Optakt: 3. etape af Volta ao Algarve

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Før 2016 lå kongeetapen til Alto do Malhao altid på næstsidste dag, mens sprinterne fik det sidste ord. Det år blev der byttet rundt på de to etaper, og det format valgte man at gentage i det følgende år, men sådan er det ikke længere. For femte år i træk er hele weekenden nemlig reserveret til klassementskampen, og det betyder, at de hurtige afsluttere får deres anden og sidste chance om fredagen. Efter 2022-udgavens lille eksperiment med en ny finale i Faro vendte løbet sidste år tilbage til Tavira, der også var fast mål seks år i træk mellem 2016 og 2021, og sådan vil det også være i år, når der her atter venter den velkendte stigende spurt med et skarpt sving lige i bunden af den 300 m lange bakke.

3. etape er typisk den længste, og selvom det ikke gælder denne gang, skal der stadig køres 192,2 km fra Vila Real de Santo Antonio til Tavira. Denne gang har man fundet en ny startby efter flere år med start i Faro. De to byer ligger bare få kilometer fra hinanden ude ved kysten, og etapen består derfor af en tur ind i terrænet samt som noget nyt en afsluttende rundstrækning. Fra start forlader med det samme vandet, når man kører mod nord igennem ganske kuperet terræn med flere mindre bakker, men efter en nedkørsel, der indledes efter 20 km, bliver det stort set fladt.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Efter 38,2 km drejer man mod nordvest, hvorefter det igen bliver betydeligt mere kuperet, og sådan fortsætter det, når man kort efter kører mod syd. Senere går det mod nordvest igennem ganske kuperet terræn, hvor der ikke er meget fladland, indtil man kører mod vest ad en lang nedkørsel og derfra mod syd ad et kort, let stigende stykke.

Nu melder dagens vanskeligste udfordring sig, når man fortsætter mod syd op ad kategori 3-stigningen Alcaria (2,3 km, 7,0%), der stiger med 7-10% over de første 1500 m, inden den flader ud over de sidste 800 m frem mod toppen, der rundes efter 103,4 km. Derfra går det videre mod syd ad et kort, kuperet stykke, inden der venter et langt faldende stykke, der leder mod syd og sydøst hele vejen ud til kysten og målbyen Tavira, hvor man kører et kort, fladt stykke mod øst ind til selve byen, der nås efter 132,6.

Man kører dog lige forbi stregen uden at krydse den. I stedet skal man ud på en 59,6 km lang tur mod øst. Man forlader med det samme vandet ved at køre mod nordøst ad let stigende veje, inden det går mod nord op ad kategori 3-stigningen Faz Fato (4,7 km, 3,3%), der er en ganske blød opkørsel uden stejle procenter.

Toppen rundes efter 148,0 km, hvorefter de sidste 44,2 km indledes med en let nedkørsel, der fører mod sydvest, inden det går igennem helt fladt terræn mod vest og sydvest ud til kysten og startbyen, hvor dagens spurt køres efter 167,6 km. Herfra går det mod sydvest ad lange, lige og næsten helt flade veje langs vandet tilbage til Tavira, Finalen byder på passage af en rundkørsel med 2500 m til mål, et venstresving i en anden rundkørsel 1300 m fra stregen samt en rundkørsel med bare 700 m til mål. Med 300 m igen drejer man ind på opløbsstrækningen, der stiger med ca. 2% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 2569 højdemeter, hvilket er ca. 200 flere end i 2023 og 2021 og ca. 100 flere end i 2020.

Sidste år fik etapen et overraskende udfald, da en brølstærk gruppe med blandt andre Magnus Cort, Filippo Ganna, Tom Pidcock og Tobias Foss kørte væk i forbindelse med den sidste spurt, og i en vild finale lykkedes det akkurat for Cort at sejre foran Ganna og Jordi Meeus, der som hurtigste mand fra feltet fik samme tid som danskeren. I 2022 var Tavira højst usædvanligt vært for enkeltstarten, der i overlegen stil blev vundet af en suveræn Remco Evenepoel foran Stefan Küng og Ethan Hayter. Den stigende spurt blev forinden benyttet i 2021, hvor Quick-Step dominerede totalt med sejr til Sam Bennett foran Danny van Poppel og Bennetts egen lead-out man, Michael Mørkøv. I 2020 leverede Sunweb et fabelagtigt lead-out, hvor Casper Pedersen afleverede Cees Bol til en stor sejr, der blev sikret foran Sacha Modolo og Fabio Jakobsen. I 2019 fik Dylan Groenewegen revanche for et styrt på 1. etape ved at sejre foran Arnaud Demare og Jasper Philipsen. I 2018 fortsatte samme Groenewegen sin dominans af spurterne ved at sikre sig sin anden etapesejr, denne gang foran Matteo Pelucchi og John Degenkolb. I 2017 var det André Greipel, der i en ufatteligt tæt spurt akkurat slog John Degenkolb og Groenewegen, mens Marcel Kittel i 2016 slog Wouter Wippert og Jens Debusschere i samme opløb. I 2013 vandt Tony Martin en enkeltstart i Tavira, mens Gerald Ciolek og André Greipel tog spurtsejre i henholdsvis 2012 og 2011. Sebastien Rosseler vandt fra et udbrud i 2010, og Alberto Contador og Stijn Devolder vandt i 2009 og 2008 enkeltstarter. Forud for det vandt Marco Zanotti massespurter i både 2007 og 2006, og Bernhard Eisel var hurtigst i 2005. Lance Armstrong vandt en enkeltstart i 2004, men byen var også vært for løbet hvert år forud for Armstrongs sejr.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Efter nogle dage med lidt tvivlsomt vejr kan rytterne se frem til en flot fredag. Fra start vil det ganske vist være skyet med kun lidt sol, men det vil klare op, og gennem det meste af etapen vil der kun være få skyer. Temperaturen vil stige fra 17 til 19 grader, og den kraftige vind vil være væk, da der vil være en let til jævn vind (14-16 km/t) fra nordnordvest. Det giver primært modvind på etapens første del og medvind på anden del, indtil man når rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind frem til toppen af stigningen og dernæst sidevind, indtil man kort inden spurten får sidemedvind resten af vejen tilbage til Tavira. Det varer ved, indtil man får næsten direkte modvind over de sidste 300 m.

Favoritterne

Av! Godt nok fornemmede man i lørdags, at Daniel Martinez måske var tilbage efter sit horrible 2023, og godt nok vidste vi, at hans niveau i 2022 var så tårnhøjt, at han bl.a. vandt Baskerlandet foran Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard, men dagens sejr må næsten betegnes som hans vildeste bedrift. Der er nemlig en verden til forskel på den Evenepoel, vi kendte på stigningerne i foråret og 2022, og den superpuncheur, belgieren har været på det sidste.

Det bekræfter imidlertid, hvad vi så i 2022, nemlig at en god Martinez er en af verdens bedste klassementsryttere. Nu kan han måske endda have et lille håb om at forsvare sin titel i Algarve. Det kræver en enkeltstart som sidste år, men selv med en sådan vil han få klø af det belgiske vidunderbarn. Opgaven ser stadig meget, meget svær ud, men Evenepoel har to gange været sårbar på Malhao, så måske kan colombianeren drømme…

Det har han endda lidt tid til at gøre. I morgen skal han nemlig næppe i aktion. Fredagen har de sidste mange år været reserveret sprinterne, og sådan bør det også være i år. Undtagelsen kom sidste år, da Magnus Cort, Tom Pidcock, Filippo Ganna, Tobias Foss og Rui Costa udnyttede den indlagte spurt til at lave det kup, Cort færdiggjorde, men den slags sker ikke på 1 ud af 100 af denne slags sprinteretaper. Selvfølgelig kan man aldrig udelukke en gentagelse, hvis udbruddet hentes inden den indlagte spurt, men sandsynligheden for begge dele er lille. Derudover sørgede James Knox og Mikel Landa, at end ikke orkanagtig modvind kunne forhindre Foia-etapen i at blive ganske selektiv, og skulle udbruddet blive hentet tidligt igen, vil der være meget færre ryttere med interesse i at gå efter spurten. Ganna og Costa vil i hvert fald næppe, og Foss vil af gode grunde slet ikke.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg regner derfor med en klassisk sprinteretape. De små hold kæmper altid lidt om at ramme udbruddet, men når de er kørt, vil Bora tage kontrol. Jeg vil egentlig tro, at de fører hele dagen, for de har jo en etape at vinde med Jordi Meeus. Uanset hvad får de helt sikkert hjælp af Intermarché og formentlig også af Arkea og DSM og måske også af EF. Det er svært at tro, at et udbrud vil have mange chancer i et felt, hvor adskillige hold vitterligt kan tillade sig at tro på en sejr.

Den kraftige vind har også lagt sig, og selvom den vil være stærk nok til at skabe nervøsitet, vil den ikke skabe splittelse. Den sidste stigning kommer også for tidligt til, at den kan bruges til noget, og dermed burde der ikke være nogen ko på isen. Sprinterholdene sørger formentlig for ikke at hente udbruddet inden spurt, så de kan undgå sidste års kaos, og derefter bør vi få samling på den sidste tur hen langs kysten.

Den stigende spurt i Tavira var ikke med sidste år, men derudover har den været med hver eneste gang siden 2016. Dermed ved vi også, hvad vi skal forvente. Det er en spurt, hvor det sene sving betyder alt, og hvor man har en meget god chance for at vinde, hvis man går igennem sidste sving først med to mand, som Casper Pedersen og Cees Bol eksempelvis gjorde det i 2019, og Michael Mørkøv og Sam Bennett gjorde det i 2021. Den korte distance til stregen betyder, at den førende lead-out man ofte ender helt fremme selv, som det skete for Mørkøv, der endte som nr. 3 for tre år siden.

Opløbet er stigende, og det kan bestemt mærkes, men det er ikke noget, der skræmmer de tunge drenge. Således har både Dylan Groenewegen og Marcel Kittel vundet her - endda i alt tre gange - og selvom det ændrer styrkeforholdet en anelse, er det mere et spørgsmål om god position i svinget, end om evner til at spurte på en bakke - og så må vi håbe, at vi undgår flere af de styrt, løbet er kendt for.

Jeg vil prøve at gå med Arnaud Demare denne gang. Jeg har været svært imponeret over toget med Jenthe Biermans, Donavan Grondin, Florian Senechal og Dan McLay, der har været dominerende i de to spurter, de har kørt. Begge gange har de mistimet det med en lidt for tidlig start, men i går gik det kun galt, fordi McLay var kommet i problemer på bakken. Alligevel holdt Grondin og Senechal fronten i hele finalen, og havde McLay siddet der, som han gjorde i søndags, hvor han og Demare gik først igennem sidste sving, kunne franskmanden meget vel have vundet.  Han kom i hvert fald med god fart i går, da han endelig kom fri igen, efter at det gode lead-out var kikset grundet den manglende timing.

I denne finale betyder toget alt, og kan positioneringssvage Demare holde sit hold, ser jeg McLay og Demare først igennem sidste sving. Alt taler for, at Gerben Thijssen er hurtigere, men et stigende opløb på 2% kan godt svinge balancen til fordel for franskmanden. Det er i hvert fald en afslutning, han vil elske, så jeg tror, at supertoget sikrer han sin første sejr i år - og så ender McLay, der er en god plan B, sikkert også i top 10.

Naturligvis kan det også blive Gerben Thijssen igen. Han bekræftede i går, at han nok også med afstand er den hurtigste i dette felt, og selvom toget gik i stykker undervejs, lykkedes det stadig for Hugo Page, Adrien Petit, Mike Teunissen og Laurenz Rex, der er ved at udvikle sig til en fremragende sidste mand, at gøre det rigtigt. Toget er da også på papiret skræmmende, men alligevel er jeg bekymret. Thijssen har for vane at tabe sit hold, og her er der altså tre forhindringer over de sidste 1300 m, hvor det kan gå galt. Det stigende opløb kan også koste en del af hans overlegenhed på fart, men han viste dog i den meget hårdere spurt i Limburg sidste år, at han sagtens kan vinde her. Det vil jeg også tro, at han gør, hvis han sidder rigtigt i svinget, men den tekniske finale er en gigantisk hurdle.

Det er også en gigantisk chance for Marijn van den Berg. Hollænderen er sublim i stigende spurter, som vi så, da han knuste al modstand i Polen sidste år, og selvom vi denne gang taler om 2% og ikke 5%, er det stigende opløb til hans klare fordel. Det samme er den tekniske finale. Hollænderen er blevet en ørn i positionskampen, som han bekræftede igen i går, hvor Stefan Bissegger også gjorde det fornemt som sidste mand på et ellers svagt hold. Normalt formøbler han sin gode position på manglende fart, men det bør kunne ændre sig her, hvor svinget kommer så sent, og hvor de 2% stiller ham langt bedre, end vi ser det i en flad finale.

Gårsdagens vel nok største taber var Casper van Uden. Min frygt for, at Nils Eekhoffs fravær ville betyde, at det i ørkenen så forrygende tog, ikke var så stærkt længere, blev bekræftet. Det ændrer dog ikke på, at han stadig samlet set har et af de stærkeste tog, og i Bram Welten har han også en sidste mand med en del fart. Han viste også i AlUla Tour på 4. etape, at han sagtens kan køre en stigende spurt, der endda er hårdere end denne, og med den fart, han viste i ørkenen, burde han komme ret langt i dette felt - men i denne tekniske finale kræver det, at toget også uden Eekhoff lever op til sit potentiale.

Læs også

Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

Hvad så med Jordi Meeus? Den stigende spurt passer ham som fod i hose, som vi så sidste år, hvor det var ham, der blev snydt af Cort og Ganna. Problemet er bare, at han har været syg, og i går var han skuffet over sine ben. Det endte dog alligevel med en 3. plads, selvom hans spurt var meget lang, men sandt er det også, at han ikke så ud til at have den fart, han plejer. Hans hold er heller ikke det stærkeste, da han kun har Marco Haller som reel lead-out man, og det kostede i går, hvor han sad alt for langt tilbage. Heldigvis er han god i positionskampen, men der er flere ting, der skal gå hans vej, når jeg er usikker på, om formen rækker til, at han kan gøre det færdigt.

Jeg er pokkers spændt på Lars Boven. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men dette stigende opløb burde være en gave for en klassikertype som ham. Han har imponeret med sin fart i de flade finaler, og ikke mindst har han siddet storartet i positionskampen stort set hver eneste gang. Han tog med Tobias Bayer, Stan Van Tricht, Quinten Hermans og Edward Planckaert er endda et af de stærkeste, og dermed taler meget for, at den tendens vil fortsætte. Teknisk finale, god positioneringsevne, stærkt tog, uventet god fart, stigende opløb… Det kunne godt blive rigtigt godt.

I går kørte Tudor lidt overraskende for Matteo Trentin, og det vil jeg derfor forvente, at de gør igen, da dette opløb passer ham meget bedre. Normalt har han ikke farten til at vinde flade spurter, men selvom han ikke er den hurtigste i denne spurt heller, er hans chancer betydeligt større. Samtidig er han en af de bedste i positionskampen, og minsandten om ikke toget med Marius Mayrhofer og Robin Froidevaux viste sig fremragende i går, hvor Trentin desværre havde tabt schweizerens hjul. Kan de gentage det for positioneringsstærke Trentin, er det en spurt, han måske kan vinde, selvom det kræver, at de hurtigste kikser i positionskampen. Kører de i stedet for Mayrhofer - og det er bestemt muligt, da det stigende opløb også passer ham - står de måske endda endnu stærkere. Han burde også have en klar fordel af de 2%, og Trentin er stadig helt fabelagtig som lead-out man.

Jeg kunne virkelig ikke finde ud af, hvad der skete med Lidl i går. Tabte Edward Theuns bare hjulet på Jasper Stuyven? Det vil jeg tro, for normalt burde det være hævet over enhver tvivl, at de kører for førstnævnte. Kan de denne gang holde sammen, er det en perfekt chance for Theuns. Stuyven er nemlig feltets vel nok bedste lead-out man, og vi ved også, at Theuns er bedst i stigende finaler. Han plejer også at være god i positionskampen, som han var det i Vueltaen. Der er hurtigere folk end ham, men med Stuyven som støtte, kan han vinde i en finale, der er så teknisk som denne, hvis det altså flasker sig. Jeg tør dog heller ikke helt udelukke, at Stuyven vil tage sin chance. Han kan i dette stigende opløb og med en teknisk finale komme ret langt, men farten bør ikke række til sejr.

Spurter Filippo Ganna? Det så ikke sådan ud i går, men der er da en mulighed for, at han bare tabte hjulet. Vi er derfor nødt til at åbne muligheden, men desværre så vi sidste år, at han har det ret svært i positionskampen og er bedst i powerspurter. Derfor er dette sene sving en klar ulempe, men heldigvis er toget enormt kraftfuldt. Giver han den et skud, og kan han holde sig til sit hold, burde han være meget hurtig i dette stigende opløb. Det passer også Tom Pidcock, men i går lignede han ikke en mand med ambitioner om at spurte. Formentlig spurter Kim Heiduk igen, men selvom det stiger, kommer han ikke hele vejen.

Som sagt vandt Magnus Cort etapen sidste år, men skal han gentage den bedrift, skal han denne gang nok gøre det i en spurt. I går var det angiveligt planen at spurte med ham, men desværre gik det tilsyneladende igen galt i positionskampen. Derfor er denne tekniske finale selvsagt en stor ulempe, der betyder, at han formentlig ender uden for top 10, men da toget med Jonas Abrahamsen og ikke mindst Rasmus Tiller ikke er helt ringe, kan man håbe, at det går godt. I dette stigende opløb burde hans fart stadig række meget langt. Det stigende opløb vil også tiltale Tiller, og kører de i stedet for ham, burde han med held i positionskampen også kunne gøre det pænt.

De seneste to spurter har til fulde bekræftet, at Marc Sarreau stadig har store kvaler med positionskampen. Derfor er det svært at tro på ham i denne tekniske finale, hvor det stigende opløb også er en ulempe. Hans tog med Clement Russo og ikke mindst Lewis Askey er dog ganske kapabelt, og kan han holde sig til dem, burde han altså have en chance. Han vinder ikke, men han har potentiale til mere. Meget taler dog for, at han taber Askey, og så kan briten selv spurte, som han endte med at gøre i søndags. I dette stigende opløb kan han med sin gode positioneringsevne faktisk komme ret langt.

Endelig er der UAE. Rui Oliveira ender næsten altid i top 10, når han får chancen. Han har altså nogle evner i positionskampen, og derfor er denne tekniske finale, hvor han er hjulpet af Nils Politt og Filippo Barconcini ikke helt dum. Det stigende opløb er også en klar fordel, men det er også klart, at farten ikke rækker til at vinde.

Hos Caja Rural har de egentlig et fint tog til Daniel Babor, men det er gået galt lidt for mange gange til, at jeg tror på det. Hos Visma har Wout van Aert klart sagt, at han ikke deltager i en spurt, der ellers burde passe ham som fod i hose med det tekniske indløb og den stigende afslutning, og hos Soudal har vi set, at Warre Vangheluwe ikke får lov at spurte. I går så det heller ikke ud til, at Astana har tænkt sig at blande sig med hverken Max Walker, Simone Velasco, Christian Scaroni eller Samuele Battistella , og det ændrer det stigende opløb næppe på. Endelig er der kontinentalsprinterne, hvor Luis Mendonca og Santiago Mesa i går bekræftede evnerne. For de må hold bliver det dog meget sværere i en teknisk finale. Andre, der måske kan blande sig, er Leangel Linarez, Joao Matias, Francisco Campos, German Tivani, Hugo Nunes, Luis Gomes, Cesar Martingil, Rodrigo Caixas og Francisco Penuela.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Gerben Thijssen, Marijn van den Berg

Outsidere: Casper van Uden, Jordi Meeus, Lars Boven, Matteo Trentin, Edward Theuns

Jokers: Marius Mayrhofer, Filippo Ganna, Jasper Stuyven, Dan McLay, Magnus Cort, Rui Oliveira, Marc Sarreau, Lewis Askey, Rasmus Tiller, Kim Heiduk

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Magnus Corts sejr fra 2023, Sam Bennetts sejr fra 2021, Cees Bols sejr fra 2020, Dylan Groenewegens sejre fra 2019 og 2018, André Greipels sejr fra 2017 samt Marcel Kittels sejr fra 2016.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN