Optakt: 2. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

Ruten

Det første slag mellem klatrerne kommer på 2. etape, der altid slutter med et par omgange på den samme vanskelige rundstrækning omkring byen Sogliano al Rubicone. Ligesom sidste år er etapen kortere end tidligere, og rytterne skal kun tilbagelægge 130 km mellem kystbyen Riccione og Sogliano al Rubicone, men der er alene tale om, at man har fjernet en helt flad sektion allerførst på etapen, og der i alt væsentligt tale om samme klassiske etape, som i mange år har været en af løbets mest afgørende. En kombination af stejle stigninger i stærkt kuperet terræn samt en brostensmur op mod mål har gjort det til en perfekt etape for ardennerspecialister, der kan vinde vigtig tid efter holdløbet.

De 130 km indledes i Riccione ved Adriaterhavskysten og slutter i Sogliano al Rubicone i det kuperede område inde i landet. Efter en småkuperet start med et par mindre stigninger, hvor man snor sig mod vest væk fra vandet, starter løbet for alvor, når man rammer Vrucchio-stigningen (11,5 km, 2%), der har top efter 43,9 km, og kort efter skal man op over Torriana (2,2 km, 10.6%, der har top bare 6,5 km senere. Herefter ankommer de til den 22,1 km lange rundstrækning, hvor de lægger ud med næsten at køre en hel omgang, inden de krydser målstregen for første gang.

Herefter skal der køres to omgange. Det er en hård sag, der kan inddeles i tre. Først er der en lang nedkørsel, der leder til bunden af Monte Tiffi (4 km, 7%, max. 16%). Toppen kommer med bare 8,7 km igen, og den sidste del udgøres hovedsageligt af en nedkørsel, selvom der er en mindre stigning undervejs. Finalen er imidlertid svær, da man slutter med en 280 m lang, meget smal og brostensbelagt stigning, der stiger med mellem 6 og 17%.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Sidste år tog Tom Skujins en overraskende solosejr, da han nåede mål med 7 sekunder ned til en favoritgruppe på 8 mand, hvis spurt på bakken blev vundet af Arnold Jeannesson. I 2016 kørte Sergey Firsanov og Egan Bernal væk på Monte Tiffi, og efter at sidstnævnte var styrtet, tog russeren en solosejr 15 sekunder foran Mauro Finetto, der var første mand i en lille gruppe af favoritter. I 2015 viste Ben Swift, at han er meget mere end en sprinter ved at tage en imponerende sejr. Peter Kennaugh var bedst i 2014, mens Diego Ulissi vandt i 2013.

Favoritterne

For andet år i træk betød frygten for holdløbet, at et udbrud fik lov at køre hjem på første halvetape. Sidste år betød det, at Lilian Calmejane endte med den samlede sejr, og det scenarium kan meget vel gentage sig denne gang. Pascal Eenkhoorn blev sidste år nr. 2 i bjergløbet Rhone-Alpes Isere Tour, og Lawson Craddock er tidligere kørt i top 10 i Baskerlandet og har i år vist tegn på fremgang efter en periode med overtræning. Derfor bliver det ikke let at indhente det tabte, specielt fordi Craddock som bekendt er en fremragende temporytter.

Det går blot fredagens kongeetape endnu vigtigere, og vi kan nu forvente, at der for alvor vil blive lagt pres på. Specielt Trek, Sky og Movistar, der virkelig fik klø på holdløbet, vil være interesserede i at gøre løbet knaldhårdt. Movistar har et sublimt hold af klatrere, og de vil formentlig være styrende i at skabe den nødvendige udskilning.

Det betyder også, at et udbrud ikke vil have den store chancen, og vi kan vente os, at de relativt hurtigt vil blive kørt ind. Herefter vil favoritterne skulle slås om det på rundstrækningen, der som bekendt er en ganske hård sag, som vi kender fra tidligere år. Monte Tiffi er en hård stigning, og den kommer så tæt på mål, at feltet typisk er splittet til atomer, når man når den sidste bakke op til mål. Den afslutning gør det til en perfekt etape for ardennerspecialister og klatrere med et godt punch, der typisk har domineret etapen. Ofte er de bedste kørt væk på Monte Tiffi, hvorefter det som regel er endt i et hektisk forfølgelsesløb mellem en mindre gruppe og 2-3 ryttere, inden det hele er blevet afgjort på brostensbakken op til mål.

I år er feltet stærkere, og det vil gøre det vanskeligere at skabe de helt store forskelle. LottoNL har et fornuftigt hold af nogle meget talentfulde klatrere, og de vil formentlig kunne holde det nogenlunde under kontrol frem til sidste tur op ad stigningen. Her vil det være op til Eenkhorn, specielt med hjælp fra Neilson Powless, at begrænse tabet. Han kan næppe følge de allerbedste, men vil kunne begrænse sit tab, specielt hvis samarbejdet i front er dårligt. Vi forventer, at en gruppe af de bedste klatrere vil runde toppen sammen, og da de alle har en interesse i at vinde tid på Eenkhorn og Craddock burde der være basis for et fornuftigt samarbejde. Med det gode felt tvivler vi på, at en enkelt mand kan køre alene hjem, men en relativt lille gruppe på 3-5 mand kunne meget vel ende med at afgøre det på sidste stigning.

Det får os til at pege på Bauke Mollema som vores favorit. Han er på papiret feltets bedste etapeløbsrytter og er en ganske alsidig type, der burde gøre det godt på en rute som denne. Han er en ganske eksplosiv klatrer med en god spurt på en stejl rampe, hvilket han senest viste, da han spurtede sig til en podieplads på toppen af Foia-stigningen i Algarve. Blandt klatrerne er han en af de bedste på en stigning som denne. Der er dog usikkerhed om formen. Han var flyvende i Algarve, hvor han var en af de allerbedste på kongeetapen, men i hans første mål, Paris-Nice, gik det helt galt. Han har ikke selv haft en god forklaring, men det er nærliggende, at kulden har spillet ham et puds. I hvert fald kan formen fra Algarve ikke være forsvundet helt, specielt fordi han træner frem mod at nå en første formtop netop nu. Derfor forventer vi at se ham tilbage på toppen i dette løb, og det gør ham til vores favorit.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Hans værste rival er i vores øjne Richard Carapaz , der efter Movistars nedtur i dag skal køre offensivt. Det er han ganske god til, og han vil med meget stor sandsynlighed være en af de bedste på stigningerne. Efter en lidt sløv start var han skræmmende stærk på de sidste to etaper i Paris-Nice. På kongeetapen pacede han den senere vinder Soler hele vejen til toppen og på sidste etape sad han uden problemer med de bedste. Man kan være lidt i tvivl om, om etapen er hård nok, specielt fordi han ikke er eksplosiv og næppe god på brostenene i finalen. Til gengæld er han så brølstærk på stigningerne, at han alligevel vil kunne vinde i dette terræn.

Det samme kan Guillaume Martin. Franskmanden fik sit helt store gennembrud sidste efterår, hvor han vandt hele to bjergrige etapeløb og er blevet langt stærkere efter at have gennemført Touren. Efter en god start i Marseille blev han sat tilbage af sygdom, men nu har han haft tid til at forberede sig til dette løb. Er han på toppen burde han være en af de bedste klatrere, og han har faktisk også et glimrende punch på rampen op mod mål. Afslutningen passer måske i virkeligheden endnu bedre til hans holdkammerat Odd Christian Eiking, der var flyvende i årets første uger med imponerende præstationer i Marseille og Oman, hvor stigningerne ellers burde have været for svære. Siden har han desværre været syg, og derfor er formen temmelig usikker. Er han tilbage, er en eksplov finale imidlertid perfekt for ham.

Sky stiller med et meget stærkt hold med to kandidater, et talent og et etableret navn. Det etablerede navn er den altid ustabile Diego Rosa, der efter skiftet til briterne er endt som en temmelig anonym hjælper. Man må imidlertid ikke glemme, at han er blevet nr. 2 i Il Lombardia, som han to gange har været en af de allerstærkeste i. Desværre er italieneren meget ustabil, og vi ved derfor aldrig, hvad vi får. Han var heller ikke dybt imponerende i Paris-Nice, men han var dog på et fornuftigt niveau. Dette er en meget sjælden chance for at køre for sig selv, og den vil han være opsat på at gribe. På sine gode dage er han en fremragende klatrer og burde være en af de bedste i dette løb. Han er ikke specielt spurtstærk, men kan håbe, at benene kan gøre forskellen i den hårde finale.

Det samme skal Rafael Valls , der heller ikke just er spurtstærk. For et par år siden kørte han i top 10 i nogle af de sværeste ugelange etapeløb og vandt foran et hav af stjerner i Tour of Oman. Siden har han været ramt af et hav af helbredsproblemer, men er alligevel havnet hos Movistar. Her har han vist fin, men ikke prangende form. Efter en længere pause er usikkerheden om hans form stor, men i teorien burde han være en af de bedste klatrere. Sammen med Carapaz kan han skabe en overtalssituation

Amaro Antunes vandt sidste år kongeetapen i Algarve foran store dele af verdenseliten, og det sikrede ham en kontrakt med CCC. I Valencia bekræftede han potentialet, men desværre styrtede han ud af Ruta del Sol. Siden har han ikke været i aktion, og derfor er hans form usikker. Han slog sig dog ikke slemt i Andalusien og burde derfor være ganske godt forberedt. De eksplosive stigninger passer ham ganske glimrende, og han vil være en af de farligste, hvis han stadig er med, når de rammer rampen.

Stortalentet Lucas Hamilton er blandt de mest lovende etapeløbstalenter efter en andenplads i Baby-Giroen og en 4. plads i Tour de l’Avenir sidste år. Han har hidtil arbejdet for holdet, men meldes at være i god form. Han er måske lidt for meget en ren klatrer til denne finale, men i teorien burde han være en af de bedste klatrere i dette løb.

Det samme er stortalentet Giulio Ciccone , der som bekendt vandt en Giro-bjergetape som nyprofessionel. Nu er han stille og roligt på vej tilbage efter en grim skade, og han viste solid fremgang i Abu Dhabi. Hvor han står nu, er usikkert, men han bør være blandt de bedste på Monte Tiffi. Desværre mangler han eksplosivitet til for alvor at kunne drømme om sejren.

Vi glæder os meget til at se Danilo Celano i dette løb. Sidste år fik han sit store gennembrud med en overbevisende sejr i det knaldhårde endagsløb Giro dell’Appennino, og i Tour of the Alps klatrede han side om side med nogle af verdens bedste. Det sikrede ham en kontrakt med Caja Rural forud for Vueltaen, men desværre blev efteråret ødelagt af sygdom. Han var langt fra formen i de tidlige løb, men viste bedre ben i Oman. Nu har han haft en lang pause, og har han udnyttet den til at fortsætte fremgangen, kan han blive farlig på denne etape, da han har et ganske glimrende punch.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

En knæskade har betydet, at stortalentet Pavel Sivakov først gør debut nu. Det betyder, at formen formentlig ikke rækker til at blande sig helt fremme, men man skal aldrig sige aldrig med en mand, der vandt tre af de fire sværeste U23-etapeløb sidste år. Han er en fremragende klatrer og meldes at have trænet godt på det seneste.

En anden god kandidat er Mattia Cattaneo, der sidste år endelig indfriede sit store potentiale. I år har han desværre slet ikke været på samme niveau, men nu har han haft en lang pause, som forhåbentlig har givet anledning til forbedring. Disse stigninger burde passe ham ganske udmærket, og han er ikke en dårlig afslutter til sidst.

Det er til gengæld Remy Di Gregorio, men han er til gengæld i dokumenteret god form. Det viste han med sejren i Provence og flot kørsel i Paris-Nice. Stigningerne her passer ham ikke ideelt, men han er aldrig bange for at køre offensivt. Kan han udnytte favoritternes kamp til at komme væk, bliver han ikke nem at hente.

De eksplosive folk Mauro Finetto og Fabio Felline vil blive svære at slå på rampen op mod mål. Desværre har ingen af dem været i storform hidtil, og vi har vores tvivl, om de kan følge de allerbedste i så svært terræn som dette.

Endelig er der Carlos Betancur. Netop som han lignede sig selv igen, da han fulgte Contador og Froome i Vueltaen, styrtede han og brækkede anklen. Det har taget lang tid at komme sig, og han gjorde først sæsondebut i Strade Bianche. Med tanke på hans vanlige overvægtsproblemer har han faktisk været overraskende god hidtil og sad blandt andet med længe i Milano-Sanremo. Vi tvivler på, at formen rækker til noget stort i dette løb. Med supertalentet Betancur ved man imidlertid aldrig, og hans form er før kommet ud af det blå. Det kan den gøre igen i dette løb, hvor stigningerne og specielt den afsluttende rampe passer ham perfekt.

Feltet.dks vinderbud: Bauke Mollema

Øvrige vinderkandidater: Richard Carapaz, Guillaume Martin

Outsidere: Diego Rosa, Rafael Valls, Amaro Antunes, Lucas Hamilton, Odd Christian Eiking

Jokers: Giulio Ciccone, Danilo Celano, Pavel Sivakov, Mattia Cattaneo, Remy Di Gregorio, Mauro Finetto, Fabio Felline, Carlos Betancur