Optakt: 3. etape af Etoile de Besseges

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

I gamle dage var eneste chance for at gøre forskelle på stigninger den traditionelle kongeetape omkring byen Besseges, der har lagt navn til løbet. Efter adskillige år med den helt samme rute blev den imidlertid i 2019 ændret så markant, at der aldrig var tvivl om, at den ville ende i en massespurt. Den nye rute genbrugtes i 2020 i et helt uændret format, men i 2021 lavedes der om på tingene. Løbets gamle nøglestigning, Col de Trelis, forsvandt helt fra ruten, og selvom udfordringerne lå tidligt på ruten, var det nok til at give et herligt cykelløb, hvor en solosejr til Tim Wellens reelt sikrede ham den samlede sejr. I 2022 skruede man - som det generelt gjaldt for hele løbet - betydeligt op for sværhedsgraden, for hvor vi siden omlægningen i 2019 har set en relativt let sidste halvdel, sluttede løbet nu med noget, der mindede om en omvendt tur på den rundstrækning, der prægede etapen frem til 2019, og det betød, at rytterne i den fulde finale skulle over nøglestigningen Trelis, denne gang dog fra den modsatte side. Det gav et helt anderledes selektivt løb, der reelt var årsagen til, at Benjamin Thomas vandt løbet samlet, og derfor glædede mange sig over, at modellen genbrugtes igen i 2023, hvor man dog kørte finalerundstrækningen i modsat retning og altså i den retning, vi kendte fra de gode, gamle dage, hvor Trelis bestiges fra den sværeste side. I år er etapen naturligvis med igen, men nu i et helt nyt format med en ny finalerundstrækning, hvor der skrues op for antallet af stigninger og højdemeter i finalen, men hvor fraværet af den stejle Trelis gør det svært at vide, hvad vi skal forvente. Det skaber dog som altid en afslutning med terræn til angreb, og selvom en spurt i et reduceret felt heller ikke i år kan udelukkes, kan vi i hvert fald regne med, at vi vil se klassementsrytterne angribe hinanden.

I alt skal der tilbagelægges 161,1 km, og etapen har som de tidligere varianter både start og mål i Besseges, Hvor man i 2019 og 2020 kørte to forskellige rundstrækninger afsluttet med en rundstrækning inde i byen, har man de seneste to år fulgt et format, hvor den lille byrundstrækning erstattedes af en betydeligt mere kuperet sag, der sendte rytterne op over de velkendte stigninger Cold des Brousses og Col de Trelis. Heller ikke i år er der tale om nogen byrundstrækning, og finalerundstrækningen er blevet meget, meget længere og indeholder nu hele fire stigninger - men ingen Trelis. Modsat sidste år vender man også tilbage til modellen fra 2022 med kun én rundstrækning inden finalerundstrækningen, mens man sidste år kørte to forskellige.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Faktisk krydser man stregen næsten med det samme. Man starter nemlig i byens sydlige udkant, og derfra kører man direkte ind til centrum for at krydse stregen allerede efter 5,1 km. Herefter tager man hul på den første rundstrækning, der er 82,3 km lang. Starten er benhård, da man med det samme kører mod vest op ad Col de Trelis (2,8 km, 6,2%), der ikke er kategoriseret, og hvis top rundes efter bare 13,2 km. En let nedkørsel fører nu feltet mod sydøst, inden man med det samme drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%), der efter en blød første kilometer stiger med 5,5-7% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 21,2 km.

Nu bliver det til gengæld meget lettere. En lidt kringlet nedkørsel leder nu videre mod sydøst til udkanten af Besseges, hvorfra man kører mod nord igennem fladt terræn frem til Ganières, der nås efter 33,1 km. Her drejer man mod øst for at passere den ikke-kategoriserede Col du Grand Chataignier (3,0 km, 3,9%), der stiger med små 5% over 2 km, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 37,5 km. Derfra går det ad lige og faldende veje mod sydøst, syd og igen sydøst, idet det hurtigt flader ud, indtil man efter 58,5 km når rundstrækningens østligste punkt i Allègre-les-Fumades.

Her drejer man mod sydvest og hurtigt derefter mod nordvest, hvorefter det går ad lige og let stigende veje tilbage mod Besseges. I byen Saint-Florent-sur-Auzonnet går det løs igen, når man drejer mod nordøst for at passere kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%) for anden gang. Toppen rundes efter 75,5 km, hvorefter det igen går mod nordøst ad den lidt kringlede nedkørsel ned til udkanten af Besseges, men denne gang kører man i dalen mod nordvest ad lige og flade veje ind til centrum, hvor man krydser stregen for anden gang efter 87,4 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den nye finalerundstrækning, der med sine 73,7 km er meget længere end den forrige. Også den starter benhårdt, da man med det samme kører mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Cote de Long (10,0 km, 3,2%), der dog bare er en alenlang opkørsel med stigningsprocenter under 4 næsten hele vejen. Toppen rundes efter 98,6 km, hvorefter det fortsætter med at stige let mod nordvest, inden der venter en kort nedkørsel og et let stigende stykke, hvorfra man skal op ad den ikke-kategoriserede Col de la Banlève (5,3 km, 4,5%), der stiger med 5-6% over 4 km, inden den flader ud med 0,9% over de sidste 1300 m frem mod toppen, som rundes efter 114,0 km.

Nu venter en teknisk nedkørsel, der fører mod nordvest og sydvest ned til byen Genolhac, der nås efter 119,1 km. Herfra går det ad en let stigende vej mod sydøst over et kort stykke, inden det går løs igen. Det sker, når man fortsætter mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Col de Portes (6,7 km, 3,5%), der stiger med 4-5% over de første 3 km, men derefter bare med ca. 3% over de sidste 3,7 km frem mod toppen, som rundes efter 135,2 km.

Derfra resterer fortsat 25,9 km, der indledes med en lang og generelt ret let nedkørsel, der fører mod sydøst, nordøst og igen sydøst tilbage til Saint-Florent-sur-Auzonnet, der passeres for tredje gang. Her drejer man atter mod nordøst for også for tredje gang at passere kategori 1-stigningen Col des Brousses (2,4 km, 5,1%), der jo altså efter en blød første kilometer stiger med 5,5-7% over de sidste 1400 m frem mod toppen, som rundes efter 149,2 km.

De sidste 11,9 km indledes med den lidt kringlede nedkørsel, der leder videre mod sydøst til udkanten af Besseges, hvor man igennem fladt terræn kører mod nordvest tilbage til Besseges. Det går ad en lang, let bugtende vej efter et sving med 6,4 km igen, hvor eneste udfordring er en rundkørsel, der passeres 2,3 km fra stregen. De sidste 5 km er stort set helt flade, idet den sidste kilometer stiger med 0,5% i snit.

Etapen byder på i alt 2326 højdemeter, hvilket er ca. 200 flere end i 2023, ca. 275 flere end i 2022 og 2021 og ca. 500 flere end i 2019 og 2020.

Sidste år fik etapen ikke den store rolle i klassementet, for selvom klassementsrytterne var meget aktive på sidste stigning, endte det i en spurt blandt 28 mand, hvor Arnaud De Lie tog sin anden etapesejr foran Valentin Ferron og Sam Watson. I 2022 var etapen til gengæld helt afgørende, da det senere podium med Benjamin Thomas, Alberto Bettiol og Tobias Johannessen kørte væk på sidste stigning, inden Thomas sneg sig væk i den flade finale og dermed tog en solosejr, 9 sekunder foran Bettiol og Johannessen og 15 sekunder foran et reduceret felt, hvis spurt blev vundet af Rasmus Tiller foran Bryan Coquard. I 2021 endte løbet som sagt i et vildt væddeløb, hvor en brølstærk gruppe kørte tidligt væk og blandt andet eliminerede Filippo Ganna fra klassementet inden enkeltstarten. Slutteligt kørte en stærk og snu Tim Wellens fra alt og alle og sejrede med næsten et minut ned til forfølgerne, hvis spurt blev vundet af Edward Theuns foran Mads Würtz. Også i 2020 blev sprinterne snydt, da Dries de Bondt overspurtede Georg Zimmermann i en tomandsspurt fra et tidligt udbrud, bare 2 sekunder inden Magnus Cort var hurtigste mand i feltets spurt. I 2019 blev det hele til gengæld samlet til en massespurt, der blev vundet af Marc Sarreau foran Christophe Laporte og Mikel Aristi. Den gamle etape var generelt mere selektiv end i 2020 og 2021, også selvom det i 2018 endte i en reduceret massespurt, der blev vundet af Sarreau. I 2017 kørte de 19 stærkeste væk, og herfra angreb Lilian Calmejane, som med en solosejr lagde grunden til sin samlede triumf. I 2016 vandt Sylvain Chavanel en spurt i en lille gruppe. Forud for det vandt Bryan Coquard til gengæld en reduceret massespurt to år i træk. I 2013 vandt Jerome Cousin fra et udbrud, og det samme gjorde Pierre Rolland i 2012.

Læs også

Van Aert melder positivt nyt

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Det flotte vejr fortsætter, men fredag kan man for alvor mærke den vind, løbet er kendt for. Det bliver helt skyfrit med en temperatur, der vil stige fra 14 til 17 grader, og så vil det være blæsende med en frisk vind (21-24 km/t) fra nord og senere nordnordøst. Det giver på den første rundstrækning først sidemedvind, så sidemodvind, dernæst sidemedvind og sidemodvind fra bunden af Brousses. På finalerundstrækningen vil der være sidemodvind til midtvejs mellem toppen af Long og bunden af Portes, hvorefter der vil være sidemedvind frem til bunden af Brousses. Herfra vil der være sidemodvind resten af vejen, idet det dog vil være næsten ren sidevind over de sidste ca. 4 km.

Læs også

Oversigten over en travl cykellørdag

Favoritterne

Axel Laurance startede måske skuffende i søndags, men fik i dag bevist, at han er et af sportens allermest interessante navne ved at slå Mads Pedersen i en duel på muren, som åbenbart synes at være stedet, han absolut skal tabe med det yderste af neglene. Samtidig fik muren også denne gang åbnet ganske pæne afstande, der i et tæt løb som dette meget vel kan vise sig at blive afgørende. De er i hvert fald store nok til at eliminere den uhyre svingende Benjamin Thomas, der åbenbart kun genopstod én dag, mens etapen også blev ærgerligt dyr for en ellers flyvende Alberto Bettiol, der bare var pokkers uheldig. Også tempostærke folk som Alec Segaert, Andreas Leknessund, Magnus Cort og Stefan Bissegger, der gav Bettiol sin cykel, tabte for meget tid til at gå efter den samlede sejr - som det i øvrigt gælder for det meste af det uheldige EF-hold.

Fredag venter så den næste chance for at vinde tid inden enkeltstarten, når det gælder etapen, der tidligere var kongeetapen. Det er den ikke længer, nu hvor man har indført afslutninger på længere stigninger, men det er stadig en etape, der før har gjort forskelle i klassementet. I teorien burde vi derfor også vide, hvad vi skal forvente, når den har været fredagsetapen i løbet i alle de mange år, jeg kan huske.

Sådan er det bare ikke. Det er den slags uforudsigelige etaper, der kan ende på 117 forskellige måder, og derfor aner vi aldrig helt, hvordan det ender. Lettere bliver det heller ikke af, at man i de senere år er begyndt at ændre ruten fra år til år, og efter nogle år, hvor man havde gjort den uhørt let, har man i 2022, 2023 og 2024 nu taget en anden retning ved at stramme sværhedsgraden. Det er nemlig nu normalt, at vi har stigninger i den fulde finale, hvad vi ikke tidligere har haft.

I de to udgaver har vi fået forskellige udfald. I 2022 lykkedes det for Benjamin Thomas, Alberto Bettiol og Tobias Johannessen at gøre forskelle, der endte med at afgøre løbet til Thomas’ fordel. Dengang havde man dog den vanskeligere Trelis-stigning til sidst. Sidste år havde man derimod også Brousses, som vi har det i år, og her var det aldrig tæt på, at klatrerne kunne gøre forskelle. Alligevel var den senere vinder, Arnaud De Lie, bestemt ikke komfortabel i finalen, og det vidner om, at det kan gøres hårdt, selvom det altså endte i en reduceret massespurt blandt beskedne 28 mand.

Hvad skal man så mene om den nye rute? Der er ingen tvivl om, at finalen samlet set er hårdere, for der er mange flere højdemeter end tidligere. Til gengæld mangler vi Trelis, der sidste år var næstsidste stigning. Den er i stedet erstattet af de to lange stigninger, der imidlertid er meget lette. Der gemmer sig dog en ubehagelighed i den ikke-kategoriserede Col de la Banlève, der altså stiger jævnt over 4 km med 5-6%. Det er ubetinget den vanskeligste stigning, og hvis der gås til stålet her, kan der skabes pæn udskilning. Problemet er til gengæld, at den har top med små 50 km til mål.

Skal etapen være hård, skal den gøres hård, for stigningerne er generelt bløde, og vinden hjælper bestemt heller ikke. Der er benhård modvind på både Long og Brousses, og sidstnævnte er nok for mig til at tro, at vi ikke vil se, at man kan køre væk i finalen. Der er medvind på Portes, men den er for blød til angreb, og derfor ser jeg kun for alvor en chance for at gøre forskelle på Banlève. Til gengæld er der - så vidt jeg kan se - også medvind her, og det ligner stedet, hvor klassementsrytterne skal angribe, eller hvor de skal sætte de tunge folk.

I første omgang vil jeg forvente, at vi får en ret aggressiv start. Sådan er det ofte, når de starter med Trelis-stigningen, men før eller siden får vi et udbrud. Derefter vil Alpecin tage kontrol, og jeg tror faktisk, at de vil skulle stå for alt arbejdet selv i den indledende fase. Måske kan de få hjælp af Lidl, men da Pedersen endnu har til gode at overleve stigningerne her i sine tre første forsøg, kan de meget vel holde igen.

Alpecin er nødt til at holde snoren stram, da forskellene er så små, at de næppe kan lade dem sejle helt til månen. Der er også en kraftig vind, der i teorien kunne bruges til sidevindskørsel. Det tvivler jeg dog på, at vi får. Som vi så i dag, er der i denne del af området typisk for meget læ, og i de mange tidligere udgaver af denne etape husker jeg ikke ét eneste tilfælde af sidevindskørsel.

Derfor er det nok bakkerne, der skal gøre en forskel, men de bør også blive brugt. Med den lette kongeetape er dette en af de store chancer for at vinde noget tid og særligt sætte Pedersen af inden enkeltstarten. Særligt har jeg blik på EF, der har et suverænt hold af klatrere, men fik en gevaldig lussing i dag. De er revanchelystne og ofte initiativrige, og skal Bettiol vinde løbet, vil 10 bonussekunder være gode at få. Skal det lykkes, skal han af med sprinterne.

Læs også

Evenepoel sendte klar indikation til Lefevere: Næste år bliver det anderledes

Derfor tror jeg, at EF vil gøre deres bedste for at gøre løbet så hårdt som muligt, og de kan meget vel få hjælp af både Ag2r og FDJ samt måske endda Arkea. Det er dog særligt EF, der har styrken til at gøre skade. Spørgsmålet er, om det vil lykkes. Som sagt tror jeg kun, at de for alvor kan gøre det hårdt for Pedersen på Banlève, men den kommer tidligt, hvor man ikke for alvor har klatret endnu, da modvinden vil gøre Long meget let at overleve. Til gengæld er det også en ganske svær stigning på denne årstid, og hvis Pedersen ikke har bedre klatreben, end han havde på denne etape i 2021 og 2022 - 2023 er svær at bruge, fordi han her ofrede sig 100% i positionskampen for Mattias Skjelmose - ryger han af på en stigning, der er sværere end de stigninger, der ”slog ham ihjel” dengang.

Faktisk tror jeg, at der er en god chance for angreb på Banlève. Med den lette kongeetape skal temposvage folk udnytte det terræn, der er, og derfor peger meget på, at FDJs og Ag2r’s kaptajn vil gå i offensiven. Stigningen er svær nok til, at vi kan få en lille gruppe af favoritter, og kan de samarbejde, kan de sagtens holde hele vejen. Nok er der langt hjem, og nok er Portes let, men hvis de bedste klatrere samarbejder på den, kører de trods alt stærkere end et jagtende felt.

Jeg ser derfor flere scenarier. Måske får vi ingen angreb på Banlève, og i det tilfælde bør modvinden på Brousses sikre, at vi får en reduceret massespurt, og så er spørgsmålet mest af alt, hvor meget udskilning de tre nævnte hold kan skabe. Får vi angreb på Banlève, vil jeg tro, at interessen i at køre Pedersen ud af ligningen vil være så stor, at en lille gruppe af favoritter kan køre hjem - særligt fordi EF bør sidde med folk, der kan slagtes for Bettiol. Det er dog også muligt, at der sker en regruppering, og så vil vi få den reducerede massespurt.

Mest tror jeg faktisk på den lille gruppe. Banlève er hård, EF er stærke, og revanchelysten er stor. Nok er små 50 km langt, men med mulige EF-hjælpere og nærmest intet fladt terræn samt medvind frem til Brousses, bør chancen for at køre de tunge drenge helt ud af ligningen være stor. Får vi en lille gruppe, taler mest for en spurt, fordi Brousses ødelægges af den benhårde modvind, men til gengæld kan man snige sig væk i en taktisk finale nede i Besseges, som Thomas gjorde, da han slog Bettiol og Johannessen i 2022.

Med så uforudsigelig en udvikling er det pokkers svært at pege på en favorit, men jeg går med Alberto Bettiol. Italieneren var i dag pokkers uheldig, men i lyset af en lang opkørsel på en cykel, der ikke var hans egen, var hans resultat fremragende. Vi så allerede på Mallorca, at han er flyvende lige nu, og han har et superhold til at skabe et blodbad. Samtidig kan han vinde i alle scenarier, hvis blot det lykkes at komme af med de allerhurtigste, for renses gruppen for sprintere, vil han være min favorit i en spurt, hvis han spurter, som vi tidligere har set ham spurte i Tour de Suisse. Derudover har han naturligvis muligheder i det taktiske spil, der kostede ham selv så dyrt i 2022 på netop denne etape, men mest af alt tror jeg på hans spurt i en lille favoritgruppe, der er kørt væk på Banlève. Her bør EF sidde med flere mand til at holde det samlet, og lykkes det, tror jeg, at han spurter sig til revanche.

Holdet har dog også Ben Healy, der efter i dag må være den eneste anden rytter, som bliver beskyttet. Får vi den lille gruppe, vil han være skabt til at snige sig væk i en taktisk finale - og så kan man vel heller ikke helt udelukke et vildt soloridt fra Banlève i stil med det, han leverede i Luxembourg og Giroen. Formen så ikke helt ringe ud i dag,

Jeg tror, at den værste rival er Benoit Cosnefroy. Ganske vist var dagens sløje præstation vel endnu et søm til hans efterhånden mere og mere færdigbyggede ligkiste, men han viste trods alt, at han er konkurrencedygtig. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om han kan være med, hvis de bedste angriber på Banlève, men det vil man trods alt forvente. Modvinden vil herefter hjælpe ham på Brousses, og hvis han spurter, som han særligt gjorde i 2022, vil han have en stor chance for at vinde mod alle de bedste klatrere, også fordi han vil have Aurelien Paret-Peintre til at køre lead-out. Derfor kan det sagtens ende med sejr, selvom dagens resultat var så nedslående. Falder han fra, har holdet dog også et alternativ i Paret-Peintre, der synes at blive hurtigere og hurtigere, og sidste år slog Kevin Vauquelin i indlagte spurter i Var, men som burde få svært ved at slå Bettiol. Alternativt kan han og Alex Baudin, der begge bør være med i en lille gruppe, snige sig væk i en taktisk finale.

Dagens største vinder var vel Kevin Vauquelin, der fik bekræftet, at han som lovet er i fornem form. Han synes endda at komme stærkt til slut fra en ikke optimal position. Der er ingen tvivl om, at han er med, hvis de bedste kører væk, men han lider også under, at han ikke har nogen frihed i det taktiske spil. Som vi så i søndags, behøver det ikke at forhindre ham i alligevel at snige sig væk, men skal han vinde etapen, skal han nok stole på sin spurt. Han har skuffet mig lidt i de spurter, han har kørt, og derfor rangerer jeg ham lavere end Bettiol og Cosnefroy, men han burde bestemt have en god chance mod dem begge. Arkea har også Luca Mozzato, der burde være et bud i en reduceret massespurt, men han synes alt, alt for formsvag, som Simon Guglielmi også gør det.

Hvad så med Mads Pedersen? Nok tabte han i dag, men han satte i lyset af finalens vanskelighed en fed streg under, at han er stærk fra start. Da han for to år siden også blev nr. 2 på muren, kom han dog til kort på denne etape, som han som sagt også gjorde det i 2021, og vi har derfor erfaret, at hans klatreben indtil nu ikke har været helt oppe at ringe i dette tidlige løb. Han hjælpes voldsomt af, at Banlève ligger så langt fra mål, og at både Long og Brousses er ramt af modvind, og sidder han stadig med, når de rammer Brousses, har jeg svært ved at se, at han ikke skulle vinde etapen, for det er ret umuligt at se ham tabe en spurt i Besseges. Udfordringen bliver at komme så langt, og her tilsiger historien, at det kan blive svært - særligt hvis EF kører etapen så offensivt, som jeg forventer. Som alternativ har Lidl dog Toms Skujins, der - hvis han er i form - kører med de bedste på stigningerne. Han kan godt spurte, men for at vinde skal han nok væk i det taktiske spil.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Kan Axel Laurance vinde igen? Efter Kroatien i 2022 havde jeg stor fidus til hans holdbarhed, men trods hans VM-titel skuffede han mig faktisk meget på den front i 2023. Han kom bestemt heller ikke flyvende fra start i Marseille, og selvom dagens resultat jo heldigvis viser, at han slet ikke er så ringe endda, viser Pedersens kørsel de seneste også, at der for en fyr som ham er stor forskel på lange stigninger og en spurt på en mur. Baseret på det, vi så i Marseille, tror jeg ikke, at han er med, hvis en gruppe kører væk på Banlève. Hans chance må være en reduceret massespurt, hvor Pedersen er sat af. Det ser svært ud grundet Marseille, men var det bare en dårlig dag, er det bestemt ikke umuligt. Egentlig har holdet jo den endnu hurtigere Tim Kielich, men da Laurance nu fører løbet, bør de spurt med Laurance - og jeg har også svært ved at se Kielich overleve disse stigninger, selvom jeg ikke ved, om dagens resultat skyldtes styrtet, der involverede Alpecin. Luca Vergallito må nu være ren hjælper.

FDJ er et af de hold, der skal have det hårdest mulige løb, og det kan de skabe med den meget formstærke Remy Rochas. Kører der en gruppe af de bedste, sidder de der i hvert fald med ham og den flyvende Kevin Geniets, der i dag satte en fed streg under sit suveræne niveau, og formentlig også med Quetnin Pacher, der dog i dag igen måtte sande, at han ikke er helt på toppen. Alligevel rangerer jeg Pacher højest, fordi han i en flad spurt formentlig er den hurtigste. Jeg tror, at han får det svært mod mine to favoritter, men chanceløs er han ikke. Også Geniets kan spurte, men er nok en anelse langsommere. Skal de vinde, skal de derfor nok udnytte, at de sidder i overtal med deres tre mand, der kan angribe i den flade finale.

Jeg nævner også Benjamin Thomas, men det er klart, at det efter i dag er svært at tro på ham. Han har skuffet i så lang tid, at resultatet jo ikke var en overraskelse, men hans pludselig genrejsning sidste lørdag vidner om, at vi ikke kan afskrive ham - særligt hvis der er en for mig ukendt forklaring på nedturen. Kører han med i en lille gruppe, kan han vinde en spurt, hvis han spurter, som han gjorde i 2022, men derudover har han jo før vundet i en taktisk finale i Besseges - og nu betyder tidstabet, at han har ekstra frihed. Alternativet er halvhurtige Anthony Perez, men selvom han er i fremgang, er det svært at se ham køre med de allerbedste, og det gør den ellers imponerende Thomas Champion næppe heller.

Endelig vil jeg nævne Milan Menten . Grundet styrtet i Marseille anede vi ikke, hvor han stod, indtil han i dag skuffede fælt. Det taler for, at han mangler alt for meget, og i forvejen er det svært at se ham overleve til en spurt i et felt uden Pedersen, som han ikke bør kunne slå. Der kan dog være en god forklaring på dagens resultat - eksempelvis dårlig position - og skulle han være bedre end ventet, er han en relativt holdbar sprinter, der vil være svær at slå, hvis han mod forventninger klatrer bedre end Pedersen. Alternativt må Lotto satse på, at Brent Van Moer, Jenno Berckmoes og måske endda Alec Segaert kan klatre med de bedste og deltage i det taktiske spil.

De øvrige hold får det svært. Hos Uno-X burde Magnus Cort og Rasmus Tiller være gode bud i en reduceret massespurt, men intet tyder på, at formen rækker. I stedet skal de nok satse på en taktisk finale med Markus Hoelgaard. Hos Total synes de ikke at kunne satse på en reduceret massespurt med Sandy Dujardin, og selvom det var bedre i dag, ser jeg ikke Mathieu Burgaudeau klatre med de allerbedste, ligesom han nok mangler det sidste i en spurt - og hurtige Alexis Vuillermoz mangler altså for meget. Tudor skal satse på en taktisk finale i en lille gruppe med den formstærke, men spurtsvage Florian Stork, der i dag blev fanget i et styrt. Corratec har en bedre chance med hurtige og relativt velkørende Valerio Conti , men jeg tror ikke, at han kan ende i en gruppe, hvor han kan vinde en spurt, mens jeg hos Bingoal tvivler på, at Kenneth Van Rooy overlever til en spurt. Hos Caja Rural kan man håbe, at Pau Miquel rejser sig efter dagens skuffelse og kører med de bedste i en lille gruppe, men selvom han kan spurte, skal han væk i en taktisk finale. Da Maxime Jarnet ikke synes på toppen, og Damien Girard styrtede flere gange i dag, ser jeg ikke mange muligheder for kontinentalholdene.

Feltet.dks vinderbud: Alberto Bettiol

Øvrige vinderkandidater: Benoit Cosnefroy, Kevin Vauquelin

Outsidere: Mads Pedersen, Axel Laurance, Quentin Pacher, Kevin Geniets, Benjamin Thomas

Jokers: Milan Menten, Aurelien Paret-Peintre, Ben Healy, Toms Skujins, Mathieu Burgaudeau, Valerio Conti, Brent Van Moer, Markus Hoelgaard, Alexis Vuillermoz, Timo Kielich, Jenno Berckmoes, Alex Baudin, Remy Rochas, Anthony Perez

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2023, hvor finalerundstrækningen var en anden, men sidste stigning den samme, og Benjamin Thomas’ sejr fra 2022, hvor de kørte 2022-udgavens finalerundstrækning i den modsatte retning. Du kan tillige se hele opkørslen af Col de Brousses fra 2023.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN