Optakt: 4. etape af Itzulia Basque Country

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I de tre seneste udgaver havde Baskerlandet Rundt flere etaper med en meget svær stigning i finalen efterfulgt af et længere fladt stykke. Tilsyneladende er det en ide, de er blevet stadig mere begejstrede for, for der venter mere af samme skuffe i år. En sådan melder sig således om torsdagen, hvor klatrerne får deres første chance for at vinde tid. Det sker, når de efter en ellers lidt lettere dag med kun ca. 2100 højdemeter skal over en rigtig baskisk mur i finalen. Den har imidlertid top med 9,3 km igen, og derefter er der lagt op til en af de afslutninger, vi nu har set så ofte i nyere udgaver af det baskiske løb, hvor bedste mand kan køre alene hjem, en lille gruppe kan spurte om sejren, eller taktik kan blive afgørende. Dermed er flere scenarier i spil på dagen, hvor vi får det første klare billede af klatrehierarkiet i løbet.

Med en distance på 159,0 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Etxarri-Aranatz til Legutio. Starten er ganske let, da man kører mod sydvest, vest og igen sydvest ad en lang, lige og ganske let stigende vej på det plateau, hvor den baskiske hovedby, Vitoria-Gasteiz ligger. Mod slutningen bliver det endda helt fladt, men det får en ende, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Opakua (7,1 km, 5,8%, max. 12%), der stiger med 2,1% over de første 2,4 km, men derefter stiger med 7,3% i snit over de sidste 4,7 km - dog ganske irregulært med mellem 3 og 10%.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Toppen rundes efter 40,8 km, hvorefter det går ad en let faldende vej mod sydvest på et plateau, inden en relativt let nedkørsel, en bakke og endnu en nedkørsel leder videre mod sydvest tilbage til plateauet. Her kører man mod nordvest ad en helt lige og flad vej frem til udkanten af Vitoria-Gasteiz, hvor man sætter kursen mod nord og senere nordøst for at køre ad lange, lige og fortsat helt flade veje. Efter 100,9 km rammer man den afsluttende rundstrækning, hvorefter man kører ad en lige og flad vej mod vest og nord frem til målbyen, hvor man efter 107,4 km kører dagens første spurt, men ikke krydser stregen

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 51,6 km lange runde, der er placeret i området nordøst for byen. Først kører man videre mod nord og senere nordøst ad en lige og ganske let stigende vej på plateauet, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Olaeta (1,9 km, 9,0 %, max. 14%), der siger med 9,8% over de første 1600 m, inden flader ud nær toppen, som rundes efter 116,7 km.

Nu leder en mod slutningen småteknisk nedkørsel mod sydøst og nordøst ned fra plateauet, men i bunden drejer man med det samme mod syd for at køre op ad kategori 3-stigningen Untzilla (2,3 km, 8,4%, max. 11%), der stiger med 8-10% over de første 1500 m, men derefter flader ud med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 132,8 km.

Derfra indledes de sidste 26,2 km med en kun lidt kringlet nedkørsel, der fører mod øst ned til dalen, hvor man kører mod sydvest ad en helt lige og let stigende dalvej frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 146,5 km. Bare 100 m senere fortsætter man mod syd op ad kategori 3-stigningen Leintz-Gatzaga (3,0 km, 8,7%, max. 13%), der indledes med 2,2 km, der stiger relativt jævnt med 9,9%, inden den flader ud med ca. 7% frem mod toppen, som rundes efter 149,7 km og leder tilbage til plateauet. 

Herfra resterer bare 9,3 km, og det går nu ad en lige og let faldende vej mod sydvest, indtil man rammer den del, man allerede har kørt. Her kører man mod vest og nord ad en stort set helt flad vej. Med 3 km igen rammer man en 400 m lang bakke, der stiger 4,0%, inden det igen bliver fladt, indtil men med 500 m igen rammer en 100 m lang bakke, der stiger med 9%, hvorefter det stiger ganske let over de sidste 400 m. Man kører ad en lige vej frem til et sving med 3000 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til et blødt sving med 1000 m igen, inden man drejer meget skarpt bare 400 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2146 højdemeter.

Legutio har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Efter den regnfulde start har sommervejret meldt sig. Også torsdagen bliver solrig med kun få skyer og en temperatur på 18 grader ved starten og hele 21 grader i målbyen, hvor det mod slutningen vil sky lidt til. Det vil være lidt blæsende med en let til jævn vind (12-20 km/t), først fra sydsydøst, senere fra sydsydvest og slutteligt fra syd. Det giver først sidevind, inden man får modvind på første stigning. Derefter får man sidemodvind, inden der venter et langt stykke med sidemed- og medvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være medvind frem første stigning, hvor man får sidemodvind. Efter endnu et medvindsstykke får man modvind op anden stigning g sidevind på nedkørslen. Derefter vil der være sidemodvind frem til sidste stigning, hvor der vil være direkte modvind. Modvinden fortsætter efter toppen, indtil der er et sidevindsstykke. Med 3 km igen får man sidemed- og medvind, indtil der vil være modvind over de sidste 400 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Wout van Aerts overmand rejste sig på en dag, der ellers bedst kan betegnes som "Sorte onsdag".

Favoritterne

Efter to dage, der for klassementsrytterne har handlet om overlevelse - en mission, de jo desværre har haft ærgerlig lidt succes med - bliver det alvor. De afsluttende tre etaper har nemlig alle potentiale til at skabe forskelle og vil utvivlsomt føre til opgør mellem de bedste i en serie, der vil bestemme, hvem der skal vinde årets udgave af det baskiske etapeløb.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

Det er klart, at det er lørdagens kongeetape, der vil være rammen om det helt store slag, men man skal bestemt ikke kimse ad de to kommende etaper heller. Nok er de ikke rasende svære, og nok har de ikke mål på en stigning, men i begge tilfælde er stigningen svær nok og kommer tilstrækkeligt tæt på mål til, at det giver mening at forsøge at sætte rivalerne til vægs.

Det gælder selvfølgelig særligt på årets lettere rute. Nu ved vi, at Jonas Vingegaard er en af feltets mest aggressive ryttere, og at han sjældent forsømmer en lejlighed til at angribe, og derfor havde han nok forsøgt sig, selv hvis der ventede to gigantiske bjergetaper senere, men på denne rute bliver behovet for også at bruge disse etaper endnu mere påtrængende. Hvis ikke det lykkes danskeren at komme væk, vil et stort klassementsslag nemlig som minimum have den effekt, at det trætter rivalerne - og som bekendt er der ingen, der har så stor glæde af, at restitution bliver en faktor, som det danske restitutionsuhyre.

Det bliver da også Vingegaard, der bliver etapens omdrejningspunkt. Det var han blevet uanset hvad, men nu bliver han det i særlig grad. Primoz Roglic fører løbet og havde i forvejen ingen interesse i at angribe, men nu kan vi nok også vente os at se et helt passivt UAE-hold, der først skal se, hvordan Juan Ayuso har det. Det ændrer dog næppe det helt store på deres taktik, for alle er så bange for Vingegaard, at ingen tør angribe først af frygt for at få en dansk rekyl direkte i nakken.

Derfor vil alle kigge på de gule trøjer, og det vil de formentlig gøre det meste af dagen. Etapen er nemlig ikke særligt hård med sine kun godt 2000 højdemeter, og derfor vil Vingegaard kigge på side 1 i den vingegaardske taktikbog. Det er her, der står, at man skal gøre alle etape så hårde som muligt lige fra start, så rivalerne kan være slidt ned til sokkeholderne, inden danskeren selv træder i karakter til sidst.

Derfor må man forvente, at Visma lægger etapen i et jerngreb. Egentlig vil jeg mene, at han Vingegaard har en interesse i, at udbruddet holder. Det koster ham ganske vist bonussekunder, men han får alligevel kun udbytte af etapen, hvis han kører alene hjem. Hvis han mislykkes i den mission, vil han formentlig se hurtigere rivaler tage bonus, og derfor vil det klogeste og sikreste være, at bonussekunderne tages ud af ligningen.

Det bør i teorien åbne døren for en udbrudssejr, hvis Visma ikke vil gå efter etapen. De første små 120 km er nemlig meget lette, og selvom vi formentlig vil se Visma køre stærkt på den første stigning, som de ofte gør det, når Vingegaard er til start, har de ingen grund til at køre stærkt i fladlandet. Hvis ingen andre holder udbruddet i snor, kan det derfor i teorien godt få et stort forspring.

Det gør det dog formentlig ikke. Ganske vist har de første dage skabt pæne afstande, men selvom der er en vis chance for, at udbruddet kører fra km 0 og bliver svagt, er det svært at tro, at vi ikke får et udbrud, som Bora er nødt til at holde inden for fem minutter, hvis de vil forsvare trøjen - også selvom en forslået Roglic har al mulig interesse i, at udbruddet kører hjem, hvis det ufarligt. Derfor vil jeg forvente, at de kommer tilbage af sig selv. Så snart vi når den anden stigning, vil jeg nemlig forvente, at Visma skruer gevaldigt op for farten, og så letter de ikke foden fra gaspedalen, før rytterne har set målstregen for anden og sidste gang.

Derudover kan man ikke helt afvise, at Evenepoel faktisk vil gå efter etapen. Han mangler som bekendt ikke selvtillid, og han kan se en chance for at sikre sig vigtige bonussekunder. Det er klart, at han også risikerer at forære 10 sekunder til Vingegaard, men hvis danskeren kører alene hjem på denne etape, er løbet jo alligevel formentlig lukket. Derfor løber han faktisk ikke nogen væsentlig risiko ved at hente udbruddet og bringe bonussekunderne i spil.

Derfor vil jeg forvente, at udbruddet bliver hentet, og at Visma kører så stærkt, de kan, på alle dagens stigninger. I bunden af sidste stigning er der en indlagt spurt, men denne gang er det tvivlsomt, om den vil spille en rolle. Der er nok ikke alt for mange, der har lyst til at bruge kræfter på den slags, når det store slag starter umiddelbart efter.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Når vi rammer stigningen, ved vi næsten, hvad der sker. Visma lægger et benhårdt pres med Sepp Kuss som sidste mand, inden den danske kanon skal skydes afsted. Derefter kan der ske flere ting. Vingegaard kan køre alene og holde hele vejen hjem. Han kan komme væk, men blive indhentet igen efter toppen, hvor der vil være modvind på den første del, og hvor særligt Evenepoel i jagten vil have en fordel på en sådan strækning. En anden mulighed er, at danskeren ikke kan komme væk, og at vi får en gruppe på toppen.

I begge sidstnævnte scenarier kan der ske flere ting. Hvis gruppen er lille, og vigtige folk er sat, kan de samarbejde hele vejen. Er samarbejdet dårligt, kan der ske en lidt større regruppering. Uanset hvad der sker, kan etapen blive afgjort på to måder. Enten i en spurt eller i en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk til sidst. Skal der spurtes, er det en lidt tricky sag med det sene sving, bakken frem til svinget og den let stigende modvindsspurt, men gruppen vil formentlig være så lille, at sene sving ikke vil betyde alverden.

Det store spørgsmål er så, om Vingegaard kan køre alene. Imod det taler, at den samlede etape er ret let. Imod det taler i den grad også den ret kraftige modvind, der vil være på stigningen. Den er i den grad dårligt nyt for danskeren, og han skal i hvert fald krydse fingre for, at der er megen læ. Det ser dog ud til, at der er både en del træer samt endda en lille by midtvejs på stigningen. Imod det taler også, at stigningen kun er 3 km lang - og det er kun 2,2 km, der er meget stejle - og selvom danskere en eksplosiv, er han mindre eksplosiv end isn værste rivaler. Til gengæld taler stigningsprocenterne for det, når de første 2,2 km stiger med hele 9,9% i snit.

Jeg er pokkers meget i tvivl. Inden løbet var jeg egentlig ret overbevist om, at Vingegaard ville køre alene, men dengang var vejrudsigten også en anden. Den benhårde modvind er lidt af en spielverderber for alle, der drømmer om en dansk magtdemonstration.  

Ødelægger modvinden den danske fest, eller gør den ikke? Jeg vælger at tro på Jonas Vingegaard. Han har nemlig gjort det før. Da han kørte alene hjem på 5. etape i Dauphiné sidste år, var det i en finale, der mindede utroligt meget om denne med en stigning med tilsvarende procenter og længde. Vi så også på 4. etape sidste år, at han og Mikel Landa kørte fra alt og alle på en lettere og kun marginalt længere stigning. Her kan man selvfølgelig hævde, at det var et problem, at han ikke kunne sætte Landa, men han lignede nu heller ikke en mand, der prøvede. Tværtimod lignede han mere en mand, der gerne ville have selskab på det flade stykke efterfølgende - og den stigning havde altså ikke de samme stejle procenter.

Det er dog også klart, at modstanden her er skrappere end i de to nævnte løb. Det er også klart, at modvinden denne gang er en vanskelig modstander. Men det er også klart, at Ayuso og Roglic næsten umuligt kan være på 100%, og det er i hvert fald klart, at den Evenepoel, der blev sat af Matteo Jorgenson på en endnu kortere mur på 6. etape i Paris-Nice får ørerne i Vingegaard-maskinen i morgen. Og selvom der er modvind, er de eneste kandidater til at følge Vingegaard, samt måske Isaac Del Toro, hvis Almeida-stil næppe passer til stigningen, Jai Hindley, der kørte en skuffende enkeltstart, og Mattias Skjelmose, der også skal have forbedret sig en del siden Paris-Nice. Hvis ikke Evenepoel har forbedret sig mærkbart siden Paris-Nice, og hvis ikke Ayuso eller Roglic er kommet sig bedre, end man må antage, tror jeg, at den Vingegaard, der knuste al modstand - også Ayuso og Hindley - på en meget let stigning på 5. etape i Tirreno trods modvind kan køre fra alt og alle og også holde hele vejen hjem.

Det næstbedste bud er vel Remco Evenepoel . Han har den fordel, at han blandt de på papiret stærkeste er den eneste, der ikke styrtede i dag - og mandagens styrt var vist helt harmløst - og han er trods alt rytteren med det vel nok næsthøjeste topniveau på denne slags stigning, i hvert fald hvis Roglic ikke er sig selv. Han har i hvert fald været ganske uhyggelig på Redoute, der minder om denne stigning, i de seneste to udgaver af Liege, og med modvind bliver den udgave af Evenepoel ikke let at sætte.

Han har også den store fordel, at han i dag bekræftede sin tårnhøje fart, og selvom Roglic vel på papiret stadig er hurtigere, og Ayuso og Del Toro begge har set hurtigere ud i indlagte spurter, er der så stor usikkerhed om dem alle, at Evenepoel meget vel kan havne i en gruppe, hvor han er hurtigst - med nogen sandsynlighed alene med Vingegaard. Hans spurt i dag var også så overlegen, at han vil have en god chance mod hvem som helst, men drømmescenariet for ham vil være at køre alene hjem med Vingegaard. Det virker bestemt heller ikke urealistisk, og sker det, at de kører væk på sidste stigning, vil de formentlig kunne samarbejde hele vejen om at distancere Roglic og Ayuso, og selvom Vingegasrd vil vide, at han er slået på stregen. Med modvinden som en god hjælper ligner det en etape, Evenepoel kan vinde - men han skal nok være stærkere, end da Jorgenson kørte fra ham på den franske mur forleden, hvad hans i lyset af styrtet ret lovende enkeltstart også kan give håb om.

Når ryttere er forslåede, er det altid ret umuligt at rangere dem, for dybest set bliver det jo det rene gætværk at vurdere, hvordan de vil have det i morgen. Jeg vælger dog at placere Juan Ayuso som nr. 3. Han lå lidt længe på vejen, men han havde slet ikke de samme synlige skrammer som Roglic, og meldingerne fra UAE-lejren er lovende. I forvejen var mine forventninger til ham ret store, for selvom han kørte en skuffende enkeltstart, har han i år virket som den næststærkeste i dette felt. Til gengæld har vi også set, at denne slags eksplosive stigninger ikke er hans foretrukne, men han sad trods alt med hjem på Xorret de Cati i Vueltaen sidste år og er jo bestem ikke uden punch. Dengang blev han slået ganske klart af Roglic og Evenepoel i spurten, men i år har han altså spurtet godt. Det gjorde han, da han slog Romain Gregoire i Ardeche, og det gjorde han i går, hvor han slog Evenepoel i den indlagte spurt. Han burde altså have en reel chance for at slå alle i en spurt, hvis hans motor efter tre dage er ved at være varm, og hvis han ikke er alt for forslået.

Læs også

Starttider: OL i enkeltstart (herrer)

Jeg er nødt til at have Primoz Roglic som nr. 4, men jeg er godt nok ikke optimistisk. Han så vitterligt meget, meget forslået ud i dag, og han lignede en mand, der vil betale en pris. I forvejen skrev jeg i analysen efter enkeltstarten, at jeg er meget varsom med at erklære ham som genrejst. Vi så nemlig også i 2022, at han kørte en skræmmende god første enkeltstart, men vi fandt senere ud af, at hans knæskade havde gjort ham endog meget formsvag. Han var så skidt kørende i Paris-Nice, at det kan være svært at tro, at han vitterligt er fuldt tilbage. Heldigvis hjælpes han gevaldigt af modvinden, og heldigvis var enkeltstarten så god, at der bestemt er håb. I en spurt ligner han stadig favoritten. Han slog i hvert fald Evenpoel ganske klart i den omtalte spurt på 8. etape i Vueltaen, og i det hele taget vandt han adskillige spurter sidste år, nemlig hele tre i Tirreno, én i Catalonien og én i Burgos. Særligt de to sejre over Evenepoel vidner om, at han bør være manden, der skal slås, hvis han er frisk og vitterligt er så meget tilbage på sit niveau, at han kan følge med igen.

Jeg rangerer Isaac Del Toro som nr. 5. I Australien så vi ganske vist, at han var hurtig, men han har jo vist sig langt, langt hurtige end antaget. I går var hans lead-out så godt, at Ayuso slet ikke kom forbi, og i dag havde han klart den højeste topfart fra en dårlig position. Han ligner en mand, der kan vinde en spurt mod hvem som helst, og han skulle heldigvis slet ikke have slået sig i gårsdagens styrt. Det er klart, at han skal overleve stigningen, og her har jeg en bekymring. Hans Almeida-stil fungerer ikke på så kort en stigning, men i Australien så vi trods alt, at han har masser af punch. Den lidt skuffende enkeltstart og kørsel i lørdags kan skabe ekstra usikkerhed, men sidstnævnte kan formentlig forklares af kulden, der slog mange ud. Problemet er selvfølgelig gårsdagens tidstab, for det betyder, at han vil skulle køre en spurt for Ayuso, men hvis spanieren er forslået og bliver sat, får han utvivlsomt sin chance. Gør han det, og holder han stand hele vejen, ligner han en mand, der er hurtig nok til at vinde.

Egentlig er det en perfekt etape for Mattias Skjelmose. Han viste i Ardennerne, at han i dag skal regnes som en af verdens allerbedste på denne slags stigninger. Vi så også sidste år, at han spurtede uhyre overbevisende, ikke mindst da han vandt i Alpes-Maritimes, og dermed har han hele pakken. Alligevel er der usikkerhed. Han manglede i hvert fald en del af sit ardennerniveau i Paris-Nice, og selvom hans enkeltstart indikerer, at han er bedre nu, har han lidt at bevise. Han har heller ikke tidligere haft samme topniveau som de fire favoritter, og han skal derfor gerne have lagt lidt ekstra til. Hans enkeltstart var heldigvis så god, at begge dele er sandsynlige, og derfor er det helt store problem nok hans spurt. Han har spurtet skuffende i år, først i Drome-Ardeche og nu i de indlagte spurter, hvor han i dag end ikke kunne slå Vingegaard. Det skal i hvert fald være bedre, hvis han skal vinde i morgen, men på papiret er han en af de ryttere, der har farten til at vinde en spurt, også mod alle de ovennævnte.

Det har Romain Gregoire formentlig også. Det var i hvert fald helt, helt lige, da Ayuso slog ham i Ardeche, men det er klart, at han skal med hele vejen til toppen. Det ligner en svær opgave, for selvom han har punch, er denne stigning nok en smule for svær, når han er oppe mod verdens bedste klatrere. Han imponerede dog stort på kongeetapen i Tirreno, inden stigningen trods alt blev for lang, men det gør denne ardenneragtige stigning. Han hjælpes voldsomt af modvinden, og selvom han nok er afhængig af en regruppering, er den også ret sandsynlig, hvis modvinden skaber en større gruppe, der ikke kan samarbejde. Sidder han der til sidst, vil han måske ikke være favorit - Ayuso slog ham i Ardeche - men chancen for at vinde er reel, hvis ikke vi skal læse hans lidt skuffende enkeltstart som udtryk for manglende form.

Man skal vel også placere Jay Vine højt. Han er som altid en lottokupon, der kan falde helt igennem, men hans enkeltstart kan indikere, at han har fundet sit tårnhøje topniveau efter en uheldsramt sæsonstart. Denne stigning passer ham ganske vist ikke ideelt, men en god Vine sidder med her, hvis gruppen i modvinden ikke bliver helt lille. Her vil han formentlig være del af et UAE-overtal, og selvom han smed tid i går, var hans enkeltstart stadig så god, at det giver mening at spille ham ud i det taktiske spil - og hvis Ayuso er så forslået, at han falder helt fra, kan han jo køre sin helt egen chance. I den situation kan hans tidstab endda være en fordel, fordi han vil have mere frihed end mange andre.

Jeg placerer Brandon McNulty her, men det handler egentlig mere om hans hold end om ham selv. Han får i hvert fald svært ved ar følge de bedste på denne stigning, for selvom han har forbedret sin klatring i år, viste Paris-Nice også hans helt klare begrænsninger. Til gengæld er der også en ret god chance for, at vi får en regruppering, og bringer den ham tilbage, vil han være livsfarlig i det taktiske spil. Der vil formentlig sidde flere fra UAE, og her er han sammen med Vine manden, der er mest oplagt at spille ud, da han ligger som næstbedste UAE-rytter i klassementet. Det femte UAE-kort er Marc Soler , men han har for det første ikke virket flyvende, og for det andet har han smidt så meget tid, at han næppe vil få frihed.

Kevin Vauquelin har nok en større chance for at overleve end Gregoire og McNulty. Han klatrede i hvert fald bedre end Gregoire i Tirreno, og hans enkeltstart var meget, meget lovende - ikke mindst hans tid på stigningen. Jeg kan dog godt frygte, at denne stejle stigning ikke er helt ideel for en stor mand som ham, men som alle andre hjælpes også han af modvinden. Han er en af de ryttere, der kan vinde en spurt, men det virker måske alligevel usandsynligt. Han har i hvert fald ikke vist en fart, der for alvor får mig til at tro, at det kan lade sig gøre. Udelukkes kan det dog ikke, og derudover har han en god chance i det taktiske spil, hvor han har tempoevnerne til at køre alene og tillige stadig regnes som en underdog, når de store kigger på hinanden.

Jeg er vel nødt til at rangere Pello Bilbao her. Med den fart, han har genfundet siden 2022 er han nemlig en af de ryttere, der kan vinde en spurt. Jeg tror desværre bare ikke, at han kommer med hjem. Hans dieselstil passer dårligt til denne eksplosive stigning, og han skuffede fælt i Paris-Nice. Hans enkeltstart var også ringere end ventet, for det lå bestemt ikke i kortene, at han skulle slås af sin holdkammerat Santiago Buitrago. Omvendt var hans præstation i Frankrig også helt ukarakteristisk for ham, og han så ganske god ud i Emiraterne. I 2023 klatrede han også bedre end nogensinde, da han fulgte Evenepoel til dørs i San Sebastian på stigninger som disse. Har han fundet det niveau, bør han komme langt, når han hjælpes af modvind, og i en spurt bør han stå ret stærkt.

Jai Hindley er som udgangspunkt hjælper, men Roglics styrt kan ændre den rolle. Er sloveneren helt forslået, vil australieren med ét blive kaptajn, og kører han sin chance, må man antage, at han har en fin chance. Det er klart, at han trods sin pæne spurt ikke vinder en spurt i dette felt, men til gengæld har han smidt så meget tid, at han vil have en del frihed i det taktiske spil. Det kræver selvfølgelig, at han overlever stigningen, men den flyvende Hindley, vi så i Tirreno, vil være en af de allerstærkeste. Det er klart, at hans skuffende enkeltstart skaber usikkerhed for en mand, der normalt ikke er flyvende i ugelange løb, men det var trods alt en enkeltstart på hans normale niveau. Det var Tirreno-enkeltstarten, der var abnorm. Derfor er der stadig grund til at tro, at viser den samme Hindley som i Italien.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Jeg vil også forvente, at Santiago Buitrago kommer langt. Allerede i Paris-Nice viste han, at han har forbedret sig ganske markant, og denne eksplosive stigning burde passe ham som fod i hose. Hans chokerende gode enkeltstart indikerer, at formen stadig er god, og modvinden giver ham i hvert fald en chance for at overleve. Det er klart, at en spurtsvag colombianer kun kan vinde denne etape via taktik, men her kan det hjælpe ham, at han har tabt tid. Han har allerede én gang i år vundet et stort løb ved at snige sig væk i finalen.

Paul Lapeira skal vel også nævnes som en joker. Med den spurt, han kørte i går, ligner han i hvert fald en mand, der har en reel chance for at vinde, hvis han er med til stregen. Det er klart, at det formentlig er for svær en opgave, men vi er stadig bed helt at lære hans begrænsninger at kende. Han klatrede i hvert fald godt i Laigueglia og Drome, og lige nu ligner han en mand, der er formmæssigt længere fremme. Får vi samlet en større gruppe, burde han på så kort en stigning have en chance.

Jeg ville gerne rangere Andrea Bagioli højere. Hans topniveau er nemlig tårnhøjt, og han kan helt sikkert vinde en spurt i dette felt. Han leder bare stadig efter formen, og selvom han helt sikkert er meget bedre end i den katastrofale sæsonstart, viste han i lørdags, at han stadig nok mangler for meget. Omvendt kan kulden også der have spillet ind, og hvis han endelig begynder at ligne den rytter, der endte som nr. 2 i Lombardiet, burde han have en helt reel chance for at vinde denne etape.

Er stigningen for svær for Oscar Onley? Vi har set, at han er mere puncheur end klatrer, og det vil være nyt for ham, hvis han kan være med helt i front på denne stigning. Omvendt ligner han også en mand, der har forbedret sig ganske meget, og denne stigning har trods alt en ardenneragtigt præg. Han viste i lørdags, at han trods sin skadespause er i god form, men selvom han er hurtig, vinder han ikke en spurt i dette felt. Han skal formentlig vinde via taktik, men her hjælper det, at han efter gårsdagens styrt har tabt masser af tid. Til gengæld skal han også bevise, at han er helt frisk igen efter det uheld. Heldigvis er meldingerne positive.

En anden komet er Archie Ryan. Mine forventninger til ham har været enorme, og nu begynder han langsomt at leve op til dem. Han var stærkeste mand i Coppi e Bartali, og i lørdags var han også god på et betydeligt højere niveau, selvom han ikke helt kunne matche Onley. Han har nu mange gange vist, at han er god på eksplosive stigninger, og med stigende form og enormt potentiale kan han godt komme langt her. Han har det problem, at han ikke kan spurte, men i det taktiske spil er han den lille underdog, ingen vil kigge oå.

En anden rytter, der var i asfalten i dag, er Ion Izagirre . Cofidis har desværre ikke meldt ud, hvordan han har det, og derfor er hans tilstand usikker. Heldigvis så vi både på 1. etape og i lørdags, at han som altid har fundet et fint niveau til dette løb. Til gengæld så vi også, at han ikke er så skarp som sidste år, og det vil undre mig, hvis han er med helt fremme. Det vil i hvert fald nok kræve, at vi har en større gruppe, men får vi det, er han fri i det taktiske spil, nu hvor han har tabt lidt tid.

Jeg skal vel også nævne Quinten Hermans. Det vil undre mig meget, hvis han overlever, for han har været så langt fra sit niveau siden 2022, at han bør komme til kort - særligt på en stigning, der altid vil være for svær for ham. Vi taler dog også om en mand, der er blevet nr. 2 i Liege, og modvinden er trods alt en medspiller. Han har nu haft en pause, hvor han har trænet frem mod Ardennerne, og kan dagens resultat læses som en lille genrejsning, kan man vel godt drømme om, at han kan overleve, hvis vi får en større regruppering.

Det er bestemt ikke en etape for Carlos Rodriguez, der ikke har punch eller kan spurte. På papiret er han dog en af de bedste klatrere, og en god Rodriguez vil stadig være en af de bedste. Hans enkeltstart var sløj, men da ruten ikke passede ham, siger det ikke nødvendigvis alt om formen. Det gør til gengæld hans enormt svage sæsonstart, og det er svært at tro, at han har forbedret sig nok. Hans enkeltstart var dog så meget bedre end i Paris-Nice, at man i kraft af topniveauet skal give ham en chance for at overleve - og så stiller tidstabet ham godt i det taktiske spil.

Lidt af det samme kan siges om Felix Gall. Også han har haft en skidt sæsonstart, men den har været noget bedre end Rodriguez’. Til gengæld virkede han meget svag i lørdags, og mens jeg forsøgte at forklare det med den kulde, der også slog ham ud i Paris-Nice, var hans enkeltstart så horribel, at det er svært at være optimistisk. Heldigvis ved vi fra Schweiz, at hans enkeltstart godt kan være horribel, mens han klatrer godt, og det giver da en smule håb. Han startede jo stærkt i Paris-Nice, så helt uden form kan han ikke være. Til gengæld skaber hans styrt i går ekstra usikkerhed, og selvom han kan spurte, skal han vinde via taktik.

Læs også

Norsk vidunderbarn vinder på kendt Tour de France-bjerg

Jeg skal vel også nævne Ethan Hayter og Alex Aranburu. Deres svage spurter i dette løb indikerer, at de begge mangler for meget på formen. Hayter har i hvert fald til gode at overbevise helt, og Aranburu synes at mangle en del efter skadespausen, som vi også så i lørdags. Gode udgaver af dem begge vil dog have en chance for at overleve i denne modvind, hvis vi får en større regruppering, og derfor skal de i kjraft af deres fart gives en chance.

Endelig er der Mikel Landa. Han havde været et spændende kort i det taktiske spil, men nu hvor han smed en masse tid på 1. etape, vil han formentlig alene blive brugt til at sætte Evenepoel op til en spurt. Til gengæld ved vi fra Catalonien, at han formentlig vil være en af de allerstærkeste, og der er jo den risiko, at også Evenepoel har uheld. Sker det, vil Landa kunne køre sin chance, og med sit tidstab vil han stå ret stærkt i det taktiske spil - og så kan man vel ikke helt udelukke, at han kunne få lov til at snige sig væk i en taktisk finale, når nu han trods alt er på hjemmebane.

Jeg har svært ved at tro på andre. Hele Visma-banden er rene hjælpere, og jeg tvivler på, at de halvhurtige Clement Champoussin, Samuele Battistella, Natnael Tesfatsion, Lorenzo Rota, Sean Quinn, Mathieu Burgaudeau, Michal Kwiatkowski, Gotzon Martin og Warren Barguil eller den ellers formstærke Orluis Aular kommer hele vejen. Det gør Davide De Pretto næppe heller, som vi så i lørdags, og i dag er denne stigning nok for svær for Davide Formolo, selvom han rejste sig lidt i Strade, mens Steff Cras og Alex Baudin nok heller ikke kommer hele vejen. Hos Bora kunne Matteo Sobrero og Maximilian Schachmann måske få chancen, hvis Roglic er meget forslået, men vi så i lørdags, at tyskeren trods de lovende takter nok ikke kommer hele vejen, og Sobrero skuffede på i lørdags og på enkeltstarten. Jefferson Cepeda virker ikke flyvende, Damien Howson synes stadig ved siden af sig selv, Tao Geoghegan Hart er efter styrtet ren hjælper for Skjelmose, og Pablo Castrillo har slet ikke den form, han viste i starten af Catalonien, hvor Jose Manuel Diaz styrtede så slemt, at også han synes at have tabt den gode form.

BEMÆRK: Husk at der rangeres efter vinderpotentiale, hvorfor hurtige folk generelt står højt på listen.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Juan Ayuso

Outsidere: Primoz Roglic, Isaac Del Toro, Mattias Skjelmose, Romain Gregoire, Jay Vine

Jokers: Brandon McNulty, Kevin Vauquelin, Pello Bilbao, Jai Hindley, Santiago Buitrago, Paul Lapeira, Andrea Bagioli, Oscar Onley, Archie Ryan, Ion Izagirre, Quinten Hermans, Carlos Rodriguez, Felix Gall, Ethan Hayter, Alex Aranburu, Mikel Landa

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT