Optakt: 3. etape af PostNord Danmark Rundt

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

En af de helt faste traditioner i Danmark Rundt har været, at det på tredjedagen gælder løbets klassiske kongeetape i Vejle, hvor rundstrækningen med mål kort efter toppen af 21%-stigningen Kiddesvej år efter år skaber helt afgørende forskelle i klassementet. I 2018 eksperimenterede man med at flytte den en dag frem, og sidste år fik etapen for første gang lov at runde hele festen af som den store finale. I år vender etapen tilbage til sin klassiske plads på tredjedagen, men alligevel er der plads til nye eksperimenter. Forinden skal man nemlig som noget nyt køre omgange på en rundstrækning, der byder på en opkørsel ad Golfbakken og en nedkørsel af den berømte Munkebjerg-stigning, og derudover fastholder man den forlængede udgave af den velkendte rundstrækning med den stejle Kiddesvej, der nu altså igen i år også tæller bakken på Højen Skovvej. Sidste år lykkedes det de store hold at lægge løbet i et jerngreb, men for to år siden så vi et herligt og meget selektivt cykelløb. Lad os håbe på sidstnævnte model, for da det ligner sidste chance for at vinde tid inden enkeltstarten, skal løbets puncheurs i offensiven for at sikre sig et forspring inden turen over bælterne til det sjællandske fladland.

Modsat sidste år, hvor etapen bare var 125,9 km lang, er der denne gang tale om en maraton, når der skal køres hele 209,0 km mellem Vejen og Vejle, og der er tale om en etape i to halvdele med først en tur rundt i det sønderjyske fladland, inden det hele slutter med omgange på to rundstrækninger i bakkerne omkring Vejle.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Fra start lægger man ud med at køre en omgang på en rundstrækning i det flade terræn syd for Vejen, og man kører først mod syd ned til Skodborg og derefter mod sydvest ned til det sydligste punkt i Rødding, der nås efter 10,9 km. Herfra går det mod nordvest og nord frem til Dover, hvor dagens første spurt køres efter 21,9 km. Nu zigzagger man sig mod øst, nordvest og nord frem til rundstrækningens nordligste punkt, der nås i udkanten af Brørup, inden det går mod sydøst ned til Askov, hvor dagens anden spurt kommer efter 40,3 km. Rundstrækningen afsluttes nu med, at man zigzagger sig mod syd tilbage til Skodborg, der nås for anden gang efter 49,5 km, og efter en lille tur rundt i byen kører man mod nord og nordøst tilbage til centrum af Vejen, der passeres efter 58,7 km.

Nu sættes kursen mod Vejle, når man kører mod nordøst igennem fladt terræn frem mod mange af de velkendte vakker i området vest for målbyen. Dem rammer man, når man kører mod nord op af kategori 1-stigningen Egtvedpigens Grav (900 m, 5,4%), der har top efter 91,1 km, inden man kører mod nord op ad bakken Tørskind for siden at køre mod syd op ad Ravningbakken (900 m, 5,1%), på hvis top dagens 100 km-spurt kommer efter 103,6 km.

Nu flader terrænet ud, når man kører mod sydøst, nordøst og sydøst tæt forbi Vejle og frem til Børkop, hvor man efter 129,5 km drejer mod nordvest. Her rammer man i Andkær efter 133,4 km en 10,7 km lang rundstrækning, hvor der skal køres to hele omgange. Først kører man mod nordøst, vest og nord igennem fladt terræn, inden man fortsætter mod syd ned ad Munkebjergbakken. Kortvarigt kører man mod vest hen langs Vejle Fjord, inden man kører mod syd op ad kategori 1-stigningen Golfbakken (1,5 km, 5,0%), der har top efter hhv. 140,9 km og 151,6 km, hvorefter fladt terræn leder mod syd og øst tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter anden omgang kører man næsten en tredje omgang, hvilket betyder, at man efter 160,3 km for tredje gang rammer Golfbakken, men kort efter toppen drejer man mod vest for at zigzagge sig mod vest, nordvest, sydvest og nordvest ind på Vejle. I udkanten af byen kører man mod syd op ad kategori 2-stigningen Gl. Kolding Landevej (900 m, 5,3%), der har top efter 170,9 km, hvorefter man kører mod nord ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 172,2 km. Nu kører man de sidste 7,6 km af denne, hvilket betyder, at man første gang skal over bakken på Koldingvej (600 m, 6,1%), inden det går ned til første passage af Kiddesvej (325 m, 13,2%, max. 21%) og slutteligt første passage af målstregen efter 179,8 km.

Nu afsluttes løbet med tre og ikke som i 2022 fem omgange på den afsluttende rundstrækning, der som sidste år er forlænget fra at være 5,7 km til nu at være 9,8 km lang. Det nye er, at man fra start kører ad Koldingvej mod sydvest ned til bakken på Højen Skovvej (400 m, 7,1%), hvis top nås med 7,3 km igen. Derfra falder det mod nordvest og nordøst tilbage til Vejle, hvor man undervejs rammer den gamle rundstrækning.

Med 2,3 km igen drejer man ind på den mindre og snoede vej, der leder op til bakken på Koldingvej (600 m, 6,4%), på hvis top man med 1600 m igen vender rundt, hvorefter det falder ned ad Koldingvej, indtil man med 800 m igen drejer ind på Kiddesvej (325 m, 13,2%, max. 21%). Efter toppen drejer man først til højre med 500 m igen og derefter med det samme til venstre ind på den 400 m lange, let stigende opløbsstrækning. I alt stiger de sidste 800 m med 6,4% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 1911 højdemeter mod 1702 højdemeter i 2022, hvor etapen kun var ca. 125,9 km, og det er også ca. 200 flere end i 2021 og 500 flere end i 2019.

Vejle har været mål for kongeetapen hvert år siden 2004, senest i 2022, hvor et kontrolleret løb endte md, at Christophe Laporte i finalen vandt en seksmandsspurt foran Magnus Sheffield og Mattias Skjelmose. Mere selektivt var det i 2021, hvor Remco Evenepoel leverede en magtdemonstration ved at køre fra alt og alle og sejre med historiske 1.29 ned til en femmandsgruppe, hvor Tosh van der Sande blev nr. 2 foran Nick van der Lijke, Mike Teunissen, Mads Pedersen og Anthon Charmig. I 2019 blev det er rent dansk opgør, da en dansk kvartet spurtede om sejren efter bakken med sejr til Lasse Norman foran Jonas Vingegaard, Niklas Larsen og Rasmus Quaade. I 2018 år lykkedes det Wout van Aert at køre alene op til og forbi et udbrud, der var lige ved at snyde favoritterne, så han sejrede med 2 sekunder ned til Alexander Kamp og 4 sekunder til Robin Carpenter, der sammen med Julius Johansen overlevede fra udbruddet. I 2017 tog Mads Pedersen en solosejr, da han på Kiddesvej kørte alene hjem med 3 sekunder ned til Michael Valgren og 6 sekunder ned til Lennard Hofstede og Rasmus Guldhammer. I 2016 sejrede Valgren med 2 sekunder ned til de nærmeste forfølgere, mens Matti Breschel var stærkest i 2015. Manuele Boaro satte de nærmeste konkurrenter til vægs med 12 sekunder i 2014, og Breschel vandt en spurt i en lille gruppe i 2013. Det samme gjorde Lars Petter Nordhaug i 2012, mens Jakob Fuglsang sejrede 2 sekunder foran Simon Gerrans i 2011. Breschel krydsede stregen før holdkammeraten Fuglsang efter en Saxo Bank-magtdemonstration i 2010, og Fuglsang tog en klar solosejr i 2009. I 2009 var Breschel 2 sekunder bedre end Fuglsang og Tom Stamsnijder, efter at Kurt Asle Arvesen havde slået Lasse Bøchman i en spurt i 2007. Fabian Cancellara tog en solosejr i 2006, og det samme gjorde Ivan Basso i 2005, efter at Janek Tombak havde sejret i 2004. Arvesen vandt også i 2002, mens Nicola Loda sejrede helt tilbage i 1999.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en dag med kraftig vind bliver betingelserne helt anderledes torsdag. Ganske vist vil det hovedsageligt være skyet med kun lidt sol og en temperatur på 19 grader ved starten og 20 grader i finalen, men det vil være meget stille. Således vil der bare være en let vind (6-11 km/t) fra øst, hvilket efter den indledende rundstrækning giver mod- og sidemodvind frem til Munkebjerg-rundstrækningen, hvor der vil være sidevind på Golfbakken. Derefter vil der være medvind frem til finalerundstrækningen, hvor der først vil være sidevind, dernæst medvind på Højen Skovvej og sidemodvind på nedkørslen til Vejle. Her vil der være sidemodvind på Koldingvej-bakken og derefter først sidemed- og så sidemodvind på nedkørslen. Der vil være sidevind på Kiddesvej og derefter sidemedvind efter toppen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Favoritterne

Om det havde været anderledes uden modvind, eller om det med årets stærkere felt bare var vanskeligt at undgå en spurt på en rundstrækning, der trods alt ikke var verdens sværeste, finder vi aldrig ud af, men sandt er det i hvert fald, at de ryttere, der havde håbet på at få noget ud af de to hårde åbningsetaper med en enkelt norsk undtagelse blev ladt skuffede tilbage. Havde det ikke været for Søren Wærenskjold, ville Fabio Jakobsen have gjort rent bord og have haft kurs mod totaldominans med tre mulige etapesejre.

Udover er hollænderen er det kun Wærenskjold, der kan være tilfreds med udkommet, men han har til gengæld også al mulig grund til at juble. Treks værste rival er kommet frem til kongeetapen med et forspring, han næppe havde turdet håbe på, men nu venter den for ham farligste dag. Det er nemlig pokkers godt for løbet, at Trek er bagud, og at det er en lidt tungere mand, der er i front. Nu skal det amerikanske hold - og alle andre - nemlig ud over stepperne på kongeetapen.

Den har haft meget forskellige forløb. Oftest har det været et gradvist udskilningsløb, inden et reduceret felt har afgjort det på sidste tur op ad Kiddesvej, men vi har også set andre forløb. I 2018 var Robin Carpenter og Julius Johansen meget tæt på at snyde feltet allerede med et angreb på en af de tidligere omgange. I de seneste to år har man skruet gevaldigt op for sværhedsgraden, men udgaverne var vidt forskellige. I 2021 eksploderede løbet længe inden rundstrækningen og skabte historisk store forskelle med Remco Evenepoel som den helt store vinder, men sidste år, hvor ruten med den nye rundstrækning, som genbruges i år, også burde være hårdere, havde de to store hold, Jumbo og Ineos, en fælles interesse i at kontrollere, og derfor blev det en ganske kedelig etape, hvor der intet skete inden spurten op ad Kiddesvej til sidst.

I år er formatet også hårdere, end vi typisk har set det. Den nye rundstrækning med Golfbakken gør det i hvert fald muligt at åbne løbet tidligt, som vi så det i 2021, og det lader sig også gøre tidligere på finalerundstrækningen, selvom man kan diskutere, om den er hårdere end den gamle. Nok kommer Højen Skovvej ind som en ekstra stigning, men det betyder også, at der er længere mellem passagerne af Kiddesvej. Faktisk vil jeg nok mene, at denne forlængede udgave er lettere at kontrollere end den gamle, hvad sidste års udgave måske også kan indikere.

I år er vi i den heldige situation, at det stærkeste hold modsat sidste år ikke vil køre defensivt. Nej, Treks superhold vil gøre, hvad de kan for at gøre det så hårdt som muligt, og vi har de seneste to dage fået bekræftet, at Alpecin helt sikkert vil det samme. Man må formode, at planen er den samme for EF, hvis de har styrken, og dermed er der i hvert fald tre hold, der vil arbejde benhårdt for at gøre det så selektivt som muligt.

Det kan de dog ikke gøre fra start. Her vil vi som i dag nok se en længere kamp om at ramme udbruddet - måske endda så lang, at en af eller begge de to tidlige spurter kan blive en chance for Mads Pedersen og Wærenskjold for at vinde yderligere med tid, men jeg tvivler på, at Trek vil gå efter at holde det samlet frem mod dem. Dertil er Wærenskjold for hurtig og det potentielle udbytte derfor for lille. Til sidst vil vi i stedet se et udbrud komme væk, og herefter vil Uno-X tage kontrol. Deres drøm er et udbrud, de kan lade køre hjem med bonussekunderne, men selvom de første to etaper har skabt forskelle, vil vi næppe få et udbrud, de ikke skal holde i snor. Som i dag vil jeg forvente, at Trek overlader alt det arbejde til Uno-X, der er muligt, og da der vil være svage vindforhold og endda generel modvind, vil der næppe ske det store, før vi når rundstrækningen med Golfbakken.

Her vil jeg forvente, at Trek og Alpecin samt måske EF lægger presset, men det store spørgsmål er, om favoritterne allerede vil angribe hinanden så tidligt. Det gjorde de i 2021, og jeg tør bestemt ikke udelukke, at det kan ske igen denne gang. Sker det, kan det sagtens være, at vi får en lille favoritgruppe allerede inden finalerundstrækningen, men mest sandsynligt er det nok trods alt, at der - selv hvis der kommer angreb - vil ske en regruppering tilbage mod Vejle.

Her vil vi kunne forvente at se samme pres fra de nævnte hold, og her vil jeg blive forbavset, hvis ikke favoritterne i hvert fald tester benene lidt tidligere. Hvis det lykkes at gøre løbet benhårdt, kan vi godt tidligt ende med en lille gruppe, og så kan det blive en meget taktisk finale. Man må forvente, at Wærenskjold vil have den velkørende Anthon Charmig hos sig hele vejen, men det synes bestemt ikke givet, at det bare bliver et reduceret felt, der rammer Kiddesvej sidste gang. Sådan kan det sagtens gå, særligt hvis Trek til slut vælger at satse hele butikken på den strategi - og det er altid det mest sandsynlige - men det er denne gang muligt, at vi får større selektion tidligt - gerne allerede på Golfbakken, men i hvert fald på de tidligere omgange i finalen.

Uanset hvor tidligt løbet åbnes, er favoritterne dog de samme. Det er ryttere med evner på korte, eksplosive stigninger, hvor man skal have et solidt punch på stejle procenter, men over en meget kort distance. Derudover skal man ofte også være hurtig i den let stigende spurt til sidst, for solosejre ser man bestemt ikke hver gang. Denne gang vil jeg tro, at Trek og Alpecin kan gøre det så hårdt, at det bliver en ret selektiv udgave, hvad der er ganske vigtigt, hvis der skal gøres forskelle. Selvom det er Danmarks hårdeste terræn, er det altså ikke rasende svært, og vi har set relativt tunge folk og stærke sprintere køre med helt fremme.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

En hård udgave betyder på den ene side, at der er plads til færre tilfældigheder, fordi de stærkeste vil være fremme til sidst, men det øger også chancen for et taktisk løb, hvor man kan snige sig væk uden at være stærkest. Sidstnævnte kræver dog nok, at man har en Trek-mand med sig. Det er svært at tro, at amerikanerne ikke er i overtal til sidst, og hvis først de er kommet på bagkant, vil de blive allieret med Uno-X i forsøget på at holde det samlet frem mod Kiddesvej.

Egentlig har jeg haft Mads Pedersen som favorit til denne etape, men efter dagens begivenheder går jeg i stedet med Mattias Skjelmose. Det var i hvert fald ham, der efterlod det klart bedste indtryk af de to på dagens etape, men heller ikke han har virket flyvende. Derfor var det også bekymrende, at han overfor DR bekendtgjorde, at han følte sig mærket af gårsdagens styrt, og det skaber en betydelig usikkerhed om hans niveau. I forvejen er der en risiko for, at han efter sit vilde program vil være træt.

Det ændrer dog ikke på, at han har været med i alle angreb og lignet en af de stærkeste. Det har han været på ”lette” bakker, og nu møder vi terræn, der i hvert fald passer ham bedre, og ikke mindst på Kiddesvej også procenter, der bør give ham langt bedre muligheder end hidtil. Med det niveau, han har vist i år, er det kun Pedersen, der lige nu burde have en chance for at kunne matche ham på en stigning, der byder på Mur de Huy-agtige procenter - men desværre er betydeligt kortere - og hvis Trek kan gøre det hårdt, vil det altid favorisere en ardennerrytter som ham. Han kan også slå mange i denne stigende spurt, der mest handler om friskhed, og efter sidste års brøler har han - med god hjælp fra sit stærke hold - lært, at han skal ramme stigningen helt i front, hvis det stadig er samlet. Det burde være muligt med Pedersen og Tom Skujins ved sin side dybt inde i finalen. Om han angriber tidligt, eller venter til sidste gang, vil tiden vise, men jeg tror, at han får sin revanche efter sidste års skuffelse.

Som sagt havde jeg egentlig Mads Pedersen som favorit. På så kort en stigning er hans punch nemlig eminent, selvom den er stejl. Det så vi blandt andet, da han og Bryan Coquard spurtede på en mur i Besseges sidste år, og han imponerede senest på korte, stejle stigninger ved VM. Ja, når han kan blive nr. 2 bag Primoz Roglic på en meget længere bakke i Vueltaen, er han på papiret bedste mand i denne slags finale, hvor han da også tidligere har vundet. Han så bare ikke godt ud i dag. Han var ikke med i de sidste angreb, og hvor jeg i første omgang tænkte, at det nok var en bevidst prioritering, fordi han fornemmede, at modvinden gjorde en spurt uundgåelig, betød hans svage indtryk i selve spurten, at han i hvert fald virkede betydeligt mere mærket end som så. Det skaber tvivl om, hvorvidt han efterhånden er ved at være træt. Omvendt så han glimrende ud i går, hvor han jo havde en ganske imponerende opkørsel og pressede Jakobsen i spurten, og derfor tør jeg bestemt ikke udelukke, at han er stærkeste mand. Han og Skjelmose har også fordel af et overtal i det taktiske spil, og rammer han Kiddesvej med VM-ben, er der ingen tvivl om, at han bør vinde. Holdet har også formstærke Toms Skujins, der kunne vinde, men må være hjælper.

Jeg er virkelig spændt på at se Søren Wærenskjold. Indtil Belgium Tour regnede jeg ham som tung, men da han blev nr. 2 bag Mathieu van der Poel i terræn, der er hårdere end dette, reviderede jeg opfattelse. Han har set meget overbevisende ud på bakkerne indtil nu, men det er også klart, at terrænet nu er hårdere, og procenterne er i hvert fald stejlere. De kan give ham en ulempe mod lettere folk på Kiddesvej, men som Pedersen har vist, er bakken også så kort, at tungere folk kan vinde alene på deres punch. Han har også den fordel, at Anthon Charmig forhåbentlig kan hjælpe ham hele vejen, og dermed slipper han forhåbentlig på at skulle bruge unødige kræfter tidligt. Kan han få Charmig til at spare sig hele vejen, er jeg ret spændt på at se, om den indtil nu meget overbevisende Wærenskjold, ikke er eksplosiv til at gå med de bedste og vinde en spurt på toppen. Charmig ligner også en af de allerstærkeste, men medmindre Wærenskjold slet og ret eksploderer tidligt, får han næppe sin chance, og det samme gælder for Niklas Larsen og Lasse Norman, der i dag nok også er for tunge.

Søren Kragh passer også storartet til denne etape, da han har punch og i dag bekræftede sin gode spurt. Ha har imidlertid sendt blandede signaler. I går lignede han en af de stærkeste, men i dag var han slet ikke med i de sidste angreb. Det kan dog skyldes, at også han indså, at modvinden gjorde det klogest at satse på en spurt, men som altid med Kragh er han svær at blive klog på. Indtrykket i går var dog så godt, at han sagtens kan være manden, der sejrer, hvis de to Trek-drenge vitterligt ikke er på toppen, og stigningen er for stejl for Wærenskjold. Han ledsages af Nicola Conci, der også er skabt til denne slags eksplosive stigninger, men efter den fine kørsel i Polen har han ikke virket så overbevisende her. Finalen er også for svær til, at den ellers velkørende Kristian Sbaragli kan vinde.

Det var opløftende at se Mikkel Honoré i dag. I går kørte han rundt på et fladt hjul, hvorfor han var helt usynlig, men i dag så vi, at benene var gode. Ja, faktisk lignede han måske stærkeste mand i finalen, og det er opløftende, da han inden løbet var et stort spørgsmål. Også han har punch og spurtstyrke og passer storartet til denne finale. Har han fundet det niveau, han plejer at have på denne årstid, kan han sagtens vinde, hvis de største favoritter ikke er på toppen. EF har også Magnus Cort, der tidligere har haft det lidt svært med denne etape. Han blev nr. 5 i 2016, men sidste år blev han en beskeden nr. 8. Han er ikke så eksplosiv på denne slags stigninger, og da han har været helt usynlig på bakkerne, tvivler jeg på, at formen rækker hele vejen. Til gengæld kan han og Honoré måske udnytte et overtal til et lidt tidligere angreb. Holdet har også Stefan De Bod , der dog nok ikke er eksplosiv nok, og Jonas Rutsch, der vil finde procenterne lidt for stejle. Efter dagens styrt må Michael Valgren være hjælper.

På papiret er Alexander Kamp en af de ryttere, der passer bedst til denne finale, hvor han tidligere er blevet både nr. 2 og 3. Han skuffede dog stort i Polen, og i går virkede han slet ikke overbevisende. Det så meget bedre ud i dag, og det skaber håb. Den bedste Kamp ville nok være nr. 3 på min liste, men han har til gode til fulde at bekræfte, at formen rækker. Som alternativ har Tudor Lucas Eriksson, der ligner en af de allerstærkeste, men selvom han har glæde af et hårdt løb, mangler han punchet til at vinde, hvis ikke han udnytter det taktiske spil. Efter gårsdagens tidstab må Simon Pellaud være hjælper, selvom han viste form i Ain.

Lotto har en stærk duo i Brent Van Moer og Florian Vermeersch. I går var det Vermeersch, der virkede stærk, og i dag var det Van Moer, der endda kom med det sidste angreb på bakken. Begge bør køre med helt fremme, men skal de vinde, skal de formentlig angribe lidt tidligere. Van Moer mangler nemlig punchet, og procenterne er nok lidt for voldsomme til Vermeersch. Begge er til gengæld og aggressive og gode til at køre alene. Harry Sweeny må efter i går være hjælper.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Jeg er spændt på at se, hvad Tobias Lund kan her. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men det burde være en finale, der giver ham muligheder - i hvert fald på sigt.  I går var han usynlig, men i dag var han med langt fremme i angrebene. Jeg vil tro, at han stadig mangler for meget til at kunne matche de bedste, men med det potentiale, han viste i maj, kan han formentlig komme langt. DSM har også en velkørende Florian Stork, der dog nok mangler punchet, mens Marco Brenner og Martijn Tusveld efter gårsdagens defekter må være hjælpere.

Soudal savner i den grad Mauri Vansevenant. Nu er satser de på Casper Pedersen, der med de ben, han havde i juni, hvor han blev nr. 3 på kongeetapen i Belgien bag Van der Poel og Wærenskjold, ville have været perfekt til denne finale. Vi så dog i går, hvor han eksploderede i et angreb, at han efter skaden nok desværre mangler lidt for meget. Det bliver også spændende at følge Martin Svrcek, der med sin bronze ved VM endelig begyndte at vise sig frem og så godt ud i angrebene i dag.

Det er svært at tro, at vinderen kører for et andet hold end de nævnte, men jeg vil forvente en god præstation af Mathias Bregnhøj, der så meget stærk ud i dag, og formentlig også af den i Polen så velkørende Marcin Budzinski. Jeg er spændt på at se, hvor holdbar eksplosive Vito Braet er i denne finale, mens Jenno Berckmoes til gengæld skuffer. Andre, der bør gøre det hæderligt, er Magnus Bak Klaris, Logan Currie, Mark Stewart (hvis han havde defekt, da han smed tid i går), Filippo Magli, Jakub Kaczmarek, Emil Vinjebo, Andreas Stokbro, der kom ret langt sidste år, Nickolas Zukowsky, Tobias Svarre og Simon Bak.

Feltet.dks vinderbud: Mattias Skjelmose

Øvrige vinderkandidater: Mads Pedersen, Søren Wærenskjold

Outsidere: Søren Kragh, Mikkel Honoré, Alexander Kamp, Lucas Eriksson, Brent Van Moer

Jokers: Florian Vermeersch, Magnus Cort, Tobias Lund, Casper Pedersen, Nicola Conci, Anthon Charmig, Toms Skujins, Martin Svrcek, Mathias Bregnhøj, Vito Braet, Florian Stork, Marcin Budzinski

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Christophe Laportes sejr fra 2022, Remco Evenepoels sejr fra 2021, Lasse Normans sejr fra 2019, Wout van Aerts sejr fra 2018, Mads Pedersens sejr fra 2017 og Michael Valgrens sejr fra 2016.

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE