Optakt: 2. etape af Tour of Turkey

Ruten

Tour of Turkey er først og fremmest kendt som et sprinterløb, og efter at de hurtige folk fik sig en uventet chance på førstedagen, kan de allerede se frem til endnu en mulighed 24 timer. Ligesom i dag kører man nemlig i Konya, der åbnede løbet i 2018, og selvom der skal klatres lidt undervejs tidligt på etapen, skal det formentlig blæse, som det gjorde på en lignende etape i 2016, hvis ikke de hurtigste skal have endnu et opgør.

Med en distance på 144,9 km er der tale om en kort sag, der har både start og mål i Konya. Etapen har karakter af en stor rundstrækning, og man indleder med at køre mod sydvest ad en let stigende vej ud af byen. Her fortsætter man mod nordvest op ad en kategori 2-stigning (14,6 km, 2,5%), der bare er en lang opkørsel med et fladt midterstykke og uden væsentlige procenter. Toppen rundes efter 24,1 km, hvorefter det falder mod sydvest, inden man kører mod syd via et småkuperet stykke og derefter mod sydøst ad en let nedkørsel til det sydligste punkt.

Her vender man rundt og drejer mod nordøst for at køre op ad en kategori 3-stigning (2,8 km, 4,6%), der har en svær anden kilometer på ca. 6%, men ellers er ganske nem. Toppen rundes efter 68,6 km, hvorefter det falder let mod nordøst tilbage til Konya, hvor man kører ind gennem centrum, dog uden at passere målstregen. I stedet fortsætter man mod nordøst ad en lige og kun ganske let faldende vej, der leder frem til dagens spurt, der kommer efter 108,5 km, inden man fortsætter videre mod nordøst.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Nu drejer man mod nordvest for ad et let stigende stykke at køre op til dagens Turkish Beauty Sprint, der kommer efter 127,3 km i det nordligste punkt, inden man via en helt lige og let faldende vej kører mod syd ind mod Konya, hvor vejen bliver helt flad. Med 3 km igen skal man rundt i en rundkørsel, og herefter er der skarpe sving med 1400 og 500 m til stregen. De sidste få hundrede meter stiger let med 3%.

Etapen byder på i alt 1313 højdemeter.

Konya blev senest brugt som mål på dagens 1. etape og også for 1. etape i 2018, hvor Maximiliano Richeze efter et styrt fra kaptajn Fernando Gaviria i et lead-out for Alvaro Hodeg overraskende endte med at vinde foran Sam Bennett. I 2016 var løbet også forbi på en på alle måder mindeværdig sidevindsetape, hvor André Greipel var hurtigste mand blandt de otte overlevende, hvoraf hele seks var fra Lotto! Derudover har byen ofte været besøgt af det mindre Tour of Mevlana, der har centrum i byen - også i år, hvor hele tre af de fire etaper havde både start og mål her.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Det er først tirsdag, at man kommer ned til varmen ved solkysten, men heldigvis bliver mandagen ikke helt så kold som tirsdagen. Ganske vist det stadig mest være skyet, men solen vil kigge lidt frem, og temperaturen vil nå 8 grader. Vinden vil også lægge sig, så der bare vil blæse en let vind (11-13 km/t) fra nord. Det giver sidemedvind ned til bunden af anden stigning og derefter mod- og sidemodvind frem til dagens Turkish Beauty Sprint. Herfra vil der være med- og sidemedvind, indtil man får sidevind på de sidste 500 m.

Favoritterne

Det lå ikke i kortene, at Arvid de Kleijn skulle tage karrierens største sejr, da Tour of Turkey i dag blev åbnet med en etape, der skulle have været helt anderledes, men som nu endte med den sprinterfest, vi kender Tyrkiet for. Hollænderens topfart har ingen betvivlet, men en lang skadespause efter styrtet i Almeria havde ikke just været den bedste optakt. Trods manglende støtte fra et klatrefokuseret Rally-hold lykkedes det ham dog at gribe hjulet på det fremragende Uno-X-mandskab, der ”punchede above their weight”, som enhver amerikanske præsident ville have sagt det, og herfra kunne han akkurat gå forbi Kristoffer Halvorsen, der stadig må sande, at farten nok ikke helt er som i gamle dage.

Til gengæld blev spurten en skuffelse for favoritterne. En velplaceret Stanislaw Aniolkowski tog det sidste sving en anelse for hurtigt, og det kostede for særligt Jasper Philipsen og Mark Cavendish, der ellers sad godt placeret i det afgørende sving, at polakken måtte klikke ud af pedalen. Dermed blev svinget præcis lige så afgørende, som det gjorde i samme spurt i 2018, hvor det var en snu Deceuninck-manøvre, der gav sejren til lead-out man Maximiliano Richeze og ikke sprinteren Alvaro Hodeg.

Måske bliver svinget afgørende igen mandag. Da Tyrkiet har vist sig at være stedet, hvortil man fremover skal henlægge sine skiferier, hvis man ikke kan nå afsted i vintersæsonen, var dagens 1. etape nemlig i alt væsentligt bare en forkortet udgave af det, der venter i morgen. Således er de sidste knap 60 km præcis de samme som i dag, og eneste væsentlige ændring er, at man denne gang ikke lægger en bjergspurt på den nærmest ikkeeksisterende bakke op til dagens Turkish Beauty Sprint.

Etapen er dog længere, og der skal klatres lidt i begyndelsen. Det bør dog ikke ændre på forløbet. De små hold vil kæmpe stort om at ramme et udbrud, der kan give både tv-tid, bjerg- og spurttrøje, men efter nogen kamp vil et udbrud blive etableret. Stigningerne er ikke vanskelige og vil ikke spille den store rolle, og da det modsat søndag overhovedet ikke vil være blæsende, er der heller ingen risiko for sidevind, også fordi retningen kun kortvarigt er lidt rigtig på stykket frem til dagens Turkish Beauty Sprint.

Det ligner derfor en helt klassisk sprinteretape. Rally vil kontrollere i starten og hurtigt få hjælp fra Israel SUN og Deceuninck, og så kan det være, at det også i morgen lykkes at få de arbejdssky Alpecin-drenge til at give en hånd med. Måske vil Uno-X også hjælpe lidt, og selvom en medvindsfinale kan være farlig, bør en spurt være stensikker. Og det vil igen være et friskt felt, der gør sig klar til den tekniske finale, hvor svinget med 500 m igen betyder, at det også denne gang mere handler om positionering end om fart.

Derfor peger jeg igen på Jasper Philipsen som min favorit. Ganske vist skuffede det totalt usynlige Alpecin-hold i dagens finale, hvor de - måske grundet deres manglende erfaring med denne opstilling - ingen rolle spillede. Alligevel sad den positioneringsstærke Philipsen glimrende bag Cavendish i svinget, og havde Aniolkowski kunnet styre sin fart, er det meget tænkeligt, at belgieren havde vundet. Efter sejren i Scheldeprijs må han nemlig stadig regnes som feltets hurtigste, og jeg vil tro, at han vinder, hvis han sidder fornuftigt. Med et åbenbart knap så overbevisende tog kan det sagtens gå galt, men Philipsen er så træfsikker i positionskampen, at jeg tror på belgisk sejr i en finale, der med et sent sving er præcis, som han elsker dem.

Dernæst vil jeg igen pege på Mark Cavendish. Deceuninck var lidt uorganiserede i dag, hvor de måtte sande, at Fabio Jakobsen stadig ikke er i stand til at bidrage, men briten fandt Alvaro Hodeg inden svinget. Uden Aniolkowskis uheld taler meget for, at Hodeg kunne have lanceret Cavendish perfekt, og det vidner om, at Deceuninck som ventet er et af de stærkeste hold. Det er vigtigt i denne finale, som passer godt til en eksplosiv sprinter som Cavendish, og han viste i Monseré, at han har farten til at vinde i dette felt. Med et godt lead-out fra Hodeg er første sejr siden 2018 mulig.

I dag så vi dog også, at Israel SUN ikke helt uventet har det bedste tog. Desværre tabte de igen på, at André Greipel stadig er meget svag i positionskampen, særligt fordi han med alderen bare bliver mere og mere forsigtig. Hver eneste gang, de dominerende israelere skød frem, var Greipel væk, og til sidst var det en ærgerlige Davide Cimolai, der måtte stoppe sit lead-out inden svinget, netop som han ellers havde fundet fronten. Havde Greipel haft Cimolais baghjul, havde han været svær at slå på det korte opløb med den fornuftige fart, han viste i Paris-Nice og UAE Tour. Toget er helt klart til at vinde, og hvis Greipel kan holde fast i Cimolai, kan etapesejr nr. 12 sagtens komme. Faktisk kunne Cimolai selv være en joker, for skulle Greipel igen tabe hans baghjul, kan den positioneringsstærke italiener måske ende med selv at køre spurten efter svinget.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Efter i dag må man også tro meget på Kristoffer Halvorsen. Uno-X var mildt sagt overbevisende i finalen, og selvom de blev hjulpet af Aniolkowskis uheld, viste de, at de har styrken til at sætte Halvorsen perfekt op. Det er også nogle stærke og hurtige folk i form af Rasmus Tiller, Frederik Rodenberg Søren Wærenskjold, de kan mønstre, og samarbejdet fungerer åbenbart godt. Halvorsen mangler tilsyneladende stadig fordums topfart, men i denne finale er det ikke altafgørende. Norsk sejr er bestemt inden for rækkevidde, hvis han igen afleveres lige så flot af Wærenskjold.

Igen i dag fortsatte Pierre Barbier sin fornemme sæsonstart med endnu en god spurt, hvor han atter fik bevist sin fornemme positioneringsevne. Den er helt afgørende i denne tekniske finale, og han har tillige nu mange gange vist, at hans fart fører ham langt i dette selskab. Han lider under manglende støtte, men med sin gode positionering kan han sagtens vinde. Igen vil Eduard Grosu utvivlsomt også køre sin egen spurt, men selvom han elsker sene sving, har han lige nu hverken Barbiers positionering eller fart.

Naturligvis kan Arvid de Kleijn også vinde igen, men han skal nok have lidt held med sig. Vi vidste godt, at han var hurtig og positioneringsstærk, men han er altså ret alene i finalerne, hvor han kun har støtte fra Pierre-André Cote. Om han kan sidde lige så godt i morgen, er nok tvivlsomt, men bestemt ikke umuligt. Farten er i hvert fald intakt og rækker igen til at vinde i dette felt.

Der er også grund til at tro på Stanislaw Aniolkowski efter i dag. Ganske vist gik det lidt for hurtigt igennem svinget, men den polske mester sad sublimt placeret bag Uno-X. Det vidner om, at hans endeløse serie af topresultater i 2020 også skyldes en god positioneringsevne, og farten har også set lovende ud tidligt på sæsonen. Også han er meget alene, men sidder han lige så godt som i dag, kan han vinde.

Det var også godt at se Manuel Belletti sidde så fint. Han har altid været en ørn i positionskampen, men efter mere end et år nærmest uden spurter kunne man frygte for, om niveauet var det samme. Det tyder på, at han stadig kan positionere sig, men til gengæld skal han stadig bevise, at han har den fart, der tidligere har rakt til sejr i dette felt.

Jeg er mere bekymret for Matteo Malucelli. Jeg vil stadig tro, at han fart rækker langt i dette felt, men igen i dag sad han for langt tilbage. Det har desværre været et mønster i de seneste sæsoner, og i denne finale er der ikke plads til at sidde dårligt. Til gengæld har han en fin støtte i Ziga Jerman, og det kan måske give et bedre resultat end i dag.

Som ventet kom positioneringssvage Juan Jose Lobato til kort i denne afslutning, og det gør han sikkert igen i morgen. Det kræver i hvert fald et helt anderledes held, hvis han skal ramme rigtigt i positionskampen. Til gengæld viste han os senest i Valencia, at han altså stadig har en vis fart, når det en sjælden gang lykkes.

Det var også opløftende at se den hensygnende Giovanni Lonardi i dag. Han har ellers været helt ude af stand til at bygge videre på sin flotte karrierestart, men i dag leverede han noget af det bedste, vi har set i flere år. Han sad endda ikke specielt godt i svinget, men kom med relativt fin fart til sidst. Selvfølgelig skal have held i positionskampen, der ikke er hans styrke, men farten synes at kunne føre ham et stykke

Jeg vil også igen pege på Gleb Brussenskiy. I dag sad han dårligt, men hans resultater fra 2020 tyder altså på, at han har noget fart. Det er klart, at det er problematisk med den tekniske finale, men hans støte fra Yevgeniy Gidich bør kunne hjælpe. Formentlig ender han uden for top 10, men han har måske et potentiale til at overraske.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Endelig vil jeg nævne de to kontinentalsprintere Ahmet Örken og Siarhei Shauchenka samt Loca Mozzato. Ingen af de to førstnætne kom frem i dag, og de taber sikkert igen positionskampen i morgen. Begge har dog fin fart med Örkens mange flotte resultater i dette løb og Shauchenkas ganske overbevisende spurter i Mevlana i sidste uge. Det skal blive interessant at se dem, hvis de sidder rigtigt. Mozzato havde defekt til slut og er i fremragende form, men meget tyder på, at han mangler lidt fart i en flad spurt. Til gengæld er han godt støttet af Kevin Reza.

Blandt de øvrige sprintere er det svært at tro meget på Manuel Penalver, der ikke havde megen fart i dag trods den fine position. David Gonzalez, Damiano Cima og Andrea Peron mangler fart og er alene. Martins Pluto sad godt i dag, men også han mangler noget fart, som også Mamyr Stash, Szymon Tracz og Lars Kulbe. Mere spændt er jeg på at se Georgios Bouglas og Ulises Castillo, hvis de trods manglen på støtte kan sidde rigtigt.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: Kristoffer Halvorsen, Pierre Barbier, Arvid de Kleijn, Stanislaw Aniolkowski, Eduard Grosu

Jokers: Manuel Belletti, Matteo Malucelli, Davide Cimolai, Juan Jose Lobato, Giovanni Lonardi, Gleb Brussenskiy, Ahmet Örken, Siarhei Shauchenka, Luca Mozzato

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Arvid de Kleijns sejr fra 2021 i videoen til højre samt Maximiliano Richezes sejr fra 2018 og André Greipels episke sidevindssejr fra 2016.