Optakt: 2. etape af Etoile de Besseges

Ruten

Mens 1. etape stort set altid har været den samme - men ikke i 2020 og 2021 - varierer målet for 2. etape. Starten har som regel gået fra Nimes, men herefter har der været plads til variation og opfindsomhed. Et fast kendetegn har dog været, at terrænet har været fladt, men også den trend blev brudt i sidste års innovative udgave. I år er det hele mere klassisk med en relativt flad rute i området nordvest for Nimes, men som altid skal man i den grad tage sig i agt for sidevinden i den blæsende region.

Også 2. etape er en relativt kort sag, der fører feltet over bare 153,8 km fra Saint Genies de Malgoires til La Calmette, der begge ligger som nabobyer et stenkast nordvest for Nimes. Fra start kører man igennem småkuperet terræn mod nord, vest og sydvest ned til en lille rundstrækning, hvor man kører en omgang. Herefter går det mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Montagnac (1,4 km, 5,3%), der er en jævn stigning med top efter 23,9 km.

Herefter fortsætter det småkuperede terræn, når man fortsætter mod sydøst, inden man snor sig mod syd og sydøst ned til etapens sydligste punkt, der nås i Clarensac efter en længere nedkørsel. Her vender man rundt for at køre mod sydøst op ad en kategori 1-stigning (2,7 km, 4,1%), der ligeledes er en regulær stigning, og som har top efter 48,1 km, hvorefter det går mod nord igennem terræn, der nu næsten er helt fladt. Det flade terræn fortsætter, når man kører mod nordøst frem til La Calmette, hvor målstregen krydses i forbindelse med den første spurt efter 64,3 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Nu køres en omgang på en 57,4 km lang rundstrækning. Indledningsvis kører man mod nordøst, inden man snor sig mod vest igennem fladt terræn frem til startbyen. Herfra kører man første del af ruten endnu en gang, hvilket betyder, at man atter skal over Cote de Montagnac (1,4 km, 5,3%) efter 108,2 km. Efter stigningen fortsætter man denne gang dog mod sydøst og siden nordøst igennem fladt terræn tilbage til målbyen, hvor stregen i forbindelse med den anden indlagte spurt krydses efter 121,7 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 32,1 km lang rundstrækning, der er en forkortet udgave af den forrige. Den indledes på samme måde, men når man med 13,6 km igen når frem til startbyen, skærer man delen med stigningen af. I stedet kører man igennem fladt terræn mod syd, inden man slutteligt kører mod nordøst ad samme vej som tidligere tilbage til La Calmette. Efter et venstresving med 4,6 km igen er eneste udfordring en rundkørsel, man skal lige igennem med 500 m igen, og finalen er stort set helt flad, idet sidste kilometer bare stiger let med 0,4% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 1610 højdemeter.

La Calmette har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret

Efter dagens nærmest forårsagtige vejr venter endnu en dejlig dag, selvom den ikke bliver helt så smuk. Det vil nemlig være overskyet hele dagen, men med en temperatur på 17 grader vil det være ganske beehageligt. Den frygtede vind vil igen være bare svag til let (8-12 km/t) og komme fra sydøst. Det giver vind fra alle retninger på den meget kringlede rute, men på den sidste rundstrækning vil der være sidevind langt hovedparten af tiden. Det gælder også på den lange, lige vej ind mod mål, men man drejer dog svært ind i noget sidemodvind i selve spurten.

Favoritterne

2020 gik bestemt ikke, som Christophe Laporte havde håbet, men i dag viste franskmanden, at han er en mester i at toppe tidligt på sæsonen. Det er ikke noget tilfælde, at han vandt løbet for to år siden, og med dagens sejr har han for alvor meldt sig ind i kampen om den samlede sejr. Han har i hvert fald én gang før vundet enkeltstarten, men denne gang er konkurrencen betydeligt skrappere, og han skal også bevise, at han er lige så stærk på den længere bakke i lørdagens anden puncheurfinale.

Laporte har den fordel, at han som sprinter kan jagte bonussekunder på alle linjeløbsetaperne. Den mulighed har løbets puncheurs derimod ikke, og de endte som taberen på dagens hektiske åbningsetape. Den uhyre smalle vej gjorde positionering livsvigtigt, og blandt andre Greg van Avermaet brokkede sig over at være blevet lukket inde. Det blev i vidt omfang sprinterne, der vandt positionskampen, og de havde i den grad overhånden i en top 10, hvor Michal Kwiatkowski var eneste ikke-sprinter.

I det hele kan Ineos være godt tilfredse, for selvom polakken missede nogle vigtige bonussekunder, betød udfaldet også, at flere af Filippo Gannas værste rivaler ikke fik del i bonussekunderne, selvom han stadig skal tage sig i agt for både Laporte og Mads Pedersen, der begge satte sekunder i banken. For andre som eksempelvis Felix Grossschartner og Alberto Bettiol kan der drages et lettelsens suk, efter at en teknisk fejl betød, at man ikke kun registrere, hvilke ryttere der var involveret i ”deres” styrt med 6 km til mål, hvorfor kommissærerne var nødsaget til at give alle involverede samme tid som feltet.

Bettiol, Grossschartner, Kwiatkowski, Van Avermaet, Filippo Ganna, Tim Wellens og de andre klassementsryttere, der ikke hører til blandt sprinterne, har nu kun én chance for at vinde tid inden enkeltstarten. For Laporte og Pedersen gælder til gengæld, at vi nu går ind til to nøgleetaper, hvor de har en gylden mulighed for at vinde tid på de øvrige tempostærke folk. Der er nemlig lagt op til massespurter både torsdag og fredag og dermed en chance for at vinde yderligere bonussekunder.

Torsdag bliver det i hvert fald svært at undgå en massespurt. Ganske vist vil onsdagens flotte solskin ikke længere være til stede, men det vil den frygtede vind til gengæld heller ikke. Selvom rytterne faktisk har sidevind på hovedparten af 2. etape, betyder en vind, der kun har samme meget svage styrke som i dag, at det på det felt bliver en helt ufarlig dag.

Det er derfor også svært at tro, at etapen bliver sindsoprivende. Alle ved, at det er en dag for sprinterne, og derfor ligger det i kortene, at udbruddet igen kører fra km 0. De to bonusspurter er også placeret så langt fra start og mål, at de kun kommer i spil, hvis udbruddet er lille, og derfor venter formentlig endnu en stille dag. Cofidis vil påtage sig ansvaret for at forsvare trøjen, og derudover kan man vente sig, at Bora med løbets største sprinternavn i form af Pascal Ackermann, Arkea med en efter i dag selvtillidsfuld Nacer Bouhanni samt måske Trek med Mads Pedersen, Israel SUN med Rudy Barbier, Qhubeka med Giacomo Nizzolo og B&B med Bryan Coquard måske vil bidrage til jagten, så udbruddet køres ind i tide.

Der er altså lagt op til massespurt, og det er en rigtig powerspurt, der venter i Le Calmette. Rundkørslen med 500 m igen er dog en udfordring, der kræver, at man sidder rigtigt forinden, men derudover er der mest af alt tale om en lang, lige vej. Rundkørslen er dog så tæt på mål, at et godt tog vil spille en rolle, og det bliver derfor ikke bare et spørgsmål om fart. Dertil kommer, at der bliver tale om en sidemodvindsspurt, og derfor vil der skulle stilles krav til timingen efter rundkørslen, der ligger for langt fra stregen til, at man kan åbne direkte.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Sprinterfeltet er ganske stærkt og faktisk også ret jævnbyrdigt. Pascal Ackermann skiller sig ganske vist ud som feltets eneste rigtige supersprinter - det er trods alt længe siden, Nacer Bouhanni tilhørte den kategori, og Giacomo Nizzolo er vel heller ikke helt deroppe efter sine mange skadesproblemer - men vi så i 2020, at tyskeren slet ikke var så overlegen som året forinden. Samtidig er der ikke alt for mange stærke tog, og det kan derfor godt blive en kaotisk spurt, måske også med en lidt overraskende vinder.

Netop toget gør, at jeg tror, at vi allerede torsdag får årets første danske vinder. Igen i dag så vi Trek-mandskabets store styrke, da Alex Kirsch førte Mads Pedersen først ind på stigningen, og selvom han manglede benene til at gå med de to franskmænd, viste danskeren også selv bedre form, end han har for vane på denne tid af året. I morgen ligner toget med Ryan Mullen, Kirsch og Edward Theuns måske feltets bedste, og særligt med Kirsch går det sjældent galt. Kan de nok engang sætte Pedersen perfekt op, ved vi fra Tour de Pologne og BinckBank Tour, at danskeren har farten til at slå Ackermann. Kombinerer man det med dagens relativt lovende form, tror jeg, at Trek-toget nok engang kan servere Pedersen så perfekt, at han kan gøre det færdigt. Derfor er han min favorit.

En endnu mere positiv overraskelse i dag var dog Nacer Bouhanni. Det er mange år siden, at franskmanden har kunnet begå sig i puncheurfinaler, og da han sidst mestrede den kunst, var han tillige en af feltets allerbedste sprintere med flere grand tour-etapesejre undervejs. Allerede sidste år fornemmede man, at han var i gang med at rejse sig, og dagens præstation i en finale, han regnede som værende for hård og mest af alt kørte som en test, vidner om, at han måske er kommet endnu længere. Desværre har han endnu ikke fordums helt sublime positioneringsevne, men toget med Clement Russo, Bram Welten og ikke mindst Dan McLay, der var en overraskende god lead-out man, fungerede ganske glimrende i deres første år. En powerspurt er ikke Bouhannis favorit, men den sene rundkørsel er til fordel for den eksplosive franskmand. Sidder han rigtigt, og kører McLay et af sine gode lead-outs, synes Bouhanni lige nu at have formen til at vinde.

Naturligvis kan det også sagtens blive Pascal Ackermann. Tyskeren er på papiret feltets hurtigste, men 2020 var generelt en skuffelse, hvor han flere gange blev slået af langsommere folk. Han viste dog lidt af fordums styrke i Tirreno-Adriatico og ved at slå Sam Bennett i Madrid på årets sidste løbsdag, og det vidner om, at han stadig må regnes som feltets topsprinter. Desværre var han sidste år meget skuffende fra sæsonstart, og i dag fik vi ikke testet hans form, da han allerede tirsdag besluttede sig for at køre for Jordi Meeus og Felix Grossschartner. Jeg har en frygt for, at han skuffer, som han gjorde det for et år siden, og det bliver også en udfordring, at han er helt uden sit tog med kun den helt uerfarne Meeus som en decideret lead-out man. Heldigvis er Ackermann selv god i positionskampen, og sidder han rigtigt, vil han trods alt stadig være svær at slå.

En meget spændende rytter er Marc Sarreau. Ganske vist har han ikke kørt løb siden det grimme styrt i Polen, men han har haft så god en vinter, at han er kommet til Besseges med ambitioner. I dag ofrede han sig for Van Avermaet, men i morgen kører det meget stærke Ag2r-mandskab 100% for ham. Vi ved fra tidligere udgaver af dette løb, at han ofte starter sæsonen stærkt, og i 2019 var han i disse franske løb lidt i sin egen liga, i hvert fald målt på ren fart. Her er feltet stærkere, men til gengæld har den desværre positioneringssvage franskmand her et hold, der er betydeligt stærkere end tidligere. Ag2r har en imponerende råstyrke og fart med folk som Damien Touze, Greg van Avermaet, Lawrence Naesen og Oliver Naesen, og kan de bringe ham ordentligt frem, ved vi, at Sarreau kan vinde spurter som disse.

Giacomo Nizzolo overraskede sig selv i dag, hvor han slet ikke havde ventet at være så godt med fremme. Det gav ham selvtillid inden torsdagens etape, men det er også klart, at den Nizzolo, der ikke kunne følge de to franskmænd, vitterligt ikke er på toppen. Mens han har genfundet sin bedste holdbarhed, synes Nizzolo fortsat ikke at have fordums fart, og spørgsmålet er, om han kan vinde en spurt, der kommer efter en meget let dag, hvor alle vil være friske. Et andet problem er, at hans gamle positioneringsevne er gået fløjten, og det Qhubeka-toget er helt nyt og uprøvet. Det ændrer dog ikke på, at Nizzolo i 2020 viste så megen fart, at han stadig må regnes som en af favoritterne, hvis han sidder fornuftigt.

Sidste år gav Rudy Barbier som bekendt Israel Start-Up Nation en drømmestart med en sejr i San Juan, og han var i det hele taget flyvende fra sæsonstart. I år melder han, at han også er i glimrende form, og det gør ham til kandidat til at vinde i et felt som dette. Når han alligevel ender et stykke fra toppen af listen, skyldes det, at han ikke altid er den bedste i positionskampen, og selvom hans tog har masser af muskelkraft med Sep Vanmarcke, Mads Würtz, Jenthe Biermans og Guillaume Boivin, mangler han den rigtige lead-out man. Jeg frygter, at han vil sidde for langt tilbage i rundkørslen til at kunne bruge sin fine fart, men lykkes det at komme frem, er han bestemt en vinderkandidat.

Det var meget opløftende at se Danny van Poppel i dag. Hollænderen har i det meste af de sidste to år været så katastrofalt kørende, at DNF næsten var blevet hans kælenavn, men sidste år viste han dog med sejren i Gooikse Pijl, hvor han slog Tim Merlier, og i BinckBank Tour, at han stadig kan. I dag gjorde han det også ganske hæderligt, og selvom han ikke er på sit gamle niveau i en finale som denne, ser det lovende ud. Samtidig så vi i BinckBank Tour, at hans stærke positionering er intakt, og han har tillige i bror Boy en af feltets bedre lead-out men i et tog, der også er styrket med Jonas Koch. Netop hans gode positionering kan blive helt afgørende, og med dagens lovende præstation in mente, skal man ikke blive overrasket, hvis hollænderen vinder.

Sammen med Ackermann er Tim Merlier måske løbets hurtigste målt på ren fart. Han var i hvert fald uhyre overbevisende i forbindelse med sidste års sejre i Brussels Cycling Classic og Tirreno-Adriatico, hvor han to gange slog Ackermann klart, og der er næppe tvivl om, at han har farten til at vinde. Han er også formmæssigt relativt langt fremme, for selvom hans crosssæson var så skidt, at han mest af alt har brugt januarløbene som landevejsforberedelse, har han i det mindste løbsfart i benene, og den fine form blev bekræftet af dagens fine resultat. Når han alligevel ender langt nede på listen, skyldes det hans evige problem, nemlig den manglende positioneringsevne. I dette løb har han tillige et nyt tog med uprøvede Samuel Gaze som lead-out man, og jeg frygter, at det vil koste ham muligheden for at bruge sin fine fart.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Bryan Coquard skuffede i dag, hvor han ikke havde det punch, man kunne have ventet efter den flotte kørsel i Marseille. Nu kommer endda en etape, der passer ham dårligere, for franskmanden har ikke fordums hurtighed i de helt klassiske massespurter. Samtidig ved vi, at hans positionering sjældent er i top, og derfor har han flere forhold imod sig. På den anden side viste han i Scheldeprijs og med sejren i Route d’Occitanie, at han aldrig skal afskrives, og at han er i stand til fortsat at vinde spurter på dette niveau. Hans tog med Cyril Barthe, Jeremy Lecroq, Kevin Reza og Jens Debusschere fungerer efterhånden også ganske fornuftigt, og kombinerer man det med hans åbenlyst forrygende form, er han bestemt en vinderkandidat i et løb, hvor han allerede har vundet otte etaper.

Egentlig ville jeg gerne have Gerben Thijssen højt oppe på denne liste. Den unge belgier viste nemlig i sidste års Vuelta, at han er et yderst lovende sprintertalent med farten og positioneringsevnen til at blande sig i et felt som dette, og her har han endda et ganske stærkt tog med særligt John Degenkolb og Stefabo Oldani. Desværre er der en risiko for, at Lotto kører for Degenkolb, der i både 2019 og 2020 har vist, at han ikke længere er i stand til at vinde denne slags spurter. Netop derfor tror jeg faktisk også, at de vælger at køre for Thijssen, og så kan det blive rigtigt godt, men risikoen for, at han ender som lead-out man er stadig så stor, at det er svært at regne ham som en af de tungere favoritter.

I dag viste Christophe Laporte som sagt, at han nok engang er flyvende i dette løb, og nu går jagten på flere bonussekunder. Desværre har flade massespurter aldrig været hans kop te, og han har aldrig for alvor været i stand til at vinde spurter med så stærk en besætning, som vi ser i dette løb. Derfor vil det undre mig, hvis det skulle lykkes, men han har i hvert fald tre fordele, der gør, at det ikke kan udelukkes. For det første var toget med Piet Allegaert og ikke mindst erfarne Jempy Drucker meget overbevisende i dag, for det andet er Laporte eminent i positionskampen, og for det andet er formen åbenlyst fremragende. Sidder hans lead-out i skabet, vil det derfor ikke være nogen sensation, hvis Laporte vinder for anden dag i træk.

I gamle dage ville man i dette felt have regnet Timothy Dupont som en af de tungere favoritter, men en skidt 2020-sæson giver frygt for, at hans generelt aftagende niveau har fortsat den ærgerlige trend. Bedre bliver det ikke af, at han er havnet på et nyt hold, hvor et nyt tog skal sætte ham i scene og det endda i en tid, hvor hans positionering slet ikke er som i gamle dage. Dupont er dog stadig god i positionskampen og har før slået sprintere af denne kaliber, og hvis han har god februarform, er det stadig for tidligt at afskrive ham.

Det er meget åbent, om Delko kører for Eduard Grosu eller Pierre Barbier. Det er dog Grosu, der har vundet fleste løb for holdet, og meget taler for, at rumæneren er manden. Desværre har han ikke for vane at starte stærkt, og dagens etape gav ikke grund til at tro, at han er flyvende. Samtidig har denne slags boulevardspurter aldrig været hans styrke, men han er god i positionskampen og har med Evaldas Siskevicius, August Jensen og Barbier et fornuftigt tog. I det lys er et topresultat bestemt muligt. Det er det dog også for Barbier, der er god i positionskampen og har flere topresultater i franske massespurter, også i dette løb.

Endelig vil jeg pege på Jake Stewart. Den unge brite viste igen i dag sit lovende potentiale med en fin top 10 i en finale, han frygtede, og det har givet selvtillid. Til gengæld så vi også i 2020, at han faktisk var bedst, når det havde været lidt hårdt, og at han havde det sværere i de rene massespurter. Hans positionering var også skuffende, og lægger man dertil, at toget med William Bonnet og Fabian Lienhard ikke er det stærkeste, kan man frygte, at han heller ikke denne gang får mulighed for at vise en fart, der ellers synes hæderlig.

Blandt de øvrige hold vil Total Direct Energie formentlig køre for Edvald Boasson Hagen, der dog meldte om dårlige ben i dag og ikke har vundet denne type spurter i en menneskealder. Til fordel for ham taler dog et ganske stærkt tog med to solide lead-out men i Adrien Petit og Geoffrey Soupe, som begge har masser af erfaring. Som alternativ har de Chris Lawless, der dog heller ikke denne gang synes i form fra sæsonstart. Ineos vil køre for unge Ethan Hayter, men trods sin fine fart vil han nok trods alt få det svært mod de rene sprintere på så let en etape. Enrique Sanz kan næppe heller vinde for Kern Pharma i dette selskab, og det samme gælder for Romain Cardis og Tony Hurel på Auber samt den ellers dygtige Emiel Vermeulen på Roubaix. Endelig er EF til start uden sprinter, og det er tvivlsomt, om Jens Keukeleire vil deltage i en spurt, hvor han alligevel er uden reel chance.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Pascal Ackermann

Outsidere: Marc Sarreau, Giacomo Nizzolo, Rudy Barbier, Danny van Poppel, Tim Merlier,

Jokers: Bryan Coquard, Gerben Thijssen, Christophe Laporte, Timothy Dupont, Eduard Grosu, Jake Stewart