Optakt: 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Da det vendte tilbage i 2016, indledtes løbet med en ganske hård enkeltstart, der på suveræn vis blev vundet af Wout Poels, som herved lagde grunden til sin samlede sejr. I 2017 var tidskørselselementet i stedet et indledende, næsten urimeligt langt holdløb, der desværre på forhånd udelukkede hovedparten af feltet fra at blande sig i kampen om sejren, og i 2018 var det sprinterne, der fik lov at åbne festen. Efter at enkeltstarten vendte tilbage i 2019, blev 2020-udgaven også indledt med en sprinterfest, mens man i 2021 forsøgte sig med en mere uforudsigelig og mellemkuperet åbning på løbet. Den model genbrugte man i 2022, hvor etapen endda endte med at være så hård, at Remco Evenepoel tog en solosejr foran den senere vinder, Aleksandr Vlasov, mens man i 2023 atter overlod åbningen til sprinterne - dog kun de mest holdbare af slagsen. Måske er det de samme ryttere, der får chancen igen i år, hvor der atter åbnes med en ganske kuperet sag med en lang stigning i finalen, men selvom den er for let og for langt fra mål til at blive brugt af klassementsrytterne, vil den stille betydeligt større krav til klatreevnerne, end det var tilfældet sidste år - formentlig for store til alle andre end de allermest holdbare typer. Dermed er der lagt op til en åben og ganske uforudsigelig åbning på løbet - akkurat som vi ofte ser det.

Med en distance på 167,0 km er der tale om en for løbet ganske kort etape, der fører feltet fra Benicassim til Castellón de la Plana. Der er tale om to kystbyer, der ligger ud til den spanske østkyst lidt nord for Valencia, og etapen består af to ture ind i terrænet, inden man kører tilbage til kysten. Starten er ganske hård, da man med det samme kører mod nordøst op ad en lille bakke, Coll de les Costes d’Orpesa (1,6 km, 6,3%), inden en nedkørsel leder tilbage til kysten, hvor man kører mod nordøst op ad den helt lige og flade kystvej.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

I den lille by Torreblanca forlader man efter 21,0 km vandet, når man drejer mod nordvest for at køre op ad en bakke (3,1 km, 5,4%). Derfra zigzagger man sig mod vest igennem stigende terræn, inden det flader ud frem mod byen Benlloch, der nås efter 41,2 km. I udkanten af den drejer man mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen La Bandereta (12,3 km, 3,7%), der stiger jævnt med 5-6% over de første 8 km, inden den flader ud og endda byder på lidt nedkørsel på det sidste stykke frem mod toppen, der rundes efter 55,0 km.

Nu venter en ganske let nedkørsel, der fører mod syd, inden man drejer mod nordvest for at køre et kort, let faldende stykke for derefter at køre op ad kategori 3-stigningen Coll de la Bassa (3,7 km, 4,4%), hvis tredje kilometer stiger med 5,5%, men derudover holder sig under 5%. Toppen rundes efter 78,7 km, hvorefter en kort nedkørsel leder ned til det vestligste punkt, hvor man drejer mod syd for at køre ad et fladt stykke og op og ned ad en bakke. Nu går det mod øst ad en lige og faldende vej, der afbrydes af en lille bakke, inden det bliver helt fladt, når man drejer mod sydøst. Senere begynder det igen af falde, når man kører det sidste stykke mod sydøst og nordøst tilbage til kysten, der nås umiddelbart nord for startbyen Benicassim.

Ude ved vandet drejer man mod sydvest for at køre igennem fladt terræn ned langs kysten frem til dagens spurt, der kommer efter 130,0 km. Umiddelbart herefter fortsætter man mod sydvest op ad en bakke (1,3 km, 7,8%), der har top efter 131,3 km. Efter en nedkørsel kører man mod nordvest op og ned ad endnu en bakke (600 m, 8,8%), der har top efter 134,0 km, inden man atter når frem til Benicassim efter 139,3 km. Her kører man mod vest ad en lige og flad vej væk fra vandet.

I udkanten af byen indledes finalen for alvor, når man kører mod nord og vest op ad kategori 2-stigningen Desert de les Palmes (7,7 km, 5,1%), der over de første 6 km hovedsageligt stiger med 4-6%, men som har en kilometer 3 med 8,3% og en kilometer 6 med 7,6%, inden der venter et 1 km langt plateau og 700 m med 5,5% frem mod toppen, der rundes efter 149,8 km.

Herfra resterer fortsat 17,2 km, der indledes med en ret kringlet nedkørsel, der leder mod sydvest tilbage til fladlandet, hvor man kører mod sydvest ad en relativt lige og flad vej ned mod målbyen. Her kører man mod sydøst ad ringvejen, inden man slutteligt kører ind til mod centrum - hele tiden i fladt terræn, idet den sidste kilometer dog stiger let med 0,5% i snit. Man drejer i en rundkørsel med 4400 m igen, og derefter skal man igennem hele fire rundkørsler med hhv. 3900 m, 3300 m, 1300 m og 900 m igen, inden man slutteligt drejer til højre i en sidste rundkørsel bare 700 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2371 højdemeter.

Castellón de la Plana har fire gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var senest i Vueltaen i 2015, hvor unge Kristian Sbaragli overraskede ved at vinde en reduceret massespurt foran John Degenkolb og Jose Joaquin Rojas efter en finale, der var næsten identisk med denne. Vueltaen var også forbi i 2004, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt foran Erik Zabel og Stuart O’Grady efter en finale, der også var næsten identisk med denne. Dette løb havde senest mål i byen i 2002, hvor Alessandro Petacchi vandt en massespurt foran Mario Cipollini og Erik Zabel, mens Zabel til gengæld fik sin sejr ved besøget i 2000, hvor han i en massespurt var hurtigere end Cipollini og Jan Svorada.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Den helt ekstreme varme, vi havde i sidste uge, har ganske vist forladt Valencia-området, men der venter stadig en helt perfekt uge. Således vil der onsdag kun være ganske få skyer og en temperatur, der vil vær 14-15 grader i start- og målbyerne. Vinden vil være svag til let (6-8 km/t) og komme fra først østnordøst, men generelt fra østsydøst og sydøst. Det giver sidemodvind op langs kysten og derefter generelt forskellige former medvind frem til toppen af anden stigning, inden man får forskellige former for modvind på turen tilbage til kysten. Slutteligt får man sidemedvind op ad stigningen og dernæst side- og sidemodvind på det sidste stykke ind mod Castellon. Med 4,4 km får man mod- og sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 700 m.

Favoritterne

Arrangørerne af det spanske løb har aldrig været bange for at designe etaper, der er svære at fortolke. Ja, faktisk har de gjort det til en vane for åbningsetapen, for det er nu tredje år i træk, at de åbner løbet med en etape, der er uforudsigelig og kan gå i flere retninger. Sådan er det nemlig altid, når man designer en etape som denne, for dens vanskelighed vil altid afhænge af, hvordan den køres.

Nøglepunktet er naturligvis sidste stigning, der bestemt ikke er let. For det meste er stigningsprocent omkring de 5, hvilket er håndterbart for mange, men den har også to meget stejle kilometer undervejs. Her kan man gøre ondt på alle de afsluttere, der drømmer om at komme med over, og det er derfor en stigning, der kan skabe en vis udskilning. Den er dog også for let til klassementsrytterne, der også vil mene, at den kommer for langt fra mål, og derfor er det andre typer, der vil kunne finde på at gå i offensiven, mens udskilningen bagfra bliver det andet meget interessante element.

Heldigvis har vi lidt at forholde os til. Ganske vist var målstregen placeret lidt anderledes inde i Castellon i begge tilfælde, men de kørte præcis denne finale med stigning, nedkørsel og flad afslutning i Vueltaen i både 2015 og 2004. I 2015 overlevede ca. 60 mand, og her overraskede Kristian Sbaragli stort ved at vinde spurten foran storfavoritten, John Degenkolb, Jose Joaquin Rojas og Tosh van der Sande - alle meget holdbare sprintere. Til gengæld var finalen for hård for typer som Maximilian Richeze, Danny van Poppel, Carlos Barbero og Jasper De Buyst, og når man ser på listen over de ryttere, der var sat af - ca. 120 mand - var der overraskende mange gode klatrere.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

I 2004 fik vi et lidt større felt. Her var de ca. 80 mand, men det var atter de holdbare sprintere, der dominerede, da Oscar Freire sejrede foran Erik Zabel og Stuart O’Grady. Selv typer som Stefano Garzelli og Alejandro Valverde blandede sig i spurten, der til gengæld var lukket land for ikke mindst Alessandro Petacchi, der var den mest prominente sprinter bag feltet.

Vi kan forvente os noget lignende i år, men først skal udbruddet hentes. Den slags etaper er altid tricky som åbningsetape, for i fravær af førertrøje mangler der et naturligt hold til at tage ansvar, og da ingen helt ved, om de kan overleve, tøver mange med at jagte. I årets lidt svagere felt mangler der endda i høj grad ryttere, der kan gå efter en etape som denne.

Heldigvis har vi Jayco. Etapen må være et enormt mål for Michael Matthews, der er skræddersyet til denne afslutning, og jeg tror, at de satser hele butikken på, at han skal vinde her. Til gengæld har jeg ret svært ved at se, hvem der skal hjælpe dem, nu hvor Alex Aranburu er ude med et brækket kraveben. Australierne vil formentlig skulle gøre alt arbejdet alene.

Jeg tror dog, at det er nok. Starten på 1. etape er sjældent aggressiv, og hvis Jayco med det samme signalerer, at udbrud er lukket land, får vi næppe nogen stærk gruppe. Jeg tror heller ikke, at australierne giver noget stort forspring, og jeg vil forvente, at de kan lukke det alene. Der er dog også en vis chance for, at de får hjælp af Bahrain og endda Caja Rural, hvis de har misset udbruddet, men ellers har jeg faktisk svært ved at se, hvem der kommer til hjælp.

Som sagt tror jeg, at en passiv udvikling gør, at de alligevel klarer den, og der venter formentlig en ret stille etape, når vinden er så svag. Til gengæld vild er være vild positionskamp frem mod stigningen, og her bliver det interessant at se, hvem der vil noget. Jayco er hjulpet af, at det er svært at se andre hold, der vil lægge et pres, og derfor kan de formentlig få lov at sætte præcis det tempo, Matthews skal bruge. Jeg udelukker ikke, at vi vil se Bahrain tage initiativ, men deres store problem er, at det kun er Rainer Kepplinger,d er kan bruges. Derfor forventer jeg, at Jayco får lov at sætte præcis det tempo, der gør Matthews komfortabel.

Det kan til gengæld også åbne døren for angreb. Klassementsrytterne vil formentlig holde sig i ro, men jeg kan vil næsten blive overrasket, hvis ikke Movistar prøver på noget. Her peger alle pile på Oier Lazkano, og derudover er det naturligt at se i retning af Matej Mohoric - måske ikke på stigningen, men så i hvert fald på den ret tekniske nedkørsel.

Det vil bekymre mig, hvis jeg var Jayco. Hvis de har ført hele dagen og også er de eneste, der tager ansvar til sidst, kan typer som Lazkano og Mohoric blive meget svære at hente, selvom de skal slås med modvind. Spørgsmålet er, om de kan få hjælp af klassementsholdene. Det vil kræve, at de anser de angribende som en trussel, og spørgsmålet er, om de frygter typer som dem på kongeetapen. Det er nok ikke ryttere, de vil være bange for at give et par sekunder.

Derfor tror jeg, at der er en ret god chance for, at Jayco ikke får skabt samling. Faktisk skal de måske endda næsten håbe, at typer som Brandon McNulty også angriber, for det vil sikre en reaktion fra klassementsholdene. Det er dog tvivlsomt, om vi får et sådant angreb, fordi det vil være spild af kræfter, og derfor kan Jayco meget, meget let blive snydt.

Jeg vover pelsen. Jeg tror, at Jayco er for alene, og derfor peger jeg på Matej Mohoric. Han plejer at starte som lyn og torden, og sidste år klatrede han nærmest uhørt godt på denne tid af året. Gør han det igen, kan han angribe på stigningen, men endnu mere kan angribe på nedkørslen, der ser kringlet ud. Er Jayco alene om at jagte, og har han selskab af en mand eller to, bliver han svær at hente. Samtidig er han hurtig, og derfor kan han slå eventuelle følgesvende. Ja, faktisk er han så hurtig, at han meget vel kan være Jaycos værste rival i en reduceret massespurt. Den får han svært ved at vinde, men han har to veje til sejr, og jeg tror, at fraværet af hjælp til Jayco sikrer, at han kan køre alene hjem til sejr på årets første dag.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Bahrain har også andre optioner. Deres sprinter er Nicolo Buratti, som er spændende og holdbar, men som han var kørende i Australien, kommer han næppe med hjem. Jeg vil også tro, at de kører en spurt for Mohoric, men grundet bonussekunder kan de vælge at gå med Pello Bilbao. Jeg tror dog, at han får svært ved at slå Matthews, men får vi et meget selektivt løb, hvor australieren, der skuffede i 2023, pludselig er sat, er han ikke uden chance - og så er han som Mohoric en mand, der kan angribe på nedkørslen. Desværre er han også en mand, de store hold vil forsøge at hente.

Det er klart, at det er Michael Matthews, der er den naturlige favorit. Jeg kunne godt være lidt bekymret for ham på denne stigning i lyset af det meget bekymrende niveau, han havde i særligt efteråret 2023, men som sagt tror jeg, at Jayco kan få lov at sætte det tempo, han skal bruge. Hans suveræne sejr på muren i Castellon var også betryggende, og vi ved, at han er en mester i at træne sig i form. I dette felt er der meget få holdbare sprintere, og derfor anser jeg ham som ret stor favorit, hvis vi får den reducerede massespurt, særligt fordi han formentlig vil have Felix Engelhardt som lead-out man. Derfor tror jeg, at han tager sin anden sejr - hvis Jayco kan holde det samlet.  Kikser han helt med en dårlig dag, har holdet heldigvis et alternativ i Engelhardt. Han viste imponerende holdbarhed i Vueltaen og Japan sidste efterår, og i dette felt vil han kunne vinde en spurt, hvis Matthews falder fra.

Movistar havde formentlig satset stort på denne etape med Aranburu, men nu må de finde på noget. Heldigvis har de et glimrende kort i udbryderkongen Oier Lazkano. Hans form er ukendt, fordi han arbejdede for Aranburu i Castellon, og det kan godt bekymre mig, at han på stigningen ikke kunne skabe mere udskilning. Derfor føler jeg mig heller ikke overbevist om, at formen rækker, men er han kørende, er det helt oplagt for det sprinterløse spanske storhold at sende ham i offensiven. I hans tilfælde skal det nok ske på stigningen, men her kan han også køre væk og få et stort forspring, som Jayco kan få svært ved at lukke. Han er også hurtig, hvis han får selskab, men han skal nok ikke hjem sammen med Mohoric. Måske vil han også deltage i en reduceret massespurt. Efter choksejren i lørdags ved vi nu også, at Pelayo Sanchez kan spurte, hvis modstanden er den rette, og derfor er også han oplagt at sende i offensiven.

Caja Rural satser på Orluis Aular. Han vil være meget sårbar på denne stigning og skal være i form for at klare den, men heldigvis imponerede han ganske meget i lørdagens hårde løb. Det giver ham en glimrende chance for at overleve, og i en spurt som denne burde han have en ganske god chance for at vinde, også mod Matthews. Han lider under et svagt hold, hvad der er et problem i en finale med et sent sving, men i et lille felt uden mange sprintere burde det ikke stå i vejen. Er han frisk, har han virkelig en glimrende mulighed her.

Et andet hold med en holdbar sprinter er Bardiani. Det har været sløjt for Filippo Fiorelli i ganske lang tid, men hans 12. plads i lørdags giver håb. Jeg vil i lyset af hans præstationer de seneste år forvente, at han bliver sat, men lørdagen viser, at han har en chance. I en spurt mod Matthews og Aular vil han formentlig blive den lille, men uden chance er han ikke. Holdet har også den endnu hurtigere Luca Colnaghi, der bliver bedre og bedre og senest imponerede i torsdags. Han vil have en fremragende chance, hvis han overlever, men det bør blive for svært. Et tredje alternativ er Alessandro Tonelli som den mest holdbare, men også langsomste.

Normalt ville man give Alessandro Covi en stor chance. Desværre er det svært at finde håb. I Australien var han lige så skuffende om i hele 2023, og derfor ligner det en svær opgave at overleve. Til gengæld burde han have farten til også at true Matthews, hvis det lykkes, og da han i 2022 var flyvende på denne årstid, kom formen ud af det blå efter en lidt skuffende start. Er han væk, er det muligt, at Brandon McNulty eller Felix Grossschartner vil spurte, men de slår ikke Matthews. Skal de vinde, skal de i offensiven, og her får McNulty i hvert fald næppe frihed. Den frihed har den flyvende og meget offensive Igor Arrieta, der også vil elske nedkørslen, men hans spurt - eller mangel på samme - gør ham til en usandsynlig vinder.

Lidl kommer med Jonathan Milan, men han er for tung til denne stigning - særligt fordi han melder om dårligere form end vanligt. I stedet skal holdet satse på Simone Consonni. Det ligner en svær mission at få ham til at overleve, men på sine bedste dage klatrer han overraskende godt. Skulle det lykkes, vil han vel næsten være favorit i en spurt mod de ryttere, han kan tænkes at dyste imod. Falder han fra, kan Patrick Konrad gå efter en top 10, men skal hanvinde etapen, skal han nok i offensiven. Det er svært at tro på med det niveau, han har vist de seneste sæsoner.

En joker er Nicolo Parisini. Det vil overraske meget, hvis han kan sidde med hjem på så lang en stigning, men efter sit gennembrud i Kroatien, hvor han endte som nr. 6 og vandt en etape, kan det ikke udelukkes. Hans form er ukendt, men han synes i en lovende udvikling og kan vel kun blive endnu bedre. Om så farten rækker til at vinde, er måske tvivlsomt, men Kroatien viser, at det ikke kan udelukkes. Alternativt vil James Whelan måske spurte, da Jannik Steimle ikke overlever.

Bora får svært ved at hævde sig, men bliver løbet meget hårdt, kan de satse på Aleksandr Vlasov i en spurt. Russeren spurtede ikke som ventet på Mallorca, men han har altså flere gange overrasket i noget, der minder om massespurter. Han slår dog ikke Matthews, og da Bilbao også bliver svær, er han ikke en sandsynlig vinder. Holdets bedste chance er derfor nok med et angreb på stigningen, og her kunne et bud være Giovanni Aleotti, der var genrejst på Mallorca og kan spurte. Et andet oplagt bud er Lennard Kämna, der også kan spurte en anelse, men grundet hans sygdom i sidste uge vil han nok ikke være den oplagte kandidat, man normalt ville mene. Frederik Wandahl viste fremgang de sidste dage på Mallorca, men næppe nok til at vinde med et sent angreb.

Læs også

Stort mandefald før sidste etape af World Tour-løb

Intermarché er her med et hold af næsten lutter tunge folk, men de vil give Vito Braet chancen på denne etape. Det ligner en svær opgave, for han er næsten helt prøvet på så lange stigninger og imponerede ikke på Mallorca. Helt uden chance er han dog ikke, og skulle han overleve, vinder han næppe spurten, men han kan lave et resultat.

De øvrige hold får det svært. Jeg vil dog fremhæve Bingoals Marco Tizza, der dog ikke har vist storform, og Poltis Mirco Maestri som to ryttere, der måske kan overleve til en spurt, de dog ikke vinder. Euskaltel skal vel håbe på, at Xabier Isasa kan sidde med hjem til en spurt. Hos Kern Pharma har Alex Jaime og Miguel Angel Fernandez ingen chance for at overleve, og det samme gælder hos Burgos for Georgios Bouglas og formentlig også Antonio Angulo, mens Jetse Bol i dag aldrig spurter. Lørdagens løb viser dog, at Clement Alleno måske kan overleve og blande sig. Hos Novo Nordisk kommer Matyas Kopecky ikke med hjem. På kontinentalholdene burde Alex Molenaar kunne lave en top 10 i en reduceret massespurt, men selvom der var fremgang, skuffede han på Mallorca. Tyler Stites kan måske sidde med hjem, men skulle han blande sig i spurten, er chancen lille.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at Matthews naturligvis er den klare favorit, hvis Jayco kan holde det samlet.

Feltet.dks vinderbud: Matej Mohoric

Øvrige vinderkandidater: Michael Matthews, Oier Lazkano

Outsidere: Orluis Aular, Pello Bilbao, Filippo Fiorelli, Alessandro Covi, Simone Consonni

Jokers: Nicolo Parisini, Pelayo Sanchez, Felix Engelhardt, Patrick Konrad, Luca Colnaghi, Felix Grossschartner, Aleksandr Vlasov, Giovanni Aleotti, Lennard Kämna, Vito Braet, Brandon McNulty, Alex Molenaar, Mirco Maestri, Marco Tizza

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Kristian Sbaraglis sejr fra Vueltaen i 2015, hvor målstregen var placeret et lidt andet sted i Castellon, men hvor den øvrige del af finalen var præcis den samme.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN