Optakt: 3. etape af Tour of Turkey

Ruten

I mange år var det fast kutyme at starte ved solkysten i feriebyen Alanya, men årets specielle start dybt inde i landet betyder, at det tager lidt tid, inden man når ud til vandet. Det sker dog endelig på tredjedagen, hvor man på en lang transportetape skal hele vejen ned fra højderne og startområdet i mere end 1000 m højde og slutte med en klassisk flad tur langs kysten ind til det velkendte ferieparadis. Her er det altid sprinterne, der hersker, og det vil det formentlig også være denne gang.

Med en distance på 212,6 km er der tale om en for løbet usædvanligt lange etape, der har som formål at bringe feltet fra Beysehir dybt inde i landet til målet ved Alanya helt ude ved kysten. Derfor er der i alt væsentligt tale om en transportetape, der fører mod syd det meste af dagen. Starten går dog på et fladt plateau i ca. 1000 m højde, hvor man følger en flad vej mod sydvest og syd ned til dagens spurt, der kommer efter 41,0 km. Herfra forsætter det flade terræn mod syd, inden man drejer mod sydøst for at passere en kategori 3-stigning (9,7 km, 3,2%), der er en typisk jævn og ikke stejl tyrkisk opkørsel med top efter 70,9 km i etapens højeste punkt.

Nu starter rejsen ned fra plateauet, idet man ad en lige vej kører mod sydøst ad en let nedkørsel, der dog pludselig afbrydes af en kategori 2-stigning (7,0 km, 7,3%), der er en ganske svær sag med stigningsprocenter på først 8-9, inden to lette kilometer leder frem til de sidste tre kilometer, der stiger med hhv. 7,0%, 11,6% og 7,0%. Toppen rundes efter 102,4 km, hvorefter man drejer mod syd for at følge et fladt plateau, inden det atter begynder at falde ad en let nedkørsel mod syd. Undervejs er der en mindre bakke og et lille plateau, når man ved byen Gencler drejer mod sydvest, inden det igen falder mod sydvest ad en let nedkørsel.

Læs også

Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

Med 50 km igen rammer man den helt flade kystvej, som nu følges mod sydøst under resten af etapen. Eneste lille højdepunkt er dagens Turkish Beauty Sprint efter 179,4 km, men derudover er der hverken sving eller stigninger. Det hele slutter inde i Alanya, hvor de sidste 3 km også er helt flade, og finalen er teknisk helt ukompliceret, da der ikke er ét eneste sving over de sidste 3 km, der går ad kystvejen.

Etapen byder på i alt på 2351 højdemeter.

Som sagt startede løbet i mange år i byen, men vi skal tilbage til 2015 for at finde sidste udgave, hvor åbningsetapen også sluttede i byen. Dengang vandt Mark Cavendish spurten foran Caleb Ewan og Nicola Ruffoni, og han var også hurtigst i 2014, denne gang foran Elia Viviani og Theo Bos. I 2013 sejrede Marcel Kittel foran André Greipel og Yuriy Metlushenko, mens Theo Bos i 2012 var hurtigere end Matthew Goss og Daniele Colli. I 2011 sluttede løbet i byen, og her sejrede Kenny van Hummel i spurten foran Greipel og Alessandro Petacchi, og det samme gjaldt i 2010, hvor Greipel vandt foran Angelo Furlan og Van Hummel. I 2009 vandt Sebastien Siedler sidste etapes massespurt foran Michael van Staeyen og André Schulze, mens det i 2008 var Maximiliano Richeze, der rundede løbet af med at spurte sig til sejr foran Schulze og Assan Bazayev. I årene inden opgraderingen vandt Zsolt Der i 2007, Amir Zargari i 2006, Berat Alphan i 2005 og Yauheni Sobal en enkeltstart i 2004.

Læs også

Cavendish overgår legende

Vejret                                                                                                     

Efter den iskolde start på løbet vil rytterne se frem til at ramme solkysten, men også inde i landet er vejret meget bedre. Der vil kun være få skyer ved starten, men den tidlige start betyder, at temperaturen ikke vil være mere end 8 grader, men hurtigt stigende til 11-12 grader. Vinden vil her bare være svag (7 km/t) og komme fra nordvest. I Alanya vil der være fuldt blus på solen og en temperatur på 19 grader, men her vil vinden være drejet i sydvest i løbet af dagen, dog stadig kun med en let styrke (13 km/t). Det giver sidemedvind først på etapen, men efterhånden som vinden drejer, får man sidemod- og modvind på det sidste stykke ud til kysten. Her vil der være sidevind hele vejen hen langs vandet de sidste 50 km, herunder på selve den alenlange opløbsstrækning.

Favoritterne

For bare få måneder siden pegede intet på, at Mark Cavendish igen skulle vinde et cykelløb - slet ikke da han grædende forlod Gent-Wevelgem og troede, at hans karriere var slut. I massespurterne kunne han ikke træde en bule i en blød hat, og selv top 10-placeringer måtte han i al væsentlighed spejde langt efter.

Men Patrick Lefevere har som bekendt magiske evner. Og dem har han gjort brug af igen til at forvandle den sagt i al venlighed afdankede supersprinter til en nu ganske potent fartmaskine igen. Det har vi set gennem hele året, og i dag kom det så fuldt til udtryk, da han suverænt overspurtede Scheldeprijs-vinderen Jasper Philipsen og tog sin første sejr siden 2018.

Dermed er han tilbage i førertrøjen, som han senest bar i 2015, hvor han vandt tre af de nu otte etaper, han har vundet i det tyrkiske løb. Sjovt nok sikrede han sig trøjen ved at vinde 1. etape i Alanya, da feriebyen senest var målby i løbet. Da han også vandt i byen ved besøget i 2014, hvor han også kørte sig i trøjen, har han faktisk mulighed for at lave et hattrick tirsdag, når byen for første gang i seks år atter agerer mål.

Etapen er dog helt anderledes, end den plejer at være. Denne gang kommer de oppe fra højderne og kører ikke bare en kort, flad tur rundt langs kysten. Næsten 2500 højdemeter og mere end 200 km gør det til et helt anderledes løb end i 2014 og 2015 og også end de to meget lette etaper, vi har haft de to første dage i år.

Spørgsmålet er, hvilken indflydelse det får på spurten. Det vil være et betydeligt mere mærket felt, der rammer Alanya, og de ventes at tilbringe knap to timer mere i sadlen, end de gjorde i dag. Det kan ændre billedet ganske markant, og derfor er det ikke givet, at vi bare kan overføre det, vi har set de seneste dage.

Jeg ser dog ingen fare for, at vi ikke får en spurt. Det er ganske vist en lang og svær etape at kontrollere, men i dag så vi, hvor solid en alliance der var mellem et hav af sprinterhold. Deceuninck vil i hvert fald gøre alt for at vinde igen og forsvare trøjen, og Rally vil helt sikkert også gå efter at generobre føringen. Alpecin er også nødt til at tro på Jasper Philipsen igen, ligesom Israel SUN, der alene er kommet til løbet for spurterne, må bidrage igen. Lægger man dertil, at Delko og Uno-X, der begge hjalp i dag, næppe vil lade en chance gå til spilde, regner jeg med, at det lader sig gøre at skabe samling.

Der vil utvivlsomt igen være lidt kamp om at ramme udbruddet i et løb, hvor de små hold kan få vigtig tv-tid og to sekundære trøjer. Derefter vil sprinterholdene tage kontrol, og da udbruddet vil være svagt, bør de kunne køre op over stigningerne, hvoraf den sidste er for Tyrkiet sjældent svær, i et relativt roligt tempo. Når først de er nede ved kysten, har de 50 lette kilometer til at åbne for gassen og få skabt samling. Her vil vinden stå direkte i siden og komme ude fra vandet hele vejen, men da den er ganske let, vil den næppe gøre andet end at skabe lidt nervøsitet.

Læs også

Chokeret vinderkandidat taber flere minutter

Jeg regner altså med endnu en massespurt, og denne gang er der tale om en helt anderledes sag. Én ting er, at etapen er længere og hårdere. Noget andet er, at der denne gang er tale om en rigtig boulevardspurt på en alenlang og bred kystvej. Sådanne spurter kan være kaotiske, men der er masser af plads til at lade farten tale, og toget betyder slet ikke det samme, som det har gjort de seneste dage.

Jeg vælger at holde fast i, at Jasper Philipsen også denne gang er favorit. Ganske vist var han klart langsommere end Cavendish i dag, men han har holdbarheden til sin fordel. Philipsen er nemlig i storform, som vi har set fra Paris-Nice og frem og senest i Dwars door Vlaanderen. Hans afslutterevner efter et hårdt løb, så vi da han vandt den 220 km lange Vuelta-etape og senest i Scheldeprijs, og jeg tror, at han kan lukrere på den ekstra friskhed på denne etape. Samtidig viste Alpecin-toget i dag klassen, da Alexander Krieger og Lionel Taminiaux satte ham perfekt op. Det er ikke helt så afgørende i morgen, men lykkes det at aflevere ham lige så godt, tror jeg, at han efter næsten 2500 højdemeter er hurtigste mand.

Det kan dog også sagtens være Mark Cavendish. I dag kørte Philipsen nok lidt for lang en spurt, men briten var stadig markant hurtigere end belgieren. Det var han dog ikke i Scheldeprijs, hvor han sad limet til hjulet på Sam Bennett, der havde svært nok ved at få fanget belgieren, og det taler for, at de i hvert fald er mere jævnbyrdige efter et hårdere løb. Holdbarhed har mildt sagt ikke været Cavendishs spidskompetence de senere år, og vi så senest, at han i det hårde Le Samyn fejlede i sin spurt. På den anden side er dette ikke Scheldeprijs eller Le Samyn, og det bliver formentlig ikke den vanskeligste dag trods rutens beskaffenhed, og Cavendish havde et markant overtag i dag. Han lider lidt under, at toget kun tæller Shane Archbold og Alvaro Hodeg, men det gik fint med at aflevere ham i dag. Nu skal han vise, at han også efter mere end 200 km har samme fart.

Dagens spurt var en skuffelse for André Greipel. Israel SUNs tog viste sig at være lige så stærkt som ventet, da de igen i dag dominerede finalen, indtil de lidt overraskende blev passeret af Alpecin til sidst. Til gengæld måtte Greipel sande, at han ikke kunne matche de to favoritter på fart, og det kan gøre det svært at tro på en sejr i morgen. Greipel har dog stadig fordel af sit tog, der meget vel kan give ham et perfekt lead-out, særligt i en finale, hvor han har lettere ved at holde deres hjul - et forhold, det ellers kniber med. En powerspurt er også meget bedre for tyskeren end en spurt med et sent sving. Spørgsmålet er bare, om de to forhold er nok.

Etapens hårdhed er nok ikke en fordel for Pierre Barbier, der ikke er den mest klatrestærke. Til gengæld har han fart og positioneringsevne, og selvom han lavede en sjælden kikser i dag, plejer han næsten altid at sidde godt. Hans resultater i år taler også for, at han bør være en af de allerhurtigste, som vi også så med gårsdagens 3. plads. Han får ikke helt så meget ud af sin positionering i denne finale, men han bør være en af de ryttere, der har farten til at vinde. Til gengæld passer denne boulevardspurt nok knap så godt til Delkos anden sprinter, Eduard Grosu, der dog måske kan drage fordel af det lidt hårdere løb.

Man må tage hatten af for Arvid de Kleijn. Det er ikke meget hjælp, han får på det klatrefokuserede Rally-hold, men igen i dag sad han ganske fornemt, denne gang lige bag Cavendish. Farten rakte ikke hele vejen, men han har to dage i træk bevist, at han er blandt de hurtigste og mest positioneringsstærke. Den længere og hårdere etape er måske ikke en fordel for den nyligt tilbagevendte hollænder, men han burde stadig være med langt fremme.

Til gengæld er etapens hårdhed nok en fordel for Stanislaw Aniolkowski. Han har i hvert fald i Belgien vist glimrende form, og han burde have en ekstra friskhed efter så lang og opslidende en etape. I dag holdt han også foden i pedalen i det sidste sving, og nu har han to dage i træk bekræftet, at han er en ørn i positionskampen. Ligesom De Kleijn manglede han den sidste fart i dag, men det kan forhåbentlig ændre sig efter et hårdere løb.

Efter gårsdagens flotte show gik det i dag galt for Uno-X. Vi ved dog fra 1. etape, at de har et af feltets bedste tog, og selvom han stadig synes at mangle fordums fart, er Kristoffer Halvorsen stadig en af de hurtigste, som vi så i det knivskarpe opgør med De Kleijn. Etapens hårdhed er næppe til hans fordel, men endnu et supergodt lead-out kan give ham en chance for at tage den første sejr i snart to år.

Etapens vanskelighed er til gengæld til fordel for Manuel Belletti, der tidligere har vundet en af de hårdere etaper i dette løb, nemlig fredagens Marmaris-etape, i et reduceret felt. Han har næppe samme holdbarhed længere, men han bør stadig regnes som en af de mere klatrestærke. Det gik galt i dag, men positioneringen mestrer han fortsat, som vi så i går. Til gengæld synes det at knibe med den gamle fart.

Læs også

Pogacar destruerede rivalerne: Så hurtigt kørte han på målstigningen

Skal Juan Jose Lobato vinde en etape, skal det måske være denne. Den positioneringssvage spanier får nemlig her masser af plads til at komme frem og vise, hvor hurtig han vitterligt er. Det har vi ikke set længe, men sidste år i Valencia viste han overraskende god fart, da han endelig kunne spurte rigtigt. Som en holdbar herre vil han også drage fordel af etapens vanskelighed.

Det kan Matteo Malucelli ikke. Italieneren er bestemt ikke den mest klatrestærke, og derfor er det måske ikke den ideelle etape for ham. Dagens styrt kan også sætte ham tilbage, og derfor er der mange spørgsmålstegn ved ham. Til gengæld burde han i denne finale bedre kunne få styr på den positionering, som det på det seneste har haltet med. Det kan måske give ham en bedre chance for endelig at vise, om han stadig har den fart, han engang havde.

Den mest opløftende rytter i dette løb har været Giovanni Lonardi. Jeg havde ellers helt opgivet den engang så lovende italiener, men her har han været bedre end i flere år. Han har vist god fart, selvom positioneringen ikke har været den bedste, og det lover godt i en meget enklere finale. Til gengæld er jeg bekymret for friskheden for en mand, der ikke er kendt for sine klatreevner.

Det er Luca Mozzato til gengæld. Han er ikke verdens hurtigste, men han er langt mere robust end rivalerne. Derfor er denne etape en af hans bedre chancer. Til gengæld er han ikke en mester i en boulevardspurt, hvor han normalt mangler lidt fart og positionering. I dag var Kevin Reza dog så fremragende som lead-out man, at han bør have fine chancer for at forbedre sig yderligere.

En anden positiv overraskelse har været Manuel Penalver, som jeg ellers ligesom Lonardi var ved at opgive. Hans fart synes ikke at være den bedste, men han har klaret positionskampen overraskende godt. Desværre er han alt andet end klatrestærk, og derfor er denne etape bestemt ikke den mest ideelle for ham. Lægger man dertil, at det måske ikke er her, han drager fordel af den gode positionering, bliver det måske svært at gentage de fine resultater.

Endelig vil jeg nævne Gleb Brussenskiy, Ahmet Örken og Siarhei Schauchenka. Hver gang er de komme til kort i positionskampen grundet manglende støtte, men det kan måske ændre sig i denne meget mere enkle finale. Ser man på deres generelle resultater, burde de have farten til at klare sig fornuftigt i dette felt, og derfor er det måske denne gang, de kan overraske. For de to førstnævnte gælder også, at etapens hårdhd kan hjælpe.

Jeg regner pgså med at se David Gonzalez, Damiano Cima, Andrea Peron, Martins Pluto, Szymon Tracz, Georgios Bouglas, Mamyr Stash, Lars Kulbe og Ulises Castillo i spurten, men jeg vil blive overrasket, hvis d er med helt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: Pierre Barbier, Arvid de Kleijn, Stanislaw Aniolkowski, Kristoffer Halvorsen, Manuel Belletti

Jokers: Juan Jose Lobato, Eduard Grosu, Matteo Malucelli, Giovanni Lonardi, Luca Mozzato, Manuel Penalver, Gleb Brussenskiy, Ahmet Örken, Siarhei Schauchenka

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mark Cavendishs sejre fra 2015 og 2014, Marcel Kittels sejr fra 2013, Theo Bos’ sejr fra 2012, Kenny van Hummels sejr fra 2011, André Greipels sejr fra 2010, Sebastian Siedlers sejr fra 2009 og Maximiliano Richezes sejr fra 2008.