Optakt: 3. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Sidste år startede løbet med tre etaper i det hollandske fladland, men meget naturligt for et løb, der er måske historisk hårdt, kunne årets start ikke være en større kontrast. Hvis sprinterne havde drømt om endelig at få deres chance på tredjedagen, bliver de i hvert fald skuffede, for akkurat som i 2017, hvor man startede i Frankrig, skal man allerede på dette meget tidlige tidspunkt en tur til Andorra og dermed ind i Pyrenæerne. Modsat for seks år siden venter der denne gang en regulær bjergafslutning, når der skal sluttes på den relativt lidt benyttede Arinsal-stigning, der måske ikke er verdens længste, men bestemt har så stejle passager, at der kan gøres forskelle. Det så vi, da samme stigning blev benyttet i Volta a Catalanya i både 2005 og 2007, hvor afstandene var overraskende store, og derfor handler det om at være klar fra start, hvis ikke man allerede på tredjedagen skal løbe ind i et stort nederlag.

Med en distance på bare 158,5 km er der tale om en af de korte bjergetaper, som vi så ofte ser, og den fører fra Suria til toppen af Arinsal-stigningen i Andorra. Startbyen ligger et stykke nord for kysten og Barcelona, og som vi kender det fra tilsvarende bjergetaper i Volta a Catalunya, består det meste af etapen af transport frem mod bjergene. Således lægger man ud med at køre mod nordvest igennem fladt terræn, inden man rammer en blød bakke (7,6 km, 4,0%), der har top efter 24 km. Her flader det kortvarigt ud, hvorefter det går videre mod nordvest op ad den ikke-kategoriserede Collada de Clara (5,7 km, 3,8%), der har top efter 36 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Den markerer afslutningen på den relativt hårde start. En relativt let nedkørsel leder mod nordvest og vest ned til fladlandet, hvor man drejer mod nord. Nu kører man igennem ganske let stigende terræn op langt floden El Segre. Der er bjerge på begge sider, men arrangørerne er nådige og holder feltet i dalen, hvor det langsomt begynder at stige kraftigere og kraftigere. Kursen bliver langsomt mere nordøstlig, inden man i La Seo d’Urgell efter 97,5 km atter drejer mod nord. Efter 107,1 km krydser man grænsen til Andorra, hvor man fortsætter mod nordøst igennem det stigende terræn frem til hovedstaden Andorra La Vella, hvor dagens spurt køres efter 116,7 km.

Den markerer afslutningen på transportfasen. Man fortsætter et kort stykke mod nordøst væk fra hovedstaden, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad den velkendte kategori 1-stigning Coll d’Ordino (8,9 km, 5,1%, max. 10%), der stiger jævnt med 6,5% over de første 6,5 km, inden der venter små to kilometer, der er let faldende, hvorefter de sidste 900 m stiger med 5,5%. Toppen, hvor der er en bonusspurt, rundes efter 137,1 km, hvorefter de sidste 21,4 km indledes med en relativt teknisk nedkørsel, som fører ned til dalen.

I byen La Massana drejer man mod nordøst for at køre ad en kort og let stigende vej frem til målbjerget Arinsal (8,3 km, 7,7%, max. 13%), der starter med en blød start over 1400 m, hvorefter den stiger relativt jævnt med 8,2% over de sidste 6,9 km, idet den flader en anelse ud med 7,4% over de sidste 900 m. I starten går det ad en helt lige vej mod nordvest, men mod slutningen drejer man mod syd i et hårnålesving, hvorefter der er yderligere syv hårnålesving, inden man har kurver med hhv. 1300 m, 800 m, og 250 m igen, hvorefter der er et sidste hårnålesving bare 150 m fra stregen.

Etapen byder på i alt bare 3472 højdemeter.

Arinsal har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i Volta a Catalunya. Det var senest i 2007, hvor Oscar Sevilla kørte fra alt og alle og sejrede med 33 sekunder ned til Michael Rogers og 34 sekunder ned til Christophe Moreau på en dag, hvor kun top 8 holdt sig inden for et minut af vindertiden, og forinden var det i 2005, hvor Leonardo Piepoli slog Yaroslav Popovych og Aitor Osa i en tremandsspurt, mens alle andre var mere end 30 sekunder efter.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter to kaotiske dage kan rytterne se frem til, at det gode vejr melder sig. Allerede fra start vil der være sol med kun få skyer og en temperatur på 26 grader, og morgenens regn i Andorra burde være langt væk, når rytterne når frem. Derfor bør det være solrigt det meste af dagen, men til slut vil det mest være skyet med kun lidt sol, en temperatur i bunden af sidste stigning på 10 grader og en lille bygerisiko på 10-25%. Det vil også være blæsende med en jævn til frisk vind (18-25 km/t) fra nordvest og nordnordvest. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen frem til den allersidste del af Ordino, hvorfra der vil være sidemedvind frem til toppe og sidevind på nedkørslen. Derefter vil der være sidemodvind på målstigningen, men med 4,5 km får man sidemedvind, indtil man over de sidste 1500 får sidemodvind, dog med sidemedvind over de sidste 150 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Andreas Kron leverede et forrygende dansk soloshow på en 2. etape, der desværre også endte i endnu et regnvådt kaos.

Favoritterne

Det er bestemt ikke uset, at Vueltaen har bjergetaper så tidligt i løbet, men det hører alligevel til undtagelserne, at vi allerede på tredjedagen har en bjergfinale, der er så vanskelig som denne. Senest vi havde noget lignende var i 2017, hvor man startede i Frankrig og derfor havde Pyrenæerne som en næsten uundgåelig stopklods på vejen mod Spanien. Dengang sluttede man imidlertid ikke på et bjerg, og vi fik i stedet en ganske underholdende etape, hvor Chris Froome kørte væk, men da han ikke kunne sætte Esteban Chaves, fik vi samling i en lille gruppe, hvorfra den snu Vincenzo Nibali sneg sig væk til en solosejr.

Det er klart, at udsigten til en bjergafslutning gør chancen for større forskelle bedre, end de var for seks år siden. Det skyldes også, at det faktisk er en ganske svær stigning. Arinsal er et ganske sjældent besøgt bjerg, og selvom det er kort, er kort et det relativt stejlt, og vi så i Volta a Catalunya i både 2005 og 2007, at forskellene var ganske pæne. Naturligvis er resten af etapen relativt let, når vi kun har to bjerge og små 3500 højdemeter, men det er et bjerg, der har potentiale til med det samme at give svar, hvis der er ryttere, der er friske på at gribe muligheden.

Desværre ser det igen ud til, at vejret vil ødelægge festen. Denne gang er det ikke regnen, der heldigvis forsvinder over natten og om formiddagen, men derimod en meget kraftig nordenvind. Det betyder ikke blot, at det bliver en lang tur frem til Pyrenæerne, når rytterne skal slide med så kraftig en modvind, men det betyder også, at luften kan gå lidt ud af ballonen på målbjerget.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Vinden er så kraftig, at det formentlig havde været helt umulig at undgå en spurt på toppen, hvis der havde været modvind hele vejen op. Nu bliver vi heldigvis reddet af, at der kommer et medvindstykke, der indledes med 4500 m igen og slutter med 1500 m igen. Det falder endda sammen med det stejleste del af stigningen, men derefter rammes rytterne igen af modvinden. Samtidig betyder det, at den i forvejen ret korte stigning nu reelt kun er 3 km lang. På den øvrige del af bjerget bliver det så let at sidde på hjul, at det ikke vil være voldsomt opslidende. Det samme gælder på Ordino, hvor der vil være modvind over de første tre fjerdedele, og hvor det kun er til sidst, at man får medvind.

Jeg tror derfor godt, at vi kan belave os på, at det ikke bliver det helt store brag. I forvejen køres den første bjergetape jo ofte lidt defensivt, og sandsynligheden herfor øges, når resten af løbet er så hårdt. Denne gang skal man jo ikke blot spare kræfterne til de afgørende bjergetaper i den anden halvdel. Man skal også spare kræfterne til de tre yderligere bjergudfordringer, der alene kommer i denne første uge.

Det bringer også for første gang Jumbo i et dilemma. I Touren kørte de jo med en nedslidningsstrategi, hvor løbet skulle være rasende hårdt for restitutionsstærke Jonas Vingegaards konkurrenter, men den strategi er ikke helt så åbenlys i dette løb. Primoz Roglic restituerer som bekendt som en af de bedste, men det er ikke på samme måde en entydig styrkeposition. Samtidig er der denne gang usikkerhed om Vingegaards træthed, der ikke på samme måde som i Touren gør det helt indlysende, at det er ham, der har mest glæde af et hårdt løb. Det kunne også være Geraint Thomas eller Enric Mas, der også har for vane at være meget stærke til sidst.

Alligevel vil jeg tro, at Jumbos generelle taktik er, at det skal være hårdt. Meget taler nemlig for, at holdbarhed - i hvert fald indtil han for alvor er blevet testet i en svær tredje uge - kan være Remco Evenepoels svaghed. Derfor vil jeg tro, at det er en svaghed, Jumbo vil teste, og jeg vil derfor forvente, at de generelt forsøger at gøre bjergetaperne relativt hårde. Problemet på denne etape er bare, at den hårde modvind skaber begrænsninger for, hvor hårdt det kan gøres.

Det andet store spørgsmål er, om et udbrud holder. Inden løbet var jeg stensikker på, at dette ville blive en udbrudsetape. Det er den første bjergetape i Vueltaen næsten altid. Roglic har været favorit gang på gang, og han har ladet den sejle i 2019, 2021 og 2022. Sidste år fik vi samling, men det skyldtes alene, at Remco Evenepoel gik efter etapen. Det gør han imidlertid ikke denne gang. Han har allerede sagt, at han vil bruge samme afventende strategi, som han havde i Giroens første uge, dels for at slide på Jumbo, og dels fordi han ved, at den sidste del af løbet er hård.

Derfor burde det være Jumbo, der bestemt, om udbruddet skulle holde eller ej, og da de ingen interesse har i at have trøjen allerede nu, og Roglic gang på gang har ladet den første bjergetape sejle, skal vi ikke regne med, at hollænderne går efter at vinde denne etape. Det gør UAE og Ineos helt sikkert heller ikke. De er stadig underdogs i forhold til Jumbo og vil helt sikkert gerne have en pejling på styrkeforholdet, inden de tager initiativ. Det gælder særligt for UAE, hvor Joao Almeida har afsløret, at han var ramt af noget sygdom efter VM.

Den sikre udbrudssejr røg imidlertid, da regnen betød, at ingen af de storhold, der gerne vil låne trøjen ud, vandt holdløbet. Det betyder, at det nu er EF, der har trøjen, men de ved også, at Andrea Piccolo med de klatreben, han har haft i år, næppe kan forsvare den. Spørgsmålet er, om de vil give den et skud. Desværre er Hugh Carthy i samme tid som Evenepoel, så det er ikke realistisk at tro, at de bare kan give trøjen videre til ham.

Spørgsmålet er så, om DSM er klar på at forsøge at generobre den. Både Max Poole og Romain Bardet har et forspring på 6 sekunder til Evenepoel, og med den hårde modvind kan de godt tillade sig at drømme om, at de kan få fingre i den igen. Særligt tror jeg, at Bardet kunne drømme stort om at føre en grand tour, hvad han aldrig har prøvet. Det virker ikke helt på månen at tro, at DSM vil gøre forsøget, for de har jo grundlæggende ikke så meget at miste. Omvendt brugte de mange kræfter i dag, og med Oscar Onley ude og Lorenzo Milesi forslået er de svækkede.

Så er der Movistar. Som beskrevet i analysen var det højst uforståeligt, at de smed Ivan Garcia Cortinas førertrøje væk. Det løb er nu kørt for spanieren, men til gengæld kan Enric Mas med sit forspring på 6 sekunder akkurat som Bardet og Poole sagtens ende i rødt, hvis udbruddet hentes. Spørgsmålet er så, om han vil. Det vil være en stor ting for ham i sit hjemmeløb, men på den lange bane er han bedst tjent med ikke at have trøjen. Dagens passivitet kunne antyde, at de lader trøjen sejle igen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Endelig er der Astana. Det er en svær opgave for Javier Romo med et forspring på bare 8 sekunder at drømme om trøjen, men med modvind kan det måske lade sig gøre. Han klatrede trods alt bedre end nogensinde i Burgos, hvor han endte i den samlede top 10, og akkurat som DSM har Astana ikke pokkers meget at miste ved at gøre forsøget.

Det gør det hele meget mere åbent. Den sikre udbrudssejr er nu slet ikke så sikker. Det bestemmes af, hvor meget EF vil gøre for at beære en trøje, de reelt ikke kan forsvare, og om Movistar, Astana og/eller DSM vil forsøge at få fingre i den.

Jeg hæderlig til, at udbruddet hentes. For EF er det en meget stor ting at have trøjen, og jeg tror gerne, at de vil gøre den ære ved at påtage sig ansvaret. Jeg er mere usikker på de tre øvrige hold, men særligt for DSM gælder, at dette bør være for god en chance at smide væk. Samlet set er der jo altså også fire skud i bøssen, når man skal finde hold til at jagte. Med den kraftige modvind bliver det ikke verdens letteste opgave for et udbrud at holde, også fordi modvinden på bjergene vil betyde, at de vil køre ekstremt taktisk, og da etapen samtidig er ret let at kontrollere, vil de få svært ved at holde, hvis der er hold, der forsøger at forhindre det.

Uanset hvad har et udbrud en stor chance, og derfor bør der være kamp om at komme afsted. Vi så ganske vist i 2019, at man lod det, der vel bedst kan kaldes et tegneserieudbrud køre hjem på den første bjergetape, men denne gang er der så mange, der har talt om en udbrudssejr, at vi bør få stor aktivitet. De først 36 km er heller ikke helt lette, og derfor er der også en chance for, at vi får et relativt stærkt udbrud.

Derefter kan der ske to ting. De fire nævnte hold kan lade etapen sejle, og så bliver det formentlig EF, der fører lidt for at gøre trøjen ære, og Jumbo, der bestemmer, hvor meget snor de vil give. Sker det, vil udbruddet efter alt at dømme hold hjem, men heller ikke det er helt sikkert. Som sagt betyder modvinden, at jeg vil forvente en enormt taktisk finale i et eventuelt udbrud, og derfor kan de lynhurtigt tabe tid, hvis Jumbo tager kontrol og begynder at lægge et pres på de to sidste stigninger. Hvis et eller flere af de nævnte hold jagter, regner jeg med samling. Modvinden vil slide på udbruddet og som sagt føre til en taktisk finale.

Det kan gå begge veje, men jeg tror altså, at EF og/eller DSM vil gå efter trøjen, og derfor regner jeg med samling. Jeg vil så forvente, at Jumbo tager teten på de to sidste stigninger. Med modvinden er der grænser for, hvor hårdt de kan gøre det, men som sagt vil jeg tro, at de vil gøre deres bedste for, at løbet ikke bliver alt for let. Der er bonussekunder på toppen af Ordino, men dem tager udbruddet med nogen sandsynlighed. Den indlagte spurt bliver næppe et tema for sprinterne, da der efter alt at dømme vil være mindst fem mand i udbruddet.

Hvad sker der så på sidste stigning? I hvert fald ikke noget, før vi rammer medvinden med 4,5 km igen. Jeg vil forvente, at Jumbo styrer slaget, og det helt store spørgsmål er så, om vi får angreb på de 3 km med medvind. Som sagt tror jeg, at Soudal, UAE og Ineos i første omgang vil følge med, og jeg vil forvente det samme fra Movistar, Bora og Bahrain. Skal vi have angreb, skal det nok være fra lidt mindre ryttere - og så naturligvis fra Jumbo.

Vil Roglic og/eller Vingegaard prøve? Med den kraftige modvind taler meget for, at det vil give mest mening at gå efter en spurtsejr med Roglic, men jeg udelukker bestemt ikke, at en af dem eller de begge vil prøve. Spørgsmålet er bare, om de kan køre væk. Nok er Vingegaard eksplosiv, men grundet vinden taler vi om en bare 3 km lang rampe. Her kan det nok blive svært at sætte i hvert fald Evenepoel og Roglic. Mit bedste bud er derfor, at vi - selv hvis de prøver, ender med at få en spurt - og skal det være i en gruppe, der er lidt mindre, skal Sepp Kuss være blandt de bedste. Ellers vil det gå i stå, og vi vil få samling i en større gruppe.

Det er også jokerelementet, altså Jumbos styrke. Burgos bekræftede, at Attila Valter er en lottokupon, og ingen ved, om Kuss og Wilco Kelderman er ved normal styrke efter Touren - slet ikke Kuss, der kører sin tredje grand tour. Svigter det hollandske hold, kan vi få en helt anderledes taktisk finale, hvor man kan snige sig væk i det tomrum, der opstår, hvis Jumbo ikke kan kontrollere. Måske vil Ineos da tage lidt ansvar, som vi så i Giroen, men efter tabet af Laurens De Plus er de heller ikke særligt stærke, hvis ikke de vil ofre Thymen Arensman.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Grundet vinden er det mest sandsynlige - hvis udbruddet hentes - dog, at vi får samling til en spurt, og derfor peger jeg på Primoz Roglic. Er styrkeforholdet som forventet, vil Vingegaard være stærkere, men skulle danskeren angribe, vil jeg tro, at han får svært ved at køre fra sin holdkammerat på en dag, hvor modvind vil gøre det hele meget eksplosivt og reelt reducere det til en 3 km lang stigning. Sidder de to sammen til sidst i modvinden over de sidste 1,5 km, er det klart, at der skal satses på en spurt med Roglic. Man kan aldrig helt udelukke, at de vil kunne køre væk i en Jumbo-duo, men da de heller ikke bør kunne sætte i hvert fald Remco Evenepoel, er det næppe et realistisk scenarium. Det er også svært at se de tre køre væk sammen, for skulle Evenepoel havne i en Jumbo-sandwich, vil han næppe føre. Det taler for, at vi får samling i en lidt større gruppe, hvor Kuss kan sætte Roglic i scene til en af de spurtsejre, han har taget så mange af. Det er klart, at dagens styrt skaber lidt usikkerhed, men han skulle ikke have slået sig alvorligt, og det øger blot chancen for, at Jumbo vil køre mere defensivt og gå efter den spurt, Roglic vil elske.

Den værste rival er Jonas Vingegaard. Er der en rytter, der kan køre fra alt og alle, er det ham. Med det niveau, han havde i Touren, Dauphiné og Baskerlandet, må man - som beskrevet i favoritanalysen - antage, at han er et niveau over de andre. Om han har det niveau, er som bekendt efter Touren et åbent spørgsmål, og derudover kan selv den bedste Vingegaard ikke vide sig sikker på, at han bare kan køre væk, når vi reelt taler om en bare 3 km lang rampe. Det lader sig bestemt gøre, når man ser på, hvordan han klarede de eksplosive stigninger i Baskerlandet og Dauphiné, men her skulle han trods alt ikke sætte hverken Roglic eller Evenepoel. Det tror jeg ikke, at han kan på denne modvindsetape, men er der en mand, der kan gøre forskellen i medvinden og derefter holde hele vejen, er det naturligvis manden med løbets højeste topniveau.

Rytteren med den største chance for at slå Roglic i en spurt, er Remco Evenepoel. Hans niveau er denne gang lidt mere usikkert, fordi han ikke virkede så overbevisende i optakten som for et år siden, men i begge sine to seneste grand tours har han været et sandt uhyre i den første uge. Det er dog svært at tro, at han kan køre alene på denne etape, der i kraft af modvinden bliver let, og som sagt tror jeg også, at han som udgangspunkt holder ord og griber etapen defensivt an. Til gengæld kan han godt tillade sig at tro på sin spurt. Det er klart, at Roglic slog ham i de to spurter i Catalonien, hvor han ikke havde slidt sloveneren ned forinden, men han lykkedes trods alt med at slå en træt Roglic på kongeetapen. Som jeg nævnte i går, lignede han også en mand, der kunne have vundet 1. etape i Catalonien, hvis han havde positioneret sig bedre. Skal Roglic slås i en spurt, er det ham, der har den bedste chance, og umuligt er det ikke, hvis han har den superform, han havde i begyndelsen af Vueltaen og Giroen.

Så er der Juan Ayuso. Vi har jo desværre lært, at han har det ret svært på bjergetaper, der er så eksplosive, som denne formentlig vil ende, og i forvejen har vi set, at hans motor skal varmes op, inden han for alvor kommer i gang. Derfor er der en reel risiko for, at han skuffer, men modvinden gør også etapen så let, at det er usandsynligt. Spørgsmålet er så, hvad han kan stille op i en spurt. Han har jo ikke spurtet meget, men vi ved, at han har fart. Det så vi i en flad spurt i Romandiet i år, men det så vi også i puncheurspurterne i Catalonien sidste år. Har han ikke den rust, vi ofte ser, vil jeg meget gerne se ham udfordre Roglic og Evenepoel på toppen.

Jeg har lidt svært ved at forestille mig andre vindere af et favoritopgør, men da jeg tror på samling, fortsætter jeg med at nævne ryttere, der måske kan gøre det færdigt eller i hvert fald placere sig godt - også selvom det er klart, at man skal rangere udbrydere højere på vinderpotentiale. Dem vil jeg i stedet fremhæve i et afsnit til sidst.

Jeg placerer Joao Almeida som nr. 5. Egentlig passer denne eksplosive finale dårligt til den portugisiske dieselklatrer, men han genfandt sit punch i Polen. Det så vi på 2. etape og særligt på 5. etape, og derfor kunne det være herligt, hvis han også her kunne vise, hvor hurtig han tidligere har været. Det er klart, at det skaber lidt usikkerhed, at han har været syg efter VM, men formen i Polen var i hvert fald god, og han erklærer sig bedre, end han var for et år siden, hvor han dog også startede ret svagt. Det er dog svært at se ham vinde en spurt, men skulle Jumbo være ude af stand til at kontrollere, er han en snu herre, der måske kan udnytte et UAE-overtal til at snige sig væk i en taktisk finale. Han har nok i hvert fald mere frihed end de ovennævnte.

Modvinden gør det også til en god afslutning for Aleksandr Vlasov . Som beskrevet i den indledende analyse af ham er min optimisme i det lange løb begrænset, men den svage sæson var i hvert fald i bedring i Burgos og San Sebastian. Med udsigt til en modvindsfinale bør den Vlasov, vi så i Burgos, have en god chance for at sidde med de bedste, og som vi så flere gange sidste år, ikke mindst i Romandiet, er han blevet en ganske god puncheur. Vi så dog også i Burgos, at Roglic er ham overlegen, men han kan i hvert fald spurte sig til et resultat. Skal han vinde, skal han dog nok væk i det taktiske spil, og det er nok vanskeligere at se ham have styrken til det, selvom han vil have mere frihed end mange andre.

Modvinden gør også, at Romain Gregoire er interessant. Det er klart, at han er puncheur og ikke klatrer, men han klarede de schweiziske bjerge i juni ganske hæderligt. Han viste sine evner på mellemlange stigninger med sin magtdemonstration i Limousin, og med udsigt til, at vi her reelt taler om en 3 km lang stigning, står han slet ikke så ringe. Skal der spurtes på toppen, bør han være en af de stærkeste, men også for ham gælder, at han kun vinder, hvis han sniger sig væk. Det har han til gengæld også en fin chance for, når han ikke kører klassement og Jumbo måske endda kunne se en ide i at give ham trøjen. Det skaber dog lidt bekymring, at han ikke kunne matche Andreas Kron i dag, men det kan også have skyldtes regnvejrsben. Formen i Limousin var i hvert fald god.

Modvinden gør det ikke til den ideelle etape for Jay Vine¸ der ikke har den store spurt. Til gengæld kan han måske lukrere på manglende Jumbo-kontrol, hvis Kuss har en offday. I det tilfælde kan UAE sidde med tre mand til sidst, og her vil Vine have mest frihed. Ja, faktisk vil det være den ideelle måde for araberne at sætter Jumbo under pres ved at sende ham i offensiven. Vi husker alle det skræmmende niveau, han havde i den første uge, hvor han på første bjergetape kørte lige op med den ellers uhyggelige Evenepoel. Burgos viste, at han denne gang nok ikke er kommet ned fra højderne med samme vilde form, men indtil hans styrt så han stadig meget stærk ud - i hvert fald stærkere end Vlasov. I en spurt vil han næppe være med helt fremme, men han står med chancer i en mere taktisk finale.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Det kan også være chancen for Mikel Landa . Som beskrevet i analysen inden løbet er der stor usikkerhed om hans niveau, men historikken kunne tilsige, at han vil være stærk i sin anden grand tour. Der var i hvert fald klar fremgang i San Sebastian, og vi ved, at han i foråret og Lombardiet var stærkere end længe. Det er klart, at denne eksplosive finale ikke er ideel, men som han bekræftede i Fleche, er han jo ikke uden punch. Hans chance er en taktisk finale. Sidder han med gode ben, ved vi, at han angriber, før han tænker, og i kraft af hans Tour er han næppe den rytter, der frygtes allermest.

På baggrund af det, vi så i dag, skal vi også nævne Andreas Kron. Den unge dansker er ikke skabt til lange stigninger, men modvinden før det hele meget eksplosivt. Som vi senest så i Andalusien, burde han kunne forsvare sig på en stigning, der kan regnes som værende bare 3 km lang. Overlever han først medvindsdelen, vil han i hvert fald stå ganske stærkt i denne puncheurspurt, når vi husker på den fart, han viste i Lausanne under Touren sidste år. I dag fik han i hvert fald vist, at formen er der.

Egentlig burde Sergio Higuita stå meget højt. Med sit punch er han en af de få, der burde kunne true Roglic, men det er bare svært at tro på. Hans krise synes helt uden ende, og da han i Polen blev præsenteret for den ene Higuita-etape efter den anden, skuffede han igen og igen. Det er svært at se, hvorfor det pludselig skulle være vendt mellem Polen og nu, men naturligvis kan det ikke helt udelukkes. Skulle de gamle ben pludselig være tilbage, kan han jo true Roglic - men de skal altså også være HELT tilbage, hvis han skal slå sloveneren i en afslutning som denne.

Samme vej til sejr som Landa har Eddie Dunbar. Den lille irer viste tårnhøjt niveau under Giroen i år, og det er ret interessant at se, om karrierens første højdetræning har gjort ham endnu bedre. Han er ikke uden punch, men naturligvis helt chanceløs i en spurt. Til gengæld er han en mand, ingen frygter, og vi så i Giroen, at han ikke er bange for at bruge sin frihed til at angribe. Vi aner ikke, om han har det niveau, han havde i Giroen, men han så i Polen i hvert fald ud til at være på rette vej.

En anden rytter, der har frihed, er Max Poole, men hans niveau er meget usikkert. Han skuffede nemlig fælt i Polen, og vi har i forvejen set, at han er ret svingende. Heldigvis er Polen også allerede længe siden, og vi så jo særligt i Dauphiné, at hans topniveau allerede er tårnhøjt. Han har også vist, at han er herligt aggressiv, men om han har samme aggression i en grand tour, hvor han vil passe på sig selv, må tiden vise. Som vi så i Ungarn, passer han slet ikke til disse eksplosive finaler, og han har derfor ingen chance i en spurt. Nej, hans vej til sejr går via et taktisk angreb, men har han genfundet Dauphiné-benene, er han en af de ryttere, der har topniveauet til at kunne udnytte den frihed, han har.

En anden af de unge kometer er Lenny Martinez. Som ren klatrer vil han bestemt ikke elske denne eksplosive finale, men jeg var ret imponeret over det nye punch, han viste i Polen. Vi ved til gengæld også, at han har været lidt af en lottokupon i år, og om han har sine gode ben, ved vi derfor ikke. Polen viste heldigvis, at han er på rette vej, og vi har også set, at han er ganske aggressiv med stor tro på sig selv. Også han har i hvert fald friheden til måske at kunne gribe ud efter både førertrøje og etapesejr.

I det hele taget er der mange spændende unge ryttere. En anden er Cian Uijtdebroeks, der som ren dieselklatrer passer ret dårligt til denne afslutning. Til gengæld har han i år vist et ganske lovende niveau og ikke mindst stor stabilitet. Jeg vil blive overrasket, hvis han ikke genfinder det niveau i morgen, og herefter må han så forsøge at bruge den frihed, han har. Også for ham gælder dog, at han måske vil passe på sig selv i sin første grand tour og derfor vil gribe løbet og særligt den første bjergetape ret defensivt an.

Naturligvis skal jeg også nævne Enric Mas, men det er slidt svært at se ham vinde denne modvindsetape. Som vi så på 4. etape sidste år, er han slet ikke en ringe puncheur, og han bør således lave et topresultat, men hans problem er den manglende frihed. Derudover ved vi jo som omtalt inden løbet, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt han kan finde sit vanlige Vuelta-niveau, når hans dieselmotor ikke havde gennemført en løbsdag siden midten af juni, da han tog starten i går. Heldigvis bør han have mere frihed end UAE-drengene og Evenepoel, og den kan han måske udnytte, hvis Kuss svigter, og der opstår en manglende kontrol.

Lidt af det samme kan siges om Geraint Thomas. Waliseren var tidligere ganske eksplosiv, men det er godt nok længe siden, vi sidste har set ham køre en god spurt. Han har heller ikke megen frihed, og samtidig er det usikkert, om han for første gang har kunnet formtoppe til to grand tours - ikke mindst efter et skuffende VM. Hvis han har fundet sit niveau, har han dog samme chance som Mas til måske alligevel at finde sit moment. Det kan trods alt let udvikle sig til et opgør mellem Jumbo og Evenepoel.

Læs også

Dansker triumferer i junioretapeløb

Jeg kan gentage lidt af fortællingen om Higuita for Santiago Buitrago. Han kørte et godt Liege og vandt Giroens kongeetape fra et svagt udbrud, men han har ellers skuffet uafbrudt i år. Det gjorde han senest i Burgos, selvom han rejste sig lidt på sidste etape, og derfor har jeg ikke nogen stor optimisme. Når det er sagt, er han en god puncheur, og derfor passer han ret godt til denne modvindsetape. Forskellen på ham og Higuita er bare, at den bedste Buitrago ikke kan true Roglic. Det kan den bedste Higuita.

Så er der Romain Bardet. Han er her ikke for at køre klassement, og det indikerer, at han ikke er i storform. Han var dog en af de fem bedste på Montjuic i dag, så helt uden form er han ikke. Etapen viste dog også, at han stadig er langt fra den gamle Bardet, og derudover er det muligt, at han slet ikke kører finalen, da han skal i udbrud senere i løbet. Som nævnt ovenfor vil jeg dog tro, at han vil forsøge at gå efter trøjen, og som vi så sidste år, blev han en glimrende afslutter. Med modvind burde han have en god chance for at køre i top 10 i en spurt, hvis han har det niveau, han havde i foråret, men skal han vinde, skal han i offensiven.

Den sidste af de unge kometer er Lennert Van Eetvelt. Han har ikke entydigt meldt sine ambitioner ud, men at han deltog i dagens finale, var endnu en indikation på, at han ikke kører klassement. Derfor er det muligt, at han tager den med ro, men det kan også sagtens være, at han tester sine ben. Han har været lidt en lottokupon, men topniveauet har været pænt, selvom det ikke har været på niveau med det, vi har set fra de tre ovennævnte kometer. Han er også ganske eksplosiv, og derfor er det ikke nogen ringe finale, hvor han også vil kunne lave et resultat i en spurt.

Endelig er de Damiano Caruso og Thymen Arensman. Jeg har ikke de store forventninger til dem. Arensman har klatret skuffende i år, indtil hans motor er kommet i gang, og han passer slet ikke til denne eksplosive finale. Caruso er langt mere eksplosiv, men plejer ikke at være så skarp i sin anden grand tour og har skuffet i optakten. Samtidig er de her begge primært om hjælpere, og derfor tvivler jeg på, at de vil udnytte den frihed, de måtte have. Det ændrer dog ikke på, at de på papiret er blandt de allerbedste klatrere, og derfor skal man aldrig sige aldrig.

Jeg kunne også nævne Einer Rubio, men denne eksplosive finale er ikke ideel, og han så ikke alt for overbevisende ud i Burgos. Finalen er god for Kevin Vauquelin, men han synes fortsat at mangle for meget efter sine hofteproblemer. Har han niveauet fra Touren, vil Steff Cras gøre det godt, men helt freme kan han ikke være, selvom han har et vist punch. Det har også Samuele Battistella ¸ men jeg vil tro, at den bliver for svær. I denne eksplosive finale regner jeg med, at Sepp Kuss er ren hjælper og ikke skal bruges kreativt. Javier Romo viste et fint niveau i Burgos, men et absolut topresultat kan han ikke lave, og det er svært efter i år at tro meget på David De La Cruz og Hugh Carthy, der ikke har vist meget i år. Det har Cristian Rodriguez, men finalen bliver for eksplosiv. Jeg vil forvente, at Emanuel Buchmann, Wout Poels, Ruben Guerreiro, der passer til finalen, men har været formsvag, Filippo Zana, Welay Hagos Berhe samt de øvrige Jumbo-, Soudal-, Ineos og UAE-ryttere er hjælpere, og det samme gælder for formsvage Lennard Kämna. Pierre Latour passer til den eksplosive finale, som også Bauke Mollema gør, men de har begge skuffet i år, og selvom han synes i fremgang, er Remy Rochas næppe noget langt nok. Sidste år havde jeg givet Andrea Piccolo en god chance i denne eksplosive finale, men ikke i denne skuffende sæson. Endelig regner jeg ikke med, at Sylvain Moniquet eller Jesus Herrada vil holde sig til, hvis der kommer samling, og Diego Camargo har ikke vist form i optakten.

Som sagt er chancen for en udbrudssejr stor. Det er klart, at man skal klatre godt for at vinde, når der er tre hårde kilometer med medvind, men den megen modvind vil svække kravene og kan gøre det hele meget taktisk. Det øger chancen for lidt tungere og mere eksplosive folk. Derudover skal man have lidt held i starten, hvor terrænet ikke er helt hårdt nok til, at bedste mand bare kører væk. Mit bedste bud er kometen Oier Lazkano , der er rasende stærk i fladlandet, genfandt formen i Burgos og god i denne eksplosive finale. Et andet fremragende bud er Romain Gregoire, hvis han griber ud efter førertrøjen, og i kraft at modvinden er også Andreas Kron et storartet bud, og det samme er eksplosive Lennert Van Eetvelt. Modvinden er et problem, men med 3 km i medvind kan den uhyre formstærke Michael Storer også vinde. Jesus Herrada har klatret skuffende i år, men med modvind er det en finale, der passer ham, og han viste form i Limousin. Det samme gælder for Rui Costa , der efter en skuffende Tour viste livstegn i San Sebastian. Hvis Dunbar giver ham lov, er Filippo Zana også et godt bud, og modvinden vil også give Samuele Battistella en chance, der viste form i Polen, og måske endda Rune Herregodts, der dog skal bevise sin form. Modvinden er til gengæld en ulempe, for Lennard Kämna, der heller ikke har været i form i optakten, men altid er farlig, Rein Taaraame, Welay Hagos Berhe, formstærke Kenny Elissonde, Sylvain Moniquet og Cristian Rodriguez¸ men med det niveau de har vist, da de var bedst, kan de gøre det færdigt. Til gengæld vil jeg tro, at Wout Poels først skal i offensiven senere i løbet, mens Emanuel Buchmann formentlig er låst som hjælper. Endelig har Ruben Guerreiro og Pierre Latour ikke vist et niveau, der giver mig tro på dem, selvom modvindsfinalen passer dem.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at chancen for en udbrudssejr er meget god, og at det formentlig er fire hold, der bestemmer udbruddets skæbne.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Remco Evenepoel

Outsidere: Juan Ayuso, Joao Almeida, Aleksandr Vlasov, Romain Gregoire, Jay Vine

Jokers: Mikel Landa, Andreas Kron, Sergio Higuita, Eddie Dunbar, Max Poole, Lenny Martinez, Cian Uijtdebroeks, Enric Mas, Geraint Thomas, Santiago Buitrago, Romain Bardet, Lennert Van Eetvelt, Damiano Caruso, Thymen Arensman

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Oier Lazkano, Romain Gregoire, Andreas Kron, Michael Storer, Jesus Herrada, Lennert Van Eetvelt, Cristian Rodriguez, Sylvain Moniquet, Samuele Battistella, Lennard Kämna, Rein Taaramae, Kenny Elissonde, Filippo Zana, Rui Costa, Rune Herregodts, Ruben Guerriero, Pierre Latour

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE