Optakt: 3. etape af Tirreno-Adriatico

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I de seneste år har det været en tradition, at de første tre etaper udgøres af et indledende holdløb efterfulgt af en etape for hhv. sprintere og eksplosive klassikerryttere, dog i lidt varierende rækkefølge. Sådan har det ikke været i de seneste to år, hvor holdløbet er blevet til en enkeltstart, og de to første linjeløbsetaper har været for sprinterne. I år kan puncheurtyperne til gengæld glæde sig over, at de får deres tidlige chance, når løbet vender tilbage til den stigende spurt i Gualdo Tadino, hvor Mathieu van der Poel i 2021 fik skovlen under Wout van Aert og Davide Ballerini, og dermed er der lagt op til en anderledes spurtafgørelse om onsdagen, hvor puncheurtyperne kan blande sig med de stærkeste sprintere i en finale, der tillige er ganske teknisk.

Med en distance på 225,0 km er der som så ofte i dette løb tale om et Sanremo-langt maraton, der fører feltet fra Volterra til Gualdo Tadino. Startbyen ligger i den vestlige del af den italienske støvle og målbyen i den østlige del, og derfor består etapen af en lang tur tværs gennem støvlen, idet man dog i alt væsentligt holder dig fra det mest kuperede terræn. Fra start er det således kun let kuperet, når man kører mod øst igennem først stigende og siden faldende terræn, inden man efter 23,2 km drejer mod sydøst for at nu at køre ad lange og lige veje, der er ganske let stigende.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Efter 46,2 km bliver der Strade Bianche-stemning, når man passerer gennem Siena, og herefter begynder det i stedet at falde let, mens man fortsætter mod sydøst. Efter 56,1 km bliver terrænet igen let stigende, inden det falder ned mod byen Asciano. Her drejer man efter 74,7 km mod øst for at køre op ad en lang bakke (12,9 km, 2,6%), der har top efter 87,3 km, inden en nedkørsel leder ned til byen Sinalunga. Her bliver det helt fladt, når man zigzagger sig mod øst og sydøst frem til søen Parco del Lago Trasimeno, hvor man kører mod sydøst og øst hen langs den flade bred frem til dagens spurt, der kommer efter 140,9 km.

Kort efter forlader man søen, og derefter zigzagger man sig mod sydøst og øst igennem fladlandet syd om den store by Perugia, inden man efter 173,6 km drejer mod nordøst. Herfra går det mod nordøst, nord, nordøst og igen nord ad let stigende veje frem til dagens hovedudfordring. Den melder sig, når man kører mod nordøst op ad den kategoriserede stigning Casacastalda (5,9 km, 3,6%), der stiger med 4-5% over de første 5 km, inden den flader ud med 2-3% over de sidste 1900 m frem mod toppen, som rundes efter 209,0 km.

De sidste 16,0 km indledes nu med en relativt enkel nedkørsel, der leder mod nordøst, inden det går ad snoede og stigende veje mod nordøst og øst ind mod målbyen, hvor man i en teknisk finale kører rundt om centrum. De sidste 3 km stiger med 2,3% i snit, men hvor den første af disse stiger med 2-3% venter herefter 500 m med 4,4% og 500 m med 3,0% - dog uregelmæssigt, da der undervejs er 400 m med 7,0% - inden de næste 500 m er helt flade frem mod de sidste 500 m, der stiger med 3,2%, dog kraftigst mod slutningen, hvor den stiger med ca. 4%. Finalen er teknisk, da man drejer med hhv. 3000 og 2000 m igen, inden man med 1000 m igen tager et meget skarpt sving på næsten 180 grader. Derefter er der en 90-graderskurve med 700 m igen og slutteligt endnu en 90-graderskurve bare 200 m fra stregen på den 8 m brede vej.

Etapen byder på i alt 2616 højdemeter.

Gualdo Tadino har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var som sagt i dette løb i 2021, hvor Mathieu van der Poel i samme finale spurtsejrede foran Wout van Aert og Davide Ballerini. Giroen var forbi i 2018 på en dramatisk dag, hvor Esteban Chaves kollapsede, og hvor Matej Mohoric og Nico Denz kørte væk i den våde finale, hvorefter sloveneren spurtsejrede i en anden afslutning end denne, mens en suveræn Sam Bennett 34 sekunder for sent spurtede sig til en 3. plads.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

I dag fik rytterne lov at køre i dejligt solskin mod slutningen, men det gode vejr får hurtigt en ende. Onsdagen bliver nemlig både kold og halvvåd. Det vil starte solrigt med kun få skyer, men gennem hele etapen vil der være en bygerisiko på 40-60%. Temperaturen vil ligge ret stabilt på bare 9 grader, og det vil være ret blæsende fra start med en sydvestlig vind, der dog vil aftage fra en styrke på 19 km/t til 10 km/t. Det giver sidemedvind, indtil man med ca. 50 km igen får direkte medvind, der igen bliver til sidemedvind kort efter toppen af sidste stigning. Med 2 km igen får man sidemodvind, inden der er sidemedvind over den sidste kilometer.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse, hvordan Tim Merliers og Jonathan Milans attentatforsøg på sprinterkongen Jasper Philipsen kiksede på løbets 2. etape.

Favoritterne

I gamle dage var Tirreno kendt for at have et hav af puncheuretaper. Ja, faktisk var det i årene frem til genindførelsen af bjergfinalerne i 2012 det eksplosive terræn, der - af og til sammen med en enkeltstart - afgjorde løbet, men selv i årene efter 2012 var der som regel én puncheuretape i tillæg til den muretape, der var en fast bestanddel af løbet, men som i år af uransagelige årsager er fraværende.

I de seneste år har der bare være færre af dem. I både 2022 og 2023 valgte man at have tre sprinteretaper og en ekstra klassementsetape i tillæg til den enkeltstart, bjergfinale og muretape, der har været ret faste bestanddele. Derfor har de eksplosive afsluttere ikke rigtigt kunnet kende et løb, der ellers traditionelt har været et af sæsonens bedste for dem.

I år har de imidlertid ingen grund til at brokke sig. Nu går man i den anden grøft med hele to finaler - endda i træk - der passer til folk med evner til at spurte op ad bakke. Når det bliver torsdag aften, har vi formentlig haft to opgør mellem de samme ryttere i to afslutninger, der minder meget om hinanden, og som belønner en ryttertype, der er blevet negligeret i de seneste to sæsoner.

Man skal dog ikke overgøre sværhedsgraden af det, der venter. Hvis ardennerrytterne havde drømt om en rigtig ardennerafslutning, bliver de skuffede. Det tætteste, vi kommer på en sådan afslutning, er den betydeligt stejlere bakke, der venter på fredag, men den kommer jo på en dag, hvor de har været over et decideret bjerg i finalen. Den slags udfordringer har man ikke her, men her må ardennertyperne så leve med, at finalerne er betydeligt lettere.

Modsat torsdagens finale kender vi onsdagens afslutning fra 2021-udgaven, hvor man havde en etape med de samme to sidste kilometer. Her lærte vi, at det er en afslutning, der ikke er let at blive klog på. Således fik vi en top 10, der talte så vidt forskellige typer som Mathieu van der Poel, Wout van Aert, Davide Ballerini, Sergio Higuita, Greg Van Avermaet, Jasper De Buyst, Ivan Garcia Cortina, Tadej Pogacar, Gonzalo Serrano og Hugo Hofstetter, og dermed er det en afslutning, der appellerer til både de holdbare sprintere og de lettere puncheurtyper, idet det dog tydeligt fremgår, at de tungere folk må ventes at have overhånden i en finale, der også handler meget om positionering. Pogacar, der jo ellers vandt løbet, måtte i hvert fald sande, at han ikke var med helt fremme, men lille Higuita var til gengæld ikke langt fra en podieplads.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

I år er indløbet til de sidste 2 km anderledes og hårdere. I 2021 var etapen også alenlang, men samlet set hårdere. Til gengæld var der ingen stigninger i finalen. I år skal rytterne over den kategoriserede stigning, og selvom den bestemt ikke er særligt svær, må vi vente os en mere selektiv afslutning end dengang. Det hjælpes også af, at vi får en næsten ren medvindsetape, hvilket giver højere fart, ikke mindst på stigningen, hvor det vil være muligt at lægge et pres.

Man må da også formode, at feltet skal afgøre det, men jeg er lidt spændt på, hvem der vil jagte. I teorien kunne UAE godt give trøjen væk til en ufarlig rytter, og der er derfor ingen garanti for, at de vil jagte. Jeg vil dog tro, at de sætter en vis ære i at holde den, og da afstandene er små, vil vi formentlig se, at de er tvunget til at holde udbruddet i snor.

Det kan i hvert fald sagtens være, at der skal kæmpes om at ramme udbruddet denne gang. Det er dog ikke sikkert. Netop fordi afstandene er små, er det muligt, at udbruddet kører fra km 0, og sker det, kan det være en gruppe, UAE ikke behøver at jagte. I det tilfælde skal de nok bruge hjælp, og da det er en etape helt uden oplagt favorit, er jeg faktisk ret spændt på, hvem der vil give dem en hånd med.

Det vil dog undre mig, hvis ikke der kommer hold frem. Skal udbruddet holdes i snor, bliver jeg ikke overrasket, hvis UAE skal jagte alene hele dagen, men skal der hjælp til, vil jeg tro, at Soudal har et behov for at vise, at de stadig tror på Juliean Alaphilippe. Jeg tror faktisk også, at der er en chance for, at Ineos vil tage kontrol for Tom Pidcock, der kan bruges bonussekunderne, og det vil heller ikke chokere mig, hvis Israel-PT tror så meget på Corbin Strong, at de går frem - lille hold eller ej. Måske vil vi endda se Lidl føre for Bagioli, selvom han ikke har vist form, eller FDJ arbejde for Romain Gregoire, selvom de sjældent fører i WorldTour-løbene.

Det vil i hvert fald undre mig, hvis udbruddet holder, selvom manglen på en oplagt favorit ikke gør, at man ikke helt kan afvise en overraskelse. Derefter må vise, hvem der vil lægge et pres i finalen. Hvis Ineos vil vinde med Pidcock, er de et godt bud, men det kan også være Soudal for Alaphilippe. Et tredje bud er FDJ for Gregoire, men det er i lyset af deres hold usandsynligt. Derefter vil der være positionskamp frem mod toppen, og så bliver det en uhyre hektisk finale frem mod de sidste 3 km, hvor positionering som sagt kan blive altafgørende. Særligt vigtigt bliver det at sidde godt i det meget skarpe sving med 1 km igen, for selvom vejen er enormt bred, bliver det svært at komme voldsomt langt frem efterfølgende, når vejen er kringlet og medvind kan gøre det muligt for et stærkt hold at trække den ud fra bunden. Det vanskelige er, at det sværeste stykke kommer frem mod selve dette afgørende sving, og derfor skal man have gode klatreben for at ramme det blandt de forreste.

Jeg synes godt nok, at det er åbent. Havde man blot haft en Van der Poel eller en Van Aert, havde det været ret enkelt, men i dette felt er der mange gode kandidater, men det er ikke let at sige ét navn. Jeg tror dog, at jeg peger på Tom Pidcock. Ganske vist så vi sidste, at de tunge folk havde en overhånd, men Higuita blev trods alt nr. 4, og modstanden er i år svagere. Pidcock har faktisk ikke de store resultater endnu i denne slags afslutninger, men det burde være en finale, der passer ham fint.

Når jeg peger på ham, skyldes det dog mest af alt hans hold. Positionering kan blive altafgørende, og jeg kan sagtens se Ineos tage kontrol med Magnus Sheffield, Filippo Ganna og Michal Kwiatkowski. Som sagt stiger det ret meget frem mod det afgørende sving, og jeg ser det klatrestærke Ineos som holdet med den bedste chance for at lægge et tryk frem mod og gå først igennem svinget. Har de også ressourcerne til at holde farten høj efter svinget, bliver det ikke let at overspurte Pidcock, hvis form efterhånden er ganske hæderlig. Jeg tror ikke, at han er hurtigste mand på selve opløbet, men jeg tror, at holdet gør forskellen og giver ham sejren.

Jeg er dog ikke stensikker på, at de kører for ham. Det vil også være en fremragende test af Sanremo-formen for Filippo Ganna, der med en sejr også kan tage trøjen. Vi har ikke megen erfaring med ham i denne slags afslutninger, men vi så i Vueltaen, hvor hurtig han er, og disse bløde procenter burde passe ham. Det kræver dog, at han har forbedret den form, der har været sjældent svag indtil nu, men hans enkeltstart indikerer, at det går den rette vej. Mit gæt er stadig, at de går med Pidcock, der nok er hurtigst i et stigende opløb, for Ganna har haft trøjen så mange gange før, men netop fordi han kan tage føringen, tør jeg ikke udelukke, at det bliver anderledes. Det er også en god finale for Michal Kwiatkowski, men det vil undre mig, hvis de går med ham, når Pidcock skal bruge bonus, og Ganna kan tage trøjen.

Jeg var dog tæt på at gå med Jasper Philipsen igen. Læren fra 2021 var, at de holdbare sprintere havde en overhånd, og når Ballerini ender som nr. 3 og De Buyst som nr. 5, burde det være noget, belgieren kan klare. Det er klart, at den hårdere finale kan gøre det vanskeligere, særligt i medvind, men når bakken er så blød, burde man ikke kunne sætte ham. Spørgsmålet er snarere, hvor meget han bliver mærket, for selve afslutningens bløde procenter burde ikke volde ham de helt store problemer.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vi har ikke set Philipsen i mange af den slags finaler, men hans 2. plads bag Mads Pedersen i Limoges under Touren, vidner om, at han er en af verdens bedste stil at spurte på denne slags procenter. Det må særligt gælde, når den er flad frem mod de 500 m, hvilket formentlig er forklaringen på, at den passer så godt til holdbare sprintere. At Van der Poel slog Van Aert i 2021, vidner dog også om, at det er en hård finale med en spurt, der er helt anderledes på flad vej, og Philipsen kan bestemt sagtens slås her. Det bekymrer mig også, at hans Omloop viste, at han fortsat mangler en del, men der er gået nogle uger siden dengang, og hvis han mener det seriøst i klassikerne og i Sanremo om under to uger, skal han kunne gøre sig gældende i denne afslutning. Når jeg ikke peger på ham, skyldes det dog først og fremmest svinget. Vi ved, at han som bekendt er eminent i den helt afgørende positionskamp, men hvis der virkelig gås til stålet på bakken frem mod svinget, frygter jeg, at han glider for langt tilbage. Skulle han komme til kort, kan en velkørende Gianni Vermeersch lave en top 10, men han vinder næppe.

Et andet godt bud er Corbin Strong. Newzealænderen fik sit gennembrud, da han i 2022 vandt en stigende spurt i Skotland, og sidste år så vi i Veneto og Franco-Belge, at han er blevet endnu stærkere i den slags afslutninger. Det var på bakker, der var lidt for hårde, men disse procenter burde passe ham helt perfekt. Han viste god form med sin kørsel i det knaldhårde løb i Drome, og meget taler for, at han er endnu stærkere i år. Min bekymring er, om han kan ramme svinget tilstrækkeligt langt fremme, for han har ikke støtte fra det meste klatrestærke hold. Han har dog en formstærk Krists Neilands, og kan Simon Clarke, der tidligere selv havde været et godt bud i denne finale, fundet lidt bedre ben, end vi har set længe, står han ikke helt ringe. Jeg er bare usikker på, om det er nok. Jeg tror meget på hans fart og holdbarhed, men kan han ramme svinget helt fremme? Et alternativ er Ethan Vernon, der sidste år i Dunkerque viste evner i stigende spurter, men det vil undre mig, hvis ikke denne etape er for Strong - og Tom Van Asbroeck får i hvert fald nok ikke chancen.

Kan Juan Ayuso vinde igen? Som udgangspunkt tror jeg, at den bliver lidt for let, men efter i går tør jeg intet udelukke. Han viste jo sin fart på flad vej, da han slog nogle meget hurtige folk i Ardeche, og denne afslutning burde altså ikke passe ham helt ringe. Vi kender stadig ikke så meget til hans evner i positionskampen, men bakken og hans lige nu overlegne fysik samt et stærkt hold vil hjælpe. De kan endda måske tage kontrol, og gør de det for derefter at lægge pres på over den sidste kilometer, synes det ikke at være umuligt for ustoppelige Ayuso. Holdet har dog også alternativer. Det er en perfekt spurt for både Marc Hirschi og Alessandro Covi, men når de kører for at vinde løbet, vil det undre mig, hvis ikke det handler 100% om kaptajnen. Jeg glæder mig også til at få en bedre forståelse af, hvor eksplosiv Isaac Del Toro vitterligt er, men procenterne bør være lidt for bløde.

Etapens store joker er vel Jonathan Milan. Med den holdbarhed, han havde sidste år, havde han ikke haft en chance, men han klatrede jo som en drøm i Valencia. Da han sidst havde holdbarhed, imponerede han i en endnu hårdere finale i Kroatien, men det skaber usikkerhed, at han blev syg efter åbningsweekenden. Heldigvis indikerede han i går, at han er tilbage med gode ben, og nu skal han så stå sin helt store test. Kan vi regne med den holdbarhed, vi så i Valencia, eller er han lige så tung som i 2023, hvor han end ikke kom med hjem i Hamburg? Også for ham gælder dog som for Philipsen, at han kan få svært ved at ramme svinget helt fremme, hvis det går stærkt på bakken, men på de bløde procenter burde det ikke være umuligt. Selve spurten burde passe den til tider skræmmende Milan fint. Lidl har dog også et storartet alternativ i Andrea Bagioli. Han er ganske vist chokerende formsvag, men denne spurt burde han nok kunne deltage i. Han er en fremragende puncheur, der har farten, men jeg er bekymret for positioneringen. Det er faktisk også en god spurt for Simone Consonni, men jeg vil blive overrasket, hvis ikke han er ren hjælper for Milan - medmindre den store italiener slipper tidligt. Endelig kan Tao Geoghegan Hart gå i top 10, men trods alt nok ikke vinde, og formstærke Toms Skujins er ikke hurtig nok.

Det er også en stor chance for oprejsning til Julian Alaphilippe. For tre år siden kørte han for Ballerini, men denne gang vil jeg forvente, at han får sin chance. Det kan godt være, at han er en skygge af sig selv, men hans sejr i Dauphiné viser, at han stadig kan vinde en spurt af denne type, også på højt niveau. Hans positionering plejer at være uovertruffen, og hvis Kasper Asgreen har formen til bakken - og det tror jeg på, at han har - har han en god mand til at køre sig frem inden svinget. Naturligvis har han utroligt meget at bevise, men i denne form for finale burde hans fart stadig komme til sin ret. Kombinerer man det med positioneringen, ser det ikke helt ringe ud. Soudal har også Tim Merlier, der er god til at spurte op ad bakke, men det vil undre mig, hvis ikke denne finale bliver for hård frem mod svinget. Et mere holdbart alternativ er Jordi Warlop, og det er også en finale for Kasper Asgreen, men jeg vil tro, at det er Alaphilippe, hvis Merlier falder fra.

En anden rytter, jeg er ret spændt på, er Ivan Garcia Cortina. Han så genfødt ud i efteråret, men i år startede han meget svagt. Pludselig blæste han imidlertid op ad Bosberg i den fulde finale af Omloop hurtigere end alle andre - for 24 timer senere at være helt anonym i Kuurne. Procentmæssigt burde denne spurt passe ham perfekt, og når man ser på, hvilke typer der var bedst sidste gang, er det netop Garcia Cortina-typerne. Udfordringen er desværre positionskampen, for her ser Movistar svage ud - særligt når Enric Mas også skal beskyttes. Det er i forvejen ikke hans spidskompetence, men sidder han rigtigt tror jeg ganske meget på hans fart.

Lidt af det samme kan siges om Andrea Vendrame. Også han er specialist i at spurte op ad bakke, og dette burde være en finale lige efter hans hoved. Modsat Garcia Cortina har han også vist en helt stensikker form, for ellers var han aldrig blevet nr. 2 i et benhårdt Laigueglia. Også for ham gælder, at positioneringen kan blive svær, men hans hold ser faktisk ikke ringe ud. De har en formstærk Damien Touzé og kometen Bastien Tronchon, og tidligere var Vendrame selv god i positionskampen - en evne, der dog var helt usynlig i Vueltaen. Jeg tror meget på hans form og fart, men positioneringen sender ham lidt ned ad listen. Holdet har naturligvis også Tronchon, men det vil undre mig, hvis det ikke handler om Vendrame - og så skal Ben O’Connor holde sig til.

Hvad skal jeg mene om Axel Zingle? Egentlig burde han være helt fremme på listen. Han er god i positionskampen, og sejre i Norge og Belgien har vist, at dette lige er ham. Problemet er, at han virker meget formsvag. Han var helt væk i åbningsweekenden og igen i Strade. Heldigvis er denne finale meget lettere, og her behøver han ikke at være på 100% for at vinde. Spørgsmålet er bare, om formen rækker til at sidde helt fremme i svinget. Det tvivler jeg på, selvom jeg har 100% tillid til hans fart. Som alternativ har Cofidis Stefano Oldani, men selvom han klarede Laigueglia bedre end ventet, er han jo altså på vej tilbage fra en skade - og mangler nok også den sidste fart.

Intermarché kommer med det vildeste hold til denne etape, hvor alle syv ryttere vil elske denne finale. Der kan dog ikke være tvivl om, at Biniam Girmay er plan A. I 2022 havde han været min helt store favorit til denne afslutning, men i dag står han ret langt nede på listen. Hans fart er der ingen tvivl om, hvad vi så igen i dag, men problemet er holdbarheden, der har været helt væk, senest i Australien. I Kuurne var der en smule bedring, men slet ikke nok til for alvor at tro på, at han har styrken til at sidde helt fremme i svinget. Det var dog også nok til at give så meget håb, at det ikke kan afvises. Selve spurten passer ham perfekt. Jeg vil tro, at holdets plan B er Hugo Page. Han har virkelig imponeret med sin holdbarhed i år, selvom det var en skuffende åbningsweekend. Han elsker stigende spurt, men jeg tvivler på, at han kan vinde. Mit bud på plan C er Mike Teunissen , der sidste år i Norge viste, at han stadig kan spurte på en bakke, men også her tvivler jeg lidt på, at farten rækker hele vejen. Et fjerde bud er formstærke Laurenz Rex , der jo netop har vundet, men han er altså relativt tung og kan få det svært. Endelig er det også en spurt for Rune Herregodts og Dion Smith, men de er formentlig hjælpere, mens den nok er for let for Lorenzo Rota.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Er den for let for Romain Gregoire? Det er den nok. Vi så jo ellers, hvor fremragende han var, da han vandt den stigende spurt i Dunkerque, men det var på en stejlere bakke i et svagere felt. Til gengæld bekræftede han igen i går, at han er i fremragende form, og med disse kometer skal man altid være beredt på en overraskelse. Den store udfordring er positionskampen med et svagt hold, men her hjælper det trods alt, at det stiger frem mod svinget. Sidder han langt fremme, skal man aldrig udelukke noget fra vores franske komet. Det er også en fin finale for Valentin Madouas, men da Gregoire klart er den mest formstærke, bør de gå med ham.

Jeg er ret spændt på Marius Maurhofer. Også han er et ubeskrevet blad i denne slags finaler, men han kørte en fremragende let stigende spurt i Algarve. Denne finale er betydeligt hårdere, men han har virkelig imponeret med sin holdbarhed i sæsonstarten. Jeg tror egentlig ganske meget på hans fart, men også her er det positioneringen, der kan blive et problem. Hans hold er svagt, og han er trods alt nok ikke den stærkeste på bakken. Tudor har også Alexander Kamp, der burde elske denne afslutning, men i lyset af den form, vi har set, vil det undre mig meget, hvis ikke de går med Mayrhofer.

Arkea er endnu et hold med et hav af kandidater til denne etape. Den er bestemt ganske god for formstærke Amaury Capiot og for Clement Venturini, men jeg vil forvente, at de kører for Vincenzo Albanese. Han virker dog stadig et stykke fra sit bedste. Det er heldigvis meget bedre end i sæsonstarten, men senest i Drome og Laigueglia manglede han en del. Det burde være en finale, der passer ham, men desværre har vi også set, at han stort set altid mangler den sidste fart. Derfor har jeg lidt svært ved at se ham vinde, men formen burde være så god, at han med sine klatreevner i hvert fald laver et resultat. Endelig har holdet også Kevin Vauquelin, der kan lave en top 10 og skal holde sig til, men han kan næppe vinde, når han ikke er den prioriterede sprinter.

Jeg vil forvente, at EF kører for Alberto Bettiol. Italieneren fik sit gennembrud i de stigende spurter i Canada og viste så sent som på 8. etape i Touren i 2022, at han stadig mestrer denne kunst. Efter nogle sløje løb viste han også lidt bedre form i Laigueglia og i går, og han bør være en god top 10-kandidat. Jeg har dog svært ved at se ham vinde i dette felt, selvom han har et ret stærkt hold til at hjælpe sig i positionskampen frem mod stigningen. Det er heller ikke en ringe afslutning for Richard Carapaz , som vi så på Alaphilippe-etapen i Dauphiné, men selvom han med sin svage form godt kan gå i top 10, har jeg svært ved at se ham vinde. Også Mikkel Honoré kan køre denne spurt, men Bettiol må være kaptajn.

Astana kommer med Simone Velasco. Han er stadig et stykke fra formen, som vi senest så i Strade, men denne finale burde han nok kunne klare. Jeg vil også forvente, at han blander sig, men den er nok for let til, at han for alvor kan hævde sig, også fordi han har et svagt hold i positionskampen. Holdet har også den holdbare sprinter Cees Bol, der med sin holdbarhed fra 2023 kan køre denne finale, men mit indtryk i sæsonstarten har været, at han er et stykke fra den superform, han skal bruge her.

Egentlig burde det være en fremragende afslutning for Søren Wærenskjold, men med den form, han havde i Belgien, senest i Le Samyn, bliver den formentlig for hård. Til gengæld har de Magnus Cort, der både i Algarve og Strade viste god form. Problemet er bare, at holdet er relativt svagt, og vi ved, at han har det svært i positionskampen. Jeg tror meget på hans fart, men jeg har svært ved at se ham sidde langt nok fremme til at vinde. Jeg vil forvente, at Odd Christian Eiking med sin nuværende form er hjælper.

Endelig er der Filippo Fiorelli. Efter nogle sløje år har han virkelig imponeret med sin holdbarhed i år, ligesom han har vist mere fart end længe. Desværre har han et meget svagt hold, og han vil være alene til sidst. Han plejer at positionere sig godt og har formen, men med så svag støtte er det svært at se ham ende helt fremme.

De øvrige hold vinder næppe. I gamle dage havde Caleb Ewan været blandt de helt tunge favoritter, men i Oman blev han sat som en af de første, og det gør det svært at tro på ham. Samtidig er den for let for Filippo Zana, der mangler fart. Hos Bora kan Daniel Martinez gå i top 10, men næppe vinde, og også Jai Hindley kan ende langt fremme. Hos Visma er en top 10 også ret sandsynlig for Jonas Vingegaard, men den er for let til, at han kan vinde, og jeg regner ikke med, at Attila Valter for lov at tage chancen. Hos Bahrain vil man sikkert prøve med Nikias Arndt , der passer til finalen, men han synes ikke længere at have fartemn, og Andrea Pasqualon synes i dag helt uden holdbarhed, mens den er for let for Damiano Caruso. Hos DSM bør den være for hård for Casper van Uden og for let for Romain Bardet og Kevin Vermaerke, der dog kan gå i top 10. Det er en perfekt afslutning for Jhonatan Restrepo hos Polti, men trods de gode resultater i Rwanda og Colombia ser jeg ham ikke fremme på dette niveau. Den må være for hård for Giovanni Lonardi og Mirco Maestri, og Davide Bais mangler farten. Endelig får Corratec det svært, da Kristian Sbaragli har været formsvag, vi ikke har set Mark Stewart spurte længe, og den er for svær for Niccolo Bonifazio.

Feltet.dks vinderbud: Tom Pidcock

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Corbin Strong

Outsidere: Juan Ayuso, Jonathan Milan, Julian Alaphilippe, Filippo Ganna, Ivan Garcia Cortina

Jokers: Andrea Vendrame, Biniam Girmay, Axel Zingle, Romain Gregoire, Andrea Bagioli, Marius Mayrhofer, Vincenzo Albanese, Hugo Page, Alberto Bettiol, Marc Hirschi, Mike Teunissen, Laurenz Rex, Tim Merlier, Simone Velasco, Magnus Cort, Ethan Vernon

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mathieu van der Poels sejr fra 2021, hvor de sidste 2 km var de samme.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT