest med retning mod Adelaide. En nedkørsel fører ned til byen, hvor man ad flade veje fortsætter mod vest ind til havnen. Her rammer man den afsluttende rundstrækning og krydser kort efter stregen, inden etapen afsluttes med en enkelt omgang på den bare 3,4 km lange runde. Den er helt flad og byder på fire skarpe sving med hhv. 3200, 2400, 1200 og 1000 m til stregen.

Etapen byder på i alt 1912 højdemeter.

Port Adelaide har aldrig tidligere i løbets historie været benyttet som etapemål.

Vejret

Tour Down Under er kendt for den ekstreme varme, der tidligere har ført til forkortelse af etaper, og som allerede har ført til, at onsdagens etape er reduceret med 26,9 km. Der ventes nemlig igen voldsom hede på løbets første to etaper, og der venter således rytterne en brutal start. Tirsdag vil der ganske vist være enkelte skyer på himlen, men det vil ikke forhindre temperaturen i at kravle op på hele 38 grader. Det vil til gengæld blive relativt blæsende midt på eftermiddagen, hvor der vil være en jævn til frisk vind fra sydvest og vest. Det giver primært med- og sidemedvind først på etapen, inden et sidevindsstykke leder frem og tilbage til rundstrækningen. Der vil være mod- og sidemodvind på turen tilbage til Adelaide, inden der på den afsluttende rundstrækning primært vil være mod- eller medvind. Der vil være modvind efter sidste sving med 1000 m igen.

Favoritterne

Presset var enormt på Caleb Ewans smalle skuldre, men den lille australier stod for det hele og fik den helt perfekte start på sin tid hos Lotto Soudal, da han sejrede i søndagens Down Under Classic. Det skyldtes ikke mindst et fremragende arbejde fra Roger Kluge, der trodsede holdets tidligere meldinger og agerede sidste mand for kaptajnen og i den rolle holdt Ewan ude af de to styrt, der totalt spolerede årets første massespurt. Til slut lukkede han effektivt det faretruende hul til Daniel Oss og afleverede herefter sin sprinter så formidabelt, at det umuligt kunne føre til andet end sejr.

I top 10 befandt sig kun sprinterkaptajner på de første tre placeringer, da styrtene betød, at stort set alle hold fik planerne spoleret. Derfor kan vi reelt ikke bruge spurten til noget, når sprinterhierarkiet til Tour Down Under skal vurderes. Og netop det hierarki bliver interessant fra start, da det vil være en stor overraskelse, hvis ikke 1. etape ender i en massespurt, som det er kutymen i Australiens cykelstolthed.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Ruten til årets åbningsetape er helt ny, men som vanligt relativt flad. Samtidig befinder besværlighederne sig stort set udelukkes i den indledende fase, og de ventes derfor slet ikke at spille nogen rolle. Faktisk kan vi forvente, at etapen bliver lidt af en langgaber, for som beskrevet ovenfor vil den finde sted i en ulidelig og meget trykkende hede. Det har i tidligere udgaver lagt en total dæmper på kørelysten, og selv hvis arrangørerne skulle træffe den ikke helt uventede beslutning om at forkorte etapen, som det allerede er sket for onsdagens endnu varmere 2. etape, vil der ikke være mange, der har lyst til at anstrenge sig alt for voldsomt på en dag, der dybest set ikke er egnet til at køre cykelløb.

I tidligere udgaver har vi set, at kun ganske få ryttere - flere gange blot en enkelt mand - har kastet sig ud i et udbrud på disse meget varme etaper, der i forvejen er som skabt til sprinterne, og vi kan igen vente os, at udbruddet etableres fra start fra et formentlig temmelig apatisk felt. Herefter vil Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step formentlig meget hurtigt tage kontrol for deres to supersprintere, Ewan og Elia Viviani, og det er også tænkeligt, at Bora vil give en hånd med for Peter Sagan, selvom denne fik sig lidt af en sprinterlektion i søndagens løb. Bahrain-Merida var søndag også meget aktive, men efter Phil Bauhaus’ begrænsede held i styrtkaosset vil holdet nok koncentrere sig om at holde ham samt Rohan Dennis og Domenico Pozzovivo ude af eventuelle problemer i finalen.

Vi kan derfor vente os en meget kontrolleret etape, hvor sprinterholdene vil skabe samling i tide. Vinden vil være ganske mærkbar, og der venter et længere sidevindsstykke midtvejs på etapen. Sammen med varmen vil det lange modvindsstykke tilbage til Adelaide dog gøre det ret usandsynligt, at der vil blive gjort forsøg på at splitte feltet, og vi skal derfor ikke vente os den helt store dramatik inden den ventede massespurt. Eneste højdepunkt kunne blive de to indlagte spurter, hvor man kan håbe, at der bag et muligvis meget lille udbrud vil være bonussekunder at gå efter for hurtige klassementsryttere som Daryl Impey, Nathan Haas, Jay McCarthy og Patrick Bevin, der utvivlsomt ikke vil lade en sådan mulighed gå til spilde.

I sidste ende bør det hele dog blive afgjort i et opgør mellem sprinterne, og man kan frygte, at vi igen vil se visse styrt. Finalen er nemlig alt andet end ukompliceret, og specielt de to sving lige inden den røde flamme vil spille en nøglerolle. Her kan man ikke tillade sig at være for langt tilbage, ikke mindst hvis dele af det nervøse felt atter ender i asfalten, og denne gang øges risikoen blot af, at klassementsrytterne modsat i søndagens løb også skal holde sig til. Det betyder, at holdets kollektive styrke er mindst lige så vigtig som sprinterens egen topfart, men omvendt betyder den ret hårde modvind på de sidste 1000 m, at man meget hurtigt kan komme til kort, hvis man har taget fronten allerede inden svingene. Det bliver derfor temmelig delikat at time det hele rigtigt, og der er en vis risiko for, at det hold, der er i front inden svingene, ender med at blive passeret inden selve spurten.

Derfor betyder erfaring enormt meget, og det får os til atter at pege på Elia Viviani som vores favorit. Den italienske stjerne var det største offer for søndagens mange styrt, da han og resten af Deceuninck-toget blev sat ud af spillet, netop som de forsøgte at bevæge sig frem inden næstsidste sving. Derfor kom de tomhændede fra Adelaide og lærte forhåbentlig den vigtige lektie, at det i disse hektiske og nervøse finaler er vigtigt ikke at sidde for langt tilbage.

Forud for styrtet var alt imidlertid på skinner, og Viviani sad perfekt placeret på hjulet af Michael Mørkøv, da lynet slog ned. Havde de ikke ramt asfalten, havde timingen formentlig været rigtig, for der er ingen, der på papiret har et tog, der kan matche belgiernes, der fortsat havde Mikkel Honoré og den normale sidste mand Fabio Sabatini hos kaptajnen. I en finale, hvor timing er helt afgørende, bør feltets både stærkeste og mest rutinerede have overhånden, og det får atter pilen til at pege på Vivianis tropper. Da italieneren selv ventes at være i fremragende form, som han altid er det fra sæsonstart, tror vi, at han gør arbejdet og sikrer, at holdet fortsætter, hvor de slap i oktober, da Fabio Jakobsen vandt det seneste WorldTour-løb.

Hans værste rival må utvivlsomt være Caleb Ewan. Frygten for, at det nye Lotto Soudal-tog ville komme vaklende fra start blev gjort til skamme i søndagens løb, hvor de leverede et fremragende et stykke arbejde ved først at holde foran alle styrtene og til sidst ved med Kluge - og ikke som planlagt Adam Blythe - at levere et perfekt lead-out. På papiret har de da også med netop Blythe og Kluge et af de allerstærkeste og mest erfarne tog, og samarbejdet mellem især Kluge og Ewan er fra tiden på Mitchelton allerede velfungerende. Sandsynligheden for, at de er velplacerede inden de vigtige sving, er derfor stor, og måske kan de endda matche Deceuninck-drengene.

Det vil herefter være op til Ewan selv at gøre arbejdet færdigt, og det er bestemt muligt, at han er feltets hurtigste. Som altid er han i god form i januar, og han var i hvert fald klasser bedre end den dog formentlig ikke alt for formstærke Sagan søndag. I 2018 spurtede han svagt, men måske er han nu tilbage på sit 2017-niveau, hvilket burde tilsige, at han er hurtigere også end Viviani. Er han det, kunne det meget vel blive til endnu en Ewan-sejr.

Baseret på de gedigne klø, han fik af Ewan, der klart overmatchede ham på de sidste meter, er det måske lidt svært at have den helt store tiltro til Peter Sagan, der endda selv siger, at formen denne gang ikke er som i 2018. Alligevel er slovakken en af favoritterne. I en finale med to sene sving, hvor timing er altafgørende, kan den bedste strategi meget vel være at finde det rette hjul og vente på, at de hurtigste sprintere måske tvinges til at åbne for tidligt i den hårde modvind. Det var sådan, Sagan sidste år vandt Down Under Classic, og det er bestemt ikke utænkeligt, at han kan gøre det igen denne gang. I hvert fald er der ingen, der kan positionere sig som den trefoldige verdensmester, og det var således helt efter bogen, at det selvfølgelig var ham, der i dag var på hjulet af den sprinter, der fik det bedste lead-out. Det kan meet vel gentage sig tirsdag, og har han sin vanlige timing, kan Sagan derfra sagtens slå normalt hurtigere folk i en modvindsspurt som denne.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det var en skam, at styrtene satte Phil Bauhaus tidligt ud af spillet søndag. Forud for det havde Bahrain-Merida nemlig vist stor tiltro til deres lynhurtige nyerhvervelse, både ved at tage del i føringsarbejdet med Hermann Pernsteiner og ved at holde sig flot til i finalen inden det første styrt. Bauhaus viste særligt med sin forrygende sejr i Abu Dhabi Tour, men også i sidste års Tour Down Under, at han kan starte sæsonen stærkt og har farten til at tage kampen op med selv de allerbedste. Hans tog med Yukiya Arashiro, Marcel Sieberg og Heinrich Haussler hører også til blandt de bedste og mest erfarne, og det er en fremragende kombination i en teknisk og kompliceret spurt som denne. Bauhaus har gode chancer for at komme gennem svingene i en god position, og lykkes det, er han helt sikkert hurtig nok til at vinde.

Det samme er Max Walscheid , der måske er feltets allerhurtigste. Hans topfart i helt flade finaler er nemlig skræmmende, og han har endda taget et stort skridt op efter sidste år at have gennemført Vueltaen. Til gengæld har vi også ofte set, at han kommer til kort i positionskampen, og det er bestemt ikke nemmere i dette løb, hvor hans tog med Cees Bol og Max Kanter måske nok har masser af fart, men også er skræmmende urutineret. Sandsynligheden for, at Walscheid overhovedet kommer frem i tide, er derfor lille, men lykkes det, er han så hurtig, at han er en af de få, der kan slå de største navne. Heldigvis er opløbsstrækningen også lang, og det giver ham en reel chance.

På forhånd så det lidt ud for Danny Van Poppel, der måtte indse, at Jumbo-Visma ikke har udstyret ham med megen støtte i dette løb. Tom Leezer viste imidlertid sin store erfaring ved stort set egenhændigt at holde kaptajnen helt fremme, indtil det alligevel gik galt i et af styrtene. Heldigvis er der chance for revanche tirsdag, og Leezers flotte arbejde er i hvert fald lovende, også selvom Van Poppel til slut endte med at være temmelig alene. Tirsdag vil han formentlig også skulle gøre arbejdet færdigt på egen hånd, men det kan måske også lade sig gøre, hvis han atter holder sig så flot fremme. Selvom vi i 2018 så, at han mangler den allersidste topfart i forhold til de bedste, kan det i en modvindsspurt være en fordel at komme bagfra, og det kan være Van Poppels chance. I hvert fald er han en af de hurtigste i dette felt.

Hurtig er Jakub Mareczko i den grad også, men det er svært at have den helt store tiltro til ham i denne spurt. Italieneren med de polske rødder er nemlig kendt for både sin enorme topfart og sin håbløse positioneringsevne, og sidstnævnte har altid været en enorm akilleshæl. Han var da også for længst forsvundet fra finalen søndag, da det blev alvor, og det er er bestemt ikke nemmere af, at hans sidste lead-out man, Szymon Sajnok, er helt uden WorldTour-erfaring. Varmen er heller ikke en fordel for en mand, der har det bedst, hvis løbet er alt andet end opslidende, og risikoen for, at han ikke kommer til at spille en rolle, er derfor stor. Alligevel er han en af de relativt få, der faktisk kan vinde etapen, hvis han skulle komme fornuftigt igennem svingene. Hans spurter i Giroen har nemlig vist, at han på topfart kan matche de bedste.

Det var lidt svært at gennemskue, hvad der var Skys strategi søndag. På papiret er Kristoffer Halvorsen deres sprinter, men han var aldrig at se i det tog, der med Christian Knees og Luke Rowe på meget flot vis holdt Owain Doull fremme. Doulls udtalelser efterfølgende kunne tyde på, at briten faktisk var holdets kaptajn, måske fordi nordmanden Halvorsen led i varmen. Man må dog formode, at det tirsdag vil handle om Halvorsen, der er den eneste med den nødvendige topfart. Gør det det, burde chancerne ikke være helt ringe, hvis Sky - nu med Doull foran Halvorsen - kan gentage det flotte arbejde. 2018 var måske nok en skuffelse for nordmanden, men talentet er uomtvisteligt. Kommer han fint igennem svingene, burde han have farten til at blande sig helt fremme.

Den tekniske finale er ingenlunde en fordel for Dan McLay, der som Mareczko har det meget svært i positionskampen. Briten har imidlertid flere gange - senest i Tour de Pologne - at hans topfart på de gode dage fortsat er temmelig høj, og derfor må han nævnes, ikke mindst fordi EF-toget med Alberto Bettiol og Mitchell Docker slet ikke er skidt. Kan han komme fornuftigt igennem finalens mange udfordringer - og det er fortsat en temmelig stor hurdle - har han farten til at overraske.

Også Jasper Philipsen fortjener atter at blive nævnt. Som ventet var hans urutinerede UAE-tog slet ikke stærkt nok i dag, og det er fortsat hans helt store akilleshæl - ikke mindst i en teknisk kompliceret finale som denne. Han er heller ikke en helt typisk sprinter med den tilstrækkelige topfart til faktisk at vinde, men de lovende takter fra 2018 gør ham til en af de på papiret hurtigste i dette felt. Han synes også at have en veludviklet positioneringsevn på egen hånd, og det kan måske føre ham langt

En positiv overraskelse i søndagens spurt var Ryan Gibbons. Efter et skidt 2018 viste han nemlig atter de gode positioneringsevner fra 2017, og han sad helt fremme, da det sidste styrt splittede feltet. Kan han gentage det fine arbejde tirsdag, kunne der vente et ganske hæderligt resultat. Den unge sydafrikaner burde i hvert fald være komfortabel, og i denne afslutning er positionering altafgørende. Han er helt sikkert slet ikke hurtig nok til at vinde, men han burde være en af de sprintere, der kan blande sig fremme.

Endelig vil vi igen pege på Davide Ballerini. Den talentfulde italiener viste atter, at han er ganske god i positionskampen og sad helt fremme inden det sidste styrt søndag. Her mistede han lidt momentum og blev derfor kun nr. 11, men han viste de nødvendige evner til at begå sig i en teknisk finale som denne. Til gengæld er han slet ikke ren sprinter og har derfor ikke topfarten, men et fint resultat kunne meget vel give ham en ganske god start på sin WorldTour-karriere hos Astana.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Blandt de øvrige kandidater til spurten finder vi Jens Debusschere, Kiel Reijnen, Daniel Hoelgaard, Alexander Edmondson - der denne gang nok skal klare sig uden Daryl Impeys sublime lead-out fra søndagens løb - Jasha Sütterlin, Gediminas Bagdonas og Neil van der Ploeg, men de burde ikke være i stand til at vinde.

OPDATERING: Efter udarbejdelsen af denne optakt er det blevet besluttet at fjerne den afsluttende omgang på rundstrækningen inde i Adelaide som følge af kraftig. Det reducerer distancen med 3,4 km, men ændrer ikke på den tekniske finale. Favoritvurderingen er derfor upåvirket.

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Peter Sagan

Outsidere: Phil Bauhaus, Max Walscheid, Danny Van Poppel

Jokers: Jakub Mareczko, Kristoffer Halvorsen, Dan McLay, Jasper Philipsen, Ryan Gibbons, Davide Ballerini