Optakt: 4. etape af Paris-Nice

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Paris-Nice har normalt været ret skarpt opdelt i en første del for sprintere og sidevindsryttere og en anden del, hvor mere klassiske klassementsryttere er kommet i spil. I de seneste år har de første fire etaper for klassementsrytterne typisk handlet om at holde sig til i sidevinden og køre en god enkeltstart om onsdagen, men i enkelte tilfælde har man lagt en første bjergafslutning ind på en kortere og mere eksplosiv stigning i det kuperede terræn, man kan finde i Massif Central på rejsen mod syd. Det gjorde man i 2021, hvor man også brugte modellen med en tidskørsel om tirsdagen og en første bjergfinale om onsdagen, og det gentog man sidste år. Måske er det noget, vi skal vænne os til, for samme opskrift dukker op igen i år, hvor der med det samme bliver en chance for at genvinde lidt af den tid, der måtte være tabt på holdløbet. Det sker, når man vender tilbage til Mont Brouilly, der senest blev brugt som mål for en speciel enkeltstart i 2017, og som er en kort eksplosiv sag, der ikke vil skabe de allerstørste afstande, men med det samme vil give en ide om klatrehierarkiet og tillade de mere eksplosive typer at vinde noget tid - ikke mindst fordi stigningen kommer som afslutning på en hård etape med 3300 højdemeter og på en ganske krævende finale, hvor målstigningen skal passeres to gange.

I alt skal der tilbagelægges 183,0 km, der fører feltet fra Chalon-sur-Saône til toppen af Mont Brouilly. Som altid er der i denne fase af løbet tale om en transportetape, hvor man i alt væsentligt kører mod syd det mest af dagen. Ved starten er man stadig i det fladere terræn i den nordlige del af landet, og herfra kører man mod sydvest ad lange, lige veje, der først er let stigende og siden let faldende. Man mærker dog kortvarigt det mere kuperede terræn, når man herefter fortsætter mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Cote du Mont-Saint-Vincent (2,9 km, 6,3%, max. 13%), der er en relativt jævn stigning med top efter 33,4 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Herefter bliver det dog igen nemmere. En lidt snoet nedkørsel leder mod syd, inden det går mod sydøst ad lange, lige og flade veje. Det begynder dog pludselig at stige op mod byen Leloup (6,9 km, 3,0%), som nås efter 60 km, inden en kort nedkørsel fører ned til Cluny, der passeres efter 63,4 km. Herfra går det mod sydvest ad lige og let stigende veje, inden der venter en lille bakke (1,8 km, 5,1%) med top efter 80,5 km og dernæst en nedkørsel.

Nu har man ramt det kuperede terræn i Massif Central, og herfra er der ikke meget fladt terræn. Efter nedkørslen går det med det samme mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Col de Boubon (4,4 km, 6,0%), der er en helt jævn stigning med top efter 88,8 km. En teknisk nedkørsel fører nu videre mod sydøst, inden det går mod sydvest ad først et kort, fladt stykke og siden op ad kategori 2-stigningen Cote de Vauxrenard (3,2 km, 6,7%, max. 13%), der også er en ganske jævn stigning med top efter 104,1 km. Et let stigende stykke leder nu mod syd frem til toppen af stigningen Col de Durbize, hvor man rammer en 21,5 km lang rundstrækning, hvor der skal køres en omgang.

Den indledes med en snoet nedkørsel, der leder mod nordøst og sydøst, inden det går ad let faldende veje mod sydøst til det sydligste punkt. Her drejer man efter 117,8 km mod nordvest for nu at køre mod nordvest, vest og igen nordvest ad let stigende veje, inden rundstrækningen afsluttes med, at man fortsætter mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Col de Durbize (2,2 km, 9,4%, max. 15%), der er en irregulær stigning, som efter 500 m med 4,3% og dernæst 500 m med 8,2% har 1000 m med 11-12%, inden den flader ud med 6,6% over de sidste 200 m frem mod toppen, som rundes efter 127,5 km ved rundstrækningens udgangspunkt.

Herfra går det ad faldende og snoede veje mod sydvest og syd ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 129,7 km. Nu kører man den første del ad denne, der går mod sydøst, sydvest og igen sydøst ad faldende veje, der mod slutningen bliver let stigende, inden man til slut kører mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Mont Brouilly (3,0 km, 7,7%, max. 13%), hvis top rundes for første gang efter 144,2 km.

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 38,8 km lange rundstrækning. En teknisk nedkørsel leder først mod syd og nordvest, inden det går ad stigende veje mod nordvest og nord frem til dagens spurt, der kommer på toppen af en bakke (1,3 km, 4,9%) efter 150,9 km. Derfra går det ad flade veje mod nordvest, inden man kører mod nordøst op ad dagens største udfordring, kategori 1-stigningen Col du Fut d’Avenas - Les Chappes (5,1 km, 7,3%, max. 15%), der er ujævn. De første to kilometer stiger således med 4-6%, inden der venter 2 km med 8-9%, hvorefter den tager fat med 9,4% over de sidste 1,1 km frem mod toppen, som rundes efter 161,1 km.

Herfra resterer fortsat 21,9 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nord og sydøst ned til den del af rundstrækningen, man har kørt én gang. Derfor går det herfra igen mod sydøst, sydvest og igen sydøst ad faldende veje, der mod slutningen bliver let stigende, inden man til slut kører mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Mont Brouilly (3,0 km, 7,7%, max. 13%). Der er tale om en ujævn stigning, der bliver stejlere og stejlere, idet de tre kilometer stiger med hhv. 6,1%, 7,9% og 9,3%. Stigningen har et hav af hårnålesving. Særligt på den sidste del, hvor der er et af disse med 1000 m igen og derefter fem lige i rap over de sidste 500 m, inden man rammer den 50 m lange og 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3341 højdemeter.

Mont Brouilly har to gange tidligere i dette årtusinde været planlagt som mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb. Første gang var i 2016, men her betød snevejr, at etapen måtte aflyses. Derfor vendte man tilbage allerede i 2017, hvor man kørte en speciel enkeltstart over 14,5 km med først et fladt stykke og siden selve stigningen. Her leverede Julian Alaphilippe en magtdemonstration, da han sejrede med 19 sekunder ned til Alberto Contador og 20 sekunder ned til Tony Gallopin.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Efter dagens ærgerlige regnvejr kan rytterne se frem til en lidt kølig, men pæn onsdag. Det vil hovedsageligt være skyet med kun lidt sol, men det vil klare op til sidst, mens temperaturen vil stige fra 7 grader ved starten til 10 grader i bunden af sidste stigning. Vinden vil bare være svag til let (5-8 km/t) og komme fra forskellige retninger. Den vil starte i vestsydvest, men slutte i nordnordøst. Det gør det lidt svært at sige, hvordan den vil stå undervejs, men på rundstrækningen vil der først være sidemodvind, indtil man er halvvejs nede ad nedkørslen fra næstsidste stigning. Derefter får man sidemedvind hele vejen frem til målstigningen, hvor der også vil være sidemedvind hele vejen op.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan UAE-kvartetten med deres sejr på holdløbet gik Juan Ayuso i bedene ved at sikre sig et uventet stort forspring til løbets forhåndsfavoritter.

Favoritterne

Der er næppe mange cykelfans, der begræder, at arrangørerne nu for tredje gang på fire år sørger for et tidligt besøg i Massif Central og dermed en tidlig lille bjergfinale. Det samme gælder for de klatrere, der har for vane at tabe tid på den tidskørsel, der altid kommer dagen forinden, og efter dagens holdløb er der i hvert fald folk, der er ekstra glade for denne mulighed - ikke mindst den slagne Primoz Roglic.

Han må dog leve med, at chancen for at vinde tid ikke er så god som de seneste to gange. Afslutningen kan minde om 4. etape i 2021 og 2023, hvor man altså også besøgte Massif Central og havde afslutning på en tilsvarende stigning. I begge tilfælde var stigningerne noget længere end denne, og vi så sidste år, hvordan Tadej Pogacar knuste Jonas Vingegaard med hele 43 sekunder, mens det i 2021 lykkedes Roglic at stjæle mellem 10 og 20 sekunder på sine 12 nærmeste rivaler.

Man kan altså sagtens gøre forskelle på disse lidt kortere stigninger, men denne gang er stigningen kun cirka halvt så lang som sidste år. Det vil selvsagt nok give mindre forskelle, men til gengæld er den samlede etape hårdere, og ikke mindst næstsidste stigning kan gøre en vis skade.

Og det kan faktisk blive vigtigt. Roglic er i den grad i defensiven - særligt hvis sne får indflydelse på kongeetapen - og han er nu nødt til at gribe etapen mere aggressivt an, end han måske oprindeligt havde tænkt sig. Helt samme behov har Remco Evenepoel ikke, men også han har tid at hente, og kender vi ham ret, vil han gerne i offensiven med det samme. Det bør derfor være to revanchelystne favoritter, der vil i offensiven, og de ved, at de skal bruge et benhårdt løb, så de kan maksimere forskellene.

Bonussekunder er nu også endnu vigtigere, og derfor bør udbruddet ikke have mange chancer. Etapens karakter og de store forskelle betyder, at vi for første gang i år formentlig får en aggressiv start, og UAE vil elske, hvis de kan få et udbrud, de kan lade køre hjem. Det kan sagtens være, at de ender med at være nødt til at jagte, men uanset hvad forventer jeg, at Bora og UAE påtager sig det fulde ansvar. Det kan endda ikke helt udelukkes, at Lidl vil frem for at tage revanche for Mattias Skjelmose, men jeg vil tro, at de overlader ansvaret til de to favorithold.

De har en fælles interesse i at bringe bonus i spil og sikre et hårdt løb, og derfor giver ikke et udbrud mange chancer. Når vi når den kuperede anden halvdel, vil jeg forvente, at de relativt tidligt går i gang med at gøre det hårdt, særligt Soudal, der har den bredeste trup til at gøre det. Måske kører de endda så stærkt, at der kan blive plads til at jagte bonus i den indlagte spurt, men det er nu nok tvivlsomt, om de vil bruge kræfter på det allerede her.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

I teorien kan man ikke udelukke, at vi vil se angreb fra Roglic eller Evenepoel allerede ved den første passage af målbjerget, men jeg tror nu alligevel, at det er en postgang for tidligt. Til gengæld vil de næsten undre mig, hvis ikke de prøver på noget på den næstsidste. Det er dagens sværeste stigning, og den er mod slutningen svær nok til, at de to kan køre væk, hvis de er lige så overlegne, som de plejer. Imod taler det, at der er modvind på hele stigningen, men vi taler om ret let vind, og i dette område er der ofte en del læ.

Jeg ser flere scenarier. Der er en mulighed for, at de alligevel venter til sidste stigning og blot bruger den længere stigning til at gøre det hårdt. I det tilfælde får vi et klassisk favoritopgør på sidste stigning, men jeg vil tro, at de skaber et benhårdt løb og derfor sikrer et ret lille felt. Den anden mulighed er, at de angriber på næstsidste stigning. Jeg anser det som ret sandsynligt, at de to favoritter kan køre væk, og da de har en fælles interesse i at distancere UAE, vil de kunne samarbejde hele vejen. UAE er stærke, og det er bestemt muligt, at de kan hente dem igen, men kommer de først væk, vil jeg tro, at de kan holde helt til stigningen, hvor de så kan afgøre det i en duel. Det er dog klart, at de skal af med alle UAE-ryttere. Kommer der en UAE-mand med, vil vedkommende sidde på hjul. Til gengæld vil de elske at få eksempelvis Felix Gall eller Skjelmose med, for det vil blot være ekstra arbejdskraft frem mod sidste stigning.

Det er heller ikke umuligt, at en af dem kan køre alene allerede på næstsidste stigning og lave et stort soloridt. Det vil dog undre mig, hvis det lykkes. Jeg tror, at de er for jævnbyrdige, og det bør være svært at holde både UAE og Bora/Soudal bag sig i den efterfølgende jagt. Omvendt ved vi, at vi taler om fænomener, der før har lavet vilde ting fra distancen, og et soloridt er altså en mulighed.

Mit bedste bud er, at det skal afgøres på sidste stigning, og jeg tror faktisk, at der er en god chance for, at det kun bliver mellem Roglic og Evenepoel - med en lille chance for, at de har Gall eller Skjelmose med sig. I det tilfælde bliver det en ret ren duel på, hvem der er stærkest i medvinden på en kort, eksplosiv stigning efter en hård dag. Får vi en større gruppe på mere end to mand, kan det godt blive taktisk. Stigningen er svær, og der er medvind, men hvis Roglic og Evenepoel er jævnbyrdige, kan man bestemt ikke udelukke, at de vil se så meget på hinanden, at en anden rytter kan snige sig væk, hvis vi vel at mærke taler om en mand, der har tabt tid.

Jeg går med Primoz Roglic. Baseret på det, vi så i Catalonien, hvor han stadig var relativt formsvag, og i Vueltaen, er han stadig stærkere end Evenepoel på en eksplosiv stigning, der passer ham perfekt. Det er klart, at han skal bevise, at det stadig gælder, for selvom de begge bliver ældre, arbejder tiden imod ham og til fordel for Evenepoel, men efter at have set, hvordan han i dag næsten ene mand kørte sit hold til næstbedste tid på stigningerne og i søndags let kørte op til Evenepoel, tror jeg på, at han stadig har en overhånd. Han virker i hvert fald lige så stærk efter en højdetræningslejr, som han plejer, og han er helt sikkert enorm revanchelysten efter i dag.

Han har også den fordel, at han formentlig kan vinde en spurt, men til sidst er den dog så stejl, at stærkeste mand vinder, som det skete, da Evenepoel sidste år slog ham på 3. etape i Catalonien. Til gengæld har han et andet våben, der er ret sikkert, nemlig at han typisk kører klogere end sin belgiske rival. Der er i hvert fald større chance for, at det er Roglic, der kommer lidt friskere frem til afslutningen, end for, at Evenepoel sparer på sig selv. Med tanke på at belgieren ikke virkede flyvende i Algarve, tror jeg, at Roglic får sin revanche - måske i en ren duel allerede fra næstsidste stigning.

Det er klart, at Bora også har Aleksandr Vlasov som alternativ. Han kan spilles taktisk ud, hvis Evenepoel og Roglic er for jævnbyrdige, men jeg tror ikke meget på hans form. Han passer godt til stigningen, men skuffede i Valencia i et svagt felt efter et skuffende 2023. I dag kunne han heller ikke holde hjul på Roglic i finalen, men det er klart, at han stadig er en kort, der kan spilles ud. Til gengæld må Matteo Sobrero og Bob Jungels være helt rene hjælpere.

Det kan dog også sagtens blive Remco Evenepoel. Vi ved, at han er fremragende på korte, stejle stigninger, og vi så sidste år i Catalonien, at det var ham, der havde overhånden, da det blev hårdt. Denne etape skal gøres hård af begge de to stærke hold, og det kan tale til fordel for den mindre eksplosive Evenepoel. Finalen er så svær, at det formentlig er stærkeste mand, der vinder, og vi så jo netop på 3. etape i Catalonien, at Evenepoel godt kunne slå den mere eksplosive Roglic, når det var ham, der var mindst mærket. Selvfølgelig skaber hans skuffende kørsel i Algarve usikkerhed, men han kørte trods alt Malhao på stor klinge og har haft yderligere tid til at forbedre sig frem mod det, han kalder den vigtigste uge i hans første del af sæsonen. I dag så han i hvert fald ikke ringe ud, da han tog en monsterføring frem mod mellemtiden, hvor Soudal var bedst.

Også han har et taktisk alternativ i form af Ilan Van Wilder. Det vil dog undre mig, hvis han kan gøre det færdigt. Han har indtil nu manglet for meget i bjergene, og det gjaldt stadig i Emiraterne i et betydeligt svagere felt end dette. Mattia Cattaneo og Louis Vervaeke er rene hjælpere.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

En rytter, der virkelig skal revanchere sig, er Mattias Skjelmose. Det er klart, at vi ikke kan være helt sikre på hans form, når han ikke virkede flyvende i Drome-Ardeche og skuffede i dag. Han var dog god på de længere stigninger i forrige weekend, er helt sikkert stærkere nu og betalte i dag nok prisen for, at hans holde var for tungt. Disse relativt korte og eksplosive stigninger passer perfekt til en mand, der indtil nu har været allerbedst i ardenneragtigt terræn, og vi så i 2023, at han nu også er en af de ryttere, der har det højeste topniveau. Han har punchet til at gøre det færdigt på sidste stigning, men det vil dog undre, hvis han kan slå både Roglic og Evenepoel på ren styrke. Til gengæld har han nu en stor fordel af sit tidstab, der kan give ham en mulighed i det taktiske spil.

Et andet godt bud er Felix Gall. Han var ikke helt så god som Skjelmose på den lange stigning i Ardeche, men han er også mindre eksplosiv og kom hurtigt tilbage efter det første angreb. Også han har helt sikkert forbedret sig siden dengang, og han har vist, at han er glimrende i dette eksplosive terræn. Han har samtidig en klar fordel af, at løbet bliver gjort hårdt, og med det tårnhøje topniveau, han havde i Schweiz og særligt den sidste uge af Touren, er han en af de ryttere, der kan blande sig helt fremme med de to favoritter, hvis han nærmer sig topformen. Skal han vinde, skal det nok være via taktik, men her han fordel af et tidstab, selvom Ag2r gjorde det opløftende godt i dag. Ag2r har også Aurelien Paret-Peintre¸ der igen i år er startet ret stærkt, men han er altid kommet til kort på dette niveau, og det vil jeg forvente, at han også gør denne gang. Bruno Armirail klatrer pænt, men næppe allerede på denne årstid.

En anden rytter, der gjorde store fremskridt i 2023, var Matteo Jorgenson. Det så vi særligt i Romandiet, men jeg føler mig ikke helt overbevist om, at han er der helt endnu. Selvom han kørte en flot åbningsweekend, så vi vel begge dage, at han manglede en del. Også han har heldigvis haft tid til at forbedre, og disse ret eksplosive stigninger passer ham bedre end høje bjerge. Vi så sidste år, at han på Nice-etapen klatrede med de allerbedste (fraregnet Pogacar), og har skiftet til Visma gjort ham endnu bedre, er potentialet stort. Også han skal vinde via taktik, men her kommer dagens tidstab ham til gode. Som alternativ har Visma Wilco Kelderman , men selvom han sidste år viste, at han stadig er en god klatrer, gav hans hjælpearbejde i Galicien mig ikke tro nok på, at han kan vinde i dette felt. Koen Bouwman viste i dag, at han slet ikke er i så ringe form, men da han blev sat til at føre på 1. etape, rækker formen nok alligevel ikke til andet og mere end en hjælperrolle.

Bahrain har også lidt at revanchere efter i dag, men de har et par gode kort. Bedste kort synes at være Pello Bilbao. Han var alt for ivrig med sine mange angreb på kongeetapen, men han lignede en af de absolut stærkeste i Emiraterne. Dette felt er betydeligt stærkere, og her plejer han ikke at kunne matche de allerbedste, men han viste i Touren sidste år vel sit hidtil højeste niveau. Stigningerne er lidt for eksplosive til hans kørestil, men dagens tidstab giver ham frihed. Han ledsages af Santiago Buitrago, der altid er god på denne årstid. Han passer godt til eksplosive stigninger, men indtil nu har han manglet lidt for meget på dette niveau. I dag blev Jack Haig sat tidligt, og i lyset af hans mange trængsler er det svært at se ham helt fremme.

Så er der UAE-drengene. De har det store problem, at de ikke har skyggen af frihed, og det kan være lidt svært at se, hvordan de skal køre fra Roglic og Evenepoel. De har dog deres overtal som våben, og da de to favoritter også skal holde øje med hinanden, kan det måske skabe lidt plads. Det bedste kort er nok Joao Almeida, der er den erklærede kaptajn og i lyste af Jay Vines form også den med det højeste topniveau. Han er ikke ringe i dette eksplosive terræn, selvom han har tabt noget punch, men selvom han altid er god fra start, mangler han oftest lidt i sit allerførste løb - og denne gang har han været syg i februar.

Jeg tror, at det næstbedste bud er Jay Vine. Som beskrevet i den store optakt har han haft en skade i løbet af vinteren, der forklarer hans kollaps i Emiraterne, men vi kender hans topniveau, og Jebel Jais viste, at han altså ikke kan være helt ringe. Det tredjebedste bud er nok Brandon McNulty. Han skuffede fælt i Emiraterne, men nu har han forklaret, at han blev syg efterfølgende. Det kan have kostet på formen, men vi så, hvor stærk han var i sæsonstarten. Til gengæld har han stadig til gode at vinde i så skrapt et felt på dette niveau. Det svageste kort er nok kometen Finn Fisher-Black. Han er uhyre formstærk og har udviklet sig enormt, men vi så hans begrænsninger i Oman. Disse stigninger passer ham dog endnu bedre og er knap så stejle, og det er derfor ikke umuligt, at det er ham, der kan udnytte det taktiske spil. Det er nok ham, Roglic, og Evenpoel frygter mest. Vi så i dag, at Marc Soler og Felix Grossschartner er hjælpere.

Hvor god er Egan Bernal? Der var klar fremgang i Galicien, men han fik sig også en betydelig lussing på kongeetapen. Det er ingen skam at blive slået af Jonas Vingegaard, men når han ikke kan slå den længe skuffende Hugh Carthy, mengler han dog nok lidt for meget. Dette terræn er heller ikke det allerbedste for ham, og derudover har han ikke alt for meget frihed. Omvendt så vi, hvor meget han havde forbedret sig mellem Colombia og Galicien, og det skaber håb. Han ledsages af Carlos Rodriguez, der jo på papiret er et knaldgodt bud, men han har været chokerende formsvag og kan næppe have indhentet det hele. Et tredje bud er Laurens De Plus, der er tilbage på et højt niveau, men hvis form er helt ukendt og ikke bør kunne vinde i dette felt. Til gengæld virkede Jonathan Castroviejo og Omar Fraile for formsvage i Galicien.

Hvad med Michael Storer? Hans tidstab på 1. etape var virkelig mærkeligt, men der kan være en god forklaring. Vi så, hvor stærk han var i Emiraterne, hvor han lignede sig selv igen. Det gjorde han allerede i efteråret, og selvom han nok aldrig igen bliver som i 2021, ligner han en mand, der kan komme langt. Hans tidstab kan nu være en fordel i det taktiske spil, men han har trods alt aldrig tidligere klatret med de allerbedste i dette felt. Han ledsages af Yannis Voisard , der i sæsonstarten ligner en mand, der har taget næste skridt, men vi så også i Algarve, at han mangler lidt for meget.

Hvad så med David Gaudu? Det er svært at være alt for optimistisk. Han siger selv, at han mangler en del på formen, og det har også været tydeligt i sæsonstarten. Det blev ikke bedre af styrtet i Galicien, og han kommer endda til løbet efter et meget skuffende 2023, hvor han ikke viste formen efter Paris-Nice. Til gengæld passer han til dette eksplosive terræn, og han startede trods alt ikke elendigt i Var. Vi ved jo, hvor højt et topniveau han burde have. Jeg er også spændt på at se, hvor langt Quentin Pacher kan komme. Terrænet passer ham bedre end rigtige bjerge, og han klatrede chokerende godt i Galicien. Til gengæld virker Kevin Geniets ikke helt så flyvende som tidligere i år.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Jeg tror egentlig ret meget på Chris Harper. Australieren har forbedret sig enormt og startede også stærkt i Australien. Dette terræn er ikke perfekt for ham, men jeg viol tro, at han kan være en af de stærkeste. Problemet er bare, at han absolut ikke har nogen frihed, og derfor bliver det svært at vinde. Det samme gælder for Luke Plapp, der dog stadig har til gode at bevise, at han kan begå sig i bjergene i Europa. Den gode tid i dag kan indikere form, men han lignede ikke en mand, der havde det helt store overskud i finalen. Jeg kan frygte, at det bliver for hårdt.

Jeg åbner også en lille dør på klem for Steff Cras. Han kom skidt i gang i Var, men da han ikke har kørt et svært løb siden dengang, aner vi ikke, hvor han står. Sidste år nåede han et hidtil udset niveau, og han bør have en større chance i dette terræn end i de rigtige bjerge. Foreløbig har han holdt sig til, og Total var i dag bedre end ventet. Til gengæld viste 1. etape, at vi ikke skal have forventninger til Pierre Latour, og Mathieu Burgaudeau har manglet for meget. Der er ved at være form hos Jordan Jegat, men niveauet her er nok en anelse for højt.

Endelig er der Christian Scaroni. Italieneren imponerede stort på Malhao i terræn, der minder om dette, men denne etape er trods alt nok for hård. Vi så også i Laigueglia hans klare begrænsninger, og det bekymrer, at han smed tid på 1. etape. Derfor præsterer han nok kun, hvis der var en god forklaring på den præstation, men Astanas gode holdløb i dag skaber en vis optimisme. Holdets kaptajn er dog Harold Tejada, men han har skuffet i Colombia og Emiraterne (hvor han dog også var forslået), og efter endnu en skuffelse på 1. etape ser jeg ikke meget håb for Alexey Lutsenko samt desværre heller ikke for Anthon Charmig , der også blev sat på stigningerne i dag.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Jeg forventer at se en bedre Ion Izagirre end hidtil, men han skal godt nok have forbedret sig meget siden Drome-Ardeche. Hos Movistar er der fremgang hos Ruben Guerreiro, men ikke nok til, at jeg er optimistisk, og hos Intermarché manglede Georg Zimmermann stadig en del i Drome-Ardeche. Hos Alpecin har Jason Osborne og Luca Vergallito vist positive takter i år, men niveauet her er nok for højt, og de blev begge sat på 1. etape. Hos Arkea er etapen for svær for Ewen Costiou, mens Clement Champoussin synes meget formsvag. Hos DSM har Gijs Leemreize, der blev sat på 1. etape manglet for meget, hos Israel-PT har Jakob Fuglsang desværre også været for langt efter i sine første løb og i 2023, hos EF har Rigoberto Uran ikke imponeret, og endelig har Lotto slet ingen klatrere til start.

BEMÆRK: Husk, at der som altid rangeres efter vinderpotentiale.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Mattias Skjelmose

Outsidere: Felix Gall, Matteo Jorgenson, Pello Bilbao, Joao Almeida, Jay Vine

Jokers: Aleksandr Vlasov, Brandon McNulty, Egan Bernal, Santiago Buitrago, Finn Fisher-Black, Wilco Kelderman, Michael Storer, David Gaudu, Carlos Rodriguez, Ilan Van Wilder, Chris Harper, Laurens De Plus, Aurelien Paret-Peintre, Steff Cras, Luke Plapp, Yannis Voisard, Christian Scaroni

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Julian Alaphilippes sejr på enkeltstarten fra 2017.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT