Optakt: 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Sprinterne kan have været frustrerede indtil nu grundet en 1. etape med en svær stigning og en meget speciel 2. etape med en halsbrækkende nedkørsel, men så kan de heldigvis glæde sig til fredagen. Her venter nemlig løbets letteste etape, der måske har en relativt kuperet første del, men til gengæld slutter med en sidste del, der er fladere, end man normalt ser det i løbet. Valencia-området kan dog være ganske blæsende og dermed skabe rammer for et sidevindsdrama, men meget taler dog for, at vi endelig får den fuldtonede massespurt, de hurtige folk har drømt om.

Igen er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet over 161,3 km fra San Vicente del Raspeig til Orihuela. Nok engang er der tale om to byer, der ligger ganske tæt på den spanske østkyst, men begge ligger også i et område, der ikke er alt for kuperet. Startbyen er en forstad til feriebyen Alicante, hvorfra man kører mod først nordvest og siden sydvest ad lange, lige veje, der først er let stigende, så flade og dernæst let faldende. I byen Novelda, der nås efter 20,3 km, begynder det igen at stige, når man forsætter mod sydvest, men når man drejer mod sydøst og senere syd og igen sydvest bliver det i stedet faldende - dog afbrudt af en lille bakke undervejs - indtil man når ned til dagens spurt, der kommer efter 61,6 km.

Læs også

Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag

Efter spurten venter dagens hovedudfordring, for efter et kort, let stigende stykke, der fører mod nordvest, går det videre mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Puerte de Albatera (4,5 km, 7,2%), der efter 2 km med 4-5% stiger med hele 9-10% over de sidste 2,5 km frem mod toppen, som rundes efter 73,0 km. Herfra resterer dog stadig hele 88,3 km, der er ganske lette. Først kører man ad et fladt plateau mod vest frem til byen Barinas, hvor man efter 87,4 km drejer mod syd og senere sydøst for nu at køre ad lange, lige og faldende veje hele vejen ned til udkanten af målbyen Orihuela.

Man kører dog ikke ind til mål. Kort efter passagen af byen El Escorratel drejer man efter 118,8 km nemlig mod øst for at køre ad en helt lige og flad vej ud til det østligste punkt. Herfra fortsætter man mod sydvest igennem det helt flade terræn, inden man efter 133 km drejer mod sydøst, hvorefter det begynder at stige let. Efter 139 km når man ned til den store sø Embalse de La Pedrera, hvorfra man følger den let kuperede søbred mod nordvest og sydvest, inden man forlader søen for at køre mod nordøst op ad en bakke (1,0 km, 5,1%), der har top efter 149 km.

Herfra resterer stadig godt 12 km, der indledes med en helt lige nedkørsel, som leder mod nordvest, hvorefter det igen bliver helt fladt, når man kører mod først vest, så nordvest og slutteligt nordøst ind til udkanten af målbyen. Her kører man kortvarigt mod syd ned langs bygrænsen, inden det går mod nordøst ind til mål - hele tiden i helt fladt terræn. Med 2200 m igen skal man igennem en rundkørsel, inden man drejer til højre i to rundkørsler med hhv. 2000 m og 1500 m igen. Derefter er der endnu en rundkørsel med 1300 m igen, inden den sidste udfordring er et venstresving i en rundkørsel 900 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1393 højdemeter.

Orihuela har tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i dette løb i 2019, hvor Edvald Boasson Hagen ganske overraskende vandt den indledende enkeltstart foran Ion Izagirre og Tony Martin. I 2017 lagde byen asfalt til det indledende holdløb, som i suveræn stil blev vundet af BMC foran Team Sky og Quick-Step. Vueltaen kom forbi i 2010, hvor Alessandro Petacchi var hurtigste mand foran Mark Cavendish og Juan Jose Haedo.

Læs også

Emma Norsgaard udgår af Vueltaen

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Etapen kunne have været farlig, hvis regionens vind havde meldt sig, men selvom det bliver mere blæsende, bliver det næppe tilfældet. Det forrygende vejr fortsætter på en helt skyfri fredag, hvor temperaturen vil stige fra 15 til 7 grader, og det vil blæse op fra øst fra en styrke på 6 km/t til 16 km/t. Det giver med- og sidemedvind, indtil man med 86 km igen får mod- og sidemodvind ned til rundstrækningen. Her vil der først være modvind og derefter skiftevis sidemod- og sidemedvind, indtil man får medvind ved søen. Derfra vil der være sidemedvind tilbage mod Orihuela, idet man dog får sidemodvind på det sidste stykke. Med 1500 m igen får man sidevind, inden der igen vil være sidemodvind over de sidste 900 m.

Favoritterne

Alle vidste, hvad der ville ske, men ingen havde evnerne - eller modet - til at forhindre Matej Mohoric i at blive den næste i rækken til at snyde sprinterne. Derfor er der næppe mange tårer hos de hurtige folk, som har fravalgt årets løb, for de to første etaper endte som frygtet med at glide dem af hænde.

Det har jo været tendensen i de seneste år, at ruterne samlet set måske ikke har været så hårde, men at der er luget ud i sprinteretaperne. Sidste år var der således ikke én eneste helt oplagt sprinteretape, men det er der i år. Fredag burde der ikke være noget, der kan stå i vejen for feltets hurtigste.

Det skulle have været vinden, men den kommer næppe i spil. Den vil faktisk ikke være helt svag, som den har været det de seneste dage, men styrken rækker ikke til at skabe mere end lidt nervøsitet. Skal massespurten undgås, skal det være via endnu et succesrigt udbrud, men et sådant får vi næppe.

Døren kunne ellers være åben. Som sagt er der mange sprintere, der af gode grunde har valgt løbet fra, men der er dog et par stykker. Ikke mindst er der to hold, nemlig Lidl og Intermarché, der er kommet med udprægede sprinterhold, og de er nu efterladt med denne etape som deres eneste chance. Jeg vil derfor tro, at de vil tage et minimum af risici, og da Bardiani også gerne vil gøre trøjen ære og jagte et udbrud, selvom det ikke truer deres føring, burde der være tre hold, der går efter en spurt. Bardiani kan nemlig også se en chance for at lave et resultat i en sådan. Derudover vil det ikke undre, om Polti efter dagens succes kunne finde på at give en hånd med, og måske vil Caja Rural endda.

Derfor regner jeg med en ret fredsommelig sprinteretape. Som i dag tror jeg, at udbruddet kommer hurtigt afsted, og efter onsdagens brøler tror jeg ikke, at de tre nævnte hold giver noget stort forspring. Efterhånden som det blæser op, vil det blive mere nervøst, men det vil formentlig blive ved det, og slutteligt bør det blive samlet til en spurt, hvor alle vil være relativt friske.

Den er til gengæld ikke helt enkel. For det første er der den lille bakke til sidst. Den er et oplagt afsæt til angreb - mon ikke Oier Lazkano prøver? - men den vil næppe forhindre en spurt. Til gengæld kunne et hold som Jayco godt køre stærkt for at trætte sprinterne.

Læs også

Fransk sprinter sagsøger løbsarrangør for tocifret millionbeløb

Tre sving og en rundkørsel over de sidste 2000 m stiller store krav til positioneringen, selvom de sidste 900 m er enkle. Vejene ser nemlig også ud til at være smalle, og derfor kan man pokkers let blive lukket inde. Jeg vil derfor tro, at positionering betyder mere end fart, og så handler det også om at time den rigtigt i det, der vil være en ret hård modvind. Det gode for de hold, der har svage lead-outs, er, at der er få sprintere i feltet, og da mange hold slet ikke vil blande sig, kan positionskampen blive en anelse mindre intens.

Uanset hvad har etapen én altoverskyggende favorit. Jonathan Milan er i særklasse den hurtigste i dette felt, og nu hvor han på 1. etape fik bevist, at han er i langt bedre form, end han havde proklameret og regnet med, kan vi også forvente at se ham køre en af sine bedre spurter. Motivationen vil også være tårnhøj efter dagens defekt, men til gengæld har vi før set, at han har kikset i positionskampen. Det bør dog ikke ske trods denne tekniske finale. Toget med Edward Theuns og Simone Consonni synes at være det klart stærkeste, og jeg vil endda forvente, at Consonni - feltets bedste lead-out man - sætter ham op fra spids. Mindre kan dog også gøre det, for kan han spurte bare nogenlunde frit, bør han ikke kunne slås i dette felt. Derfor tror jeg, at han åbner kontoen for Lidl i sit første løb for sit nye hold - og skulle uheldet ramme ham igen, er Theuns og Consonni begge hurtige nok til med hjælp fra hinanden at vinde, uanset hvem de kører for.

Truslen må hedde Arne Marit, der kom tilbage på sporet i 2023. Faktisk så meget, at Intermarché vil bygge et helt tog op for ham, og han har fået Boy van Poppel som fast lead-out man. I dette felt ledsages de så yderligere af den erfarne Adrien Petit, Vito Braet og Baptiste Planckaert, der alle har noget fart, og de har dermed det tog, der kan true Lidl i finalen. Marit viste også en hæderlig fart i 2023, selvom han ikke kan måle sig med Milan. Skal han vinde, skal det flaske sig i positionskampen, men her hjælpes han af en teknisk finale og et tog, der har potentiale til at tage styringen fra Lidl. Har han uheld, kører de nok for Braet, der dog ikke vinder i dette felt.

Bardiani har gang i et drømmeløb, og måske kan de gøre det igen. Luca Colnaghi bliver bedre og bedre, som vi senest så med 4. pladsen på Mallorca, hvor han også bekræftede, at han er en af de bedre i positionskampen. Det er klart, at han ikke har Milans fart, men med lidt held kan man i en teknisk finale klare sig uden. Her hjælpes han endda godt af et tog, der tæller både Fillippo Magli og Filippo Fiorelli, der i dag bekræftede sin gode form. Det er den helt rette opskrift til succes i denne finale for det i forvejen succesrige hold. Fiorelli har de seneste gang kørt som lead-out for Colnaghi på de lette dage, og det forventer jeg, at han gør igen, men i tilfælde af uheld er han et hæderligt alternativ.

Michael Matthews har nu misset to af sine bedste chancer. Desværre passer morgendagens etape ham langt dårligere, for han har normalt ikke farten til at vinde denne slags spurter. Heldigvis har vi set, at sygdommen ikke er så slem, selvom han i dag også hævdede, at han ikke er på toppen, og han er stadig en af de hurtigste i dette felt. Han hjælpes også af den tekniske finale, for han er god i positionskampen, og ha har i Felix Engelhardt en god lead-out man, ligesom Davide De Pretto og Amund Grøndahl Jansen faktisk giver ham et af de bedste tog. Desværre er toget ikke det stærkeste, men det burde med hans egne positioneringsevner være nok til at sikre en fornuftig position. Man kunne overveje, om sygdommen kunne få dem til at køre for Engelhardt, men det indikerer de seneste to dage ikke, og han er derfor nok kun plan B.

Dagens store overraskelse var Giovanni Lonardi, der ellers normalt skal regnes som en tung sprinter. Noget tyder på, at han er i fremragende form, og som han beviste i dag, er han i dette felt også en af de hurtigste. Til gengæld har han altid haft det pokkers svært i positionskampen, hvad løbet i Valencia mindede os om, og derfor er denne tekniske finale bestemt ikke god for ham. Heldigvis har han i Mirco Maestri, der er en fin plan B, en mere end kapabel lead-out man, men samlet set er hans tog svagt. Derfor skal det i den grad flaske sig for ham, hvis han skal vinde, selvom farten fører langt.

Orluis Aular havde også foretrukket de seneste dages hårdere ruter, men vi så i Kroatien sidste år, at han i et felt som dette kommer ganske langt på sin fart. Han plejer også at være ganske god i positionskampen, men desværre er han nok alligevel meget afhængig af lidt held i denne tekniske finale. Han kommer nemlig til løbet med et meget svagt hold, og derfor skal han nok have lidt held i sprøjten, hvis det skal lykkes.

Igen i dag skuffede Alessandro Covi fælt, men alligevel får han efter alt at dømme sin chance i morgen. Han har faktisk før i blandt andet Toscana kørt ganske pæne massespurter, og i dette felt fører hans fart ret langt. Udfordringen er naturligvis, at han er uden den store støtte på et hold med fokus på klassementet, men han plejer at klare positioneringen pænt. Sidder han rigtigt, bør han kunne køre en fornuftig spurt.

Bahrain fik deres sejr i dag, og i teorien kunne Matej Mohoric prøve igen. Inden løbet blev det dog proklameret, at holdets sprinter er Nicolo Buratti, og derfor må det være ham, der satses på. Han har set ganske lovende ud i forhold til holdbarhed, men da han i Kroatien fik chancen for at spurte lidt, imponerede han ikke. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at han har farten til at vinde, men Mohoric er så god en lead-out man, at han bør kunne sidde helt fremme. Det giver gode chancer for et godt resultat - og har han uheld, kan Mohoric med sin positionering selv gå på podiet i dette felt.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Hvad så med Nicolo Parisini? Han viste helt nye evner i Kroatien, hvor han var bedre end nogensinde, men vi så også, at det kneb lidt med farten i denne slags klassiske massespurter. Jeg tvivler derfor på, at dette er den ideelle etape for ham, når han heller ikke synes at være helt på toppen. Han har dog et ganske fint våben i et lead-out fra Jannik Steimle, men det er måske også tvivlsomt, om det er nok, når resten af holdet er svagt.

Det er også den helt store chance for Alexander Salby. Danskeren viste som bekendt en imponerende topfart i ZLM Tour i 2022, men desværre kneb det i 2023. Der var heldigvis lovende takter i Tour of Britain, og når det kommer til ren fart, er han formentlig en af de absolut hurtigste her. Når jeg alligevel rangerer ham relativt lavt, skylds det rutens vanskelighed og de foregående dage. Med de små bakker til sidst er finalen ikke helt let, hvis Jayco synes, at det skal være hårdt, og der er også stigninger undervejs og dermed en del højdemeter. Danskeren er en af de allertungeste, og derudover har han haft det svært i positionskampen. Da hans hold samtidig er svagt, kan det blive meget svært at vise den høje fart, selvom potentialet er stort. Som alternativ har holdet den lidt mere holdbare Nathan Vandepitte, der dog har til gode at lave resultater, samt den meget holdbare Marco Tizza, der til gengæld mangler noget fart.

Endelig er der Matyas Kopecky, der i særklasse er den mest lovende rytter, Novo Nordisk har haft. Han viste i Polen, at han godt kan gå i top 10 selv i et meget stærkt sprinterfelt på WorldTouren, og det skyldes vel primært, at han faktisk positionerer sig ret godt. Det skal til gengæld ske ved hjælp af et af de absolut svageste hold, og derfor er der i en tekniske finale meget, der kan gå galt - særligt når hans form er ukendt. Det gik dog ganske godt i dag, og med lidt held i finalen, kan han sagtens lave en top 10.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bora og Movistar vil næppe deltage i spurten, men skulle det ske, er det nok hhv. Frederik Wandahl og Pelayo Sanchez, der vil prøve. Hos Euskaltel er det længe siden, vi har set Xavier Canellas gøre det godt, og hans hold er tillige svagt. Hos Kern Pharma har jeg tabt alt håb til Alex Jaime og Miguel Angel Fernandez, mens det efter sæsonstarten også er svært at tro på Antonio Angulo og Georgios Bouglas hos Burgos. På kontinentalholdene er eneste semisprinter Alex Molenaar, men han blander sig ikke rigtigt i denne slags spurter længere.

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Arne Marit, Luca Colnaghi

Outsidere: Michael Matthews, Giovanni Lonardi, Orluis Aular, Alessandro Covi, Nicolo Buratti

Jokers: Nicolo Parisini, Alexander Salby, Edward Theuns, Simone Consonni, Matej Mohoric, Felix Engelhardt, Filippo Fiorelli, Matyas Kopecky

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN