Optakt: 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

Onsdag gælder det 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana, mens Etoile de Besseges først skydes i gang torsdag.

Volta a la Comunitat Valenciana - 1. etape

Ruten

Da løbet vendte tilbage i 2016, indledtes løbet med en ganske hård enkeltstart, der på suveræn vis blev vundet af Wout Poels, som herved lagde grunden til sin samlede sejr. I de seneste to år har tidskørselselementet i stedet været et næsten urimeligt langt holdløb, der desværre på forhånd udelukkede hovedparten af feltet fra at blande sig i kampen om sejren. Derfor virker det fornuftigt, at man i år vender tilbage til modellen fra debutåret og indleder løbet med en enkeltstart, der ligesom for tre år siden er ganske hård. Således sluttes der på toppen af en hård bakke, og dermed vil der allerede fra første fløjt blive skabt afstande, der kan vise sig afgørende i et løb, hvor forskellen næppe bliver voldsomt store.

Årets enkeltstart er i alt 10,3 km og har både start og mål i Orihuela. Der er tale om en rute i to helt skarpt adskilte dele, idet hovedparten er pandekageflad, inden man til slut skal op ad en stejl stigning. Fra start bevæger man sig via to sving mod sydøst og sydvest ud af byzonen, hvorefter en lang lige vej leder mod sydvest ned til det sydligste punkt. Herfra går det gennem fladlandet mod nordøst frem til mellemtiden, der tages efter 5,0 km.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Efter tidstjekket kører man via en lang, lige vej mod nordvest frem til udkanten af byen, hvor der venter tre sving i rap med godt 2 km igen. Kort efter rammer man den afsluttende bakke, der over 700 m stiger med 8,2% i snit, og som består af hele fire hårnålesving over den ganske korte distance, inden man drejer til højre bare få meter fra mål.

Etapen byder på i alt 79 højdemeter.

Orihuela lagde i 2017 asfalt til det indledende holdløb, som i suveræn stil blev vundet af BMC foran Team Sky. Vueltaen kom forbi i 2011, hvor Chris Sutton vandt løbets første massespurt, og i 2019, hvor Alessandro Petacchi var hurtigste mand.

Vejret

Vejret i Valencia-regionen kan være temmelig uforudsigeligt på denne tid af året, men rytterne kan i år se frem til en herlig uge. Der lægges da også ud i perfekte betingelser på en solrig onsdag, der byder på temperaturer på hele 21 grader. Der vil tillige blot være en let vind fra syd, som synes at tiltage en anelse sidst på eftermiddagen. Det giver primært modvind på turen ud mod mellemtiden og medvind på turen tilbage til Orihuela.

Favoritterne

I Volta a la Comunitat Valenciana har det ofte handlet om at være knivskarp fra start, hvilket kan være lidt a fen udfordring i et løb, der for mange er det første efter flere måneders pause. Heller ikke i år er der nogen nåde, idet der lægges ud med det, der meget vel kan være løbets allervigtigste etape. Kongeetapens begrænsede sværhedsgrad betyder nemlig, at der her næppe vil blive gjort de helt store forskelle, og det betyder, at de tidsgevinster, der kan indhøstes på den indledende enkeltstart, kan vise sig at være altafgørende.

Læs også

Dansk profil misser Giroen

Rytterne kommer på arbejde, og det sker på en rute, der ikke er helt enkelt at fortolke. Langt hovedparten af etapen består af helt fladt terræn, hvor manglen på sving tillige vil gøre det let for de store folk at træde mange watt. Til slut venter til gengæld en ganske stejl og eksplosiv stigning, hvor særligt de klatrere med godt punch kan flyve til toppen, og selvom 700 m ikke er alverden, er det rigeligt til, at en stor fyr som Jos Van Emden her vil komme i problemer. Omvendt er det trods alt kun en ganske begrænset procentdel af etapen, der tilbringes på stigningen, og det er således på det flade stykke, at de største forskelle kan gøres.

Det gør det til en vanskelig sag. Hvor meget kan de store maskiner vinde på den indledende del, hvor langt de fleste klassementsryttere trods alt har det svært? Og hvor store vanskeligheder vil den sidste stigning volde for feltets virkelige specialister, hvoraf nogle er ganske tunge?

Heldigvis ser det ikke ud til, at vejret vil komme til at spille en rolle. På den flotte onsdag vil det ganske vist blæse en anelse op i løbet af eftermiddagen, men det vil være så begrænset, at det næppe vil stille de sent startende betydeligt dårligere end dagens første ryttere. Derfor kan vi forvente os en nogenlunde fair kamp, hvor det særligt er den tidlige februarform, der vil bestemme resultat snarere end tidligere meritter på tempocyklen.

Etapens karakter og ikke mindst betydningen af form får os til at pege på Nelson Oliveira som vores favorit. Portugiseren flyver som følge af mange skader ofte under radaren, men hhv. en 4. og en 5. plads ved de seneste VM vidner om, at han hører til blandt verdens allerbedste temporyttere. Begge resultater blev endda opnået på ret kuperede ruter, og han har utvivlsomt den rette alsidighed til at gøre sig gældende på begge dele af denne etape. Hans problem er distancen, da hans dieselmotor gør ham langt stærkere på de lange ruter, men det kan han formentlig kompensere for med den forrygende form, han viste på Mallorca, hvor han trods rollen som hjælper for Alejandro Valverde blev nr. 6 i det hårdeste løb. Han burde vinde tid på de lette folk i den indledende del, og med de klatreben, han havde i sidste uge, vil han ikke tabe meget til de bedste på bakken. Alt sammen gør det ham til vores bud på en første mand i førertrøjen.

Oliveiras kaptajn, Alejandro Valverde, er i hvert fald ikke specialist, men lige netop på en rute som denne kan han gøre det godt. Han er nemlig bedst over korte distancer, og den sidste bakke er skræddersyet til hans eksplosive egenskaber. Det lykkedes ham ikke at vinde på Mallorca, men det skyldtes snarere taktik, kulde og ruteændringer end dårlige ben. Tværtimod viste Valverde sig flere gange, at han også i år er kommet stærkt ud af vinteren, og der er som bekendt ingen, der som Valverde kan sætte verden i brand i februar. Det er da også især hans form, der gør ham til en af topfavoritterne på denne etape, for han må trods alt formodes at tabe lidt tid på den flade del. En formstærk Valverde kan imidlertid hente en del på den sidste bakke, og derfor kan han meget vel allerede onsdag lægge grunden til endnu en samlet sejr ved at vinde etapen.

Det har ikke været nogle lette år for Tony Martin , der slet ikke er den temporytter, han tidligere var. Ved enkelte lejligheder har han dog vist, at han stadig har en stor motor, blandt andet ved VM og ikke mindst i Giroen sidste år, men nu om dage er det først og fremmest på lange enkeltstarter, at han excellerer. Derfor er denne etape da også alt for kort for den tidligere verdensmester, men til gengæld betyder manglen på tekniske udfordringer, at han burde få plads til at få gang i sit tunge tråd. Den sidste bakke er naturligvis ikke ideel for Martin, der ikke har klatret specielt godt i de senere år, men en formstærk Martin kører trods alt ganske fint opad. Det er bestemt ikke usandsynligt, at skiftet til LottoNL har gjort ham godt - holdet har i hvert fald en evne til at forbedre folks enkeltstartsevner - og træningsnarkomanen Martin har næppe ligget på den lade side i løbet af vinteren. Det er bestemt muligt, at Martin får en drømmedebut for sit nye hold.

Egentlig burde det ligge på den flade at gøre Geraint Thomas til storfavorit på denne etape. Ikke blot viste han særligt med sejren på 1. etape af Touren i 2017, at han er en af verdens allerbedste på flade enkeltstarter, han er også en af verdens bedste klatrere med et godt punch. Med andre ord er ruten her helt ideel for Thomas, der normalt ville være næsten umulig at slå. Desværre har et efterår med mange fester betydet, at han er flere uger bagud i forhold til sit sædvanlige skema, og han har selv meldt ud, at vi ikke skal have mange forventninger til sæsonstarten. Det har da også været helt tydeligt, at der har været ganske mange kilo at smide, og derfor vil det helt sikkert ikke være en Thomas i topform, der ruller ud i Orihuela. Omvendt er han en klasserytter, og selv med halvdårlig form burde han være ganske stærk på særligt det flade stykke. Om benene så også rækker på bakken, har vi til gode at se, men afskrives kan det ikke.

Bahrain-Merida har sikret sig Jan Tratnik, der i de seneste to år har fået sit gennembrud som temporytter med en top 10 ved VM i 2017 og ikke mindst hans knusende sejr i Coppi e Bartali sidste år. Begge disse resultater blev endda opnået på ruter, der på alle måder minder om denne, og enkeltstarter af denne karakter synes ganske enkelt at være blevet slovenerens specialitet. Skiftet til Bahrain-Merida kan kun være en fordel, men der hersker til gengæld stor usikkerhed om formen. Således er dette Tratniks sæsondebut, så selvom ruten passer ham som fod i hose, kan det onsdag blive både fugl og fisk for den alsidige slovener.

For et par år siden havde det ligge på den flade at gøre Ion Izagirre til en af de tunge favoritter på denne etape. Baskeren var nemlig en af verdens absolut bedste på kuperede enkeltstarter, ikke mindst i årets første måneder, hvor han altid er flyvende. Desværre er der sket meget i de sidste to år, hvor han ganske vist har forbedret sine klatreevner markant, men hvor det er gået stærkt ned ad bakke på tempocyklen. Sidste år leverede han i hvert fald den ene skuffende præstation efter den anden, og det står hævet over enhver tvivl, at han slet ikke er så stærk som tidligere. Omvendt kørte han faktisk i Vueltaen en fin indledende enkeltstart, og netop over korte distancer er han stadig god. Han havde foretrukket en mere teknisk rute, men kombinationen af fladland og bakke burde alligevel passe ham.

Læs også

Ineos forventer Pogacar-fyrværkeri fra start: Han kan nok vinde alle etaper

Meget af det samme kan siges om Luis Leon Sanchez. Den store spanier var tidligere en glimrende temporytter, der særligt i grand tours har nogle flotte resultater. Desværre var det påfaldende, at han i 2018, hvor han ellers var bedre end i mange år, leverede den ene halvsløje enkeltstart efter den anden. Det betyder dog ikke, at han ikke kan være med fremme på denne etape, hvis blandende rute burde passe ham godt. Han er trods alt mere kraftfuld end de fleste på det flade, og han viste med fremragende kørsel i Australien, at han som altid er blandt de allerbedste i årets første måneder.

Jose Goncalves har aldrig for alvor imponeret på tempocyklen, indtil han pludselig i sidste års Giro blev nr. 4 på den indledende enkeltstart. Både hvad distance og terræn angår var den ikke væsensforskellig fra denne, og i et felt uden mange specialister burde Goncalves have gode chancer for atter at gøre det godt. Det skyldes ikke mindst, at han på Mallorca viste glimrende form, da han i det første løb angreb på sidste stigning sammen med Guillaume Martin, og selvom han til slut kom til kort over for klatrerne, tyder det på, at han i den grad har passet sin vintertræning. Han er stadig lidt af et wildcard, men han har potentialet til at være med helt fremme.

De fleste var ved at tabe næse og mund, da David De La Cruz højst overraskende vandt enkeltstarten i Ruta del Sol sidste år. Det gav store forhåbninger til senere enkeltstarter, men her skuffede han desværre gang på gang. Kun i Vueltaen kørte han atter hæderligt, og derfor er De La Cruz altid lidt af en lottokupon på tidskørsler. Det styrkes kun af, at hans form er helt ukendt, men han lagde som bekendt ganske fint fra land sidste år. Der er nok lidt for meget tonserterræn efter hans smag, men kører han som i Andalusien sidste år, kan han igen overraske.

I mange år har enkeltstarter været den store akilleshæl for Dylan Teuns. I sidste års Vuelta skete der imidlertid et eller andet, da han pludselig blev en højst overraskende nr. 11 på begge tidskørsler. Det er klart, at han fortsat har til gode at bekræfte den fremgang, men der er i hvert fald lovende takter. Ruten her med en stejl mur til sidst burde tillige passe ham ganske fint. Det helt store spørgsmål er dog formen, der er temmelig ukendt i sæsondebuten.

Omvendt ved vi, at Ben Hermans er i fremragende form. Som skrevet i den overordnede optakt var belgieren svært uheldig på Mallorca, hvor uheld forhindrede ham i at levere topresultater. Han må nu være fyr og flamme efter revanche, og noget tyder på, at han er stærk fra sæsonstart, som det var tilfældet i 2017, hvor han var helt ustyrlig i februar. Han har aldrig været decideret specialist, men særligt i Polen Rundt har han kørt nogle gode tidskørsler. Han skal stadig vise, at han også kan gøre det på et andet hold end BMC, men form og rute burde kunne bringe ham langt.

Jos Van Emden er selvfølgelig en af de helt store specialister og en formentlig sammen med Thomas feltets allermest kraftfulde på den indledende del. Desværre slutter etapen ikke for foden af bakken, og den vil nok desværre vise sig at være lidt af en udfordring for store Van Emden, der ikke just er kendt for sine klatreevner. Det flade stykke bør betyde, at han sætter en hæderlig tid, i hvert fald hvis han har passet sin vintertræning, men han bør dog ikke kunne vinde på denne rute.

Jesus Herrada viste med en sejr og en 5. plads fremragende form på Mallorca. Det ville i gamle dage have gjort ham til et varmt navn til denne enkeltstart, men desværre er det mange år siden, at han sidst har kørt en god enkeltstart. Derfor er det svært at være specielt optimistisk på hans vegne, og formentlig vil han endnu engang skuffe. Omvendt kan vi ikke helt afskrive tanken om, at han med sin gode form og på en rute, der burde passe ham perfekt, måske kan genfinde lidt af fordums styrke.

Rui Costa er alt andet end specialist, men i gamle dage kørte han faktisk pæne enkeltstarter, når han var i form. Det har han desværre kun været ganske sjældent i de seneste to år, men efter en stærk sæsonafslutning, hvor han var i top 10 ved VM, meldes han at være kommet stærkt igennem vinteren. Costa har altid haft tradition for at starte hårdt ud, og hans egne meldinger lyder meget optimistiske også i år. Ruten har nok lidt for meget tonserterræn til at passe ham, men er han vitterligt i så god form som antydet, kan han måske genfinde lidt af fordums styrke.

Endelig vil vi pege på Diego Rosa og Niki Terpstra . Italieneren startede sin Sky-karriere ved for tre år siden at køre en fremragende enkeltstart i dette løb. 2018 blev ødelagt af kyssesyge, og derfor har man næsten helt glemt, hvor god han faktisk er. Nu skulle han imidlertid være kommet sig, og det kan give håb om en lille genrejsning i dette løb. Terpstra derimod kommer fra sin hidtil bedste sæson og er formentlig topmotiveret til at starte godt ud for Direct Energie. Han har tidligere været knivskarp efter vinteren og har blandt andet her taget en overraskende enkeltstartssejr i Tour of Qatar. På papiret er bakken ikke til hans fordel, men klatrer han, som han sidste år gjorde i Tour of Oman, kan han faktisk komme ganske alngt på denne rute.

Andre kandidater til hæderlige resultater er Adam Yates, der netop på ruter som disse har gjort det godt, Alessandro De Marchi, Edvald Boasson Hagen, Pello Bilbao, Harry Tanfield, Matthias Brändle, Silvan Dillier, Alexis Gougeard, Mads Würtz Schmidt, Greg Van Avermaet, Mike Teunissen og Rein Taaramae .

Feltet.dks vinderbud: Nelson Oliveira

Øvrige vinderkandidater: Alejandro Valverde, Tony Martin

Outsidere: Geraint Thomas, Jan Tratnik, Ion Izagirre, Luis Leon Sanchez, Jose Goncalves

Jokers: David De La Cruz, Dylan Teuns, Ben Hermans, Jos Van Emden, Jesus Herrada, Rui Costa, Diego Rosa, Niki Terpstra