Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af AlUla Tour

Optakt: 3. etape af AlUla Tour

01. februar 2024 12:35Foto: Soudal Quick-Step/Wout Beel

Søren Wærenskjold fortsatte sin kurs mod stjernerne ved for andet år i træk at vinde løbets puncheuretape, der som ventet dog var for let til at gøre forskelle. Dermed skal klassementsrytterne fortsat vente indtil lørdag med deres store chance for at teste klatrebenene, men det betyder ikke, at klassementskampen er på pause. Ganske vist ventes sprinterne igen at stjæle rampelyset, når løbet torsdag har en spektakulær afslutning på områdets væddeløbsbane for kameler, men måske kan den kraftige vind denne gang sætte en kæp i hjulet for både klassementsryttere og nogle af de hurtige folk.

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

Onsdagens skabte lidt variation i de mange sprinteretaper, der ellers altid kendetegner ørkenløbene, men torsdag er det allerede tilbage til det, vi kender løbene for. Her venter nemlig endnu en relativt flad tur i ørkenen, hvor der enten er lagt op til sidevindsdrama eller en massespurt. Denne gang bliver det hele dog lidt mere spektakulært af, at etapen afsluttes med en omgang på AlUlas væddeløbsbane - og i denne del af verden bruges den slags hverken af biler eller heste, men af kameler. På denne torsdag erstattes kamelerne dog af cykelryttere, og mon ikke det bliver en sprinter, der kommer først over den streg, kamelerne plejer at passere?

 

I alt skal der tilbagelægges 170,6 km, der fører feltet fra AlUla International Airport til den nærliggende AlUla Camel Cup Track. Igen er der tale om en etape, der består af en tur på en stor rundstrækning i ørkenen omkring byen AlUla, inden man kører ud til kamelbanen for at slutte med en omgang her.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Fra start går det mod nordøst op og ned ad en lille bakke, inden man fortsætter mod sydøst op ad en stigende ørkenvej, der leder op til dagens første spurt, som er placeret efter 16,4 km. Derfra bliver det helt fladt, når man fortsætter mod nord frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydvest for at køre videre igennem det flade terræn.

 

Det begynder dog hurtigt at falde let, og sådan fortsætter det, når man drejer mod sydøst for at køre ad en lige ørkenvej ind mod selve byen AlUla, idet man kører dagens anden spurt efter 57,8 km på præcis det punkt, hvor 1. etapes målstreg var placeret. Herfra falder det videre mod sydøst, mens man kører ind gennem selve byen, hvorefter det i stedet begynder at stige, når man drejer mod sydvest, inden en nedkørsel leder ned til byen Fudhala, der efter 93,6 km udgør etapens vestligste punkt.

 

Her drejer man mod sydøst for at køre ad let faldende veje ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod nordøst, hvorefter det i stedet er ganske let stigende. Sådan fortsætter det, når man forlader hovedvejen for at køre mod sydøst ned til endnu en hovedvej, som følges mod nordøst, inden man atter kører ad en mindre vej, denne gang mod øst, tilbage til lufthavnen, hvor man startede etapen. Her kører man mod sydøst ad en lige og let faldende hovedvej ned til kamelbanen, som rammes efter 160,5 km, hvorefter man kører de sidste 2800 m frem til stregen, som krydses efter 163,3 km i forbindelse med dagens bonusspurt.

 

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 7,3 km lange bane, der er ganske enkel, da den er næsten ovalformet. Der er en skarp kurve lige efter stregen, hvorefter det går ad en helt lige vej, der er let stigende, siden flad og slutteligt faldende. I banens anden ende buer den kraftigt til venstre, inden de sidste 2500 m går ad en helt lige vej. Det fortsætter med at falde ned til de sidste 3 km, der er let stigende, den sidste kilometer med 1,1% i snit.

 

Etapen byder på i alt 953 højdemeter.

 

AlUla Camel Cup Track har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

 

 

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

Dagen i dag gav den første sidevindskørsel, der i sidste ende dog ikke førte til noget, men nu går vi ind til den torsdag, der siden starten har lignet ugens farlige dag. Det bliver dog ikke helt blæsende som ventet for nogle dage siden, men blæsende bliver det fortsat. Det hele vil faktisk starte overskyet med kun lidt sol, men det vil klare op mod slutningen, hvor der kun vil være få skyer. Det vil også være uhørt køligt med temperaturer på beskedne 14-15 grader, og vigtigst af alt vil der være en jævn til frisk vestlig vind, der undervejs vil tiltage fra en styrke på 16 km/t til 21 km/t. Det giver sidevind i den indledende fase, inden der følger et stykke med sidemodvind frem mod den anden spurt. Herefter venter endnu et stykke med næsten ren sidevind ind gennem AlUla, hvorefter man får sidemodvind. Med 77 km igen får man sidemedvind, som varer ved hele vejen frem til kamelbanen. Her vil der være sidemodvind på den første langside og sidemedvind over de sidste 2500 m.

 

Favoritterne

Selvom Pierre Latour var tæt på at skabe en overraskelse og vinde vigtig tid, endte årets puncheuretape som ventet i en spurt, der ikke kunne gøre forskelle. Dermed er det nu kongeetapen, der som ventet ligner løbets altafgørende slag, mens vi vender tilbage til det, ørkenløb først og fremmest handler om, nemlig sprinteretaper.

 

Torsdagens etape er da også som udgangspunkt en sådan, og selvom man med den spektakulære afslutning på kamelbanen har forsøgt at skabe lidt variation i det, der ellers kan blive meget monotont, er der ikke meget hokuspokus over den. Det er en helt klassisk ørkenetape, der på alle måder lægger op til en massespurt.

 

Det eneste, der kan forhindre det, er som bekendt altid vinden, men den lurer også som en stor trussel. Den var jo allerede tæt på at komme i spil i dag, men det har hele tiden været torsdagen, der har luret som en trussel, inden vinden igen lægger sig til de sidste to dage. Det bliver ikke helt så blæsende, som det var ventet for nogle dage siden, men det bliver lige så blæsende som i dag - og her så vi, at vi fik splittelse på det stykke, hvor retningen var den rette.

 

Har vi så den rette retning i morgen? Det har vi i hvert fald i perioder. Der er sidevind lige ud af skolegården, og det vil helt sikkert give en enormt nervøs start, hvor man ikke kan udelukke en tidlig splittelse, men den vil næppe være varig. Dels tror jeg, at vinden er for svag tidligt på etapen, og derudover rammer de efterfølgende et længere modvindsstykke, som de også gjorde det i dag, og den slags plejer at slå det hele ihjel igen. Derfor tror jeg, at løbet vil falde til ro, og at vi får en rolig fase, hvor et udbrud kan komme væk, og hvor Uno-X, Soudal, Jayco og måske DSM vil tage ansvar.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Kort inden den anden spurt følger endnu et stykke med direkte sidevind, men her regner jeg heller ikke med drama. Her kører de nemlig ind gennem AlUla og dermed byzone, og skulle der ske splittelse, vil der falde ro på, når de efterfølgende igen rammer modvinden.

 

Men så sker der noget. Over de sidste 77 km burde der være sidemedvind, indtil de når kamelbanen, og det vil i hvert fald skabe enorm nervøsitet. Styrken er lige på kanten til at være for svag, men vi så i dag, at den sagtens kan splitte. Det vil næsten undre mig, hvis ikke det sker før eller siden, men jeg kan godt have en frygt for, at der er for megen medvind. Og derudover ser man ofte, at det bliver samlet igen, hvis retningen ikke er helt ideel, og man ikke er kommet af med vigtige ryttere.

 

Det bør i hvert fald udelukke en udbrudssejr. Det skal nervøsiteten nok sørge for, og hvis der alligevel falder megen ro på, skal de nævnte sprinterhold nok tage ansvar. Det bør derfor ende i en spurt, men hvor stor en gruppe, vi får, er et godt spørgsmål. I sidevindsræs kan gruppen jo blive så lille med så få hjælpere, at det af og til kan lade sig gøre at køre alene hjem til sidst, men jeg tror ikke, at vinden er stærk nok til at skabe et sådant blodbad. Derudover er der relativt få stærke hold, og de vil typisk sidde med mange mand. Da de også alle har en sprinter, vil der være en stor interesse i at holde det samlet.

 

Mit gæt er altså en spurt, men jeg tør ikke lægge hovedet på blokken i forhold til feltets størrelse. Mit gæt er, at vi får en mellemting, hvor der har været noget udskilning, men jeg tror ikke, at vi får det blodbad, der for alvor kan true klassementsrytterne. Hvis først de få store, stærke hold er med i front, vil interessen for at holde den gående være relativt lille, og derfor bør det ikke eksplodere totalt.

 

Selve spurten er selvsagt meget enkel, når de kører på en ovalformet kamelbane. De sidste 2500 går ad en helt lige vej, der mod slutningen er let stigende. Der er tillige tale om en medvindsspurt, hvor man kan åbne tidligt, hvis man sidder lidt for langt tilbage, og vejen er bred. Dermed burde der være tale om en spurt, der i vidt omfang vil handle om fart og betydeligt mindre om positionering. Det gælder endda i endnu højere grad, hvis feltet er mindre, men så kan træthedsfaktoren til gengæld komme i spil. I et stort felt har vi dog også set, at disse helt enkle spurter i Mellemøsten kan ende i det totale kaos, hvor holdene har svært ved at organisere sig.

 

Egentlig havde jeg tænkt mig at pege på Dylan Groenewegen, der efterlod et meget lovende indtryk i går, men jeg går alligevel med Tim Merlier. Sidevinden bør give et betydeligt hårdere løb end den klassiske sprinteretape, og det bør tiltale belgieren, der er den klart mest robuste af de to. Jeg kan til gengæld godt frygte lidt for hans evner i vinden, for her har han tidligere haft det overraskende svært - måske fordi han positionerer sig dårligt. Soudal er dog stærke, og i dette knap så stærke felt bør han sidde med fremme.

 

Han virker i glimrende form, for han kom langt i dag, selvom det i sidste ende blev for hårdt, og hans spurt i går var jo ganske imponerende, når man betænker, at han kørte på Bert Van Lerberghes cykel, som han fik med 7 km. Denne let stigende powerspurt er skabt til en af hans karakteristiske lange spurter, og i den helt enkle finale er risikoen for, at han lukkes inde, lille - særligt med Jordi Warlop og ikke mindst Van Lerberghe ved sin side. I lyset af det tror jeg på, at han får sin sejr, først og fremmest hvis vi får en nervøs og lidt hårdere dag. Falder han fra i vinden, er Warlop et betydeligt langsommere alternativ, men han er næppe bedre end sin holdkammerat.

 

Det kan dog også sagtens blive Dylan Groenewegen. Hollænderen er kendt for at være rasende hurtig i årets første måneder, hvad han bekræftede sidste år i UAE Tour, hvor han trods Merliers to etapesejre lignede den hurtigste. Det så også lovende ud i går, hvor han dog havde fordel af at ligge i læ, men nok engang sad han for langt tilbage - ifølge ham selv fordi han var tæt på at styrte med 1200 m igen. Heldigvis er morgendagens finale helt, helt enkel, og med et solidt tog med Elmar Reinders og Luka Mezgec står han også fornuftigt, selvom det er en lidt smal formation.

 

Når jeg alligevel ikke peger på ham, skyldes det vinden. Tidligere var han fremragende i sidevind, som vi så, da han og Jumbo i sin tid var her, der og alle vegne de første dage i Paris-Nice, men i de seneste år er han overraskende ofte blevet sat af. Det skete senest i Elfstedenrace i oktober, hvor feltet ellers ikke var imponerende, og jeg er derfor mere bekymret for ham end Merlier - også fordi den sårbare Simon Yates måske skal samles op af hans holdkammerater, hvorfor han kan ende med at være alene. Hvis han overlever, bør et hårdt løb også tale til fordel for Merlier. Det ændrer dog ikke på, at Groenewegen før har vundet sidevindsræs, og særligt hvis vi bare får det helt lette løb, vil han have en god chance - også så god, at han i det scenarium er min favorit. Holdet har Mezgec som alternativ, og han plejer at være god i vinden, men dagens sløje resultat bekræfter, hvad vi så i Castellon, nemlig at han ikke er på toppen og dermed næppe bedre end sin kaptajn.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Vi skal i den grad også tage Casper van Uden seriøst. Som jeg skrev i går, var hans sejr uhyggeligt imponerende, for den kom efter en i teorien for lang spurt, hvor næsten alle de hurtigste kunne spurte frit. Dagens resultat vidner også om en fabelagtig form, og vi ved tillige fra det episke Schedeprijs i 2022, at han kan være fremragende i vinden. Læg dertil, at hans hold burde være et af stærkeste i vinden, og at hans tog, der måske ikke imponerede voldsomt i går, men som med John Degenkolb, Niklas Märkl, Nils Eekhoff og Bram Welten måske er det stærkeste, og han står meget stærkt, nærmest uanset hvordan løbet udvikler sig. Han mangler lige at bevise, at han kan slå de bedste én gang til, før vi kan drage faste konklusioner, men det ser lovende ud. Som alternativ har holdet Eekhoff, der viste god form i dag, men Van Uden ligner ikke en mand, der sættes i vinden.

 

Jeg var skuffet over Arvid De Kleijn i går - eller snarere over hans tog. Kombinationen med Sebastian Changizi og Maikel Zijlaard plejer at være fremragende, men i går tabte han på sin position. Til gengæld så han ud til at bekræfte sin tårnhøje fart, da han endelig fik plads, og det er lovende inden denne etape. Her betyder den enkle finale nemlig, at han skal vinde på sin fart mere end sit tog, men det virker heller ikke helt umuligt - særligt fordi toget bør sikre en god position. Vi så også i det episke De Panne i 2020, at han var god i vinden, selvom han endte med at styrte, og hans hold ser også kraftfuldt ud til den disciplin. Til gengæld vil han nok være mere mærket efter et hårdt løb, og derfor tror jeg, at det er det lette løb, der giver ham den bedste chance. Som alternativ har holdet Zijlaard, der også er hurtig og burde have en vis styrke i vinden.

 

En rytter, der skal drømme om det hårdest mulige løn, er Søren Wærenskjold. I dag viste han fornem form, men til gengæld så vi også i går, at han fortsat mangler lidt på farten i forhold til de bedste efter et let løb. Denne helt enkle boulevardspurt gør det derfor nok meget svært at vinde, hvis vi får den rolige dag, men hvis folk bliver trætte - uanset om det bliver samlet igen eller ej - vil forholdene kunne ændre sig. Han bekræftede i går også sin gode positioneringsevne og hjælpes af et fint tog med Louis Bendixen og Erlend Blikra, men det får han ikke helt så meget glæde af i morgen. Han skal håbe på et hårdt løb, og så hjælper det ham da i det mindste også, at det er let stigende. Efter i dag - og dagens vinderinterview - er der ingen tvivl om, at de kører for ham og ikke Blikra.

 

Gårsdagens vel nok største skuffelse var Sebastian Molano. Han blev afleveret helt perfekt af Ivo Oliveira og Rui Oliveira, men da han åbnede op, gled han kun baglæns. Det gør det svært at være rasende optimistisk, men man kan håbe, at han bare skulle i gang. I dag så vi, at formen ikke er helt elendig, og vi ved, at han kan være meget svingende i sine spurter. Efter i går er det også tydeligt, at hans tog er endnu bedre end ventet, men desværre får han ikke helt samme gælde af det denne gang. Han skal vinde på sin fart, og her hjælper det ham i det mindste, at det er let stigende. I vinden er han heller ikke den stærkeste, og da Rafal Majka er sårbar, kan han endda ende med at være alene, hvis han overlever. Falder han fra, er der alternativer i de to Oliveira-brødre, men de mangler den sidste fart.

 

En rytter, der skal håbe på, at vinden ikke kommer i spil, er Matteo Moschetti. Her er hans hold nemlig ikke det stærkeste, men til gengæld viste han i dag chokerende god form. Derfor kan det måske endda ende med at være til hans fordel, hvis løbet bliver lidt hårdere, men vigtigst af alt er dette en særligt god chance på grund af finalen. Her skal han nemlig ikke betale samme pris for sit svage tog, og kan han først spurte frit, ved vi, at han stadig har en tårnhøj fart.

 

Bahrain satser igen på Dusan Rajovic, der i går faktisk var hurtigere end ventet, selvom han var hjulpet af at ligge i læ. Positioneringen gik galt, mens hans tog med Jasha Sütterlin, Fred Wright og ikke mindst Andrea Pasqualon er altså et af de stærkeste. Problemet er bare, at jeg stadig tvivler på, at farten rækker hele vejen i dette selskab, og i denne finale får han ikke maksimalt udbytte af et godt tog. Derudover er han nok heller ikke den allermest robuste sprinter i vinden. Falder han fra, vil de nok køre spurten for Wright - og ikke Pasqualon - men selv hvis det bliver meget hårdt, vinder han ikke en spurt, hvad både i går og i dag beviste.

 

Matteo Malucelli kom godt fra land i går. Han plejer også at starte meget stærkt og at positionere sig fint, og i denne finale står han endda stærkere, fordi han bedre kan klare sig med et meget svagt hold. Til gengæld er han og holdet også et sikkert offer i vinden, og derfor skal han satse på et let løb. Her kommer han til gengæld også ganske langt, selvom fart og hold nok ikke rækker til at vinde.

 

I dag var jeg imponeret over Davide Cimolai. Så holdbar har han ikke været i lang tid, og det kan give håb for, at han kan klare sig i vinden, hvor han ellers var sårbar, men hvor Movistar ser stærke ud. Hans primære opgave er Davide Formolo, men han burde med det stærke hold klare sig. Farten rækker ikke længere til at vinde, men han har i år positioneret sig godt. Problemet er, at han ikke får samme glæde af det her. Det er også sandsynligt, at Carlos Canal, der punkterede i går, vil køre sin egen spurt, men denne finale er for let, og han er nok også mere sårbar i vinden. Og så har Movistar formstærke Ivan Romeo som mit bedste bud på en mand, der eventuelt kan køre alene hjem efter et sidevindsræs.

 

Der er noget, der tyder på, at Bryan Coquard ikke er så flyvende fra start, som han plejer. Han skuffede i hvert fald igen i dag, og det giver ingen optimisme. Han mangler farten til at vinde disse boulevardspurter, og både han og hans hold er blandt de mest sårbare i vinden. På positivsiden tæller, at det stiger let, og at vi har en enkel finale, hvor han ikke betaler samme pris for fraværet af tog, men det vil være en stor overraskelse, hvis han vinder.

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

Et af de mest sikre ofre i vinden er Gleb Syritsa, der har et meget svagt hold og i dag viste meget dårlig form. Det er svært bekymrende, fordi han også skuffede mig fælt i sæsonstarten sidste år. Derfor tror jeg heller ikke, at han har den fart, der så lovende ud, da han slog De Kleijn i Langkawi, og han skal i hvert fald satse på et let løb. Får han det, har han dog vist, at han kan være rasende hurtig, og i denne finale betaler han ikke så høj en pris for sit svage hold. Som alternativ har holdet igen den i dag flyvende Henok Mulubrhan , men han bør ikke vinde denne form for spurt og er formentlig lige så sårbar i vinden.

 

Endelig er der Jason Tesson. Han og Total ligner et hold, der kan få det svært i vinden, og samtidig lignede han i dag en rytter i elendig form. Det er ikke opløftende, når han i forvejen kommer fra et skidt år, og allerede ny synes krisen at fortsætte i 2024. Når jeg alligevel nævner ham, skyldes det, at hans tog med Julien Simon, Emilien Jeanniere og Dries Van Gestel ser godt ud. Får vi det lette løb, burde han have en chance, men han får bare ikke fuldt udbytte af holdet i denne finale. Falder han fra i vinden, har holdet Van Gestel som et godt alternativ, men i dag så vi, at han heller ikke i år synes god fra sæsonstart.

 

Bora skal håbe på et hårdt løb med vind, men det bliver aldrig hårdt nok til, at Jonas Koch eller alternativet Matteo Sobrero kan vinde. Euskaltel blæser væk i vinden, og hvis de ikke gør, mangler Andoni Lopez De Abetxuko farten, og vi skal næppe heller vente os at se Plychronis Tzortzakis, Andreas Miltiadis, Wan Hamdan eller Irwandie Lakasek, der alle blev sat i går, spille en rolle.

 

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Casper van Uden

Outsidere: Arvid de Kleijn, Søren Wærenskjold, Sebastian Molano, Matteo Moschetti, Dusan Rajovic

Jokers: Matteo Malucelli, Davide Cimolai, Bryan Coquard, Gleb Syritsa, Jason Tesson, Luka Mezgec, Nils Eekhoff

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Tim Merlier
Dylan Groenewegen, Casper van Uden
Arvid de Kleijn, Søren Wærenskjold, Sebastian Molano, Matteo Moschetti, Dusan Rajovic
Matteo Malucelli, Davide Cimolai, Bryan Coquard, Gleb Syritsa, Jason Tesson, Luka Mezgec, Nils Eekhoff
Jonas Koch, Carlos Canal, Dries Van Gestel, Maikel Zijlaard, Fred Wright, Henok Mulubrhan, Matteo Sobrero, Andoni Lopez De Abetxuko, Jordi Warlop, Rui Oliveira, Ivo Oliveira, Bert Van Lerberghe, Ivan Romeo, Andrea Pasqualon, Bram Welten, Erlend Blikra, Emilien Jeanniere, Iker Bonillo, Fabio Christen, Nolann Mahoudo, Polychronis Tzortzakis
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?