Optakt: 4. etape af La Route d’Occitanié

Ruten

Løbet er kendt som et bjergløb, men en af traditionerne er alligevel, at sprinterne får det sidste ord. Det får de imidlertid ikke i år, for arrangørerne har valgt at designe en etape, der faktisk godt kan give lidt forskydninger i klassementet. Samlet set er ruten ellers ikke specielt vanskelig, men en ganske stejl puncheurafslutning vil utvivlsomt splitte feltet, og der kan sagtens være sekunder at vinde, både i kraft af bonus og ”in real life”, for de klassementsryttere, der besidder det rette punch til den stejle bakke i Rocamadour, hvor et udbrud dog også har en fin chance for at sejre.

Med sine 195,0 km er etapen løbets længste, og den fører feltet, og den fører feltet fra Lectoure til Rocamadour. Feltet har igen forladt Pyrenæerne og er tilbage i fladlandet. Alligevel er der et par mindre bakker, når man fra start kører mod nordøst, først via en nedkørsel og derefter to stigninger, inden en kort nedkørsel fører ned til helt fladt terræn efter knap 20 km. Det følges nu mod nordøst, inden det begynder at stige ganske let frem til kategori 3-stigningen Lauzere (1,1 km, 7,0%), som har top efter 61,1 km. Efter nedkørslen stiger det fortsat let forbi dagens første spurt, som kommer efter 73,9 km, inden det falder ned til byen Cahors, som passeres efter 95,0 km. Kort efter drejer man mod nord igennem terræn, der er fladt og siden let stigende.

Etapen ændrer karakter, når man tager hul på en bakke (6,2 km, 3,3%), der leder op til dagens sidste spurt, som er placeret på toppen efter 134,7 km. Herfra falder det videre mod nord, indtil man rammer to små bakker. Den første stiger med 7,4% over 1,2 km og den anden med 4,0% over 1,5 km, og sidstnævnte leder op til rundstrækningen, som rammes efter 153,6 km. En nedkørsel leder nu videre mod nord ned til endnu en lille, blød bakke (1,3 km, 4,9%), hvorefter endnu en nedkørsel fører frem til kategori 3-stigningen Montee de l’Hospitalet (1,6 km, 7,1%) - en helt jævn bakke, der leder op til mål, men hvor man drejer til højre ved bjergspurten efter 161,6 km få meter fra stregen, som altså ikke krydses.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 33,4 km lange rundstrækning. Den indledes med, at man kører mod øst igennem relativt fladt terræn, inden man fortsætter igennem fladlandet mod sydvest, vest og atter sydvest frem til Couzou, som nås med 8,7 km igen. Herfra falder det mod nord, inden man atter skal over den lille, bløde bakke (1,3 km, 4,9%), som har top med 4 km igen. En lynhurtig nedkørsel leder mod nord ned til målbakken, der egentlig er den samme som Montèe de l’Hospitalet, men denne gang følger anden halvdel en stejlere vej. Således stiger det med 1500 m igen med 10,0% over de næste 1100 m med det stejleste stykke lige efter den røde flamme, inden det falder ganske let de sidste par hundrede meter. I bunden af bakken drejer man skarpt til venstre to gange, hvorefter der er et hårnålesving og et skarpt sving bare 150 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1973 højdemeter.

Rocamadour har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Den ekstreme varme, der prægede 1. etape, vender tilbage fra torsdag, men nu er det fortsat usædvanligt køligt. Tirsdag byder ganske vist på en skyfri himmel, men temperaturen vil ikke nå mere end 26 grader. Vinden vil være let til jævn og komme fra nord, hvilket giver sidemod- og modvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der primært være sidevind, men der vil være mod- og sidemodvind på de sidste 5 km, herunder på målbakken, selvom man får sidevind efter det sidste skarpe sving.

Favoritterne

Med dagens magtdemonstration, hvor Jonathan Castroviejo, Chris Froome, Tao Geoghegan Hart og til slut Pavel Sivakov satte så voldsomt et tempo, at kun kaptajnen selv kunne hænge på russeren, kunne Egan Bernal krone en suveræn Ineos-opvisning, der nu sikrer, at kun uheld kan forhindre dem i at vinde samlet. For dem handler sidste etape bare om overlevelse, for selvom man godt kan tabe sekunder i den eksplosive finale, er forspringet så betryggende, at der ingen grund er til at tage risici.

Derfor er det også andre hold, der skal påtage sig ansvaret, hvis ikke et udbrud skal holde hjem, og det kan derfor slet ikke udelukkes, at det vil ske. Mulighederne er i hvert fald store, og derfor burde der være stor kamp om at komme afsted. Når gruppen er etableret, vil Ineos sætte et kontrollerende tempo, men skal der ske samling, må andre træde til.

Om det sker, vil meget afhænge af sammensætningen, og her er det nok særligt værd at holde øje med Ag2r, Arkea og Bahrain samt måske Circus, Total Direct Energie og FDJ. De har nemlig alle folk, der kan gøre det færdigt, men særligt Ag2r har også så mange kort at spille, at det vil være dumt ikke at forsøge at gå i udbrud også. Lykkes det at få de vigtige hold repræsenteret, kan de sagtens få lov at sejle hjem.

Alligevel tror jeg ikke, at det sker. Arkea har givet udtryk for, at de vil gå efter etapen, og det kan næsten kun være med Warren Barguil. Det vil også ligne den meget ambitiøse Benoit Cosnefroy dårligt, hvis ikke han tror på sig selv, og selvom jeg selv tror, at den bliver for stejl for ham, vil jeg faktisk tro, at også Sonny Colbrelli gerne vil give den et skud. Derfor tror jeg, at der er nok interesse i at skabe samling, men et udbrud er ikke uden chancer.

Bliver der samling, skal det afgøres i finalen. Den første lille bakke kan egentlig bruges som affyringsrampe for et angreb, men hvis det stærke Ag2r vil spurte med Cosnfroy, bør de kunne kontrollere det. Bakken er for blød til at skabe den store udskilning, men den vil kunne mærkes, når de rammer muren til slut. Her vil der være en gigantisk positionskamp frem mod bakken, og så venter en rigtig puncheurafslutning.

Kan man stole på tallene, er den sidste stigning en ganske stejl sag, og det bekræftes også af David Moncoutié, som kommer fra området. 1 km med 10% er meget, og formentlig også for meget for Colbrelli og Andrea Pasqualon, som begge helt sikkert vil gå efter den. I stedet skal vi formentlig se efter en blanding af ardennertyper og klassementsryttere. Desuden skal man ikke glemme, at der ikke er mål på toppen, men at de sidste par hundrede meter faktisk er let faldende. På toppen er der dog så skarpt et sving, at man skal runde som en af de allerførste, hvis man skal kunne gå forbi og tage sejren.

Feltet af puncheurs er stærkt, og derfor er det ikke med fuld overbevisning, at jeg peger på Benoit Cosnefroy. Franskmanden er en sand komet, der for alvor slog igennem efter sin første Tour. I efteråret van ustoppelig i disse puncheurløb, og han var endda tæt på at vinde det stjernebesatte GP Montreal. I sæsonstarten var han også flyvende med sejr i Marseille og Besseges, og hans udbrud i dag tyder på, at han ikke er i helt ringe form. Desværre er han også stadig meget svingende, og han kan sagtens pludselig være helt væk. En anden udfordring er, at stigningen måske er lidt for stejl til at passe ham ideelt, men hans præstation i Fleche Wallonne viser, at han sagtens kan klare sig på endnu stejlere stigning. Denne er mere blød, og i et felt uden nogen Alaphilippe, tror jeg, at supertalentet atter kan slå til.

FDJ har meldt ud, at de vil prøve med både Thibaut Pinot og Valentin Madouas. Efter sine tandproblemer var førstnævnte ganske godt tilfreds med dagens resultat, og han synes slet ikke at være så langt fra topformen. Blandt klassementsrytterne er han den mest eksplosive, og hvis den bliver for stejl for Cosnefroy-typer og mere går i retning af topfolkene, vil han være manden, der skal slås. Man skal imidlertid heller ikke afskrive Madouas, der i dag viste fornem form på en stigning, der ellers er for lang for ham. Han har stadig ikke haft mange muligheder for at køre denne slags finaler på højt niveau, men det er dem, han mestrer.

Ag2r har en sand murspecialist i Alexis Vuillermoz, og han vil utvivlsomt prøve ved siden af Cosnefroy. Vuillermoz trives på stejle procenter, og dermed er han et godt supplement til den tungere holdkammerat. Han har desværre været ude med en alvorlig skade, men viste ganske fin form i dag. Han har ikke samme styrke som tidligere, men i dette felt bør han være blandt de stærkeste. Holdet har også Tony Gallopin, der i dag viste glimrende form på et rigtigt bjerg, og også han kan køre denne finale, selvom den nok er en anelse for stejl til at være ideel. Faktisk er det også en god afslutning for Pierre Latour, men han var nok engang helt væk i dag. Og Romain Bardet vil sikkert også ende langt fremme, men han kan ikke vinde.

Circus-Wanty har Odd Christian Eiking, der sidste år på Sicilien og i Catalonien viste sine evner i denne slags afslutninger. Senere vandt han kongeetapen i Arctic Race på en længere og meget stejl stigning, og det viser, at han har niveauet. Hans form er svingende, men dagens præstation viser, at han ikke er helt væk. Har han benene fra sidste august, kan han tage en fornem sejr i et stærkt felt. Holdet har også Andrea Pasqualon, der i Luxembourg og Plumelec har vist puncheurevner også i svært terræn, men denne er nok for stejl mod så mange lettere folk.

Ineos har ikke nogen klassisk puncheur, og de skal først og fremmest igennem. Jeg vil dog tro, at de giver Pavel Sivakov chancen. Han er ikke en rigtig afslutter, men et vist punch har han faktisk. Han er åbenlyst i sit livs form, og derfor skal man ikke afskrive, selvom han er oppe mod hurtigere folk. Faktisk er Tao Geoghegan Hart endnu mere eksplosiv, ligesom Chris Froome slet ikke er ringe i disse finaler, men de er formentlig hjælpere her. Det er Egan Bernal ikke, men selvom han har punch og er flyvende, vil jeg tro, at det trods alt bliver svært for ham at vinde i så eksplosiv en finale.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Arkea har Warren Barguil, som kom hæderligt igennem i dag. Han har før i ardennerklassikerne vist, at han har glimrende punch, og det er slet ikke en ringe finale for ham. Alligevel er det svært at se, at han faktisk skulle være den bedste i dette felt, og det ligner nok snarere en top 5 end en sejr.

Astana skal først og fremmest beskytte Aleksandr Vlasov , der ikke har punch til denne slags afslutninger. Det har til gengæld Omar Fraile, men den kan være lidt for stejl til den store basker. Omvendt viste Tour-sejren i Mende, at han ikke nødvendigvis skal være bange for stejle procenter.

Hos Trek vil Bauke Mollema , der ofte har været i top 10 i Fleche Wallonne, også kunne se muligheder i denne afslutning, men det er trods alt svært at se ham vinde, da han ikke har samme eksplosivitet som tidligere. Vi ved også fra blandt andet Tour Down Under, at Richie Porte mestrer kunsten at spurte fra alt g alle på bakker som disse, men det sker næppe i hans nuværende forfatning.

Lilian Calmejane har været i angreb på tre ud af tre etaper, og han synes endelig at vise lidt af det niveau, der ellers var forsvundet. Allerede i efteråret var han bedre, og han har et vist punch til denne slags finaler. Jeg har dog svært ved at se ham vinde på så stejl en bakke, der også er for stejl for Anthony Turgis.

Endelig er der Bahrain, der som sagt formentlig vil forsøge med Sonny Colbrelli. Hans lange spurter på 1. g 2. etape tyder på form, men jeg har svært ved at se ham vinde på disse procenter, især fordi han ikke synes at have tidligere tiders holdbarhed. I virkeligheden er det en bedre afslutning for Enrico Battaglin, men han har desværre intet vist siden Giroen i 2017, som gør det relevant at tro, at han kan vinde i en finale, der er til den stejle side også for ham.

Endelig skal det blive interessant at se Riwals formstærke Nick van der Lijke og Emil Vinjebo, der bør have punchet til denne slags afslutninger, ligesom Remy Rochas også synes ganske eksplosiv. Til gengæld er den fallerede Jose Goncalves næppe længere en kandidat til disse finaler.

Feltet.dks vinderbud: Benoit Cosnefroy

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Valentin Madouas

Outsidere: Alexis Vuillermoz, Odd Christian Eiking, Pavel Sivakov, Tony Gallopin, Egan Bernal

Jokers: Warren Barguil, Omar Fraile, Bauke Mollema, Tao Geoghegan Hart, Lilian Calmejane, Enrico Battaglin, Sonny Colbrelli, Andrea Pasqualon